TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 KUJALLEQ VISIT GREENLAND

Præsentationer af emnet: "TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 KUJALLEQ VISIT GREENLAND"— Præsentationens transcript:

1 TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 KUJALLEQ VISIT GREENLAND

2 INDLEDNING I Q udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder samt krydstogter. Siden har VG arbejdet på dybere niveau i data’ene, og bl.a. lært at nogle data let kan overfortolkes. Data for antal turister direkte med fly ud af Grønland, via de regionale lufthavne siger ikke nødvendigvis så meget om antal turister der har besøgt regionen, da langt størstedelen af turister ud af Grønland stadig rejser via Kangerlussuaq. Tal fra Mittarfeqarfiit viser at mellem 85-90% af alle passagerer (inklusiv grønlandske borgere) rejser ud af Ilulissat, Nuuk og de andre større byer, via Kangerlussuaq. Dvs. kun 10-15% af passagererne rejser ud af landet direkte via Islands-ruterne fra byerne. Turister udgjorde i 2016 en andel på 64% af samtlige flypassagerer. Denne rapport vil i højere grad kigge på den regionale overnatningsstatistik, selvom den i sin nuværende form ikke dækker alle overnatningssteder. Til gengæld har Visit Greenland påbegyndt et intensivt samarbejde med region Arctic Circle som den første region, for at komme frem til et mere nøjagtigt tal på de to parametre: Total turismeomsætning samt antal turistovernatninger. I første omgang med fokus på Kangerlussuaq. Med Arctic Circle samarbejdet som ’pilot’ er det Visit Greenlands plan at udrulle regions-specifikke samarbejder for at få større viden om turismegenereret omsætning og overnatninger. Det var oprindeligt meningen, at Visit Greenland ville udsende en turismerapport hvert kvartal. Men erfaringer fra de første to års intensive arbejde med turisme statistik viser, at antallet af turister i hvert kvartal, bortset fra Q3, er så lille, at det ikke giver data, der kan bruges. Grønland har stadig så relativt få turister, at det er risikabelt at tolke på små udsving, da de kommer til at se unaturligt store ud procentuelt jo mindre antallet er. Derfor udarbejdes der fremover én stor national turismerapport, for det foregående år. I Q1 udarbejdes desuden regionale rapporter, som denne, men mest som tilføjelse til den nationale rapport, da de vigtigste resultater findes der. Der vil i øvrigt blive udsendt mindre opdateringer i løbet af året via pressemeddelelser og nyhedsbreve, som supplement til de årlige hovedrapporter.

3 UDENRIGS FLYPASSAGERER 2008-2016
Narsarsuaq lufthavn havde i 2008 hele udenrigspassagerer, og siden er det gået kraftigt ned ad bakke til og med Det er lidt det samme mønster vi kan konstatere på nationalt plan, men i Narsarsuaq er tendensen meget mere markant end når vi ser på den samlede nationale udvikling. Air Greenland befløj Narsarsuaq med deres Boeing 757 til og med 2008, men den blev solgt, og i stedet indsattes en chartret Boeing 737 fra Jet Time med lavere kapacitet. Samtidig ophørte helårsbeflyvningen Narsarsuaq-København, og den direkte rute var kun aktiv i sommermånederne. Udenrigspassagerer måtte derfor udenfor sommersæsonen via Nuuk og Kangerlussuaq for at komme ud af Grønland, og det er bl.a. det der kan aflæses i grafen, med den nedadgående tendens. I de efterfølgende år stabiliserer passagerantallet sig omkring ca pr år, og siden 2013 har der været en svag vækst. Siden juli 2014 har vi haft data på udvalgte turistsegmenter (DK, DE, FR, IS, NO, SE, IT, ES, GB, RU, US, CA, CN, JP, TW samt Øvrige Europa og Øvrige lande), og sammenligner man perioderne Q med Q var der en vækst på turistsegmentet på 0,9%. Fra 2015 til 2016 var der en vækst på 14,5%.

4 UDENRIGS FLYPASSAGERER 2016 VS 2015
Der er kun udenrigsbeflyvning af Narsarsuaq i juni-juli-august-september. I 2016 afrejste i alt passagerer, så datagrundlaget her er begrænset. Med antal på mindre end passagerer pr. bopælsland er usikkerheden så stor, at den procentvise ændring skal tages med forbehold. Derfor er disse nedtonet på figuren. Sydgrønland har haft en positiv vækst i antal turister på 14,5% fra De største markeder er Danmark og Spanien. Selv om det er forholdsvist små antal, ser vi også vækst for Frankrig, USA, Tyskland og Storbritannien. Den største procentvise vækst ses for Kina, på hele 974%, men her illustreres problematikken med ’oppustede’ vækstrater klart, da det i antal personer handler om 1 person i 2015 til 13 personer i 2016. Antal turister med fly til Sydgrønland i året andre måneder, dvs. via Kangerlussuaq, kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, da disse data fra air Greenland ikke er tilgængelige.

