Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Ukrudt i et helhedsperspektiv

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Ukrudt i et helhedsperspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Ukrudt i et helhedsperspektiv
Emner: Græsukrudt Forebyggelse af ukrudtsproblemer Sædskifte og prisrelationer Resistens Bekæmpelsesstrategier i vintersæd vårsæd raps majs Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

2 DB II betyder mere hvede JB 5-6, kornsælgende bedrifter
Prisrelationerne tilsiger at øge hvedearealet mest muligt, og i særlig grad på lerjord og for kornkøbere. Et sædskifte med vinterraps og vårafgrøder imødegår problemer med græsukrudt og ensidig påvirkning af ukrudtsbestanden, men økonomisk vil bedre arbejdsfordeling over året, mulighed for bedre udnyttelse af maskinkapacitet og mulighed for gylleudbringning efterår være de mest tungtvejende grunde til at beholde en vis alsidighed i afgrødevalget. Figur: Afgrødernes indbyrdes økonomiske konkurrenceforhold på JB 5-6 med og uden indregning af forfrugtsværdien i dækningsbidraget for vekselafgrøderne (kornsælgende bedrifter), dvs. forfrugtsværdi fratrukket 1. års hvede og lagt til havre, rajgræs og raps. Planteavlsorientering , 2007

3 Ligevægtsudbytte for kontinuert hvede i forhold til sædskifte
Udbytterelationerne og dermed de økonomiske relationer mellem afgrøderne på sandjord betyder, at der her vil være det største incitament til at udnytte sædskiftet til at forebygge ukrudtsproblemer. Ofte vil det også være disse jordtyper, der alt andet lige favoriserer græsukrudt mest. Havre vil være en attraktiv vekselafgrøde for kornkøbende bedrifter, idet 10 procent havre kan fortrænge 30 procent byg og dermed give mere plads til hvede. Figur: Ligevægtsudbytter for kontinuert vinterhvede i forhold til sædskifte (vinterraps – vinterhvede – vårbyg (foder) – vinterbyg) med normudbytter for henholdsvis en kornsælgende og en kornkøbende bedrift. Planteavlsorientering , 2007

4 Ukrudtsbestanden i forskellige sædskifter
Sædskifte har stor betydning for forekomst af arter med kort levetid i frøbanken eller som opformeres i få afgrøder, f.eks. burre-snerre, vindaks, agerrævehale og hejre-arter. Figuren viser forekomst af ukrudt i et mangeårigt sædskifteforsøg, hvor faktoren med og uden herbicidbehandling indgår. Det ses, at vindaks tydeligt er påvirket af sædskiftet, men flere af de tokimbladedearter har også haft fordel af meget vintersæd i omdriften. Imidlertid er der ingen af disse arter, som med rette middelvalg og dosis vil være vanskelige at bekæmpe. Pallutt 1999

5 Alle græsserne har fordel af meget vintersæd i sædskiftet, og i særlig grad ved reduceret jordbearbejdning. Enårig rapgræs, rajgræs og vindaks kan kontrolleres ved at tilpasse dosis af græsmidlerne. Dog er der set eksempler, hvor der er sket så stor opformering ved reduceret jordbearbejdning, at kemisk bekæmpelse ikke har været tilstrækkelig. Ved frøavl, vil det være nødvendigt også at bruge sædskiftet som forebyggende indsats mod græsser.

6 Hvor der pløjes, vil hejre-arterne normalt ikke blive et problem ved meget vintersæd, men på svære jorde, hvor ensartet nedpløjning af frøene ikke er mulig, kan de give problemer. Det samme gælder, hvis pløjningen håndværksmæssigt ikke er i orden. Pløjefri dyrkning og ensidig hvede giver så gunstige betingelser for hejre, at det ikke er foreneligt. Agerrævehale er ikke vanskelig at bekæmpe, men risikoen for udvikling af herbicidresistens er så stor, at det må anbefales at tage forebyggende foranstaltninger i anvendelse på ejendomme med agerrævehaleproblemer. Det viser alle erfaringer fra Tyskland og England.

