Kursus i arbejdstid og arbejdsmiljø Skarrildhus, den 7. december 2016

Præsentationer af emnet: "Kursus i arbejdstid og arbejdsmiljø Skarrildhus, den 7. december 2016"— Præsentationens transcript:

1 Kursus i arbejdstid og arbejdsmiljø Skarrildhus, den 7. december 2016

2 Specialkonsulent Rune Kjølby Larsen
Ansat i Sundhedsstyrelse og Velfærdsministeriet mv. Ansat i CS i november 2010 Uddannet Cand. merc fra Handelshøjskolen i København Hovedområder i CS: Overenskomst, arbejdstid, tjenesterejse, pension, tjenestemandsområdet, ferie. Sekretær i CS forhandlingsudvalg – teknikerudvalg

3 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Hvad vil I gerne tage med Jer fra dagen?

4 Arbejdstid og arbejdsmiljø
Dagens emner (et udpluk): Planlægning af arbejdstiden Gældende aftaler Opgørelse af arbejdstid og planlægningsperiode Arbejdstidsopgørelsen 11 timers reglen Mulige dispensationer fra 11 timers reglen

5 Den samlede planlægningsopgave
Regnestykket der skal gå op i forbindelse med planlægning af arbejdstiden Løsning af myndighedens opgaver + Et arbejdsliv og familieliv der harmonere den økonomiske virkelighed håndtering af uforudsete begivenheder medarbejdernes ønsker til planlægningen overenskomst og lov = Den samlede planlægningsopgave

6 Udgangspunktet Overenskomsten fastsætter de grundlæggende regler for bl.a. arbejdstid Den enkelte medarbejder har mulighed for, at indgå en aftale med chefen som afviger i forhold til overenskomsten. Det kan være i tilfælde hvor medarbejderen har særligt behov for at holde fri eller hvor arbejdsgiveren har særlige behov for mere arbejdskraft Sådanne aftaler anbefaler CS indgås skrifteligt (så er det nemmere at huske hvad der blev aftalt, hvis (og når) der opstår uenighed senere)

7 Udgangspunktet CS er optaget af:
At arbejdstidsplanlægning varetages så skånsomt som overhovedet muligt for medlemmerne – det vil sige i samarbejde med den enkelte At dispensationer fra arbejdstidsregler og arbejdsmiljølov anvendes med omtanke og så skånsomt som overhovedet muligt At medlemmerne får den bedst mulige honorering for den præsterede arbejdstid At ledelsen holdes op på deres ansvar i forhold til prioritering. At der lokalt gennemføres en drøftelse af KAN- og SKAL-opgaver At arbejdstiden opgøres korrekt i forhold til aftalegrundlaget

8 Udgangspunktet Og så lige for at slå en ting helt fast hvis nogen skulle være i tvivl: CS har ikke startet (og starter heller ikke) arbejdstidssager eller arbejdsmiljøsager af egen drift! Men CS har rådgivet medlemmerne i overensstemmelse med både lov og aftalegrundlag i hvert enkelt tilfælde! CS er forpligtet til at påse at overenskomstens regler overholdes – og selvfølgelig at Danmarks love overholdes

9 Aftalegrundlaget Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten,
Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, Aftale om indplacering som døgnarbejder, Aftale om militærtillæggets dækningsgrad, Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd i staten Aftale om tilkaldevagt, Organisationsaftale mellem CS og FPS. Herunder har en række aftaler indflydelse på planlægning af arbejdstid herunder, - barselsaftalen, ferieaftalen, aftale om plustid, o. s. v.

10 Hvad så med FPS bestemmelser?
Aftalegrundlaget Hvad så med FPS bestemmelser? Forsvarets bestemmelser er deres fortolkning af arbejdstidsaftalerne – vi rejser kun sager vedrørende aftalegrundlaget!

