Ungdomsteori v/Sven Mørch  Et samfundsmæssigt niveau, ser på ungdomslivets betingelser  Et ungdomsniveau, ser på de udford- ringer og krav, som unge.

Præsentationer af emnet: "Ungdomsteori v/Sven Mørch  Et samfundsmæssigt niveau, ser på ungdomslivets betingelser  Et ungdomsniveau, ser på de udford- ringer og krav, som unge."— Præsentationens transcript:

1

2 Ungdomsteori v/Sven Mørch  Et samfundsmæssigt niveau, ser på ungdomslivets betingelser  Et ungdomsniveau, ser på de udford- ringer og krav, som unge skal hånd- tere, og hvordan de så gør det. På unges handlinger og ungdomskultur  Et individuelt niveau som åbner for betydningen af, hvorledes den enkelte indgår og bruger ungdomslivet og hvilke betydninger det har for den enkeltes livsperspektiver og for differentiering og marginalisering af unge 2 Samfundsmæssige betingelser Individuelle betingelser U Hand- linger Ungdomsliv Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

3 Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk  Traditionssamfundet  Nærhedssocialisering ◦ Tydelige Rollebilleder ◦ Deltagelse i nærhedsproduktion ◦ Tydelige traditioner ◦ Tydelige forventninger fra det omgivende samfund ◦ Familien og nære samfund som udviklingsrum

4 Autoriseret psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk  Modernitetssamfundet  Socialisering institutionaliseret  Arbejdsliv ofte skjult og svært tilgængeligt for direkte observation  Traditioner nedbrydes og forhandles  Traditionsstyring erstattes af meningsstyring  Store krav til individet og selvregulering  Institutioner og jævnaldergrupper som udviklingsrum

5  Fremtidens unge ◦ Refleksioner over Homo Conexus ( Bay, Morten 2009) ◦ Industrimennesket født før internettet ◦ Industrimenneskets identitet bundet i individet og subjektivt oplevet som noget konstant (ex. Kohut identitet bl.a. at opleve sig som nogen over tid) ◦ Industrimennesket værdimæssigt centreret ◦ Industrimenneskets identitetsprojekt at opleve en stabil tryghed og forudsigelighed og at høre til i en bestemt gruppe, klasse, familie, mm. ◦ Vokset op med andelsbevægelse og fællesskab som ideologiske markører – (det forpligtende fællesskab) Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk5

6 Netværksmennesket – homo conexus er født efter internettet ◦ Sporadisk tilknyttet sin familie, som i øvrigt ofte er opbrudt og gensammensat ◦ Homo conexus oplever identitet qua sine kommunikative netværk ◦ ”jeg kommunikerer – ergo er jeg” ◦ Men nu kommunikerer jeg med nogle andre ergo er jeg --- en anden ◦ Netværksmenneskets identitetsprojekt at opleve sig set i netværket og skabe og vedligeholde forbindelser ◦ Vokset op med individualiseringen og det individuelle ansvar som ideal (det frie selvstændige individ) 6 Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

7  Efterskole i tiden hvad kræver det af lærerrollen?  Berettigelsen som skole i tiden vil være betinget af, at skoleformen er i bevægelse og ”pinger” de unge  Hvad skal gøre os relevante som voksne når de unges identitet er bundet i netværk?  Hvad skal dannelsesprojektet handle om, hvis de unge skal kunne bruge efterskolen til at ruste sig til livet om 5 år?  Er de unge sårbare??? Eller er det os der er bange?  Er de unge grænseoverskridende eller er grænser udtryk for lokale forsøg på at begrænse det globale? Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk7

8 borger Deltager/Barn/elev Ansat Opgave/mål Livsstilsmål /livsønske Kærlighedsmediet Opgavebåret relation Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk 8

9  Person  Opgave binding Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave person Bruger/deltager ansat Rolle 9

10 Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Privat Følelser og værdier Spor af opvækst Fag Rammer/ lovgivnin g Erfaringer metode Uddan. 10

11 En lærer skal kunne fange sit elevhold, ved f.eks. at lave noget, som ikke ligger inden for ”rammerne”. En lærer skal kunne sætte sig ind i elevens verden, så det ikke kun er lærens svar og holdning der er den rigtige. En lærer skal kunne overraske eleven, så det ikke altid er det ”gamle kedelige” billede af en lærer de går rundt med(wow oplevelse) En lærer skal nogle gange kunne lave en undervisning, som motiverer elven, til at arbejde videre med det uden for skolen, måske snakke med sine venner om det. En lærer skal skabe en positiv respekt overfor sit elevhold, ved at holde nogle faste retningslinjer, som man har lagt i starten, så alle kender til dem. En lærer skal have udstråling. Skal kunne overbevise sit elevhold om at det er det han/hun siger der er det bedste, og at læreren er stolt og glad for sin beslutning. En lærer skal udstråle at han/hun glæder sig til undervisningen. Den gode stemning smitter som oftest af på elverne. 11 Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

12  En lærer skal ikke udfører sit job som en pligt, men som en lyst.  En lærer skal kunne bidrage med en god og positiv stemning til et år på en efterskole, bl.a. Ved at snakke med eleverne i stedet for til eleverne.  En lærer skal forstå og respektere, hvis en elev sætter nogle grænser. 12 Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

13  Relationers dialektik forstået ved citat fra Anne Lise Løvlie-Schibbye  ”Det jeg gør ved dig, gør jeg også ved mig selv, for igennem det jeg gør ved dig, skaber jeg forudsætningerne i dig, for det du gør ved mig”. Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk13

14  Spejlneuronteori ◦ Spejneuronernes tilstedeværelse stiller os i stand til at spejle vore følelser til andre. ◦ Synet af et glad ansigt giver muligheden for at opleve glæden ◦ Positive signaler giver positive følelser ◦ Positive tanker - giver positive signaler – giver positive følelser og bedre relationer ◦ Vi skal være opmærksomme på at andre ikke altid afkoder det vi sender som det er ment. ◦ Vi skal også være opmærksomme på, at det ikke er altid vi er bevidste om hvad vi afsender – men vi kan øve os på – positive/konstruktive tanker, positive/konstruktive samtaler Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk14

15  Efterskole: Alt hvad du har hørt om fællesskab og venskaber passer osv. Kunne ikke lade være med at tænke over et spørgsmål du stillede os "hvad gør I når der opstår problemer mellem jer?"? En stor del på efterskole er hierarki mellem elever. De øverste i hierarkiet stiller en dagsorden. Og når så de nederste ikke finder sig i noget bliver der oprør. Selvom oprøret er i den bedste mening, finder de øverste sig ikke i det. Så bliver der en strid, enten ender det med den nederste bliver udstødt og kommer endnu længere ned i hierarkiet. Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk15

16  Eller som De selv sagde, tager den nederste afsked med skolen. Det jeg prøver at sige er at der vil altid være nogle der "styrer" dagsorden mellem eleverne og vi bliver PÅVIRKET af det! Hver eneste beslutning vi tager på skolen bliver påvirket af dem der ligger øverst. Ingen ønsker at være nederst, så man finder sig i dagsorden. fx ingen drenge ville vælge dans, fordi de stereotype "ledere" synes det ikke er acceptabelt eller den kloge pige vil ikke være aktiv i timerne fordi så bliver hun kaldt for en nørd! Jeg synes ikke mange kan være sig selv fordi vores netværk om hinanden påvirker os så meget. Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk16

17  Hvad rejser oplægget af spørgsmål? Hvad gør vi?  Hvad vil du selv have fokus på i dit fremtidige arbejde? Aut. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk17