Definition af fonologiske vanskeligheder

Præsentationer af emnet: "Definition af fonologiske vanskeligheder"— Præsentationens transcript:

1 Udvælgelse af mållyde til undervisning af børn med fonologiske vanskeligheder.

2 Definition af fonologiske vanskeligheder
Operationel definition: Fonologiske vanskeligheder er til stede, når et barn ikke kan signalere kontraster mellem sproglyde.

3 Evidensbaseret praksis (EBP)
At gøre sig klart, hvilket klinisk spørgsmål man ønsker at besvare. At finde tilgængelig videnskabelig litteratur om emnet. At vurdere den videnskabelige evidens. At tage beslutning om de foregående trin, når man har gennemgået den relevante evidens.

4 EBP Interventionstilgange/-metoder som har vist empirisk effekt klassificeres som evidensbaserede tilgange.

5 Bedømmelse af fonologiske vanskeligheders sværhedsgrad
Conversational Percent Consonants Correct (PCC) score (Shriberg & Kwiatkovski, 1982) Baseret på spontantaleoptagelse af mindst 200 ord > 85% milde fon. vanskeligheder 65-85% milde til moderate fon. vanskeligheder 50-64% moderate til svære fon. vanskeligheder <50% svære fon. vanskeligheder

6 Diagnosticering Mange forskellige tests har været anvendt i publicerede studier. Til analyse heraf bl.a. anvendt distinktive træk, systemisk fonologisk analyse og fonologisk procesbeskrivelse.

7 Direkte undervisning for fonologiske vanskeligheder virker (Law, Garrett & Nye, 2004)
Mange metoder har vist effekt … Måske ikke metoden i sig selv som er afgørende Gierut et al. (2005) What is targeted er mere væsentligt end how

8 Udvælgelse af mållyde til undervisning (Bowen, 2010)
Traditionelle udvælgeseskriterier Udviklingsmæssig rækkefølge Social vigtighed Stimulable fonemer Minimale men meningsfulde kontraster Ukendte/lavfrekvente ord Inkonsistente fejlproduktioner Mest ødelæggende for taleforståelighed Mest afvigende fra typisk udvikling Nyere udvælgelseskriterier Senere udviklede lyde og strukturer først Markerede konsonanter først Ikke-stimulable fonemer først Maximale men meningsfulde kontraster Fonemers systemiske funktion Sonority Sequencing Principle Mindst fonologisk viden Mest afvigende fra typisk udvikling

9 Stimulabilitet Stimulable lyde anses som udtryk for større fonologisk viden hos barnet end ikke-stimulable lyde.

10 Kompleksitetstilgange til fonologisk intervention
Hvad der udgør mållyde i interventionen, er mindst ligeså vigtigt som, hvordan lydene indlæres (Gierut 2005). Analyse af barnets fonologiske system information om barnets viden om det voksne fonologiske system.

11 Kompleksitetstilgange til fonologisk intervention
Udvalgte mållyde fremviser det fonologiske systems kompleksitet faciliterer generaliseret læring som følge af ændring i barnets fonologiske viden. Metoden baserer sig på lingvistiske principper. Brug af ikke-homonyme par med maximal opposition eller ’the empty set’.

12 Målgruppe Børn med moderate til svære fonologiske vanskeligheder af ukendt oprindelse, men uden andre sproglige vanskeligheder. Fravær af mindst 6 fonemer på tværs af 3 konsonanttyper.

13 Målgruppe Børn m begrænset fonetisk inventar. Ikke til børn med stavelsesreduktion og/eller prosodiske vanskeligheder (trykplacering mm). Inddragelse af et tilstrækkeligt stort talemateriale er en forudsætning. Alle fonemer i alle positioner + en omfattende uafhængig og relationel fonologisk analyse.