11 Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten
Er en rammeaftale der fastsætter en række grundlæggende regler, Det antages, at den suppleres med lokale aftaler der tilpasses den enkelte arbejdsplads Samtlige bestemmelser kan suppleres eller fraviges ved lokale aftaler inden for rammerne af arbejdsmiljølovgivningen og aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

12 Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten
Indhold (et udpluk): Arbejdstidens længde, normperiode, dag- / døgnarbejder, plustid, ændringer til planlagt tjeneste, nedsættelse af hvileperioden, arbejdstidsopgørelsen, kurser, dage med ret til fravær med løn, rejsetid, rådighedstjeneste, godtgørelse for over- og merarbejde, regler for afspadsering, konvertering til opsparingsdage (tidligere omsorgsdage), fridage, ulempegodtgørelse.

13 Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten
Opgave: Jeres bord skal komme med et bud på hvilke paragraffer i Aftale om arbejdstids for tjenestemænd i staten vi som de militært ansatte CS’ere er omfattet af. Hint: Aftale om militærtillæggets dækningsgrad og Aftale om supplement til arbejdstidsregler for tjenestemænd er relevante aftaler i den sammenhæng I har 15 minutter.

14 Aftaleniveauer: Hvad er så lokalt og hvad er centralt?
Finansministeriet Forsvarsministeriet VFK FPS NIV ll (FTK) NIV lll (HW KAR) NIV IV (Eskadriller)

15 De enkelte ministerier mv
De enkelte ministerier mv. og organisationer afgør, på hvilket niveau aftaleretten skal varetages CFU CO10/CS (F)TR TR Finansministeriet Forsvarsministeriet VFK FPS NIV ll (FTK) NIV lll (HW KAR) NIV IV (Eskadriller)

16 Planlægning af arbejdstiden er ledelsesret!
Udfordringer i forbindelse med planlægning af arbejdstiden Planlægning af arbejdstiden er ledelsesret! Men: ”Planlægning af arbejdstid er en fælles opgave – hvor der igennem dialog mellem ledelse og medarbejder, planlægges og i videst muligt omfang tages hensyn til myndighedens opgaver og medarbejderens ønsker” Retningslinjer vedrørende arbejdstidstilrettelæggelsen og planlægningsperiodens længde, bør være en naturlig del af drøftelserne på SU. Problemerne opstår når der ikke er en lokal dialog.

17 Definitioner I aftalemæssig forstand er der tale om 4 typer dage
Arbejdsdage Er en dag hvor arbejdsgiveren har planlagt en aktivitet der kræver fysisk tilstedeværelse eller tilkald/rådighedstjeneste i hjemmet Fridage Er en dag hvor medarbejderen ikke er pålagt nogen forpligtelser fra arbejdsgiveren. Der er krav om antal, længde og placering. Søgne- og helligdage påske, pinse osv.. Normal arbejdsfri dage Arbejdsdage hvor medarbejderen ikke skal præstere tilstedeværelse idet normen for perioden er opfyldt på andre og længere arbejdsdage. Fridage til gode Et begreb opfundet i Forsvarsministeriets Personalestyrelse!

18 Definitioner Opgave På hvilke af følgende dage har man (CS’ere) en aftalemæssig ret til at have fri med løn: Skærtorsdag? Langfredag? Kristi himmelfartsdag? Pinsedag? Grundlovsdag? Juleaftensdag (den 24.)? Juledag? 2. Juledag? Nytårsaftensdag (den 31.)? 1. maj? I har 15 minutter

19 Definitioner Arbejdstid Hviletid
Arbejdstid er tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Hviletid Hviletid er den tid der ikke er arbejdstid

20 Udvalgte regler 36/40 og 56/64-timers reglen, Regel om friheders længde. 11/8-timers reglen, regel om hviletid. 30-dages reglen, regel om placering af fridage på søn- og helligdage. 10-dages reglen, regel om placering af fridage. 26-dages reglen, regel om kvartalsvise fridage 48-timers reglen, regel om de maksimale gennemsnitlige ugentlig arbejdstid over en periode på 4 måneder

21 Diverse regler Fast påregnelighed, regel om optjening af tillæg og friheder under lovligt fravær, herunder langtidssygdom Afvikling af ferie, regel om feriens placering og ændringer af fastlagt ferie.

