Nyeste forsøg med sprøjteteknik

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Grasp 40SC – nyt græsmiddel mod bl.a. flyvehavre og rajgræs i korn
Advertisements

Poul Henning Petersen og Marian Damsgaard Thorsted
Ally ST, Express ST, CDQ ST & Harmony Plus
Alm. rapgræs som græsukrudt
Lexus ® & Absolute ® 5 Strategi 2009 Thomas Ory Nielsen, DuPont -mod problemukrudt i vintersæd.
Resultater af ukrudtsforsøg ved Danmarks JordbrugsForskning S. K. Mathiassen, P. Kudsk & K. J. Fertin DJF.
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Landskontoret for Planteavl
Er landmændene IPM-klar? Landskonsulent Jens Erik Jensen VFL.
Bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Jens Erik Jensen 6. april 2017
Nyt fra ukrudtsforsøgene 2013
Efterårssprøjtning Fugtig jord Hurtig fremspiring
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Efterårssprøjtning 2010 Sen såning og vådt såbed  Høj jordvirkning begrænset bladeffekt.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Ukrudt i et helhedsperspektiv
Bekæmpelse af kartoffelskimmel
Etablering af raps og valg af sort
Timing og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Poul Henning Petersen, Landscentret, Planteproduktion.
Landskonsulent Poul Henning Petersen
Radrensning – en del af strategien mod ukrudt i majs
Resultater fra forsøg med sygdomme og skadedyr 2014
Kemisk bekæmpelse – herunder resultater fra Landsforsøgene
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sprøjteteknikkens betydning for optimal effekt af plantebeskyttelsesmidler Vinklet.
Status på positionsbestemt sprøjtning Konsulent Ole Møller Hansen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nyt sprøjteteknik modul i Planteværn Online
Angling - unique feature on HARDI TWIN Sprøjteteknik v. Lars Jørgensen Hardi International.
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent.
Absolute ® 5 – et nyt herbicid i vintersæd Erling Falch Petersen DuPont Danmark.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
snart i Danmark Godkendelse? /
Landskonsulent Christian Haldrup
Resultater fra ukrudtsbekæmpelse i 2014
Sprøjtekendskab og -teknik
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Tekniske løsninger til positionsbestemt sprøjtning Konsulent Hans Henrik Pedersen Landscentret,
Sprøjteteknik er afgørende for effekt og afdriftens størrelse
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Svampebekæmpelse – sidste nyt fra landsforsøgene Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Stadig mere kvik – bekæmper vi rigtigt? Per Kudsk & Solvejg K. Mathiassen DJF Forskningscenter Flakkebjerg Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF.
Acanto Prima - designet mod svampe i byg
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Dysevalg til triplet Seminar om planteværn 2006 Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.
LandboCentrum Session: 11.1 Topudbytter i rajgræs og strandsvingel i frø Kontrol med græsukrudt i alm. rajgræs v/Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Svampestrategier ved forskellige prisniveauer Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Rapsdag 2007 – bekæmpelse af sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
DJF Forskningscenter Flakkebjerg Ukrudt – sidste nyt fra Danmarks JordbrugsForskning S.K. Mathiassen, P. Kudsk, P.E. Jensen & K.J. Fertin Danmarks JordbrugsForskning.
Bekæmpelse af græsukrudt
Landboforeningen Gefion Bekæmpelse af græsukrudt - behov og muligheder v/ Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Sprøjteteknik – fokus på afsætning og effekt
Ukrudtsfloraen er forskellig – det skal ukrudtsbekæmpelsen også være Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk.
Bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn – resultater fra landsforsøgene Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Strategi for ukrudtsbekæmpelse i 2005 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Ukrudtsbekæmpelse i 2004 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategier for ukrudtsbekæmpelse Korn, vinterraps, frøgræs, majs Jens Erik Jensen og Poul Henning.
Ukrudt - sidste nyt fra Landsforsøgene Landskonsulent Poul Henning Petersen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
SPRØJTETEKNIK – GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, SEGES Webinar – 10. maj 2016 kl Følg et 20 minutters webinar, med.
SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE VEDR. UKRUDT JENS ERIK JENSEN, SEGES.
Sprøjtekendskab og –teknik. De fleste ukrudtsmidler er vandopløselige, og høj luftfugtighed (morgensprøjtning) fremmer derfor optagelsen. De fleste svampe-
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
ERFA gruppe sprøjteteknik 2006
Præsentationens transcript:

Nyeste forsøg med sprøjteteknik Nyeste forsøg med sprøjteteknik. Vinklet sprøjtning, vandmængde og kørehastighed. Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret | Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion

Dækningsgrad af korn i forskellige vinkler Lodret 300 grader 600 grader Vinkling forbedrer afsætningen af sprøjtemiddel på græsukrudt (her er dog vist korn). Billederne er taget lodret over kornet (foto 1) og i to forskellige vinkler. Billederne viser meget godt, hvorfor der bliver afsat mere på planterne, når sprøjtedouchen vinkles. Dette gælder selvfølgelig kun for midler med bladeffekt. På tokimbladet ukrudt eller på enkimbladet ukrudt, som er langt fremme i udviklingen og dermed ikke længere har en opret vækst, afsættes derimod ikke mere ved vinkling.

Midler til bekæmpelse af græsukrudt med primært bladoptagelse I vintersæd: Topik, Primera Super, Monitor, Lexus, Atlantis og Hussar I bredbladede afgrøder: Agil, Aramo, Focus Ultra, Fusilade, (Gallant), Select De viste midler har bladeffekt. En lang række midler bl.a Boxer og Stomp har primært jordeffekt, hvorfor vinkling ikke antages at forbedre effekten af disse midler.

Bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bl. st Bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bl.st. med Gallant, 015 lavdriftdyse, 0,6 l/min, 6 km/t C B B B B A Peter Kryger Jensen, DJF har som bekendt de seneste år udført en række forsøg, der viser en effektforbedring ved vinkling af dyser ved bekæmpelse af rajgræs i 2-3 bladstadiet med ukrudtsmidler med bladeffekt (Gallant og Topik). Forsøgene viser, at vinkling generelt forbedrer effekten. Fremadrettet dysevinkling har forbedret effekten mest, og jo mere fremadrettet jo bedre effekt. Forsøg med forskellige kombinationer af både fremad- og bagudrettede dyser har derimod ikke forbedret effekten. På basis af effektbedømmelserne er der på figuren beregnet relativ styrke. Det fremgår, at standard lodret dysemontering har givet den svageste effekt. Den største mereffekt er opnået ved at vinkle 45 grader fremad. Mereffekten svarer til at dosis kunne reduceres med ca. 30%. Der er anvendt 0,25-1,6 l/ha Gallant. Forsøg ved DJF 2004. (Kilde: DJF)

Bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bl. st Bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bl.st. med Gallant, 02 fladdyse, 0,8 l/min, 6 km/t A AB B B BC C Når der foretages en stor vinkling af sprøjtedouchen, øges afstanden til sprøjtemålet, såfremt dråberne opretholder udgangsvinklen frem til målet. Teoretisk skulle bommen derfor kunne sænkes forholdsvis for at opretholde fordelingen. Fordelen ved at sænke bommen er også, at vinddriften reduceres. Den anvendte bomhøjde er angivet efter dysevinklingen. Det fremgår, at der er en effektforbedring ved dysevinkling ved alle prøvede bomhøjder, og at der ikke i dette forsøg har været en forbedret effekt ved lav bomhøjde. Det konkluderes indtil videre på baggrund af flere forsøg med vinkling og bomhøjde, at der ved vinkling kan benyttes en bomhøjde på 25-50 cm. En lav bomhøjde kan være svær at holde ved store sprøjtebredder. Bomhøjden bør ikke være højere end 50 cm, da det herved er sværere at fastholde vinklingen helt frem til målet. (Kilde: DJF)