7 Meromkostning til ukrudtsbekæmpelse ved ensidig sædskifte
Ekstra kemi Ved pløjning lille i forhold til afgrødeværdi Ved pløjefri dyrkning væsentlig større Udbyttetab, hvis bekæmpelse kikser Skønsmæssigt vil en kemiudgift på kr. pr. ha til bekæmpelse af enårig rapgræs, vindaks og rajgræs i mange tilfælde være omkostningen ved at presse mest mulig vintersæd ind i sædskiftet. Kemisk bekæmpelse med Monitor er mulig, en efterlader en risiko for at bekæmpelsen ikke bliver lige vellykket hver år. Kemiudgiften til Monitor mod hejre vil være kr. pr. ha, hvis hele arealet skal behandles. Fotos er eksempler fra praksis. T.v. har alm. rapgræs overrasket i hvede. T.h. er enårig rapgræs blevet opformeret ved reduceret jordbehandling, og giver problemer i ærter. Når ukrudt er blevet et stort problem, vil der ud over udgiften til mere kemi, i nogle år kunne blive tab som følge af mangelfuld bekæmpelse.

8 Langstakket væselhale kendes heldigvis af de færreste landmænd, men kan fuldstændig tage pusten fra hvede. Den er under kraftig spredning i disse år og er let at kende med sin ensidige top. Den er vinterannuel, dvs. spirer frem om efteråret og sætter frø efterfølgende sommer. Den trives derfor som de andre græsser med meget vintersæd, ligesom tidlig såning af vintersæden giver den endnu bedre muligheder for at blive et problem. De kemiske muligheder for bekæmpelse er så ringe, at forebyggende foranstaltninger er nødvendige. Oversigten side 75

9 Forebyggelse i praksis?
Sædskifte Reduceret jordbearbejdning Ved problemer med væselhale, hejre og agerrævehale Vinterraps god konkurrent + Kerb Pløjning ved ukrudtsproblemer i pløjefri dyrkning Sprøjte forageren til sidst Øge doseringen af ukrudtsmidler i forageren Pletter med meget ukrudt høstes til sidst Rengør mejetærsker og halmpresser Lad stub ligge urørt Forebyggelse mod ukrudtsproblemer vil være nødvendig ved reduceret jordbearbejdning og ved problemer med de nævnte arter. Ukrudtsmæssigt har vinterraps fordele ved at være en god konkurrent og den giver mulighed for af bruge Kerb, som har en anden virkemekanisme end andre græsmidler. Der kan nævnes en række tiltag, som hver for sig kan give små bidrag: sprøjt forageren til sidst, så 'filmen' af jordmiddel ikke brydes, når der vendes med sprøjten øg doseringen af ukrudtsmidler i forageren, hvor afgrøden ofte er mere åben, og dermed ikke yder ukrudtet så god konkurrence pletter med meget ukrudt høstes til sidst, og halmen presses til sidst, så ukrudtsfrøene ikke spredes yderligere rengør mejetærsker og halmpresser, så spredning mellem marker og ejendomme begrænses lad spildfrø ligge urørt i stubben, med gold hejre som undtagelse, giver det størst henfald af frø.

10 Forebyggelse i praksis?
Arts- og sortsvalg på lettere jordtyper Rug > Triticale > Vinterbyg > Vinterhvede Konkurrencedygtige sorter Førsteårshvede sås først ‘Beskidte’ marker pløjes/sås sidst Markkanter/foragre pløjes/sås sidst Der er betydelig forskel i vintersædsarternes konkurrenceevne. Det kan udnyttes på lette jordtyper. Tidligere års forsøg viser, at der også kan være noget at hente ved at vælge konkurrencestærke sorter, men de skal kunne følge med mht. udbytte og andre egenskaber. Andre tommelfingerregler er, at førsteårshveden bør sås først, og at marker med stort ukrudtstryk skal sås til sidst, ligesom man kan forebygge invasion af ukrudt ved at så markkanterne til sidst.

11 Vinterbyg, Amarena Vinterhvede, Robigus
Der er stor forskel på, hvor meget plads vintersædsarterne giver græsukrudtet. Disse billeder er fra forsøgsparceller med de fire vintersædsarter i foråret 2007, som har fået samme behandling mod ukrudt. Vinterhveden har masser af græsukrudt i bunden, og selv om vinterbyggen har mindre ukrudt, ser det ikke for godt ud.

12 Triticale, SW Valentino
Vinterrug, Recrut Triticale, SW Valentino Triticalen er klart renere og rugen næsten helt fri for ukrudt. Dette er lærebogsstof, som er nyttig viden ved dyrkning af lette jorde.

13 Her er et eksempel på pleje af markkanterne – ved slåning – så spredning af hejre og andre arter ind i marken forebygges. Brug grov forstøvning langs skel, så der efterhånden udvikler sig en stabil bevoksning af flerårige arter.

14 Vindaks i vinterhvede, 6 fs. 2003-05
Brutto 330 Netto, 130 kr./hkg Hvad betyder kornprisen for indsatsen af ukrudtsmidler? I den viste forsøgsserie med vindaksbekæmpelse har der været et bredt spænd i indsatsen mod vindaks. Figuren viser bruttoudbytterne i forsøgene med røde symboler og kurve. Den blå kurve viser nettoudbytterne med en hvedepris på 130 kr. pr. hkg. Den økonomisk optimale indsats har været ca. 330 kr. pr. ha med de aktuelle prisforhold. Det ses, at nettokurven er meget flad omkring optimum, dvs. det koster ikke ret meget at afvige lidt fra optimum. Hvad betyder det så, hvis man henholdsvis øger eller sænker kornprisen med 45 kr. pr. hkg? Se næste figur. 14

15 Vindaks i vinterhvede, 6 fs. 20003-05
Brutto 360 Netto, 175 kr./hkg 290 Netto, 85 kr./hkg Det ses, at med 85 kr. pr. hkg (som var prisen for et par år siden) er en optimal indsats på 290 kr. pr. ha og med 175 kr. pr. hkg en indsats på 360 kr., de økonomiske teorier holder altså pænt. Man ser dog stadig, at med begge kornpriser er kurverne meget flade omkring optimum. 15

16 Vindaks i vinterhvede, 6 fs. 2003-05
Vindaksstrå Her kommer så det interessante, nemlig mængden af restukrudt, vurderet som vindaksstrå pr. m2 før høst. Pointen er, at selv med 85 kroner pr. hkg ville vi anbefale en indsats, som ville give en lille frøsætning hos vindaks og dermed en mindre risiko for opformering. Altså betyder kornprisen i dette tilfælde ikke noget for den behovsbestemte dosering. 16

17 I før nævnte forsøgsserie har der også været 18 forsøg med en bred ukrudtsbestand uden ’grådige arter’ som vindaks. Det ses, at den største indsats med 2 l Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitril pr. ha krydser kurven for den lavere indsats af samme blanding ved en kornpris på 165 kr. pr. hkg. Ved en bred ukrudtsbestand, som der har været i disse forsøg, har efterårsindsatsen kombineret med opfølgning med Primus mod tokimbladet ukrudt om foråret klaret sig bedst økonomisk. Landsforsøg

18 I forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs, har de største doser af Boxer været mest økonomisk uanset kornpris, idet bekæmpelsen ikke har været tilstrækkelig ved den lave dosis. Der er opnået en god betaling for bekæmpelsen og kornprisen har kun lille betydning for økonomien.

19 Stigende kemipriser – hvad nu?
Stigende afgrødepriser vil alt andet lige udløse et pres på priserne for indsatsfaktorerne i opadgående retning. Endvidere tales der om øgede arealer i dyrkning og begrænsninger i produktionskapacitet, der også presser prisen opad.

20 Prisrelationer Stigende kornpris øger optimal indsats
Stigende kemipris reducerer optimal indsats Men at forebygge: opformering af ukrudt og høstbesvær bestemmer optimal indsats Derfor: Lille effekt af prisændringer på indsats mod ukrudt Den økonomiske teori holder, men de økonomiske betragtninger om størrelsen af indsatsen af ukrudtsmidler bliver overtrumfet af andre hensyn, nemlig ønsket om at hindre opformering af ukrudtet og forebyggelse af høstbesvær. De foregående resultater viser sig også ved analyser af andre forsøgsserier og tjener forhåbentlig til at illustrere, at der kun er en lille effekt af prisændringer på den anbefalede indsats mod ukrudt. 20

21 Enårig rapgræs på sandjord
Almindeligste ukrudtsart Op til 7 generationer pr. år Tilpasningsduelig Problem i ‘tynde’ afgrøder Ofte på sandjord 16 forsøg Årets forsøg i vintersæd I 2007 er afsluttet en treårig forsøgsserie med bekæmpelse af enårig rapgræs på sandjord, hvor den med sine op til 7 generationer pr. år virkeligt kan blive et problem og etablere tykke tæpper i bunden af de oftest lidt tynde afgrøder. Oversigten side 71