22 Diverse regler Ændring af fastlagt ferie (uddrag af ferievejledningen)
Når ferien er fastlagt, kan ferietidspunktet som udgangspunkt ikke ændres – hverken af ledelsen eller medarbejderen. Ledelsen kan dog – hvis ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt – omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie. Det betyder, at en medarbejders ferie kun kan omlægges, hvis - der er tale om væsentlige driftsmæssige hensyn og - den opståede situation har været upåregnelig/uforudsigelig for ledelsen og - det er nødvendigt, at ferien ændres for netop denne medarbejder. Der skal således være tale om force majeure-lignende situationer. Det vil normalt ikke være tilstrækkeligt, at der f.eks. er sygdom blandt de tilbageværende medarbejdere.

23 Hvad så med aflyste aktiviteter?
Diverse regler Hvad så med aflyste aktiviteter? Planlagt og faktisk tjeneste!

24 Planlægning er ikke statisk men en dynamisk proces
Diverse regler Planlægning er ikke statisk men en dynamisk proces Arbejdstidsaftalen skelner mellem: - Ændringer inden for 24 timer (tilkald eller rådighedstjeneste) - Omlægning af tjenesten Ændringer til planlægningen bør selvfølgelig være sagligt begrundet. Ved forholdsmæssigt mange ændringer bør man se på årsagen og alternative planlægningsmuligheder. Der er ingen kompensation for de ulemper tjenesteomlægninger medfører for den enkelte

25 37 timer pr. uge i gennemsnit
Almindelig tjeneste UGENUMRE : ARBEJDSTIMER: Almindelig tjeneste er normalt tilrettelagt med 5 arbejdsdage (37 timer) og 2 ugentlige fridage pr. uge. Kontinuerlig tjeneste UGENUMRE : ARBEJDSTIMER: Kontinuerlig tjeneste kan være tilrettelagt med et antal arbejdsdage (37 timer +/-) og et antal ugentlige fridage pr. uge.

26 37 timer pr. uge i gennemsnit
Almindelig tjeneste Mandag: 08:00 – 16:00 Tirsdag: 08:00 – 16:00 Onsdag: 08:00 – 15:00 Torsdag: 08:00 – 15:00 Fredag: 08:00 – 15:00 Lørdag: FRI Søndag: FRI Kontinuerlig tjeneste Mandag: FRI Tirsdag: FRI Onsdag: Normal arbejdsfri dag Torsdag: 13:00 – 18:00 Fredag: 18:00 – 00:00 Lørdag: 00:00 – 07:00 / 18:00 – 00:00 Søndag: 00:00 – 07:00 / 18:00 – 00:00

27 Planregler – ikke aftaleret!
Den planlægning der ligger i arbejdstidsprogrammet skal afspejle den faktuelle måde der arbejdes på, det kaldes i forsvaret for planregler…. Gør de så også altid det?

28 Planregler F.eks. Mandag 08:00 – 15:24 7,4 timer
Tirsdag 08:00 – 15:24 7,4 timer Onsdag 08:00 – 15:24 7,4 timer Torsdag 08:00 – 15:24 7,4 timer Fredag 08:00 – 15:24 7,4 timer Lørdag Fridag Søndag Fridag I alt timer Eller….