5 ANTAL OVERNATNINGER I KUJALLEQ
Ifølge data fra Grønlands statistik er der positiv vækst i antal overnatninger i regionen på 17,8%. Væksten skyldes primært en 22,6% vækst i antal overnatninger af hjemmehørende, mens der har været en lille negativ vækst på -0,2% i antallet af udenlandske overnatninger. Det øgede antal turister, der ankommer til regionen med fly må derfor enten overnatte privat, på overnatningssteder der ikke indsender registreringer til Grønlands Statistik, eller være i transit ud af regionen på eks. kyst- og krydstogtsskibe. Vi kender til en gruppe af mindre overnatningssteder og camps der ikke indsender registreringer til Grønlands Statistik, og derfor ikke fremgår i disse data. Grønlands Statistik og Visit Greenland vil indlede samarbejde med regionerne om at få flere overnatningssteder til at registrere og indsende data til overnatningsstatistikken. Målet er at sikre et ensartet og validt billede af antal overnatninger i alle regioner.

6 ANTAL GÆSTER PÅ OVERNATNINGSSTEDER I KUJALLEQ
Overnatningssteder registrerer både antal overnatninger og antal gæster. Dermed er det muligt at se på udviklingen i den gennemsnitlige opholdslængde og sammenligne udviklingen i antal gæster med udviklingen i f.eks. antal flypassagerer. Overnatningssteder i regionen har registreret 9,7% flere gæster end i Som på antal overnatninger skyldes denne vækst primært en 16,1% vækst i antal hjemmehørende. Samlet har der været en nedgang på -11,8% i antal turister. Det procentvise fald i antal turister er større end faldet i antal turist-overnatninger, hvilket betyder at den gennemsnitlige turist i 2016 boede flere nætter pr turist, på registrerende overnatningssteder, end i Da antallet af solgte turist-overnatninger stort set er uændret ift skal de færre antal udenlandske gæster ikke nødvendigvis tages som et negativt tegn. Små uoverensstemmelser i de foreliggende data viser samtidig, at de ikke er komplette.

7 BELÆGNINGSPROCENT PÅ OVERNATNINGSSTEDER
Belægningsprocenten er et mål for hvor stor en del af samtlige tilgængelige værelser, der gennemsnitligt er i brug i en periode. På nedenstående diagram ses væksten i antal overnatninger som en markant forbedring af belægningsprocenterne i særligt juli og august, men også for juni. I 2015 var der generelt over hele året en lav belægning på 21% med et mindre udsving i sommermånederne. I 2016 var der en markant sommer højsæson og en forbedret belægning, der dog fortsat er relativ lav på gennemsnitligt 25% over hele året. Som det fremgår af de to foregående sider bæres den positive udvikling i højsæsonen primært af hjemmemarkedet. Der er således behov for en fokuseret indsats for at tiltrække flere overnattende turister til regionen. Turismeudvikling sker sjældent jævnt over året, men begynder omkring en højsæson, hvor destinationen har en særlig styrkeposition. For at sikre bedre belægning og dermed rentabilitet i modtageapparatet, skal der arbejdes for en yderligere styrkelse af højsæsonen samt vækst i skuldersæsonerne. Visit Greenland har i samarbejde med fåreholdere, Kujalleq kommune og islandske operatører, arbejdet med udvikling af gårdturisme. Sydgrønland har unikke muligheder for, at udvikle dette særlige produkt, og vi ved fra bl.a. Island at efterspørgslen er der. Derudover er der flere aktører i området der opstarter wilderness camps vha. telte og hytter. Det er nye overnatningsmuligheder, der udvider paletten af overnatningsmuligheder, og ser ud til at øge markedet.

8 KRYDSTOGTTURISME I KUJALLEQ
I 2016 besøgte 3,2% færre krydstogtgæster Grønland i forhold til Til gengæld lagde skibene an i flere havne end i 2015, så faktisk har der været flere passagerer på destinationer i Grønland i 2016 end i Hvert skib har med andre ord haft flere anløb end året før. Vi ved fra en cruise-survey fra 2015, at 98% af passagererne var i land mindst én gang i løbet af et togt. Derfor var der sandsynligvis flere gæster i land i 2016 end i Fra et destinations perspektiv er dette mere positivt, da der med flere gæster i land på flere destinationer, er bedre mulighed for at øge omsætningen på turismerelaterede produkter, souvenirs eller mad/snacks. Kangerlussuaq er den største udskiftningshavn for krydstogtpassagerer, der enten kommer til eller forlader landet i fly. Der er dog et voksende antal krydstogtpassagerer der udskifter i Nuuk, Ilulissat, Narsarsuaq og Aasiaat. Hvis/når en ny lufthavn i Qaqortoq realiseres vil dette give øget mulighed for udskiftning af krydstogtpassagerer i byen. Kujalleq er den næststørste krydstogtsregion i Grønland målt på antal passagerer, der anløb byer i regionen i 2016, med gæster. Der var i gæster på skibe i regionen, hvilket giver 2016 en vækst på 6,2%. Selvstyret satte i 2015 anløbsafgifterne ned for skibene, der nu betaler pr. bruttoton i stedet for pr. passager. De tidligere høje passagerafgifter er dermed ikke længere en økonomisk barrierer for at planlægge anløb i Grønland.

