Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt hak i Dato og klokkeslæt 4. Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle.

Præsentationer af emnet: "Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt hak i Dato og klokkeslæt 4. Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle."— Præsentationens transcript:

1 Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt hak i Dato og klokkeslæt 4. Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen 2. Vælg et passende layout fra “layout” menuen, der er fx 4 foskellige forsider at vælge imellem Alternativt kan du vælge vælge layout direkte under knappen Nyt dias, når du laver et nyt slide Etniske minoritetskvinders selvforståelse i forhold til tilhørsforhold, sundhed og social inklusion 3. November 2015 Side 1 Birgitte Gade Brander, Lektor, PhD Irene Nørlund, Lektor, PhD Ernæring og Sundhedsuddanelserne, Professionshøjskolen Metropol

2 Generelt om projektet  Selvforståelse af sundhed, social inklusion, tilhørsforhold  Målgruppe er en selvdannet gruppe af marokkanske kvinder i København, som mødes for at være sammen med ligesindede.  Projektet følger forskellige handlingsorienterede sundhedsfremmende initiativer med udgangspunkt i kvindernes egne behov, meningsdannelse, værdier, kultur, viden og konstruerede praksisser om sundhed og madpraksisser. 3. November 2015Side 2

3 Formål med projektet  Formålet er at fastholde kvinderne i en sundhedsfremmende livsstil som giver mening for dem i deres hverdag.  Med udgangspunkt i sense of coherence - SOC (Antonovsky, 1987) fokuseres der på at forbedre målgruppens sundhed gennem inklusion og empowerment.  Der tages udgangspunkt i Freire (1970) for gennem en demokratisk og bevidstgørelsesproces at fremme en forandringsproces hos målgruppen og deres egen situation. 3. November 2015Side 3

4 Metode  Kvalitativ metode Foreløbig fire individuelle interviews og et fokusgruppe interview Observation og deltagende observation Narrative tilgang til deres levede liv  Forskningsmetoden tager udgangspunkt i en handlingsorienteret participatorisk tilgang – som indebærer: Fællesskabets deltagelse i empiriske problemløsningsprocesser Handlingsorienteret kritisk refleksion (Park, 1993; Kobeissi et al., 2011; Minkler og Wallerstein, 2008). En læringsproces, (målgruppens stemme er et vigtigt element i opbygningen af ​​ projektets struktur (Freire, 1970; Povlsen, 2012)). Vil stimulere projektdeltagernes følelse af ejerskab til projektet samt tillid og gensidig forståelse mellem projektets initiativtagere og deltagere selv (Kobeissi et al., 2011). 3. November 2015Side 4

5 Målgruppen  En marokkansk gruppe af kvinder  Alder: 50+  Har alle boet i Danmark i over 30 år  Kender hinanden gennem social netværk  Taler lidt eller ingen dansk  Nogle analfabeter  Nogle har diabetes 3. November 2015Side 5

6 Social inklusion  Selvforståelse – dobbelidentitet (dansk og marokkansk)  Social inklusion – at være “den anden “ i et samfund hvor man er ekskluderet/ marginaliseret på baggrund af ens kultur, sprog, mad, social klasse, etnicitet 3. November 2015Side 6 Samfund Peder Lykke Center Marokkanske Kvinder Madaktiviteter Fysisk aktivitet Food literacy

7 Empowerment 3. November 2015Side 7 Empowerment defineres som følgende : Empowerment is related to social forces that affect one’s sense of control and feelings of power - Furthermore empowerment encompasses the need of social support to reinforce resources, assistance and motivation and thus provide the individual to make decisions (Shearer & Fleury, 2006; Hawks, 1992; Ellis-Stoll & Popkess-Vawter, 1998; Shearer & Fleury, 2006). Empowerment, (Yoga, sociale netværk; fællesskab)

8 Uddrag fra fokusgruppe  Ellers ved jeg ikke hvorfor man har det dårligt. Men på arbejdspladser har vi ikke været gode til at passe på vores krop må man nok sige. Vi knokler som dyr, og der er ingen... Altså, i starten vidste vi ikke hvordan, altså misbrug, og da vi kunne sproget, så var det måske allerede for sent? Og dengang...  Jeg har ikke fået noget kursus i, hvordan man bruger vores krop, når man arbejder, så derfor har vi...  Der var ikke den mulighed som nu. Der var ikke alle de muligheder. Ellers tænker jeg, det er måske derfor, men jeg ved det ikke.  I har næsten alle sammen problemer med skuldre og ben.  Ja, alle sammen, ha ha.  Der er ikke nogen, der er sunde og raske, ha ha.  Vi har drukket vand.  Ja, og anklerne. I Danmark er det koldt. 19. august 2014Side 8