29 Planregler F.eks. Mandag 06:00 – 19:00 13 timer
Tirsdag 06:00 – 19: timer Onsdag 06:00 – 17: timer Torsdag Normal arbejdsfri dag 00 timer Fredag Normal arbejdsfri dag 00 timer Lørdag Fridag Søndag Fridag I alt timer Eller…

30 Planregler F.eks. Mandag 06:00 – 19:00 13 timer
Tirsdag 06:00 – 19: timer Onsdag Normal arbejdsfri dag 00 timer Torsdag Fri Fredag Fri Lørdag 19:00 – 00: timer Søndag 00:00 – 06: timer I alt timer

31 Planregler N-planer K-planer Uge 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 I alt
Rullet 37 481 timer K-planer Uge 1 2 3 4 5 6 7 I alt Rullet 30 44 37 34 40 50 24 259 timer

32 Arbejdstidens tilrettelæggelse
Tilrettelæggelse/planlægning af arbejdstiden er ledelsesret! Men: Det er ledelsens ansvar at der laves en planlægning (under hensyn til love og aftaler) Der skal tages hensyn til den enkelte. (tjenesteplanen skal være tilgængelig så tidligt så muligt og ændringer skal meddeles så tidligt som muligt Opgørelsesperioden (normperioden) er 3 måneder (følger årets kvartaler) Tillidsrepræsentanten skal orienteres (principielle ændringer) Samarbejdsaftalen og arbejdstid (drøftelse og information af arbejdspladsens forhold) Lad os se lidt på opgørelse af arbejdstid

33 Arbejdstidsopgørelsen
Nogle grundlæggende rammer: Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet Dage med ret til fravær med løn medregnes med det antal timer, den ansatte skulle have arbejdet den pågældende dag Rejsetid i forbindelse med tjenesterejser medregnes, dog højst med 13 timer pr. døgn.

34 Arbejdstidsopgørelsen - ansvar
Det er arbejdsgiverens (ledelses)ret og dermed også pligt at planlægge de ansattes arbejdstid. Hvis man ved udgangen af en opgørelsesperiode har mindre arbejde end normen for perioden, er det alene arbejdsgiverens ansvar – og arbejdstidsregnskabet skal ”nulstilles”. Medarbejderne kan aldrig ”skylde” arbejdstid, med mindre det er aftalt med den enkelte medarbejder.

35 Arbejdstidsopgørelsen
Arbejdstiden skal opgøres kvartalsvis for de militært ansatte og 1 gang pr. måned for civiles vedkommende uanset den valgte planlægningsperiodes længde Sø-øvelse og øvelse følger den valgte planlægningsperiodes længde (SU) § 17 (tidligere § 15) frihed opgøres (mindst) en gang om året – 6 måneders afvikling, ellers kontant betaling

36 Arbejdstidsopgørelsen
Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE Ledelsesret eller aftaleret? Planlægning af arbejdstid? = ledelsesret Opgørelse af arbejdstid? = aftaleret Der er aftalt 37 timer om ugen Arbejdstiden beregnes for en måned af gangen Arbejdstiden skal opgøres hvert kvartal Planlægningsperioden aftales i samarbejdsudvalget

37 Merarbejde Hvornår er der tale om merarbejde?
Efter opgørelsesperioden, hvor arbejdstiden har oversteget normen for perioden. Hvis medarbejderen f.eks. får en ekstravagt, kan (skal) timer (uden varsel) afvikles inden for den pågældende opgørelsesperiode – ellers bliver det til merarbejde. Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

38 Godtgørelse for merarbejde
Merarbejde kan godtgøres med frihed eller kontant betaling Hvis merarbejdet godtgøres med afspadsering, skal dette afvikles inden for det efterfølgende kvartal Man kan aftale at afspadseringen udskydes i op til 1 år efter opgørelsesperiodens (normperiodens) udløb Hvis merarbejde ved den kvartalsvise opgørelse overstiger 20 timer kan det samlede merarbejde godtgøres økonomisk. Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

39 Afspadsering af merarbejde
Er afspadsering af godkendt merarbejde og omlægning af tjenesten det samme? Nej, omlægning af tjenesten er ledelsesret og afspadsering er aftaleret Afspadsering skal gives senest 3 måneder efter opgørelsesperiodens udløb. Hvis man er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har man ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Hvad gælder, hvis man bliver syg i løbet af noget afspadsering? Bare ærgerligt Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