22 Enårig rapgræs – Midler/Strategier
100 20 40 60 80 Relativ biomasse Netto Kornpris 130 kr./hkg 50 54 58 62 66 70 Udbytte, hkg. pr. ha Brutto Ubehandlet 2 Stomp Pentagon* 2 Boxer* 0,5 Boxer+125 Atlantis WG* 0,5 Boxer+50 Atlantis WG* 75 Atlantis WG (forår) Her vises resultater fra udvalgte forsøgsled vedr. midler og bekæmpelsestidspunkter. Ukrudtsbiomasserne, de grønne søjler, skal helst skal være så korte som muligt. Stomp Pentagon har ikke klaret sig helt så godt som de tre nederste løsninger. Der synes at kunne opnås god effekt med efterårsbehandling alene såvel som med kombineret efterårs- og forårsbehandling, som ses nederst. Effekterne skinner tydeligt igennem i bruttoudbytterne, hvor der har været op til 15 hkg kerne pr. ha i merudbytter. Nettoudbytterne afspejler, at Atlantis koster lidt mere end Boxer. Der er ikke sikre forskelle mellem nettoudbytterne efter de tre nederste behandlinger. *+DFF+Oxitril Enårig rapgræs

23 Enårig rapgræs - Dosering
Relativ biomasse 20 40 60 80 100 50 54 58 62 66 70 Udbytte, hkg. pr. ha Brutto Ubehandlet Netto Kornpris 130 kr./hkg 0,5 Boxer 1 Boxer 2 Boxer Hvilken indsats betaler sig så? Det kan belyses med de Boxer-behandlede forsøgsled, hvor der ses en tydelig respons for stigende dosering. Dette går klart igen på bruttoudbytterne, og måske lidt overraskende også på nettoudbytterne, hvor det bedste økonomiske resultat er opnået med den største indsats. Disse forsøg tyder på, at i tynde afgrøder skal man satse på at opnå 90% effekt mod enårig rapgræs, mens det i mere konkurrencestærke afgrøder vil være tilstrækkeligt med omkring 80% effekt. Enårig rapgræs

24 Timing af sprøjtning efterår
Meget tyder på, at timing af sprøjtning kan være kritisk, når man har meget græsukrudt. Her er vist sammenhæng mellem antallet af dage fra såning til behandling og effekten i de nævnte forsøg, først for led behandlet med 2 l Boxer, dernæst for forsøgsled behandlet med 2 l Stomp Pentagon pr. ha. Der er andre ting, som betyder noget end timingen i disse forsøg, men det er klart, at der er mindre usikkerhed om effekten ved tidlige end ved senere behandlinger.

25 Timing – Atlantis mod agerrævehale 1 forsøg i UK, sådato 14. september
Timing for anvendelse af Atlantis er undersøgt i et forsøg i UK, hvor agerrævehale er bekæmpet med Atlantis på 14 sprøjtetidspunkter. Om efteråret er der opnået bedst effekt ved sprøjtning fra 3 bladsstadiet til tidlig buskning. Den dårligere effekt på to sprøjtetidspunkter i november forklares med, at det var for fugtigt til at produktet kunne tørre ind på planterne. Den opnåede effekt afspejles i det målte udbytte. Der blev høstet omkring 10 hkg mindre pr. ha, hvor der blev behandlet i foråret. 759 agerrævehalestrå pr. m2 i ubehandlet Agrovista UK, Landmark December 2007

26 Efterårsbekæmpelse af ital
Efterårsbekæmpelse af ital. rajgræs 1 forsøg i UK, 3 såtider, sprøjtet sidst i oktober I et forsøg er hvede sået på 3 tidspunkter, så der kunne sprøjtes på italiensk rajgræs med forskellig størrelse sidst i oktober (1 blad, 1-2 blade og 2-3 blade). HGCA bemærker, at effekten af Atlantis har været mindre end forventet, og forklarer det med, at det var meget tørt på sprøjtetidspunktet. Effekten er opgjort ved optælling af antal rajgræsaks i juni. I samme forsøg blev antal rajgræsaks optalt i ubehandlede led for de 3 såtider (17/9, 27/9 og 11/10). Der har ved tidlig såning været dobbelt så mange aks i juni som ved den sene såning. HGCA, Topic Sheet 100, 2007

27 Behandlingstidspunkt efterår
Større fokus på rettidighed Sprøjt dage efter såning Kortest interval ved tidlig såning Atlantis – græsser skal være fremspiret Der er brug for større fokus på rettidighed. Helt konkret anbefaler vi sprøjtning med Boxer og Stomp dage efter såning, og at man er ekstra opmærksom på at de tidligst såede marker behandles rettidigt. Det betyder også, at det er ved at være på høje tid at behandle marken vist på billedet, hvis der skal anvendes jordmidler mod græsukrudt. Løsninger med Atlantis skal afvente fremspiring af græsser.