Bekæmpelse af rajgræs i vinterhvede sprøjtet med 5 doseringer af Topik tilsat Actirob i efteråret på rajgræs med 1-2 blade. Relativ styrke med standard lodret dysemontering som reference. Der er anvendt LD015 dyse, 120 l/ha ved 6 km/t. Signifikans er angivet med bogstaver. A B B C De fleste forsøg er udført uden en afgrøde. Her er forsøget udført med en afgrøde nemlig i vinterhvede. Det fremgår, at de opnåede resultater i forsøg uden afgrøde kan genfindes. De 5 doser af Topik har været: 0,2 - 0,3 - 0,4 - 0,6 og 0,8 l/ha Topik. (Kilde: DJF)

Bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bl. st Bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bl.st. med Gallant, ved 2 væskemængder og kørehastigheder, bomhøjde 50 cm A A A B B C I forsøget er det undersøgt, om mereffekten ved vinkling af sprøjtedouchen er påvirket af kørehastighed. Effekten ved 12 km/t med LD015 dysen er identisk med effekten ved 6 km/t ved standard lodret montering. Mereffekten ved vinkling er således opretholdt. Forsøget er udført med 2,5 m parcelsprøjte, der sikrer en konstant bomhøjde. Forsøget viser udelukkende, at den øgede fartvind ved den høje kørehastighed ikke har reduceret effekten af vinkling. Ud fra forsøget kan man ikke udlede, at man under markforhold kan køre 12 km/t ved bekæmpelse af rajgræs. Forsøget er også udført uden afgrøde. Forsøg ved DJF 2005. (Kilde DJF)

Telemåling af raps bekæmpet med Oxitril CM i vårbyg Telemåling af raps bekæmpet med Oxitril CM i vårbyg. Vårbyggen er sprøjtet bort med Fusilade før telemålingen.. Der er anvendt LD015 dyse, 120 l/ha og 6 km/t. Et andet spørgsmål har været om effekten mod tokimbladet ukrudt nedsættes, når dyserne vinkles. Det fremgår, at effekten mod tokimbladet (her raps) er uændret, d.v.s effekten nedsættes ikke ved vinkling. Der er sprøjtet med 5 doser af Oxitril. Enheden 1,5 på y-aksen svarer til sort jord, d.v.s den bedste ukrudtsbekæmpelse.

Her har enkimbladet ukrudt mest opret vækst Vintersæd efterår (rajgræs, vindaks, rævehale, tidlige stadier af enårig og alm. rapgræs). Tidlig spildkornsbekæmpelse (1-2 blade) i vinterraps. Enårige græsser (rapgræs, rajgræs) i bredbladede afgrøder i tidlige stadier. Enårig rapgræs i vårbyg (Hussar). Indtil videre anbefales fremadvinklede dyser ved bekæmpelse af rajgræs på 2-3 bladstadiet med bladmidler. Ved en stor bestand af rajgræs skal man være varsom med at reducere dosis. Har man erfaringsvis god effekt, kan man dog reducere dosis med omkring 25 procent i forhold til den dosis, der ellers anbefales. Der er også ”gættet” på, hvor der iøvrigt er muligheder for at vinkling kunne forbedre effekten. DJF udfører i 2007 forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs på forskellige tidspunkter i foråret. Ved sen bekæmpelse af enårig rapgræs forventes ikke nogen effektforbedring, da væksten hurtigt bliver mere oprejst. Der vil i efteråret 2007 også blive udført et forsøg i vintersæd med vinkling mod vindaks eller agerrævehale.

Marksprøjte monteret med Twincap dyseholder hvori der kan monteres 2 dyser med en fremad- hhv bagudrettet vinkling på 30 grader. DJF har også udført et forsøg i 2006 med vinklede dyser ved bekæmpelse af kartoffelskimmel.

I forsøget er der anvendt kartoffeldysen I forsøget er der anvendt kartoffeldysen. Kartoffeldysen er udviklet i samarbejde mellem Syngenta og Lurmark/Hypro. Det er en 04 fladsprededyse med en 30 grader vinkling. I forsøget har dyserne været skiftevis 30 grader fremadrettet og 30 grader bagudrettet.

Skimmelbedømmelse i teknikforsøg med konventionel marksprøjte Skimmelbedømmelse i teknikforsøg med konventionel marksprøjte. Syngenta dysen er monteret så hver anden vinkler fremad og hver anden bagud. LSD excl ubeh =2,2 9/8 og 9,1 15/8. (Ubeh= 26 d. 9/8 og Ubeh= 65 d. 15/8) Det fremgår, at vinkling har forbedret bekæmpelseseffekten meget ved normaldosering. Der er ikke nogen forklaring på, hvorfor effekten ikke har været særlig tydelig ved den lave dosering. Der er anvendt 192 l/ha med begge teknikker. Med konventionel er der kørt 5 km/t Og med Syngenta dysen er der kørt 10 km/t.

Afsætning af sprøjtevæske i akset med lodret, bagudvinklet samt dobbelt vinklet dyse Ved forsøgssprøjtning i stadie 65 i vinterhvede blev der tilsat tracer til sprøjtevæsken. Efter behandling blev traceren vasket af aksprøver og mængden bestemt. Figuren viser den afsatte mængde tracer pr vægtenhed aks. I forsøgsleddet med bagudvinklet F02 fladsprededyse er denne monteret i Twincap, mens der er monteret blinddyse i det fremadrettede dysehul. Sammenlignes lodret montering med Twin cap er der afsat ca. 10 procent mere sprøjtevæske i akset ved vinkling. Øget afsætning i akset er dog ikke et mål ved svampebekæmpelse i korn, hvor sygdommene hovedsagelig sidder på bladene. Aksfusarium angriber akset, men bekæmpelse af aksfusarium er kun nødvendig i relativ få marker i Danmark. Effekten af vinklede dyser ved bekæmpelse af aksfusarium har endvidere været meget svingende. DJF forsøg 2004.

Vinklede dyser – hidtidige forsøg Svampe i korn Ingen fordel, i forsøg med aksfusarium (Twincap 30 gr. frem/bagud) svingende effekt. Kartoffel- skimmel Få forsøg. 2 positive forsøg med skiftevis vinkling for- og bagud (30 gr.). I 3 fsg. DJF ingen forbedring ved 30 gr. bagud. Ukrudt Meget positive resultater med fremadrettede dyser ved bekæmpelse af rajgræs i 2-3 bladstadiet med bladmidler. Amistardysen ( 150 l vand, 8 km/t og 3 bar) har været sammenlignet med lodrette dyser i i alt 8 Landsforsøg i 2004-2005 med bekæmpelse af Septoria. Der har ikke været forskel på effekten eller merudbytterne. Der er også udført enkelte Landsforsøg i 2005-2006 med bekæmpelse af bladsvampe og målinger af Fusariumtoksiner. Der var kun et lavt indhold af fusariumtoksiner, og det er derfor svært at konkludere på baggrund af forsøgene, men heller ikke i disse forsøg var der forskel på udbyttet ved brug af lodrette dyser og Amistardysen. Det samme har været gældende i enkelte forsøg ved LandboCentrum. I udlandet er udført en del forsøg med vinklede dyser, hvor indholdet af toksiner er målt. I nogle forsøg har der været en reduktion af fusariumtoksiner, og i andre forsøg har der ikke.

Hvilke vinklede dyser kan vi købe ?

Syngenta dyser 10 gr. bagud 55 kr/stk 40 gr. frem 63 kr/stk 30 gr. Først ses kartoffeldysen, der er en 04 fladsprededyse med en 30 grader vinkel. Den midterste dyse er Amistardysen, som er en 025 injektordyse, som er vinklet 10 grader bagud. Den sidste dyse er en 03 fladsprededyse (kaldes også Hawk dysen efter et engelsk ukrudtsmiddel), der er vinklet 40 grader fremad. Alle dyser kan isættes, så dyserne vender frem eller tilbage eller dyserne kan isættes skiftevis frem- og tilbagerettet. 10 gr. bagud 55 kr/stk 40 gr. frem 63 kr/stk 30 gr. 45 kr/stk www.ankerbjerre.dk

Duocap, Hardi Duocap og Twin cap er dyseholdere, hvor dyserne kan vinkles 30 grader fremad og 30 grader bagud. Man kan montere en blinddyse i den ene dyseholder og nøjes med at vinkle den ene vej. Der kan sættes forskellige dysetyper i holderen.

Twincap 30 gr., Lurmark/Hypro

Turbo Duo 45 gr.(+-15 gr.), TeeJet Turbo Duo dysen peger 45 grader fremad og 45 grader bagud. På billedet er indsat Turbo TeeJet dysen, som i forvejen er vinklet 15 grader, d.v.s at der kan vinkles 30 til 60 grader.

Turbo Tee-Jet dysen Turbo TeeJet dysen er en slags refleksdyse, som anvendes ligesom en lavdriftdyse. Dysen adskiller sig ved forstøvningsmetoden. Sprøjtevæsken udsprøjtes vandret og reflekteres fra en dysedel ned mod sprøjtemålet i en vinkel på 15 grader.

TTJ60-110-VP Turbo TwinJet Turbo Twinjet er en refleksdyse med 2 dysemundinger med hhv. 30 grader fremadrettet og 30 grader bagudrettet sprøjtedouche.

Dyseholder fra Hardi, som kan vinkles trinvis op til 90 grader forud eller bagud. Hvert trin giver 15 grader. Ulempen er, at den kun findes med skrue omløber, hvilket gør det vanskeligere at justere offset vinklen, og den er følsom for stød og slag. Fordelen er, at man selv kan vælge dysevinklen både frem og tilbage, da den er trinvis regulerbar.

Luftledsagelse med Hardi Twin. Muligt at vinkle +/- 300 Twin sprøjten kan vinkle sprøjtedouchen +/- 30 grader fra den lodrette standard. Vinklingen kan varieres i modsætning til de foregående løsninger, men det er en dyr løsning.

Højere vandmængder 150-200 l/ha Tidsler i korn Bladlus i vårbyg Kartoffelskimmel Svampe i raps Sen svampesprøjtning i hvede Jo mere plantemasse som skal dækkes og jo mere nedtrængning i afgrøden, jo højere vandmængde anbefales med en konventionel sprøjte. Her ses nogle opgaver, hvor der anbefales lidt højere vandmængder. Tidselbekæmpelse er en af sprøjteopgaverne, hvor en høj vandmængde øger effekten.

Vandmængde ved tidselsprøjtning 100 90 80 70 60 Procent 1. års effekt 50 40 30 20 10 I 6 Landsforsøg i vårbyg, hvor der er brugt almindelig marksprøjte, er betydningen af vandmængde ved tidselsprøjtning undersøgt. Det ses, at agertidsel bekæmpes med 10 procent bedre effekt ved at øge vandmængden fra 120 til 240 liter vand pr. ha. Den forskel svarer faktisk til virkningen af en halv liter MCPA, som det ses til højre i figuren. I forsøgene har også været anvendt forskellige dysetyper, men der har ikke været forskel på effekten ved brug af fladsprededyser, lavdriftsdyser eller injektordyser. 120 liter 240 liter 240 liter Lavdrift 015 Fladsprededyse 030 Fladsprededyse 030 1,0 l MCPA 1,0 l MCPA 0,5 l MCPA 6 forsøg 2004-06, Oversigten 2006 s. 124, tabel 18

Eftervirkning tidsler, 4 forsøg Behandling Biomasse, juli 2004 Biomasse, maj 2005 Biomasse, juli 2006 Ubehandlet 100 1,0 MCPA, 240 l 19 28 2 1,0 MCPA, 120 l 31 56 25 0,5 MCPA, 240 l 33 48 37 0,5 MCPA, 120 l 67 53 I 4 af forsøgene er der også målt effekt af sprøjtning med forskellig vandmænde året efter. Det fremgår, at der har været en klart forbedret effekt ved at øge vandmængden. ( Landsforsøg)

Hastighed Forsøg kan tit ikke overføres til praksis Max. 8 km/t Op til ca. 10 km/t ved: Stabil bom Stille vejr Ej krav til dækning af stor bladmasse eller nedtrængning Relativ store dråber Forsøg med sprøjtehastighed udføres ofte i mindre områder af plane marker og med forsøgssprøjter, hvorfor der ikke er nogen bomvariation, og effekten ved at køre hurtig kan derfor være bedre i forsøget end under markforhold. Sprøjteeksperter vil oftest ikke svare på, hvor hurtigt man kan køre ved marksprøjtning, men ovenstående er resultatet af en lille ”spørgeundersøgelse”. Med luftassisteret sprøjtning og luftsprøjte kan der alt andet lige køres lidt hurtigere, fordi vinddriften er mindre og nedtrængningen er bedre. Nogle landmænd har monteret en vindmåler på traktoren, og styrer så hastigheden via sprøjtecomputeren ud fra den målte vindhastighed. Kommer vinden fra den ”rigtige” retning, kan man medvinds køre hurtigere og modvinds langsommere.

Bekæmpelse af Septoria ved 2 kørehastigheder med 160 l/ha Bekæmpelse af Septoria ved 2 kørehastigheder med 160 l/ha. System 1: 6 km/t med LD-02. System 2: 12 km/t med F-04 LSDblad1 = 0,12 LSDblad2 = 0,42 Ved marksprøjtning med konventionel sprøjteteknik anbefales en kørehastighed på 6-8 km/t og max. ca. 10 km/t. Jo større krav til dækning og nedtrænging jo lavere hastighed er nødvendig. DJF har udført et forsøg med to kørehastigheder ved akssprøjtningen i hvede. Forsøgene er udført under markforhold med en 20 meter sprøjte. Vandmængden har været ens ved de to hastigheder nemlig ca. 160 l/ha. Det fremgår, at den bedste effekt er opnået ved den lave kørehastighed. Resultatet kunne dog ikke forklares ved, at der var større variation i effekten ved den høje kørehastighed eller ved at der blev afsat mindre sprøjtevæske ved den høje kørehastighed. Forsøget gentages i 2007, ligesom effekten af kørehastighed ved ukrudtsbekæmpelse i vårbyg vil blive undersøgt. DJF 2006

Forslag til dyser i triplet dyseholder Lavdriftdyse 020 (gul) eller 025 (lilla) Vandmængde ca.150 l. Kan bruges til de fleste opgaver. Hvis man vil køre hurtigere end 6-7 km/t vælges 025. Lavdriftdyse 015 (grøn) Min.100 l. Hvor sprøjteforholdene er gode, og der ikke er krav om dækning af stor bladmasse eller nedtrængning i stor bladmasse. Kompakt luftinjektionsdyse 020 (gul) el. 025 (lilla) Min.150 l. Nødløsning. Til mindre gunstige forhold. Har man købt alm. injektordyser kan disse også anvendes (husk at vælge en mindre dyse og hæve trykket). Vælges en 020 hhv. 025 lavdriftdyse kan der drejes direkte til 020 hhv. 025 kompakt luftinjektionsdysen uden at foretage yderligere ændringer.

Variationer i vandmængden med samme dyse Tryk (2,0-4,0) Km/t (max. 10 km/t) Vand- mængde, l/ha 02 3,5 6 175 2,5 150 2,0 8 100 Ved et givent dysevalg er det også muligt at variere vandmængden via trykket.