© 2015 – Side 1 Nets - Nøglekort og Phishing April 2015 Wilke - Søren Pedersen, Jeanette Greve Kristiansen & Nicoline Michaelsen.

Præsentationer af emnet: "© 2015 – Side 1 Nets - Nøglekort og Phishing April 2015 Wilke - Søren Pedersen, Jeanette Greve Kristiansen & Nicoline Michaelsen."— Præsentationens transcript:

1 © 2015 – Side 1 Nets - Nøglekort og Phishing April 2015 Wilke - Søren Pedersen, Jeanette Greve Kristiansen & Nicoline Michaelsen

2 © 2015 – Side 2 Indholdsfortegnelse Executive Summary Konklusioner – Overordnede kvantitative resultater Konklusioner – Opbevaring af nøglekort på telefonen Konklusioner – Phishing 456456 Konklusioner Opbevaring af nøglekort på telefonen 8 Phishing 14 Baggrund, formål, metode22 Kontaktoplysninger26

3 © 2015 – Side 3 Executive Summary

4 © 2015 – Side 4 Konklusioner – Overordnede kvantitative resultater Størstedelen af danskerne opbevarer deres nøglekort sikkert Kun 5% opbevarer nøglekortet digitalt, som et foto/i en app på mobiltelefonen Det er især personer i alderen 30-39 år, der opbevarer deres nøglekort på telefonen De primære årsager til at opbevare nøglekortet på mobiltelefonen er, at man altid har det med sig, og at det er bekvemt Danskere fra 60 år og opefter er i højere grad tilbøjelige til at opbevarer deres nøglekort i hjemmet Det er især de 18-39-årige, der har deres nøglekort i deres pung, taske eller lignende Størstedelen af danskerne har modtaget snyde-mails, men 1 ud af 10 har prøvet at klikke på links i disse mails De primære årsager til at klikke på et link er, at man tror at mailen er ægte eller nysgerrighed Det er især personer i alderen 40-49 år, der husker at have modtaget phishing mails. Det er især mænd der har klikket på et link i en phishing mail.

5 © 2015 – Side 5 Konklusioner – Opbevaring af nøglekort på telefonen Det handler om tilgængelighed og bekvemmelighed Nøglekortet opbevares på telefonen, så det altid er let tilgængeligt, når man skal bruge det Det opleves som mere besværligt at skulle ‘slæbe rundt på’ et fysisk nøglekort Flere mænd bruger ikke pung men en kortholder, hvor der ikke er plads til nøglekortet Telefonen opleves som mindst lige så sikker som pungen Pungen lægger man fra sig ind imellem, hvorimod telefonen altid følger en Argumentet er, at telefonen er mere sikker end pungen, fordi den er spærret med en adgangskode Risikoen for at få pungen stjålet menes at være større end risikoen for at telefonen stjæles

6 © 2015 – Side 6 Konklusioner – Phishing De fleste åbner snyde-mails, fordi de har en særlig tillid til afsenderen eller drages af nysgerrighed over for et godt tilbud Hovedårsagen til at man klikker på links i snydemails skyldes troværdighed og tillid til afsenderen Der reflekteres ikke over mails fra virksomheder man kender i forvejen, da det er helt naturligt, at disse sender mails Enkelte har svært ved at lade gode tilbud gå forbi, selvom mails kommer fra en virksomhed de ikke kender Holder kreditkortoplysninger tilbage Ingen har oplevet alvorlige konsekvenser, fordi man er påpasselig med at udlevere kontooplysninger Den konsekvens, de fleste kender til og nævner i forbindelse med at klikke på links i snyde-mails, er spam Enkelte mener ikke, at det er så farligt at klikke på links, når bare man ikke giver kreditkort oplysninger videre

7 © 2015 – Side 7 Konklusioner

8 © 2015 – Side 8 Opbevaring af nøglekort Phishing

9 © 2015 – Side 9 Størstedelen af danskerne opbevarer deres nøglekort på dem eller i hjemmet - kun 5% opbevarer det digitalt, som et foto eller i en mobil app Q1. Hvordan opbevarer du normalt dit NemID nøglekort?