40 Varsel i forbindelse med afspadsering
Merarbejde skal varsles med 80 timer, før afspadseringen påbegyndes. Hvis afspadseringen gives i forlængelse af fri- eller feriedage, skal det varsles før fri- eller feriedagene påbegyndes. Afspadsering skal gives i hele eller halve dage. Sådanne dage er ikke fridage i arbejdstidsaftalens forstand og skal derfor ikke opfylde kravene om minimumslængde. Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

41 Økonomisk godtgørelse
Hvis merarbejdet ikke er afspadseret inden udløbet af den nævnte frist, skal der ske betaling ved den følgende lønudbetaling, medmindre den ansatte vælger at få den tilgodehavende afspadsering konverteret til opsparingsdage. Kan arbejdsgiveren vælge at afslå at udbetale merarbejdet? Nej, heller ikke med baggrund i manglende økonomisk råderum! Opgørelsesperiode JAN FEB MAR DEC JUL APR NOV MAJ JUN AUG SEP OKT PLANLÆGNINGSPERIODE

42 Arbejdstidsopgørelsen
Hvornår udbetales eventuelt merarbejde? Hver tredje måned uanset den valgte planlægningsperiodes længde (timeregnskabet er herefter i balance (0) og der starter en ny opgørelsesperiode) PLANLÆGNINGSPERIODE Opgørelsesperiode 1 Opgørelsesperiode 2 Opgørelsesperiode 3 Opgørelsesperiode 4 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 31/3 30/6 30/9 31/12 Afviklingsperiode 4 Afviklingsperiode 1 Afviklingsperiode 2 Afviklingsperiode 3 Udbetaling Udbetaling Udbetaling Udbetaling

43 Hvad siger aftalegrundlaget? Hvad siger loven?
Arbejdsmiljø - udgangspunktet Hvad siger aftalegrundlaget? Hvad siger loven? Hvilke muligheder er der? Vores fysiologiske døgnrytme er sådan indrettet, at vi er bedre rustet til krævende arbejde i den lyse tid af døgnet Derfor…

44 Skal vi skal passe særligt på skifteholdsarbejdere og de som arbejder på ”skæve” tidspunkter!
De helbredsmæssige symptomer, skifteholdsarbejdere klager over, ligner i meget høj grad problemerne ved natarbejde. Undersøgelser af skifteholdsarbejdernes helbred viser blandt andet, at: •10-20 pct. af de, der arbejder på skiftehold, har så mange gener, at de hurtigt holder op •60 pct. klager over søvnproblemer •70 pct. siger, at de mangler tid til det sociale liv •De fleste har problemer med fordøjelsen •Kun pct. siger, at de ingen gener har Som ved natarbejdere klager mange skifteholdsarbejdere over følgende: Almen utilpashed, hovedpine, irritabilitet, rastløshed, tristhed, angst, nervøsitet, appetitforstyrrelse, forstoppelse eller løs mave

45 Gode råd til skifteholdsarbejdere/nat
• du højst har tre natskift i træk. Kroppen har svært ved at omstille sig til en natrytme, men tre vagter kan de fleste klare uden de store problemer. • du roterer med uret: dagvagt, aftenvagt, nattevagt, fri • du undgår at have for korte intervaller mellem to slags arbejdstider • du aldrig begynder morgenvagten før klokken seks • du undgår overarbejde. Det er i forvejen hårdt nok at arbejde om natten, og døgnrytmen er skrøbelig • du får så mange friweekender som muligt – det er vigtigt at holde fast i dit sociale liv, og for de flestes vedkommende foregår det i weekenderne • du planlægger det fysisk og psykisk mest belastende arbejde til dagtiden. • du løbende holder perioder med fridage – det er bedre end opsamling til lange friperioder.

