Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.

Præsentationer af emnet: "Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”."— Præsentationens transcript:

1 Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod Fra elev til studerende Maja Bødtcher-Hansen, TEACH.

2 Overblik  Fra elevtyper i gymnasiet til studiemønstre på universitetet  Et par perspektiver på gymnasiereformen  Særlige udfordringer i mødet med den akademiske genre  Ny undervisning på universitetet? TEACH Dias 2

3 Fra elevtyper i gymnasiet til studiemønstre på universitetet Af ’de integrerede studerende’ genkendes især to typer studerende:  De præstationsorienterede  De forståelsesorienterede … og ’de akademisk fremmede’ studerende! Dias 3

4 De akademisk fremmede  Har svært ved genrerne.  Er ikke øvede i at argumentere fagligt.  Kan ikke se logikken i en uddannelses opbygning.  Kan ikke stille de ”rigtige” spørgsmål.  Undrer sig ikke nødvendigvis der, hvor man forventer det.  Har svært ved at overskue store stofmængder, fordi alt ligestilles.

5 Det giver studerende, der…  Efterspørger meget præcise rammer for opgaver  Ikke kan få detaljer nok mht. opgaveteknik  Forvirres over vejlederes forskellige tilgange til den akademiske genre  Ikke kan navigere i ’egen’ og ’andres’ tekst Dias 5

6 Tænkning  Teknik  at sætte sig ind i den faglige tradition  citere, referere, fremstille, bruge viden osv.  at transformere traditionen  diskutere, fortolke, analysere, udlægge, argumentere, bedømme, kritisere osv. Dias 6 Lars Geer Hammershøj, 2008

7 Perspektiver på gymnasiereformen  Samfundsfag som dominerende tilgang til det at undersøge (læs Budtz og Stjernfelt: Kampen om disciplinerne)  Stærkere kompetencer i forhold til fx performance, samarbejde, tværfaglighed og nye medier  Store udfordringer i mødet med lange, komplekse tekster, den akademiske genre og den brede faglige uddannelse uden professionsretning (vedholdenhed og abstraktionsevne)  Forvente med - og trætte af - gruppearbejde? Dias 7

8 Studiemønstre på universitetet  13 fokusgruppeinterviews + 8 individuelle  i alt 47 studerende  Interviews med ressourcepersoner: Studenterrådgivning, studievejledning, studenterpræst og akademisk skrivecenter  Ikke repræsentativt, men centrale kvalitative indsigter Tine Damsholt og Morten Krogh Petersen, 2006.

9 Centrale indsigter fra projektet…  De studerende er ikke ens!  De har forskellige ønsker til undervisningsformen og underviserne  De reagerer forskelligt på samme vilkår  De fysiske, pædagogiske, sociale og strukturelle rammer må derfor være fleksible og rummelige for at rumme mangfoldigheden

10 Systematiseret heterogenitet i studiemønstre  Lystorienteret  Udviklingsorienteret  Joborienteret  Kompetenceorienteret  Professionsorienteret  Socialt orienteret

11 Fire af mønstrene Lystorienterede  Ikke fokus på progression/mål for studiet  Studiet som hobby  Uddannelsestilbud som en buffet  Ikke forpligtende relation til studiet ”En af grundene til, at jeg valgte det, det var det der med, at så får man gratis klaver - og sangundervisning, det var helt vildt smart.” (Musikstuderende)

12 Fire af mønstrene Udviklingsorienterede  At studere og lære er et mål i sig selv  Målet er faglig og personlig udvikling (klassisk dannelse)  Engagement i alt omkring studiet  Det livslange forhold ”Jeg sidder ofte herovre efter timerne og regner, eller sidder hjemme hos nogle af de andre og regner eller sidder hjemme hos mig selv og regner sammen med nogle af de andre. Jeg kan også godt finde på at gøre det selv bare sådan, hvis jeg ikke lige… ”Åh, jeg gider ikke lige at læse det her!” Så kan jeg altid lave et eller andet… et eller andet jeg kan nørkle med omkring fysikken (…)” (fysikstuderende)

