Kapitel 11: Bekæmpelse af ulighed og social ulighed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Illustration fra Kort om kræft figur 3.1.
Advertisements

Dagsorden Velkomst og præsentation af dagens program Kort introduktion til Aalborg Sygehus’ mål for brugersamarbejdet v. kontorchef Brian Brøndum.
AM 2006 Birgit Lübker AM 2006 Hvem har magten i arbejdsmiljøarbejdet? Seniorkonsulent Birgit Lübker Teknologisk Institut - Center for Arbejdsliv.
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Eigtveds Pakhus mandag den 28. november 2005 Velkommen Præsentation og diskussion af resultater fra forskningsprogrammet om social arv.
Museet for fotokunst Modernistisk Design. Style & Experience Project Modernisme Brandts Målgruppe WPS Hjemmesiden Gruppe Proces Kaotisk Europa  1890.
EUD reform konference 16. september 2014
2.Lektion: Velfærdsstatens udvikling, indtægter og udgifter
- et forsøg på en analyse
5. lektion: Ulrich Beck og risikosamfundet
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Biblioteket og kommunalreformen – bibliotekets roller
Pædagogisk Konference 18. november Grænser for frihed? Samfundsforandringerne Individualismens ansigter : De er forkælede, besværlige, sårbare og.
3. Lektion: Ligestilling - Er der ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark? 3.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder”
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?
Det senmoderne samfund
4.lektion: Velfærdsmodeller
2.lektion:Demokrati 2.Lektion i undervisningsforløbet ”Det politiske system i Danmark” baseret på kapitel 6 i bogen Luk Samfundet Op! af Brøndum & Hansen,
4.lektion: Hypoteser og evaluering 4 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Danmark i verden” baseret på kapitel 2 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Kulturel globalisering – det sociologiske perspektiv
Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Erhvervsuddannelser.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
6.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer
Lektion 1: Hvad er velfærdsstaten ifølge jer
Livsstilsanalyse i Danmark
Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
6.lektion: Økonomiske løsninger 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark” baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet.
Pressemøde 8. maj 2007 Gyldendal. DET NYE POLITISKE LANDSKAB Folketingsvalget 2005 i perspektiv Partivalg ud fra holdninger (kap 9) Kapitlet har tre hovedpointer.
En præsentation af forskellige indfaldsvinkler
3.lektion: Magt og indflydelse
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Tove Bang Overbibliotekar Handelshøjskolens Bibliotek i Århus METROEN Videndeling i et læringsmiljø.
Operationelle mål.
1.lektion: Samfund og individ
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
4. lektion: Thomas Ziehe og den kulturelle frisættelse
Hvad er mikroøkonomi? Kapitel 1 Udbud og omkostninger Kapitel 2.
Udvikling af fiktionskompetence
Læringsmål på Ans Skole del III
2.lektion:Nationalstaten
Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 14
Illustration fra Bogen om kræft figur 6.1.
Illustration fra Bogen om kræft figur 3.1.a Figur 3.1. Første del. Kapitel om Kræft i Danmark.
Illustration fra Livsstil, Sundhed og Kræft Figur 5.1. Kapitel 5 – Rygning.
6. lektion: ’Blog om unge’ og summativ evaluering 6 og sidste lektion i undervisningsforløbet ”Samfund og individ” baseret på kapitel 4 i bogen Luk Samfundet.
3.lektion:”Ud i lokalsamfundet”
3. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund - II
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
Kapitel 5: Den ”nye” ulighed
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vidensopbygning på jordvarmeområdet.
Kapitel 10: Global og regional ulighed
Illustration fra Bogen om kræft figur 8.1.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
19. Strategisk analyse af interne forhold. Værdikæden.
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
Livsstilsanalyse i Danmark
Kapitel 8 Vareregnskabet Vareforbrug.
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Illustration fra Bogen om kræft figur 9.1.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
Illustration fra Bogen om kræft figur 10.1.
Præsentationens transcript:

Kapitel 11: Bekæmpelse af ulighed og social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social ulighed, af Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum

Dagsorden Treplansmodellen Kampen mellem objektive bindinger og klassiske spejderegenskaber Ressourceforøgelsesstrategier Direkte forøgelse af ressourcer Vertikal ressourceforøgelse Horisontal ressourceforøgelse Forskel på plan 1 og plan 2 Plan 3 og den strukturelle udfordring

Treplansmodellen: tre niveauer at bekæmpe ulighed og social ulighed på

Objektive bindinger og klassiske spejderegenskaber

Ressourceforøgelsesstrategier

3 ressourceforøgelsesstrategier Direkte ressourceforøgelse: Vertikal ressourceforøgelse: Horisontal ressourceforøgelse:

Plan 3 og den strukturelle udfordring

Forskel på plan 1 og plan 2