10 © 2015 – Side 10 De primære årsager til at opbevare nøglekortet på sin mobile digitale enhed er, at man altid har det med sig, og at det er bekvemt Q2. Hvorfor opbevarer du et foto af dit NemID nøglekort på din mobil/ smartphone/tablet/compute/appr?

11 © 2015 – Side 11 Telefonen er mere tilgængelig og altid i hånden Den væsentligste årsag til, at man opbevarer nøglekortet som et foto på telefonen/på en app skyldes tilgængelighed. Det fysiske nøglekort er ikke noget man gider ‘slæbe rundt på’, fordi det ikke bruges i særlig høj grad. Det understreges, at det handler om bekvemmelighed, når man vælger at opbevare nøglekortet på telefonen. Argumenter vi hørte Når det opbevares på telefonen ligger det ikke og roder på skrivebordet. Det sparer mig tid, når jeg har det på telefonen, fordi det er let tilgængeligt. Bruger sjældent pung, da flere har en "telefon pung" med de vigtigste kort eller kortholdere. Telefonen er mere bekvem, fordi den bare kan tages op og trykke på tre knapper. ”Jamen det er letheden i det. Jeg kan gøre det med det samme lige meget, hvor jeg er. Jeg skal ikke først finde det i pungen og sådan. Jeg synes det er latterligt, at det er på et papkort, det burde være som en app, der kunne hente det. Det andet er så gammeldags!” ”Jamen for det første så har jeg det jo altid med mig, det er lige ved hånden. Derudover så synkroniserer telefonen med min tablet og min computer, så det altid er tilgængeligt. Jeg har faktisk klippet mit fysiske nøglekort i stykker efter jeg scannede det ind i app’en.”

12 © 2015 – Side 12 Telefonen opleves som et sikkert opbevaringssted Der er en enighed om, at det ikke er mere usikkert at opbevare nøglekortet som foto /i en app på telefonen fremfor i pungen, da alle bruger kode, hvilket sikrer at fremmede har sværere ved at få adgang til nøglekortet. Telefonens muligheder for sikkerhed anses som langt mere sikkert end et stykke løst papir. Flere har desuden beskyttet nøglekortet med en ekstra kode på telefonen. Det er en blanding af bevidst og ubevidst usikker adfærd blandt de adspurgte. Ikke mange er klar over, at banken ikke dækker ved eventuelle tab, når nøglekortet opbevares som foto på telefonen, men hertil tilføjer alle, at de stadig mener telefonen, er mindst ligeså sikker som det fysiske nøglekort. Ingen ønsker umiddelbart at ændre deres adfærd, men mener, at der skal udarbejdes en digital løsning, som er svarende til tiden. 9 ud af de 10 adspurgte vil fortsat opbevare nøglekortet som et foto på telefonen indtil en smartere løsning udvikles. ”Jeg anser det ikke som farligt. Har altid min telefon på mig, og jeg har svære koder til alle mine forskellige logins, så kortet kan alligevel ikke bruges uden koden. Alle mine vigtige koder er tilfældigt sammensat af stor og små bogstaver som ren volapyk.” ”Jeg anser det som sagt ikke som værende farligt, at opbevare på telefonen, da kortet ikke duer til noget uden en kode.” ”Min pung er mere usikker, fordi den lægger jeg fra mig, når jeg fx dyrker sport. Telefonen har jeg altid på mig, når jeg dyrker sport, fordi jeg hører musik.”

