Straf og kriminalitet Den danske lovgivning fortæller, hvilke handlinger der er kriminelle, og hvilken straf man kan få, hvis man begår en form for kriminalitet!

Præsentationer af emnet: "Straf og kriminalitet Den danske lovgivning fortæller, hvilke handlinger der er kriminelle, og hvilken straf man kan få, hvis man begår en form for kriminalitet!"— Præsentationens transcript:

1 Straf og kriminalitet Den danske lovgivning fortæller, hvilke handlinger der er kriminelle, og hvilken straf man kan få, hvis man begår en form for kriminalitet!

2 Straf og kriminalitet Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes. Personer, som begår kriminalitet, kaldes kriminelle. En kriminel kan få straf som bøde eller fængsel. Afsoning af en fængselsdom kan gøres betinget af, at den domfældte afholder sig fra ny kriminalitet i en fastsat periode eller yder samfundstjeneste. Straffen og dens udmåling afhænger af, hvor kriminaliteten er udøvet. Der findes mange former for kriminalitet: Bankrøveri Lommetyveri / Tasketyveri Spirituskørsel, kørsel med for høj hastighed osv. Computerkriminalitet (hacking, spamming etc.) Vold Narkokriminalitet Menneskesmugling Rufferi Økonomisk kriminalitet Hærværk Voldtægt Bedrageri m.m.

3 Straf og kriminalitet Inden for de sidste 20 år er der færre unge, som begår kriminalitet – i 1989 var der ca. 25 %, som aldrig har begået noget ulovligt og i 2005 ca. 40 %. Mange unge begår på et tidspunkt noget ulovligt. Det kan være butikstyveri, cykeltyveri eller anden mindre alvorlig kriminalitet. Faktisk har over halvdelen af unge i 8. klasse begået noget kriminelt, men heldigvis stopper langt de fleste hurtigt igen. Ca. 9 % unge har begået mere alvorlig kriminalitet som indbrud, biltyveri eller røveri. Denne gruppe unge har en større risiko for at ende i en kriminel løbebane end andre unge.

4 Straf og kriminalitet Statistikkerne viser, at kriminaliteten generelt er faldende i Danmark i disse år. Rigspolitiet offentliggør løbende tal for antallet af anmeldte forbrydelser og antallet af rejste sager. 2010 2011 2012 2013 Antal anmeldelser Straffelov i alt Borgervendt i alt Antal Sigtelser Straffeloven i alt 48.905 54.120 54.541 50.814 23.416 24.452 25.377 22.409 Sigtelsesprocent 26,2 28,5 30,3 29,2 19,0 19,4 20,9 19,1

5 Straf og Kriminalitet Forebyggelse af kriminalitet:
Forebyggelse er, når man gør noget for at undgå dårlige eller skadelige ting. Vi børster tænder for at undgå huller og har lys på cyklen for at undgå at blive kørt ned. Når man forebygger kriminalitet forsøger man at undgå, at nogle begår kriminalitet eller bliver ofre for kriminalitet. Hvis man vil undgå kriminalitet, handler det grund- læggende om, at folk har gode livsbetingelser med tryghed, arbejde og uddannelse. Det er også vigtigt, at alle føler sig som en del af samfundet. Folk, der føler sig udelukket af fællesskabet, har en større risiko for at blive kriminelle. Fx viser undersøgelser, at børn, der mobber eller bliver mobbet i skolen, har en større risiko for at blive kriminelle end børn, der har det godt i skolen.

6 Straf og kriminalitet Risikofaktorer: Bekyttende faktorer
problemer i skolen problemfyldte familier ingen omsorg fra forældrene økonomiske og sociale problemer at bo i et område med megen vold og kriminalitet social isolation Bekyttende faktorer højt selvværd og at være god til noget gode opvækstvilkår rar og tryg skolegang følelsen af at høre til og være en del af fællesskabet

7 Straf og kriminalitet Hvad er forudsætningerne for kriminalitet?
Der skal være en Gerningsmand Der kan være et offer Der er typisk et gerningssted

8 Straf og kriminalitet Om straffe
Hvis man begår en kriminel handling, kan man straffes på forskellige måder. Straffen afhænger af, hvor alvorlig forbrydelsen er. Normalt bliver man løsladt, når man har afsonet 2/3 af en tidsbestemt straf. Den hårdeste straf i Danmark er fængsel på livstid. De færreste sidder inde i mere end år. Det er fordi, de fleste efter så lang tid, bliver løsladt på prøve af justitsministeren. Den kriminelle lavalder er 15 år. Det vil sige, at vi ikke straffer børn under 15 år for kriminelle handlinger. Det er fordi, de ikke er modne nok endnu til at modtage straf. Når børn begår kriminelle handlinger, kan man sætte gang i andre foranstaltninger end straf. Det er en DOMMER, der bestemmer, hvor stor en straf skal være