28 Forårsbekæmpelse af enårig rapgræs, 2 fs. 2007
300 beg. maj 250 200 30-50% øget dosering midt april beg. april Nødvendig dosis af Atlantis WG, g pr. ha 150 100 50 Om foråret opnås bedst effekt af de fleste minimidler ved at behandle tidligst muligt, når ukrudtet er i vækst. Her ses resultaterne af to forsøg, hvor der er anvendt Atlantis til at bekæmpe enårig rapgræs om foråret. Der er vist nødvendig dosis af Atlantis for at opnå 90% effekt ved behandling tidligt i april. Der var brug for forskellige doser i forsøgene pga. forskelligt ukrudtstryk og forhistorie. Det interessante er, at ved behandling i midten af april (som ses her) og ved behandling i begyndelsen af maj har været behov for kraftigt øgede doseringer, om end rapgræsset har kunnet bekæmpes på alle tidspunkter. Disse forsøg giver altså ikke anledning til af fravige anbefalingen om tidlig bekæmpelse for at vente på bedre temperaturforhold. Forsøg 1 Forsøg 2 Oversigten side 72

29 Langstakket væselhale - et ubehageligt bekendtskab
Nært beslægtet med svingelarterne Først problem hos frøavlere Breder sig hurtigt til nye arealer Der bør rettes opmærksomhed mod den langstakkede væselhale, som tidligere primært har været et problem på ejendomme med frøavl, men nu spredes til mange andre arealer. Derfor er der ingen vej uden om vårafgrøder i sædskiftet, hvor denne art er et stort problem. Pløjning hjælper også. Bekæmpelsesmulighederne er belyst i logaritmeforsøg. Fotos fra Planteværn Online

30 Væselhale – Flight efterår
100 2,5 80 60 Relativ biomasse 40 20 Flight, som er en blanding af Stomp og Pico, og som ventes godkendt til efteråret, har vist god effekt mod væselhale ved tidlig behandling. Maksimaldoseringen for Flight bliver 2,5 liter pr. ha, hvor der i dette tilfælde er opnået 60% bekæmpelse. Med 4 l Stomp vil der kunne opnås noget større effekt. 0,5 1 2 4 8 Dosis, liter pr. ha

31 Væselhale – Atlantis OD efterår
100 0,75 250 g Atlantis WG 80 60 Relativ biomasse 40 20 Også Atlantis har god effekt mod væselhale, men ved maksimaldoseringen svarende til 250 g Atlantis WG om efteråret, har effekten været 70%. I forsøgene er også afprøvet Boxer om efteråret og Monitor samt Atlantis om foråret, men alle med utilstrækkelig effekt. 0,125 0,25 0,5 1 2 Dosis, liter pr. ha

32 Væselhale – grundbeh. 2 l Flight pr. ha
100 0,45 150 g Atlantis WG 80 60 Relativ biomasse 40 20 Heldigvis var en splitbehandling med 2 l Flight tidligt fulgt op med Atlantis senere også med i forsøgene. Det er den behandling, vi vil anbefale i praksis, hvor vi skal op omkring 150 g Atlantis WG pr. ha for at gøre bekæmpelsen færdig. Ved meget store bestande kan der være behov for højere doser. Ved den kemiske bekæmpelse skal der være fokus på en tidlig indsats med Stomp eller Flight, og opfølgning med Atlantis senere på efteråret. Man må aldrig udsætte opfølgningen til om foråret. 0,0625 0,125 0,25 0,5 1 Dosis af Atlantis OD, liter pr. ha

33 Grasp (tralkoxydim) Godkendt i vårbyg, vårhvede, vinterbyg, vinterhvede, vinterrug og triticale om foråret Nyt flyvehavremiddel Afprøvet mod rajgræs og vindaks i landsforsøg Rajgræseffekt på niveau med andre løsninger ( ) Vindakseffekt mindre end 25 ml Hussar OD (2004) Virkemekanisme som fob-midler (Fusilade, Agil osv.) Grasp 40 WG er nu godkendt. Der skal tilsættes additivet Atplus. Grasp er udviklet af Syngenta og købt af NuFarm. I Danmark vil midlet blive solgt af Monsanto. Prisen er endnu ikke oplyst, men midlet vil primært skulle kunne konkurrere med Primera Super.