13 © 2015 – Side 13 Beskrivelse af adfærdssegmenter Q1. Hvordan opbevarer du normalt dit NemID nøglekort? Det er især personer i alderen 30-39 år, der opbevarer deres nøglekort som et billede på telefonen. Danskere fra 60 år og opefter er i højere grad tilbøjelige til at opbevarer deres nøglekort i hjemmet, mens det i sær er de 18-39- årige, der har deres nøglekort i deres pung, taske eller lignende. Signifikant forskel (90%-niveau)

14 © 2015 – Side 14 Opbevaring af nøglekort Phishing

15 © 2015 – Side 15 Størstedelen af danskerne har modtaget phishing-mails, men 1 ud af 10 har prøvet at klikke på links i disse mails. Q3. Har du nogensinde...:

16 © 2015 – Side 16 De primære årsager til at klikke på et link er, at man tror, at mailen er ægte eller nysgerrighed Q4. Hvad var årsagen til, at du klikkede på links i en snyde-mail?

17 © 2015 – Side 17 Mailen kom fra en virksomhed, jeg har tillid til Langt de fleste åbner snyde-mails, fordi de kommer fra virksomheder eller personer de har tillid til. I den forbindelse nævnes virksomheder som SKAT PayPal Nets TDC e-boks Ens private bank De adspurgte forklarer, at de er vant til at modtage mails fra de nævnte virksomheder, hvorfor det er naturligt at åbne. Flere forklarer, at de hurtigt inde i mailen kan se, at mailen er uægte enten på logoet, stavefejl eller andre mindre detaljer som skriftfarve. ”Jeg vurderede, at mailen var ægte, fordi den kom fra et firma jeg har et forhold til i forvejen. Jeg åbner aldrig, hvis jeg ikke kender firmaet eller ikke interesserer mig for deres produkt.” ”Mailen kom fra en jeg kendte – det var en virus, der bruger en kendt afsender. Den så tilforladelig ud på grund af afsenderen - og det betyder noget for troværdigheden.”

18 © 2015 – Side 18 Folk drages af nysgerrighed Et par stykker af de adspurgte har fortalt, at de nemt lader sig drage af gode tilbud, også selvom mails kommer fra virksomheder de ikke kender. Selvom flere har oplevet diverse spam-mails på denne baggrund afholder det dem ikke helt fra at klikke på mails der tilsyneladende indeholder et godt tilbud, fordi nysgerrigheden og iveren efter det at spare penge er styrende for deres adfærd. En enkelt af de adspurgte, som har åbnet links i snydemails, har helt bevidst klikket på dem, fordi de er nysgerrige over for, hvad de nu har fundet på, og hvordan de forsøger at snyde folk. De mener ikke, dette er farligt, når bare ikke kontooplysninger oplyses. ”Det er min gode tro og form for trang til at spare penge eller få de her gode tilbud.. Det er det, der tiltaler mig. Jeg har et SPARE-GEN. Det er godt at spare penge. Så det tiltrækkes jeg af! Og de forskellige mails kommer fra virksomheder jeg ikke har tillid til, men jeg er så blevet bedre til at sige fra overfor virksomheder, jeg ikke har tillid til.”

19 © 2015 – Side 19 Man oplyser ikke kontooplysninger uden videre Uanset om snyde-mails åbnes, fordi de kommer fra en virksomhed man har tillid til, eller man lader sig drage af gode tilbud, har ingen af de adspurgte fulgt anvisningerne i mailen til ende. De fleste når at stoppe op i tide uden at videregive kontooplysninger, fordi de på en eller anden måde bliver mistænksomme. Mistænksomhed opstår i følgende situationer Når kontornummer skal opgives til ting, der ellers står som gratis Når mærkelige spørgsmål pludselig stilles Når der med småt står, at de må give personlige oplysninger videre Når der er uoverensstemmelser mellem linket og afsender - fx når der er stavefejl i adressefeltet Når sproget er dårligt og opsætningen ikke virker professionel Når sider ser anderledes ud end de plejer og ikke ligner det man kender Når man ikke skal logge ind på virksomhedens hjemmeside ”Jeg kom ind på en næsten blank side, som ikke lignede noget jeg havde set før.” ”Jeg blev mistænksom over, hvorfor jeg ikke skulle logge ind på deres hjemmeside selv, så var der jo ingen sikkerhed.”