9 KRYDSTOGTTURISME – PAX STØRRELSE OG ANTAL ANLØB
Vi kan inddele krydstogtsskibene i 4 typer efter størrelse: Små, primært ekspeditionsskibe med passagerer. Mindre skibe med passagerer. Mellemstore skibe med passagerer og de store resort skibe med mere end 1200 passagerer. I nedenstående figur ses en oversigt over antal anløb pr. skibstype i 2015 og Som det ses på figuren var der vækst i antallet af anløb for alle typer, på nær skibe mellem passagerer, antallet var uændret. Regionen adskiller sig fra de øvrige regioner ved relativt mange anløb af store resort skibe, der bringer stor volumen med gode muligheder for salg af souvenirs og gruppe-produkter. Disse tendenser er værd at holde øje med for lokale operatører, der tilbyder og udvikler produkter til krydstogts skibene, da der er forskel på hvilke slags produkter, der efterspørges af passagerer på forskellige typer skibe. På nationalt plan er der en markant vækst i antal togter for de små ekspeditionsskibe. I Sydgrønland ses samme tendens, men ikke så markant. Til gengæld har regionen på grund af sin beliggenhed rigtigt godt fat i de større transnationale togter med store og mellemstore skibe, hvor anløb i Sydgrønland ofte er det første og eneste anløb i Grønland. Denne geografiske fordel giver regionens operatører en unik mulighed for at udvikle souvenirsalg og produkter specifikt til de store skibes passagerer.

10 KRYDSTOGTTURISME – PAX STØRRELSE OG ANTAL TOGTER
Det er relevant at kigge på hvilke størrelser skibe, der har haft hvilket antal togter nationalt i Grønland gennem de seneste år. Et togt kan bestå af mellem 1-5 anløb pr. skib, typisk afhængigt af skibs-typen. Når vi kigger på tendenserne gennem de seneste 8 år nationalt, er den mest markante udvikling væksten i antallet af de små, såkaldte ’ekspeditionsskibe’ med passager-antal under 250 pax. Hvor der for de andre pax-kategorier er et forholdsvis stabilt antal togter fra år til år, er der en kraftig vækst for ekspeditionsskibene siden 2011. Selvom der var 3,2% færre krydstogtturister der ankom til Grønland i 2016 ift. 2015, ser vi en stigning i antal togter. Det betyder med andre ord, at flere destinationer besøges. Ekspeditionsskibene er et godt match for mange grønlandske destinationer, da de generelt er mindre, og sejler med mere aktive og engagerede passagerer end vi ser på de store resort skibe. Færre og mere destinations orienterede passagerer øger muligheden for at tilbyde produkter og souvenirs til en større andel gæster og dermed tjene flere penge lokalt. Det er svært at afgøre om væksten for pax og pax kategorierne er udtryk for en stabil tendens.

11 AFRUNDING Vækst i fly- og skibsturister
Sydgrønland havde en vækst på 14,5% i antal turister med fly. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af danske turister med fly steg med hele 25,6% og nu udgør den største gruppe rejsende med fly, selv større end antallet af hjemmehørende rejsende. Det næststørste marked for flyturister er Spanien, og med ca. 10% vækst, men der må tages forbehold ift. vækstprocenten, da det samlede antal spanske turister var mindre end i 2016. Regionen modtog 6,2% flere krydstogtspassagerer i regionens byer i 2016 ift Som noget særligt markerer Sydgrønland sig ved vækst på de helt store krydstogtsskibe med passagerer. Vækst i antal overnatninger, men ikke fra turister Regionen har haft en markant vækst i antal overnatninger på 17,8%, antal hotelgæster på 9,7% og en forbedring på næsten 5% på den gennemsnitlige belægningsprocent. Særligt tydeligt er udviklingen i sommermånederne, der nu viser en tydelig højsæson i juli og august. Det er dog ikke turister, der tegner sig for denne vækst. Antallet af turistovernatninger er uændret og der er registreret et fald i antal gæster fra andre lande end Grønland. Derimod var der 22,6% vækst i antal overnatninger af hjemmehørende og 16,1% flere hjemmehørende gæster. Dermed må det øgede antal turister, der ankommer til regionen enten overnatte på steder der ikke sender registreringer til Grønlands Statistik, i det fri, eller være i transit ud af regionen med eksempelvis kyst- eller krydstogtsskibe. Potentialer Regionen udviklede i 2016 brandet “Explorers by Nature”, der er en samlende fortælleramme, som i de kommende år kan understøtte markedsføringen af Sydgrønlands oplevelser og differentiere regionen fra andre destinationer i Grønland. Ligeledes er samarbejdet med islandske operatører om udvikling af gårdturisme en mulighed for at tiltrække nye segmenter. Den positive udvikling på det danske og spanske marked kan med fordel undersøges nærmere og bør understøttes for at styrke den positive udvikling i særligt højsæsonen og på sigt skuldersæsonerne. De reducerede afgifter for særligt større krydstogtskibe og regionens geografiske placering udgør et potentiale for øget transatlantisk krydstogtsturisme i de kommende år. Udarbejdet af markedsanalysekonsulent, Mads Lumholt, marts17