14 Learnability theory Kompleksitetstilgangen er udsprunget af ’learnability theory’ Rescher (1998) har defineret kompleksitet fra 3 forskellige perspektiver: det epistemiologiske, ontologiske og funktionelle. Det epistemiologiske perspektiv refererer til beskrivelse af et system og er det mest elementære niveau. Set herud fra reflekteres kompleksitet i det antal deskriptorer, som er nødvendige for at definere et givent system. Det afspejles også i den mængde energi, der kræves for at løse et givent problem og indebærer en udredning af barnets fonologiske system/vanskeligheder.

15 ’Learnability theory’
Hvor mange fonologiske processer benytter et barn og hvor megen intervention er der behov for? Økonomiske omkostninger indgår en del af kompleksiteten. Et ontologisk synspunkt refererer til kompleksitet i et systems konstituerende enheder og deres hierarkiske struktur. Meget tydeligt for sprog som består af mange strukturer, som er underordnede andre (sub)strukturer. Rescher (1998) forklarer, at det er lettere at få en kognitiv forståelse for et hierarkisk system, fordi beherskelse af det kontrollerende element i det store hele vil ”provide the key to unlocking the whole” (p. 12). For fonologisk læring betyder dette, at valg af mållyde, som hierarkisk set er højere konstituenter, så at sige vil få de øvrige elementer til at falde på plads 'af sig selv'.

16 Kompleksitet og markerethed
X betegner her en kompleks (sproglig) struktur, og Y betegner en mere enkel/nem struktur. Implikationelle love baserer sig på naturlige sprog: Tilstedeværelsen af X implicerer tilstedeværesen af Y, men ikke vice versa. X forudsiger Y, men ikke omvendt. Fx findes der ingen naturlige sprog, som ikke har lukkelyde (X), en del sprog har både lukkelyde og hæmmelyde (Y), men ingen sprog har hæmmelyde men ingen lukkelyde. Hvis et brud på disse forhold forekommer, skyldes det iflg forfatterne manglende mangfoldighed og timing i det indsamlede talemateriale.

17 Kompleksitet og markerethed
Lovmæssige forhold (fx frikativer implicerer lukkelyde) er i overensstemmelse med learnability teori som taler for, at kompleksitet er udløseren for (fonologisk) tilegnelse. Eksempler på implikationelle forhold: konsonanter implicerer vokaler ægte C-mønstre implicerer enkeltkonsonanter (+ affrikater) affrikater implicerer frikativer frikativer implicerer lukkelyde likvider implicerer nasaler stemte obstruenter implicerer ustemte obstruenter

18

19 Sequence Sonority Principle (SSP)
SSP: sonoritet stiger fra onset til vokalen og falder eller forbliver uændret til coda. Sonoritet refererer til graden af konstriktion i ansatsrøret. Sonoritetshierarki/-skala

20 Sonoritetsforskelle i ordinitiale engelske C-mønstre

21 Sequence Sonority Principle (SSP)
Kompleksitet: C-mønstre med en mindre sonoritetsafstand er mere komplekse, end C-mønstre med en større sonoritetsforskel. ’Minimal distance’ er den mindste sonoritetsafstand i som er tilladt i et givent barns grammatik. 'Gammeldags interventionstanke': Fx fokuser på l-mønstre. Kompleksitetstilgangen i /pl bl fl/ viser imidlertid en sonoritetsforskel på 5,4,3, => /fl/ ville være det bedste valg for mållyde mhp at opnå størst mulig generalisering.

22 Sequence sonority principle (SSP)
Ud fra SSP og sonoritetshierarkiet bestemmes et sprogs tilladelige C-mønstre. Ex for dansk /kl/ men ikke */lk/. Konsonantklynger følger generelt SSP. Sonoritetsforskellen i en C-klynge udregnes som forskellen i sonoritet fx ‘plant' 7>2>0>3>6 (7-2 (pl) = 5). Gierut (1999) undersøgte om sonoritetsforskel har markeretheds-status. C-mønstre med mindre sonoritetsforskel (eks. fl) => større ændring/generalisering til mållyde med samme eller større sonoritetsforskel end C-mønstre med større sonoritetsforskel.