20 © 2015 – Side 20 Ingen har oplevet alvorlige konsekvenser De adspurgte er fuldt ud klar over, at det kan have alvorlige konsekvenser at klikke på links i snyde-mails, men ingen har selv oplevet sådanne situationer. Den konsekvens de fleste har oplevet er spam, hvilket ikke betragtes som særlig farlig. Alligevel er de fleste på vagt overfor snyde-mails og vurderer sig selv som kritiske, når de vurderer, hvilke mails de åbner og sletter. De forklarer, at de er særlige på vagt efter at have haft dårlige oplevelser. Enkelte har en holdning til, at det ikke er farligt at klikke på links i snyde-mails, hvis ikke personlige kortoplysninger udleveres, fordi dette er det eneste hackere kan bruge til noget. De tilføjer desuden, at de har antivirus installeret på computeren, og at dette løser eventuelle problemer. ”Jeg er meget kritisk overfor mails fra Skat eller fra banken, hvis det ikke er aftalt, at der skal komme noget fra dem. Det skyldes jo nok, at man har hørt om det i medierne, og derfor er jeg ekstra opmærksom. Min søster er også før blevet snydt ved handler på nettet, så det gør nok også at jeg er mere kritisk.” ”Jeg er meget påpasselig med mails, man ved jo aldrig. Så jeg åbner ikke mails, hvis jeg ikke kender e-mail adressen.”

21 © 2015 – Side 21 Beskrivelse af adfærdssegmenter Q3. Har du nogensinde...: Det er især mænd der har klikket på et link i en phishing mail. Signifikant forskel (90%-niveau)

22 © 2015 – Side 22 Baggrund, formål og metode

23 © 2015 – Side 23 Baggrund, formål Nets ønsker, som forberedelse til en kampagne om sikkerhed på nettet, at undersøge følgende: Omfanget af adfærd omkring uhensigtsmæssig opbevaring af NemID nøglekort og Phishing Årsager til adfærd omkring uhensigtsmæssig opbevaring af NemIF nøglekort og Phishing Beskrivelse af de to adfærdssegmenter på demografi

24 © 2015 – Side 24 Målgruppen Planlagt stikprøve2000 Opnået stikprøve1906 Dataindsamlings periodenMarts og April 2015 Metode for udvælges af respondenterWilke Wisdom Panel DataindsamlingsmetodeCAWI (Computer Assisted Web Interviewing) Vægtnings procedureKøn, alder og region HonoreringsformPoint til WiStore Målingens styrkeMed en stikprøvestørrelse (n) på netto 1906 respondenter, kan det med 95% sandsynlighed fastslås, at det målte er korrekt med en maksimal usikkerhed på +/- 2,2 %-point på totaler. Projektfakta - Kvantitative resultater

25 © 2015 – Side 25 MetodeDybdeinterviews Telefoniske interviews20 Dataindsamlingsperioden7. – 14. april 2015 RekrutteringsmetodeTelefonisk rekruttering af svarpersoner fra kvantitativ fase Honoreringsform og -beløbIngen incentives Moderatorer2 moderatorer fra Wilke Projektfakta - Kvalitative resultater

26 © 2015 – Side 26 Kontaktoplysninger

27 © 2015 – Side 27 Wilke A/S Tlf. +45 70 10 20 80 E-mail: wilke@wilke.dk Odense Jens Benzons Gade 54B 5000 Odense C København Overgaden Neden Vandet 9C 1414 København K Kontakt Nets Heidi Klarskov Petersen Marketing Partner, Sector Services Tlf.: +45 29 48 25 38 E-mail: hkpet@nets.eu Wilke Nicoline Svanborg Michaelsen Research Consultant +45 28 93 95 45 nmi@wilke.dk Wilke Jeanette Greve Kristiansen Research Consultant Tlf.: +45 63 13 29 89 E-mail: jgk@wilke.dk Wilke Søren Pedersen Business Development Director & Partner Tlf.: +45 33 26 71 27 E-mail: sp@wilke.dk

28 © 2015 – Side 28