13 Fire af studiemønstrene Joborienterede  Studiet som middel til ansættelse  Fokus på eksamen og karakterer  Gør det nødvendige, men ikke mere  Hverdagen skal rumme mere  ”Det gode liv” er uden for/efter universitetet ”På engelsk ved man ikke, hvad man skal. Man kan jo så meget. (…) Det gør det nemt under studiet, at man ved, hvad man bliver. Jeg føler mig heldig nogen gange, når jeg snakker med dem fra engelsk, for jeg skal jo ikke overveje, hvad jeg skal bruge det til. (…)Og jeg skal ikke bekymre mig for, hvor jeg kan få arbejde.” (studieskifter fra engelsk til medicin) Dias 13

14 Fire af studiemønstrene Socialt orienterede  Studiet er middel til et godt socialt liv  Fokus er på de gode sociale relationer - på holdet, læsegruppen, fredagsbar, rustur, fester mm.  Hvorvidt det faglige fungerer er underordnet ift. om studiet giver mening socialt set. ”Det var lidt mærkeligt… vi havde ikke så meget sammen…det virkede ikke som om, folk ville …ville ha’ det… Det virkede som om, folk gik der meget for at lære noget…få sig en uddannelse og…og venner, det var noget man havde i forvejen. Det har jeg også, men det skulle gerne være sjovt at gå i skole. Et eller andet til at opveje.” (Frafalden, dansk)

15 Et sidste citat: ”Vi har lige afleveret en opgave her i januar, og vi satte os op for at drikke nogle øl, og jeg tænkte: ”Ja! Hyggeligt!” (…) Vi havde lige været igennem samme fase, og det var sådan meget relaxing, men så er der én, der begynder at kritisere Habermas, og det er sådan skånselsløst… Altså, det er virkelig sådan: ”Fuck Habermas, den store nar!” Og så sidder der så en anden, der går fuldstændig amok… Sådan Arrrrghh!” Dias 15

16 Så hvad betyder det for uddannelserne?  Vi skal være eksplicitte omring mål og struktur for uddannelserne  … men vi skal rumme forskellige mønstre og rationaler!  Underviserrollerne veksler mellem: Ikon/idol (lyst), interaktion/mentor (udvikling), en-vejs-kommunikation (job), sparring/coach (kompetence), mester-lærling (profession), kammerat (social) Dias 16

17 Ny undervisning på universitetet?  Undervisningsbaseret forskning?  Skriftlighed i undervisningen og systematisk peer feedback  Debatter og argumentationsøvelser  Innovation og entreprenørskab https://innovation.blogs.ku.dkhttps://innovation.blogs.ku.dk  Online and blended learning http://obl.ku.dk http://obl.ku.dk  Casebaseret undervisning  Studerende som meddesignere af undervisning Dias 17

18 Se/læs mere  Damsholt, Tine og Petersen, Morten Krogh: ”Det skal summe af liv”, 2006.http://cas.ku.dk/kvalitet/inspiration/rapport_det_skal_summe_af_liv_.pdfhttp://cas.ku.dk/kvalitet/inspiration/rapport_det_skal_summe_af_liv_.pdf  Herskin, Bjarne: ”Hvad er caseundervisning?”, in Undervisningsteknik for universitetslærere – formidling og aktivering, 2001.  Hammershøj, Lars Geer: At forholde sig akademisk - om opgaveskrivning på lange videregående uddannelser, 2008.  Hvithamar, Annika og Schaffalitzky de Muckadell, Caroline: ”Case-baseret undervisning – et overset værktøj for klassiske humanistiske fag”, DUT nr. 14, 2013.  Johannesen, B. F., Ulriksens L. og Holmegaard H. T.: ”Deltagerforudsætninger” in Universitetspædagogik, 2013.  Ulriksen, Lars: ”Foredrag om overgangen fra gymnasium til universitet”, 2014: http://www.ind.ku.dk/Nyheder/2014/larsulriksen/ http://www.ind.ku.dk/Nyheder/2014/larsulriksen/

19 Til slut Dias 19 Spørgsmål? Kommentarer?