9 Straf og kriminalitet Hårdere straf Mildere straf
Nogle ting kan gøre straffen hårdere. Man kalder det for  skærpende omstændigheder. Det er fx: at gerningsmanden tidligere er straffet at forbrydelsen bliver begået på grund af offerets tro, seksualitet eller hudfarve at gerningsmanden har tvunget en anden til at være med til at begå kriminalitet, fx hvis man tvinger et barn til at hjælpe med at stjæle forbrydelsens grovhed. Mildere straf Ligesom noget kan gøre straffen hårdere, er der noget, der kan gøre den mildere. Det kalder man for formildende omstændigheder. Det er fx: at gerningsmanden var under 18 år, da han eller hun begik forbrydelsen at gerningsmanden har meldt sig selv og tilstået alt at gerningsmanden er blevet tvunget til handlingen af en anden at gerningsmanden har forsøgt at gøre det godt igen.

10 Straf og kriminalitet Typer af straffe: Betinget dom/ubetinget dom
Fængsel (frihedsberøvelse) Samfundstjeneste Fodlænke Varetægtsfængsling Tilsyn Forvaring Isolationsfængsling Bøde Behandlingsdom ”Test din viden om Straffeloven”

11 Straf og kriminalitet Samfundets syn på kriminalitet og straf – emnet har altid haft stor interesse i befolkningen og er fra tid til anden genstand for stor debat: Folketinget vedtager hårdere straffe for hjemme- røverier - Politiken 24. juni 2011 Flertal for hårdere straffe til vilde bilister - Berlingske Tidende 19. marts 2005 Hårdere straffe for ulovlig træimport - EkstraBladet 12. oktober 2012

12 Straf og kriminalitet Det moderne samfund
I gamle dage var individets muligheder og eksistens- vilkår i høj grad afgjort allerede ved fødslen. Under dannelsen af det moderne velfærdssamfund efter anden verdenskrig blev individet friere, og der blev skabt muligheder for uddannelse, social mobilitet, økonomisk frihed og uafhængighed af familien. Der var en forventning om, at de forbedrede muligheder for alle ville medføre mindre kriminalitet. De tilbageværende kriminelle var svigtet af samfundet, som ikke havde sørget for at give den rigtige støtte og de rigtige vilkår. I straffesystemet blev der fokuseret på den forebyggende effekt. Undersøgelser viste, at fængsling snarere medvirkede til end forebyggede fremtidig kriminalitet for de straffede, og der var derfor fokus på at nedbringe frihedsstraffen og anvende nye straffeformer.

13 Straf og kriminalitet Det senmoderne samfund Id
Mod forventning skete der ikke noget fald i kriminaliteten, uanset at velstanden steg efter anden verdenskrig. Og i 1980'erne begyndte der at ske en ændring i vores måde at anskue os selv og vores forhold til omverdenen på. Hvor vi i det tidlige velfærdssamfund havde set os som deltagere i og bidragydere til et fællesskab, ser vi os i stigende grad som individer med personlige friheder og rettigheder. Vi er vores egen lykkes smed, og vi vælger selv vores vej i livet. Dette gælder også for de kriminelle, og det præger samfundets reaktion over for kriminalitet, at den kriminelle ikke længere opfattes som anderledes eller ringere stillet end alle andre, men for at have tilvalgt den kriminelle løbebane.

14 Straf og kriminalitet Hvad gør det at blive straffet? Godt eller provokerende?

15 Straf og kriminalitet Teorier omkring kriminalitet:
Motivationsteorien – samfundet er utilstrækkelig og giver ikke lige muligheder for alle – de underprivilegerede opnår samme goder som andre igennem kriminalitet. Kontroteorien – individet er utilstrækkelig og mangler egenkontrol – har ikke samme moralkodeks og begår derfor gerne kriminalitet. Kulturteorien – kriminaliteten er en ”instinktiv adfærd” (tillært) og skyldes den kultur/det miljø den kriminelle færdes i.

16 Straf og kriminalitet Forhold som har betydning for udvikling af kriminalitet: Følelsesmæssig tilknytning til personer, som er en del af det lovlydige samfund, fx familie og venner (hengivenhed). Forpligtelser i forhold til uddannelse og arbejde. Deltagelse og engagement i samfundslivet som fx foreninger, sport og arbejde. Værdifællesskab med det lovlydige samfund (tro).