23 Fra Gierut et al. (1999)

24 Teoretisk basis. Lingvistiske universalier, markerethed og implikationelle sammenhænge: Træk som ikke er hyppigt forekommende i verdens sprog betegnes som markerede, men de hyppigt forekommende træk er umarkerede. Markerede træk udvikles senere og er mere komplekse; markerede træk betegnes som mere komplekse end umarkerede træk.

25 Komplekse mållydes karakteristika og forskningsresultater:
Undersøgt for enkelt C'er og C-mønstre i forlyd. Eksperimentelle single case studier har vist evidens for, at mere komplekse mållyde medfører en større generalisering til andre utrænede lyde og lydklasser, end mindre komplekse mållyde. Der sker større generalisering, når C-mønstre udgør mållyde end ved enkeltkonsonanter Mindre sonoritetsforskel i C-mønstre synes at have en bedre generalisering end C-mønstre med højere sonoritetsforskel. Mht. C-mønstre er det dog også fundet (Willams 1991), at der er individuelle forskelle ift., hvilke lyde børnene kan producere, og hvilken effekt de får af at mållyde består af 3-C-mønstre.

26 Evidensbasering ift. mållyde
Et litteratur review om evidensbasering viser disse sammenhænge (Gierut, 2001) : 1) En mållyds udviklingsmæssige status: Gierut (1996) fandt bedre generaliserbarhed, når mållyde bestod af senere udviklede lyde end tidligere udviklede lyde (9 børn deltog). Rvachew & Nowak (2001) fandt i et RCT studium med 49 børn det modsatte, idet de fandt den største fremgang, når mållyde bestod af tidligt udviklede lyde, og lyde som børnene udviste et vist kendskab til. Denne modsætning kan kun løses ved flere replikationer.

27 Ikke-homonyme konstrast tilgange
Maximale oppositioner og behandling af ‘the empty set’: Der er fundet gentagen evidens for, at maximale oppositioner og ‘the empty set’ medfører ændringer inkl. generalisering på tværs af ordklasser. Særligt Gierut og kolleger, men også andre har undersøgt forskellige faktorer ifm. kompleksitetstilgange, og der synes at være særligt gode resultater af ‘the empty set’.

28 Ikke-homonyme konstrast tilgange
3 væsentlige elementer for at facilitere fononlogisk forandring: Antallet af forskellige distinktive træk mellem mållyde (jo flere jo bedre) Typen af forskelle på mållydenes distinktive træk (fx obstruenter vs. sonoranter) Forholdet ml. interventionens mållyde og barnets fonologiske formåen forud for interventionen (‘Productive Phonological Knowledge’; PPK). Samlet set gælder, at jo større forskel jo større forandring Dodd et al fandt i et RCT studium ikke enslydende resultater, men en række forhold var ikke sammenlignelige (fx andre kriterier for udvælgelse af mållyde; Dodd anvendte stimulable mållyde).

29 Hvilke strategier anvendes til at nå de opsatte mål?
Gierut et al (1986) anbefaler en sekventiel tilgang, hvor der abejdes med 1-2 mållyde indtil et succeskriterium er nået. Så fortsættes til det næste. Tanken er 'massed productions' - mulighed for læring og stabilisering af produktion

30 Aktiviteter Historier med nonsensord som udgør de minimale par (mib-sib). Disse tilskrives mening (navne handlemåder el.lign). Imitation efterfulgt af spontan produktion. Imitation med feed-back om korrekthed inkl. hjælpende instruktioner for at opnå succes. Succeskriterium 75% akkuratesse over 2 på hinanden flg. lektioner. Spontane produktioner og ingen imitation; 90% akkuratesse over 3 konsekutive lektioner (eller max 12 lektioner). Klinikere vil også have brug for et kriterium for spontantalen eks. 50% korrekthed. Aktiviteter "sorting, matching, informal story telling, and disambiguation of word pairs".

31 Minimale Par intervention (MPI)
En af de ældste og mest velbeskrevne metoder bygger på undervisning ved hjælp af ord, som barnet producerer som homonymer. Kommunikationsbaserede aktiviteter hjælper barnet til en forståelse af homonyme kontraster vha. semantisk konfusion.

32 Målgruppe for MPI Børn med milde-moderate fonologiske vanskeligheder. Dvs. 1-2 fonologiske processer eller 1-2 fonemer, som konsekvent og konsistent realiseres forkert. Mangel på minimale par hos barnet er en forudsætning.

33 Teoretisk basis for MPI
Belønning af brug af fon. kontraster -> opmuntring til reduktion af homonymi -> forbedring i den fonologiske organisering -> faciliterer fonologisk omstrukturering MPI udstiller de segmenter, som barnet har brug for at lære vha. leksikale enheder, dvs. meningsfyldt.

34 MP og udvælgelse af mållyde
Minimal kontrast eller maximal kontrast kan anvendes, når mållyde vælges.

35 Et eksempel En uafhængig fonologisk analyse har vist følgende:
Aksel producerer ikke: /s f r / En relationel fonologisk analyse : s-> d f-> b r-> h MP med minimal opposition: sild/dild; fane/bane; røg/høj (homonyme kontraster) MP med maximal opposition: s overfor r, fx Sille/rille; suge/ruge (ikke-homonyme kontraster)

36 Multiple Oppositions Intervention (MOI)
Målgruppe : MOI retter sig mod børn med moderate til svære fon. vanskeligheder.

37 Diagnosticering Pba. en uafhængig analyse af enkeltord (245 ord) udarbejdes en beskrivelse af barnets fonetiske inventar, distribution af lyde og fonotaktiske begrænsninger. En relationel analyse sammenligner barnets system med det voksne system mht. fonemkollaps; disse repræsenterer et regelsæt. Fonemkollaps betragtes som en kompensatorisk strategi, barnet benytter for at tilpasse sig sit begrænsede lydsystem. Fonemkollaps danner baggrund for at designe interventionen vha. MOI.

38 Teoretisk basis Homonymi påvirker taleforståligheden - jo flere fonemkollapser jo mere reduceret taleforståligheden. MOI adresserer homonymi direkte vha. større sæt af kontraster på tværs af barnets regelsæt. I modsætning til MP inkluderer MOI mange kontraster og er derfor en mere systematisk tilgang end MP. Multiple oppositioner præsenterer barnet for omfang og forskellighed af de nye kontraster og faciliterer opdagelsen af omfanget af den nye regel, som skal læres og øger dermed generaliserbarheden.

39 Nøglekomponenter Udvælgelse af mållyde til MOI
’Distance metric’ indebærer 2 parametre: 1) max. klassifikation, dvs. mållyde med størst mulige forskelle mht. distinktive træk og lingvistisk enhed, 2) max. distinktion, dvs. max. forskelligt fra barnets substitutionslyd.

40 Eksempel på regelsæt Astrid fra stimulabilitetstesten:
h for /p b t d k g s f h/ hø hue haj hal Pø puge peg pal tø tue thai tal kø Kuhe (kager) Kaj karl sø suge sej sal

41 Astrid før undervisning
Eksempel fra uv. med MOI Astrid før undervisning Astrid 6 mdr efter uv.

42 Advances in Speech–Language Pathology, September 2006; 8(3)
Titelnummer hvori case Jarrod beskrives ud fra forskellige interventions-tilgange Anbefalede bøger: Williams, AL, McLeod S & McCauley R, Eds. (2010). Intervention for speech sound disorders in children. Communication and language intervention series, Paul H. Brookes Publishing Co. Bowen, D Children’s Speech Sound Disorders. Wiley-Blackwell.