Irmelin Funch Jensen, januar 2007 Hvad er innovation i gymnasiet? Innovation som fag Innovation som kompetence Innovationens genstandsområde:

Præsentationer af emnet: "Irmelin Funch Jensen, januar 2007 Hvad er innovation i gymnasiet? Innovation som fag Innovation som kompetence Innovationens genstandsområde:"— Præsentationens transcript:

1 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Hvad er innovation i gymnasiet? Innovation som fag Innovation som kompetence Innovationens genstandsområde: alle fag (hver for sig og i samspil) - faglig kompetence Fagenes kernestof fx hvad er innovation? Hvor finder der innovation sted hvornår finder der innovation sted ………………... Set med et historisk, nutidigt udgangspunkt med fremtiden for øje - personlig kompetence Hvilke sider af elevens personlighed skal anvendes og fremmes? -social kompetence Hvordan skal eleven indgå i samarbejde med andre? -Udviklingen ligger i de personlige og faglige kompetencer på et fagligt grundlag -Mit fokus: eleverne skal selv være kreative og innovative

2 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Kreativitet og innovation – en kort definition Kreativitet: evnen til at bryde vanetænkning Innovation: målrettet proces fra kim til færdig løsning Kreativitet er en forudsætning for innovation. Læringsspiral: kreativitet – innovation – kreativitet – innovation - ………………… kreativitet - innovation Benævnelsen: De kreative fag er en traditionel definition af kreativitet Viden af 3. orden

3 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Kreativitet i gymnasieskolen Proces: anvende, finde, skabe og tilegne sig ”ny” viden Viden er vigtig, fordi kreative opgaver ofte er uklart definerede. Et vidensgrundlag at være kreativ på er absolut nødvendigt Skolen: tilføre viden til eleven gennem, faglig udvikling 2 former for kreativitet (der kan nærme sig hinanden) Leg Kombinere kendt viden på ny(e) måde(r) det kreative læringsrum kreativitet gennem kreative diskussioner Kombinere kendt viden på ny(e) måde(r) Skabe ny viden (for eleven og læreren) - vidensprosumenter

4 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Kreativitet som leg (traditionel opfattelse, Gardner) Eksempler: tegn lektien, omskriv lektien til en 3. klasse, undervisning i en 4.klasse, rollespil, dukketeater, produktion af en tv-aktuelt: hvorfor blev USA ramt den 11. september, ekspertpanel diskuterer med journalister (resten af klassen), beskriv din vandring gennem en pestramt by, lav en avis om 11. september, overenskomstforhandlinger som rollespil, interview med fx Bush om hans syn på terrorisme, skriv Hitlers valgtale, uddel roller fra lektien til elever, tegn kilden, filmanmeldelser, radioprogram, lav en tegneserie om.., ager et maleri, digetalt emnebaseret inspirationsrum, der kan videreudvikles af andre …..................... Legen er baseret på en åben opgave, der er ingen rigtige svar, men flere Mulige svar Hvilke krav stiller det til eleven: Anvendelse af viden, følelser, indlevelsesevne, mulig inddragelse af viden uden for skolen, samarbejde, åbenhed ………. Resultat: nye vinkler på stoffet; Begrænsninger: ikke dybdegående analyser, men åbner for det gennem skæve vinkler (tv-aktuelten), gymnasiet bygger på videnskabsfagene Gardners tilgang er stadig aktuel Udgangspukt: Gardner – kreativitet som 1. intelligens til læring

5 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Det kreative læringsrum kan bl.a. karakteriseres ved: Åbenhed Nysgerrighed Ingen dommere Fri association – ikke nogen, der har ret eller uret Fokus på sagen Videndeling At aflægge gamle tankemønstre og vaner Debat Leg Oftest at være en social proces, dvs. samarbejde At være i nuet At der ikke noget, som er rigtigt eller forkert Gå ind på andres tanker At skabe (ny) viden At lytte At være åben At associere At stille spørgsmål At åbne til andre fag og faglige hovedområder og det omgivne samfund At sige ja, og så …………………….. Fagligt grundlag: åbne spørgsmål, dvs. fremme kompetence til at besvare udefinérbare opgaver Udfolde alle elevers kreative potentiale

6 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Gymnasieskolen i samfundsmæssigt perspektiv Eksempler på barrierer (Lær det nu, brug det i morgen og så glem det.) Samlebåndslogik: (Gymnasiet er et system, der skal snydes. Eleverne skal tilføres viden og måles på produktet. Tankpasserpædagogik, lineær læring. Skarp adskillelse mellem fagene. Kritisk analyse inden for snævre rammer. Lukket i forhold til det omgivne samfund i mere end en forstand. Elevernes skal have en viden at sortere viden på (viden som masseproduktion) Produktion af kvalifikationer og kompetencer Mere en social læreplads end en faglig læreplads (individualisering) Eksempler på udviklingspotetialer: (Mindre styring, mere herrens mark) Problemløsning i stedet for facit. Kompetenceudvikling. Etablering af rum for uforudsigelighed. Inddrage det omgivne samfund (elevernes hverdag, erhvervsarbejde, virksomheder) Reformen: mere fagsamarbejde, mere helhedstænkning. Opbrydning af fast skema og faste klasser Bevidsthed om gymnasiet som idenditetsskabende og individorienteret. En civilisatorisk forståelsesramme at være kreativ på. Livslang læring.

