Dispensation fra § 3 beskyttelsen Nbl. § 65 og hvornår kræves dispensation? Hvad og hvornår er der tale om en tilstandsændring Eksempler på tilstandsændringer.

Præsentationer af emnet: "Dispensation fra § 3 beskyttelsen Nbl. § 65 og hvornår kræves dispensation? Hvad og hvornår er der tale om en tilstandsændring Eksempler på tilstandsændringer."— Præsentationens transcript:

1 Dispensation fra § 3 beskyttelsen Nbl. § 65 og hvornår kræves dispensation? Hvad og hvornår er der tale om en tilstandsændring Eksempler på tilstandsændringer som kræver/ikke kræver dispensation Hvad kan der dispenseres til? Fastsættelse af vilkår i en dispensation Vurdering i fht. arter omfattet af Nbl. § 29a (”bilag IV-arter”) Eksempler

2 § 65 § 65, stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3,… Principielt er alle tilstandsændringer omfattet af forbuddet efter § 3. Bagatelgrænse – ændringer kan være bagatelagtige eller perifere at de ikke kræver dispensation. Dvs. alene ændringer som har en mere varig karakter kræver dispensation. Også tiltag udenfor § 3 området, men som påvirker ind i § 3 området kan kræve dispensation. Også naturforberende ændringer kræver dispensation. Dvs. det er principielt uden betydning om en ændring er positiv eller negativ for natur området.

3 Tilstandsændring – hvad og hvornår Biologisk fagligt skøn Når naturtypen, som følge af indgrebet/hændelse, ændrer naturtilstand af varig karakter. Naturlig succession, fx tilgroning, er ikke en tilstandsændring omfattet af § 3 Udsætning af græssende dyr, der alene græsser, er normalt ikke at betragte som en tilstandsændring, eller hvad? Ophør af fx græsning kræver ikke dispensation, da § 3 beskyttelsen ikke indebærer en aktiv handlepligt (Gælder ikke kommunalt ejede arealer, § 52) Sædvanlig drift kan fortsætte uændret – og dog! For såfremt drift ophører i en periode kan retten dertil tabes. Dvs. hvis arealets karakter ikke længere er helt den samme som tidligere, eller hvis der er gået lang tid siden den pågældende benyttelse.

4 Kræves der dispensation? Generelt princip om, plejeforanstaltninger, der klart tjener til at opretholde et områdes hidtidige tilstand, anses for vedligehold og kan ske uden dispensation. Fx rydning af selvsåede træer og buske i begrænset omfang, samt fjernelse af invasive arter. Opsætning af sædvanlige landbrugshegn (eltråd) Tilstandsændringer af midlertidig karakter kræver normalt ikke dispensation fx nedgravning af et elkabel, hvor arealet retableres efterfølgende uden synlig spor. Anlæg til kreatur vanding Opstilling af læskure for kreaturer og lignende mindre bygninger, der er nødvendige for græsning/høslet (kan dog kræve tilladelse efter anden lovgivning, fx landzone og § 19 b anmeldelse)

5 Kræves der dispensation? Forsigtighedsprincip ”Better safe than sorry” – dvs. hvis det er usikkert, om et indgreb ikke kun medfører en midlertidig tilstandsændring, kræves dispensation. For at et indgreb kræver dispensation, er det tilstrækkeligt at det blot er sandsynligt, eller at der er risiko for, at der vil ske ændringer indenfor § 3 området, og at disse ændringer ikke er bagatelagtige. Beplantning indenfor § 3 området kræver dispensation Udsætning af vilde dyr og planter, der ikke i forvejen findes på arealet, kræver dispensation. Uanset de i forvejen findes i den danske natur. Ændringer, både tørt og vådt, kræver dispensation Ændret type eller mængde af gødningsanvendelse kræver dispensation

6 Kræves der dispensation? Omlægning og intensivering af drift kræver dispensation Etablering af vandhuller indenfor § 3 arealer kræver dispensation Oprensning af vandhuller kræver dispensation Rydning i moser, overdrev, enge osv. kræver dispensation Afgræsning af moser kræver dispensation Ændringer/intensivering af vedlighold i § 3 vandløb kræver dispensation

7 Hvad kan der dispenseres til? § 65, stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3,… ”Særlige” markerer, at der er tale om at der skal foreligge helt særlige omstændigheder for, at en dispensation kan gives. En afgørelse om dispensation er en konkret skønsmæssig afgørelse, hvor skønsudøvelsen er pligtmæssig. Skønnet indeholder en række parametre, som omfatter en vurdering af dels områdets naturmæssige betydning, dels indgrebets art og virkning, dels andre omstændigheder.

8 Hvad kan der dispenseres til? Vejledning om Naturbeskyttelsesloven § 3 beskyttede naturtyper Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Det er således ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted jf. MAD2004.1096. For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området jf. MAD2000.1105. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, herunder særlige samfundsmæssige interesser i et projekt samtidig med at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse. En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra § 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion.

9 Hvad kan der dispenseres til? Ofte er der en økonomisk og/eller jordbrugsmæssig interesse bag en ansøgning om dispensation. Herunder også ansøgninger fra egen kommune, når det gælder byplanlægning m.m. Dette kan IKKE begrunde en dispensation – NO GO! Hvad kan så? Formålsparagraffen § 1, stk. 2, nr. 2. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og …. I vurderingen indgår områdets naturmæssige værdi, ikke blot biologisk, men også landskabelige og kulturhistoriske hensyn kan tages i betragtning. En beskeden naturmæssig værdi kan være dispensationsmotiverende og omvendt.

10 Hvad kan der dispenseres til? At et indgreb er naturforbedrende er ikke nødvendigvis ensbetydende med at en dispensation kan gives. I praksis lægges vægt på, at det ansøgte vil medføre en klar eller væsentlig naturforbedring. Erstatningsbiotop Etablering af erstatningsbiotop anses i almindelighed ikke som naturforbedring, hvorefter der normalt ikke bør dispenseres til nedlæggelse af naturområder mod at der etableres erstatningsbiotoper, medmindre der opnår en klar forbedring af naturforholdene herved. Etablering af erstatningsbiotop, kan ikke i sig selv begrunde en dispensation, og anses ikke som ”et særligt tilfælde”. Visse naturtyper kan ikke erstattes – højmose, lichenheder, heder, biologiske overdrev med lang kontinuitet osv.

11 Fastsættelse af vilkår i en dispensation § 3 Vejledning ”Dispensation kan gives på vilkår. Naturbeskyttelseslovens opstiller ingen begrænsninger for de vilkår, som kan stilles i forbindelse med en dispensation, idet det dog naturligvis må kræves, at vilkårene ligger inden for rammerne af lovens formålsbestemmelser i §§ 1 og 2. Vilkår må ikke være mere vidtgående end påkrævet (pro-portionalitetsprincippet) og skal endvidere være klart formulerede med henblik på at kunne håndhæves.” ”Det følger af lovens § 66, at betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejer og indehaver af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at betingelser af varig interesse tinglyses på den pågældende ejendom på ansøgerens bekostning. Se også kapitel 6 om administrative bestemmelser.”

12 Fastsættelse af vilkår i en dispensation § 3 Vejledning Eksempler på vilkår i forbindelse med dispensationer kan f.eks. være: tidspunkt for indgrebets udførelse, fysisk udformning, hydraulik, forbud mod udsætning af ænder, krebs og fodring, fjernelse af oprenset materiale, udsåning af frøblandinger, udførelse af naturpleje, bræmmer, forudgående orientering af museer med henblik på overvågning i forbindelse med oprensning mm.

13 Fastsættelse af vilkår i en dispensation § 3 Vejledning Vilkår om erstatningsbiotoper ”Det kan være velbegrundet i visse tilfælde at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 på vilkår om etablering af erstatningsbiotoper, hvor der foreligger en forudgående ansøgning. Kommunalbestyrelsen bør imidlertid udvise tilbageholdenhed med dette, da det ud fra en naturbeskyttelsesmæssig synsvinkel normalt vil være langt at foretrække, at de oprindelige naturområder med deres særegne karaktertræk bibeholdes i videst mulig omfang (Se NKO 75 og 481). For visse oprindelige naturtyper som f.eks. højmoser og lichenheder, væld og vældmoser,og søer med hængesæk mv. vil det normalt ikke være muligt at etablere er- statningsbiotoper, idet de biologiske og geologiske forudsætninger ikke findes andre steder.”

14 Fastsættelse af vilkår i en dispensation § 3 Vejledning Vilkår om erstatningsbiotoper Hvis det på baggrund af samfundsmæssige hensyn som forsyningssikkerhed eller trafiksikkerhed er nødvendigt at dispensere til forringende indgreb i § 3- områder, er det normalt en forudsætning, at der fastsættes vilkår om kompenserende foranstaltninger som erstatningspleje eller etablering af erstatningsbiotoper.

15 Fastsættelse af vilkår i en dispensation Dispensation i lovliggørelsessager § 3 Vejledning Som udgangspunkt bør en sag om efterfølgende dispensation behandles, som om det var en forudgående ansøgning om dispensation. Det skal ikke være lettere at opnå efterfølgende (lovliggørende) end forudgående dispensation,… Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger bør det dog overvejes, om der kan være andre grunde til at give dispensation (god tro, proportionalitet, samfundsmæssigt værdispild m.m.).

16 Sagsflow 1.Ansøgning om dispensation 2.Kommunen vurderer om sagen oplyst tilstrækkeligt, og sender evt. forespørgsel til andre myndigheder (fx museet) 3.Afgørelsen sendes i partshøring hos ansøger 4.Kommunen meddeler dispensation 5.4 ugers klagefrist 6.Evt. klage 7.Sagen sendes til Natur- og Miljøklagenævnet

17 Husk vurdering i hht. § 29 a § 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.

18 Eksempler på ansøgninger om dispensation

19

20 Mosen har et areal på ca. 40 ha og tilhører kategorien ”nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse”. Der er i mosen tydelige spor efter tørvegravning og afvanding, men tørvegravene er under tilvoksning. Vegetationen i mosen er karakteristisk for naturtypen og består bl.a. af Blåtop, Hedelyng, Klokkelyng, Tørvemosser og Kæruld. Bredbladet dunhammer forekommer tillige. Naturtypen højmose, som er en sjældent forekommende naturtype og er karakteriseret ved forholdvis få plantearter og ofte næringsfattige forhold. Udbredelsen af Blåtop og Bredbladet dunhammer i mosen indikerer dog, at mosen belastes af næringstilførsel fra luften. Mosen vurderes at kunne genskabes som aktiv højmose, hvis afvanding af mosen ophører. Teknik- & Miljøudvalget i XXXXXX Kommune vurderer, at idet der kun oprenses en mindre del af mosen vil oprensningen ikke forringe forholdene for dyr og planter i mosen.

21 Eksempler på ansøgninger om dispensation

22 Ansøgning om rydning og knusning af træer og buske på overdrev.

23 Eksempler på ansøgninger om dispensation

24 Tilladelsen gives på følgende vilkår: At der må ryddes krat og vedvækst på arealet, men at der også efterlades krat af varierende alder, således at den nuværende variation fra små enkeltplanter til mellemstore og store tætte krat bevares. Særligt gamle krat skal bevares. At der er fokus på at bevare diversiteten på arealet At der efterlades grupper/enkelte for naturtypen karakteristiske træarter som fx Slåen, Hvidtjørn og Eg At ryddet træopvækst fjernes fra overdrevet. At flisning og oplag af træ foregår udenfor overdrevsarealet. At der må efterlades større stammer, uden top, som dødt ved At fritliggende sten ikke berøres, flyttes eller køres over af maskiner. At grønsværen ikke opkøres, men skal ligge intakt efter rydning. At tuer med myrer ikke berøres og køres over af maskiner. At Aabenraa Kommune kontaktes når arbejdet går i gang og når det er afsluttet.