9  Men det kunne jeg godt tænke mig at høre. Tror I, at I havde haft det bedre i kroppen, hvis I havde været i Marokko? Ville I have haft en bedre sundhedstilstand?  I min alder i Marokko, de er ligesom heste: stærke og de fejler intet. Altså, vi har det bedre på et område, og de har det meget bedre helbredsmæssigt i det der område.  Min mor er 87 år, hun går fra 1. sal. Jeg kan ikke.  Datter kan ikke, mor kan.  Min mor kan.  Det kan godt være, det er fordi det er klimaet.  Og andet mad. Før, der var ikke nogen friske grøntsager, kun lidt, og de er meget dyre. Det er ikke sådan nu. Nu er der kommet araberforretninger. 19. august 2014Side 9

10 Food literacy  Food literacy : Def.: Evnen til at forstå madens natur – at forholde sig kritisk til fødevarer og mad og tilberedning, indkøb (Benn 2013).  ”Food literacy needs to be framed as an essential life skill, irrespective of social class, which empowers an individual to take control over what they eat and make use of nutrition recommendations for better health” (Caraher & Lane 1999).  Food literacy (er dansk mad sundere?? – deres problem er ikke den marokkanske mad, men det er mad over hele dagen) Side 103. November 2015

11 Uddrag fra fokusgruppe -  ”Vi lever ikke kun af marokkansk mad, vi lever af mange slags arabisk mad; dansk mad. Vi blander, for vores børn, de kan ikke lide mad – vores marokkansk mad med grøntsager, de vil også have lasagne...  Italiensk mad.  Ja, vi skifter, vi laver ikke kun marokkansk mad.  Men de elsker marokkansk mad, gryderet, men mine børn de hader det, så vi skal altid tænke på en balance. Nogle gange laver vi marokkansk mad med lidt pommes frittes ved siden af og måske små bøffer, så de også har noget at spise. Nogle gange laver vi kun noget, børnene kan lide. ” 3. November 2015Side 11

12  Grøntsager, spiser I mange grøntsager?  Ja.  Ja, det gør vi.  Vi har gryderet kun med grøntsager, altså kylling eller kød eller fisk, men der SKAL være grøntsager, altså fx hvis du laver af ½ kg kød, så skal du lave 1½ kg grøntsager ved siden af, så vi spiser grøntsager, altså vi er opvokset i vores land med masser af grøntsager, altså tagine, det er gryderet. Det gør vi. 3. November 2015Side 12

13 Rugbrød  Ja, han kalder det for mud bread.  Min mand var rigtig glad for vores mad. Vi har en dag om ugen, hvor vi laver koldt bord, altså rugbrødsmad, men jeg ved ikke, jeg snakker om mig selv, jeg ved ikke med de andre. Men jeg er ikke særlig glad for rugbrød, det må jeg nok sige. Altså, jeg kan godt lide at spise det, men det er ikke fordi uh, jeg SKAL have rugbrød, nej, nej, det er kun, hvis jeg ikke har lyst til at lave mad.  Jeg spiser kun rugbrød.  Det er rigtigt, når man er på arbejde, så skal man spise rugbrød til madpakke, til børn, til skole.  Men det er jo fordi det er en dansk tradition, og så kan man så sige, det er heller ikke alle danskere, der spiser rugbrød.  Nej, det er det faktisk ikke.  Jeg synes, at vores børn er mere gode, de er bedre end os til at spise rugbrød, fordi de har haft det...  Ja, i skolen, i børnehaven, i vuggestuen, de har jo lært det fra starten. Jeg kunne slet ikke fordrage rugbrød, da jeg kom til Danmark som din mand, jeg tænkte, hvad spiser de? Er det her det brød, de spiser? Men i dag har jeg vænnet mig til det, og jeg kan godt lide det. 19. august 2014Side 13

14 3. November 2015 Side 14

15 3. November 2015Side 15

16 3. November 2015 Side 16

17 3. November 2015 Side 17

18 3. November 2015 Side 18

19 Tilhørsforhold  Socialt fællesskab  Situeret identitet  “Who is left out – and who is in”  Statsborger eller medborger ? Side 19 Kultur Sprog Køn Klasse Kroppen Sygdom Etnicitet Mad 3. November 2015

20 Deres kultur, deres mad og deres narrativer er også en normalitet Gennem fortællinger ændringer man sin praksis 3. November 2015 Side 20