46 Gode råd til skifteholdsarbejdere/nat
• Tag en lur, inden du skal på natarbejde • Benyt solbriller på vej hjem fra en nattevagt • Spis sundt og regelmæssigt, men spis ikke for meget, lige inden du skal sove • Gå ikke sulten i seng • Undlad at drikke kaffe, te eller cola inden du skal sove • Sov umiddelbart efter en nattevagt • Sov minimum syv timer i træk • Sørg for at dit soveværelse er mørkt • Sørg for at du ikke bliver forstyrret, når du skal sove (afbryd telefoner og lav aftaler med familien) og hold dig i god fysisk form

47 Lovgrundlaget Arbejdsmiljøloven herunder
1) Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn 2) Vejledning om egentlig militær tjeneste

48 11 timers regel Hvad er 11-timers reglen?
11-timers reglen har til formål at sikre, at ingen som følge af træthed eller udmattelse udgør en fare for sig selv eller kollegaer. 11-timers reglen stiller krav om, at der til enhver tid inden for en periode på 24 timer findes en 11-timers sammenhængende hvileperiode. Vurderingen af, om bestemmelsen er overholdt, sker ved, at man på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af arbejdstiden skal kunne gå 24 timer bagud og i den periode finde 11 timers sammenhængende hviletid.

49 11 timers regel I planlægnings øjemed tælles 24 timer frem, og for kontrol tælles 24 timer tilbage Planlægning Møde 08:00 (Arbejdsdøgnet er fra 08:00 til 08:00) Fri 19:00 Arbejdstid = 11 timer og hvileperiode = 13 timer Kontrol Arbejdsslut dagen før 16:00 Møde 08:00 Fri 21:30 (24 timer baglæns til kl. 21:30 dagen før) Arbejdstid = 13,5 timer og hvileperiode = 10,5 timer

50 11 timers regel PLANLÆGNING 08:00 Planlagt arbejde
16:00 Hvile 01 17:00 Hvile 02 18:00 Hvile 03 19:00 Hvile 04 20:00 Hvile 05 21:00 Hvile 06 22:00 Hvile 07 23:00 Hvile 08 24:00 Hvile 09 01:00 Hvile 10 02:00 Hvile 11 03:00 Hvile 12 04:00 Hvile 13 05:00 Hvile 14 06:00 Hvile 15 07:00 Hvile 16 KONTROL 22:00 – 23:00 Hvile 10 23:00 – 24:00 Hvile 09 24:00 – 01:00 Hvile 08 01:00 – 02:00 Hvile 07 02:00 – 03:00 Hvile 06 03:00 – 04:00 Hvile 05 04:00 – 05:00 Hvile 04 05:00 – 06:00 Hvile 03 06:00 – 07:00 Hvile 02 07:00 – 08:00 Hvile 01 08:00 – 09:00 Planlagt arbejde 00 09:00 – 10:00 Planlagt arbejde 00 10:00 – 11:00 Planlagt arbejde 00 11:00 – 12:00 Planlagt arbejde 00 12:00 – 13:00 Planlagt arbejde 00 13:00 – 14:00 Planlagt arbejde 00 14:00 – 15:00 Planlagt arbejde 00 15:00 – 16:00 Planlagt arbejde 00 16:00 – 17:00 Overarbejde 00 17:00 – 18:00 Overarbejde 00 18:00 – 19:00 Overarbejde 00 19:00 – 20:00 Overarbejde 00 20:00 – 21:00 Overarbejde 00 21:00 – 22:00 Overarbejde 00 KONTROL 21:00 – 22:00 Hvile 11 22:00 – 23:00 Hvile 10 23:00 – 24:00 Hvile 09 24:00 – 01:00 Hvile 08 01:00 – 02:00 Hvile 07 02:00 – 03:00 Hvile 06 03:00 – 04:00 Hvile 05 04:00 – 05:00 Hvile 04 05:00 – 06:00 Hvile 03 06:00 – 07:00 Hvile 02 07:00 – 08:00 Hvile 01 08:00 – 09:00 Planlagt arbejde 00 09:00 – 10:00 Planlagt arbejde 00 10:00 – 11:00 Planlagt arbejde 00 11:00 – 12:00 Planlagt arbejde 00 12:00 – 13:00 Planlagt arbejde 00 13:00 – 14:00 Planlagt arbejde 00 14:00 – 15:00 Planlagt arbejde 00 15:00 – 16:00 Planlagt arbejde 00 16:00 – 17:00 Overarbejde 00 17:00 – 18:00 Overarbejde 00 18:00 – 19:00 Overarbejde 00 19:00 – 20:00 Overarbejde 00 20:00 – 21:00 Overarbejde 00 21:00 – 22:00 Hvile 00

51 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
§ 5 i Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn - Naturomstændigheder, - Ulykker, - Maskinsammenbrud eller - lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift (force majeure). Fravigelsen kan kun ske i nødvendigt omfang, og fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller på anden tilsvarende måde.

52 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
§ 7 i Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan § 3 og § 4 fraviges for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn, når dispensation efter § 33 ikke kan indhentes i rette tid, og 1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller 2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. § 33. Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4, når det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og 1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller 2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

53 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 Bilag til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. 1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder. 2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.

54 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 Bilag til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. 3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om a) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler, b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne, c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse, d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg, e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes, f) forsknings- og udviklingsaktiviteter, g) landbrug, skovbrug og gartneri, h) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer.

55 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 Bilag til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. 4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for a) landbrug, skovbrug og gartneri, b) turisterhverv, c) postvæsen. 5. Følgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren a) lejlighedsvise aktiviteter, b) aktiviteter, som udøves om bord på tog, c) aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig jernbanetrafik. 6. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.«

56 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
§ 7 Handler om AKUT opståede situationer hvor en dispensation fra Arbejdstilsynet ikke kan nås indhentet. Det er ikke beskrevet i hvilket omfang 11 timers reglen kan fraviges i forbindelse med § 7, men arbejdsgiveren skal kontakte den faglige organisation når § 7 har været bragt i anvendelse! Er der ikke tale om AKUTTE situation , SKAL der indhentes dispensation fra direktøren for Arbejdstilsynet jf. § 33.

57 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
§ 8 i Bekendtgørelse om hvileperioder og fridøgn 1. Holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og 2. Landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde. 4. Arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften. Der skal være enighed/indgået aftale mellem A & B om anvendelse af dispensationen

58 Arbejdstid for tjenestemænd i staten
Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen Arbejdstid for tjenestemænd i staten I den statslige arbejdstidsaftalen § 12 er det aftalt, at den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer en gang ugentlig. I hvilke tilfælde kan man så det? Svar - ?

59 Kompenserende hvileperiode
Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen HUSK!! Kompenserende hvileperiode Dispensationsmuligheder Nedsættelse af hvileperioden fra 11 til 8 timer én gang om ugen Aftales mellem den lokale arbejdsgiver og de ansatte Nedsættelse af hvileperioden fra 11 til 8 timer to gange om ugen Aftales mellem den CS og FPS Mere vidtgående dispensationer skal godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet! Nedsætte af hvileperioden kan ikke anvendes i forbindelse med sygdom! Hvad gør vi så ved forfald?

60 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Vedrørende § 12 stk. 1., Er det et formkrav, at der er indgået en aftale mellem arbejdsgiver og de ansatte på det enkelte arbejdssted. Arbejdstilsynet har over for CS oplyst, at § 22 (som er den lovmæssige hjemmel for arbejdstidsaftalens § 12) giver mulighed for i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver eller i forbindelse med udarbejdelsen af en arbejdstidsplan at aftale om fravigelse af hviletidsbestemmelserne kan ske lokalt. Der er således tale om, at en lokal leder ikke kan nedsætte den daglige hvileperiode ad hoc. Endelig har Arbejdstilsynet bemærket over for CS, at bestemmelserne i bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn mv. kapitel 5 ikke giver en arbejdsgiver mulighed for lokalt at fravige reglerne om hviletid, eksempelvis i forbindelse med akut opstået sygdom hos tiltrædende personale ad hoc.