7 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Eleverne og det kreative læringsrum ”Mindre styring, mere herrens mark.” Gymnasiet som led i identitetskabelsen: Elevtype: den skabende Individualisering: Eleven vil ikke ensrettes, vil gå egne veje, er afsøgende; livet er et projekt, der skal lykkes – personlig stil Learning by doing ”Mindre styring, mere herrens mark.” Faglige kompetencer Skolen, familien, vennerne, det offentlige rum Inddrage ekstraskolær viden i skolen IT-kundskaber I processen: hvad ved jeg, hvad skal jeg vide mere om, hvad ved jeg ikke noget om, hvad vil jeg gøre Ser emner frem for fag Ser fagenes muligheder i emnerne Personlige kompetencer Møde uforudsigelighed på grundlag af faglig viden Turde tage chancer, ”dumme sig” It-kundskaber Tænke cirkulært og horisontalt (lateralt) Aflære facittænkning Refleksion over egen læreproces Skabe rum for kreativitet Udvikle egne kreative sider Industrisamfundets logik: Elevtype: den, der søger rigtige svar, dvs. orden (har innovativt potentiale) Alle elever modtager tendentielt den samme undervisning Kan de ikke det, er de dumme Mulige reaktioner i klasserummet: snak, larm, hører ikke efter, forbereder sig af pligt, ingen refleksion over egen lære- proces. At gå i skole er lønarbejde: ”Gymnasiet er et system, der skal snydes.” ”Lær det nu, brug det i morgen og så glem det.” Sociale kompetencer Associativ, lytte, tænke cirkulært og horisontalt Se læreren som medspiller, træner Samarbejde Anvende de personlige kompetencer i gruppen Gruppekompetencer Jf. de øvrige kompetencer Udfordringer Studieretningerne som identitsskabende (Dream Society, Creative Man) Elevernes behov skal i højere grad være styrende

8 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Læreren og det kreative læringsrum ”Mindre styring, mere herrens mark.” Evaluering Hvordan måles kreative og innovative kompetencer enkeltfagligt og flerfagligt? Inddrage processen i evalueringen dvs. evaluering af det kreative og det innovative (Fler)faglig kreativitet skal belønnes. Generelt Møde nye elevspørgsmål og svar med nysgerrighed i stedet for afvisning og facit Skabe rammer for uforudsigelighed Udvikle eleverne til vidensprosumenter Lærer/fag/flerfaglighed Acceptere ” forkerte svar” i processen (oplæg til debat) Trække det omgivne samfund ind i læringsrummet, fx se elevernes erhvervsarbejde som en medspiller, (film, spil osv.) Uden for det kreative læringsrum lægges mere vægt på overblik, sammenhæng, kernefaglighed, metode og værdier dvs. etablere et vidensgrundlag for elevernes kreativitet og udvikling til prosument. Indsigt i andre fag Evne til at tænke ud over eget fag Tænke i helheder Lærer/elev Mere samarbejde, mindre hierarki Acceptere at eleven ved noget, læreren ikke ved (fx ved flerfaglighed) Eleven som medspiller Lærerens videns- og metodefordel skal bruges progressivt og kreativt i stedet for regressivt i forhold til eleven. Hvis ikke læreren viser eleven tillid, vil han opfatte ham som dum.

9 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Didaktik: Seminarer, workshops alternerende med metode, overblik og sammenhæng. Individualisering (eleven kan selv skabe sit projekt – AT) Forløb på tværs af klasserne (mulighed for elevernes selvdannelse) Forløb på langs af klasserne (mulighed for elevernes selvdannelse) Synergieffekt i forhold til det omgivne samfund Nytænkning af skema fx i uger, semestre …. Fleksible årsprøver, eksamen, Arbejde hjemmefra, maile, kontortider, ændrede åbningstider, periodevis heldagsskole Kreativ læring foregår i højere grad gennem handling i praksis frem for på den traditionelle skolebænken – Learning by doing.

10 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Vurdering syntese Analyse anvendelse Forståelse viden Viden Forståelse anvendelse analyse syntese vurdering Blooms taksonomi Lineær læring Horisontal og cirkulær læring

11 irmelin Funch Jensen, irmelin@sol.dk, januar 2007 Kreativitet, innovation og skolen Ledelse og skoleudvikling Elever og lærere skal inddrages i skabelsen af skolen (idéer, stille spørgsmål, være kritisk, udforme skolefortællingen) Det er demokratiserende og har et kreativt og innovativt potentiale i sig. Skolefortællingen skal udvikles indadtil og præsenteres udadtil – brand Skolen skal have et brand at tiltrække nye lærere på Udforme ansøgninger med henblik på at tiltrække kreative lærere Skolens værdier skal synliggøres udadtil og indadtil Større mulighed for, at eleven kan skræddersy sin egen uddannelse Strukturelle barrierer Skemastruktur, åbningstider, arbejdstid, fysiske omgivelser, klassestruktur, afbureaukratisering Faglighed Nedbryde skel mellem fag (samfundsfag, historie, naturgeografi; idræt, biologi …) Styrke fagenes metode og kernefaglighed Flere flerfaglige projekter baseret på emner Forsøg: en studieretning, som lægger vægt på kreativitet og innovation Vejledningen som integreret del af skolen og ikke som et (stressende) vedhæng Konsortier? Elev, lærer. Elev, lærer, ledelse. Elev, lærer, forældre. Elev, lærer, virksomhed/organisation; elev, lærer, andre uddannelser evt. forbundet med jobswab;