61 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Øvelse og egentlig militærtjeneste Hvad er egentlig militærtjeneste? Er arbejde der (At-Vejledning F.0.3 juni 2003 – Egentlig militærtjeneste): 1) Udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken møde de måtte være tilknyttet forsvaret, samt medlemmer af hjemmeværnet, og 2) Udføres i den del af forsvarets operative virksomhed, herunder militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem, og 3) Som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten Det vil sige: Egentlig militærtjeneste kan alene komme i betragtning i forbindelse med øvelse

62 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Regler omkring rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages eller de ansatte pålægges anden arbejdsforpligtelse, og den indtræder først på ny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør.

63 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Regler omkring rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste Når de ansatte kaldes til arbejde som førnævnt under rådighedstjeneste, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen enten: - nedsættes til 8 timer eller - udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Begrænsning: Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn i et kalenderår.

64 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Regler omkring rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste Et eksempel: Den ansatte er planlagt til almindelig tjeneste i perioden 08:00 – 16:00 og er derefter planlagt til rådighedstjeneste i tidsrummet kl. 16:00 – 08:00. Vi husker at: Når de ansatte kaldes til arbejde som førnævnt under rådighedstjeneste, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen enten: - nedsættes til 8 timer eller - udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde.

65 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Regler omkring rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste Et eksempel: Den ansatte er planlagt til almindelig tjeneste i perioden mandag 08:00 – 16:00 og er derefter planlagt til rådighedstjeneste i tidsrummet kl. 16:00 – 08:00. Medarbejderen tilkaldes mandag aften kl. 21:00 og skal arbejde frem til tirsdag kl. 06:00. Ved kontrol omkring 11 timers reglen skal man regne 24 timer tilbage. (kl. 06:00 tirsdag til kl. 06:00 mandag) Medarbejderen har i den 24 timers periode haft 2 hvileperioder, fra mandag kl. 06:00 – kl. 08:00 i alt 2 timer, og fra mandag kl. 16:00 til kl. 21:00 i alt 5 timer. Muligheder i forbindelse med rådighedstjeneste er: - nedsættes til 8 timer eller - udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Det betyder, at medarbejderen skal nu have den udskudte 11 timers hvileperiode + det nye døgns 11 timers hvileperiode, i alt 22 timer og kan således først møde på arbejde igen onsdag morgen kl. 04:00

66 Dispensationer eller fravigelser fra 11 timers reglen
Regler omkring rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste Et eksempel: Den ansatte er planlagt til almindelig tjeneste i perioden mandag 08:00 – 16:00 og er derefter planlagt til rådighedstjeneste i tidsrummet kl. 16:00 – 08:00. Medarbejderen tilkaldes mandag aften kl. 00:00 og skal arbejde frem til tirsdag kl. 08:00. Ved kontrol omkring 11 timers reglen skal man regne 24 timer tilbage. (kl. 08:00 tirsdag til kl. 08:00 mandag) Medarbejderen har i den 24 timers periode haft 1 hvileperiode, fra mandag kl. 16:00 – kl. 00:00 i alt 8 timer. Muligheder i forbindelse med rådighedstjeneste er: - nedsættes til 8 timer eller - udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Det betyder, at medarbejderen skal have det nye døgns 11 timers hvileperiode, + den kompenserende hvileperioden på 3 timer, i alt 14 timer og kan således først møde på arbejde igen tirsdag kl. 22:00

67

68 Specialkonsulent Rune Kjølby Larsen rkl@cs.dk telefon 36 90 89 25
Spørgsmål Specialkonsulent Flemming Fage Sørensen telefon og Specialkonsulent Rune Kjølby Larsen telefon