34 Effekt af Grasp Sammendrag af forsøg i Nordeuropa
Syngentas sammendrag af 120 forsøg med flyvehavre og 70 forsøg med andre græsser i Nordeuropa. Planteværnskonferencen 2004, DJF Rapport nr. 99. Effekt: ***** > 95 **** 86-95 *** >75 ** >50 * dårlig

35 Behandlingshyppighed for ukrudtsmidler i vintersæd 2006
0,10 0,14 0,25 0,03 0,16 0,08 0,17 0,11 0,22 0,00 0,05 0,15 0,20 0,30 MCPA Starane Ally, Primus, Express Primera, Topik Hussar, Atlantis, Monitor Oxitril DFF Lexus Stomp Boxer BI ALS-hæmmere Efterår Forår I Danmark sker anvendelse af SU-midler (ALS-hæmmere) primært om foråret, mens midler med andre virkemekanismer dominerer om efteråret. Dette forbrugsmønster vil forebygge udvikling af herbicidresistens. Det betyder, at Atlantis, Lexus og Absolute 5 om efteråret bør anvendes med omtanke, dvs. mod arter, hvor der ikke er ligeværdige alternativer, og de bør ikke anvendes ensidigt gennem en årrække.

36 Basismidler mod græsukrudt
Art Efterår Forår Agerrævehale Absolute 5, Lexus, Atlantis, Primera Super, Topik Topik, Atlantis, Primera Super (Absolute 5¹, Lexus¹) Alm. rapgræs Topik, Atlantis Monitor, Topik, Atlantis Enårig rapgræs Boxer, Stomp P, Atlantis Atlantis Hejrearter Ingen Monitor Rajgræs Atlantis, Boxer, Topik Hussar Vindaks Boxer, Stomp P, Lexus, Atlantis, Absolute 5 Hussar, Atlantis, Monitor, Primera Super, Topik Tabellen viser midler med god effekt mod de nævnte arter. ¹ Der er en vis risiko for afgrødeskade om foråret.

37 Basismidler mod tokimbl. ukrudt
Art Efterår Forår Agerstedmoder DFF, Absolute, Pico, Stomp DFF, Ally Burresnerre Boxer, Pico, DFF, Absolute Primus, Starane 180/ Tomahawk, Starane XL, Eagle, Monitor, Hussar Kamille Absolute, Lexus, Oxitril, DFF, Pico Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Lexus, Primus Kornblomst Absolute, Oxitril, Lexus Express, Lexus, Primus, MCPA Valmue Stomp P, DFF, Oxitril Storkenæb, hejrenæb Stomp P Fuglegræs, tvetand, ærenpris, forglemmigej, spildraps m.fl. Alle aktuelle løsninger har god effekt Forskellige løsningsmuligheder Tabellen viser midler med god effekt mod de nævnte arter. De med fed fremhævede midler bør være første valg.

38 Strategi i vintersæd - forår
Planlæg middelvalg Marktur sidst i marts Bekæmp græsser først i april Tjek snerlepileurt og burresnerre ca. 1. maj Ved god efterårsbekæmpelse større fleksibilitet Efter milde vintre som i 2006/07, er det vigtigt at komme i marken allerede i marts, så behovet for opfølgende behandlinger mod græsukrudt kan blive vurderet. Større bestande af græsser, vil allerede i det tidlige forår koste udbytte. Hvis efterårsbekæmpelsen er vellykket, vil der være større fleksibilitet, så restukrudt eksempelvis kan bekæmpes samtidig med sprøjtning mod snerlepileurt.

39 Aktivstoffer i Catch Effekt 2,4 D 0,55 l/ha Primus 0,075 l/ha *****
2,4 D 0,55 l/ha Primus 0,075 l/ha Agersennep, korsbl. *** ***** Agerstedmoder * Burresnerre Forglemmigej Fuglegræs Gul okseøje ** Hanekro **** Hvidmelet gåsefod Kamille Pileurt, alle arter Storkenæb Tvetand Valmue Ærenpris Effekt ***** > 95 **** 86-95 *** 71-85 ** 50-70 * < 50 Catch er godkendt i vårbyg og havre. Ved 0,25 liter Catch udbringes kun 75 gram 2,4 D pr. ha, hvilket svarer til 0,15 liter 2,4 D i en 50 pct. formulering, som tidligere har været anvendt med 1,1-2,2 liter pr. ha. 2,4 D har sin styrke mod korsblomstret ukrudt og hvidmelet gåsefod, mens det er begrænset, hvad 2,4 D bidrager til at ’lukke huller’ hos Primus. Med 0,25 l Catch pr. ha udbringes aktivstof svarende til 31 ml Primus pr. ha. Tabellen viser effektniveau fra Planteværn Online for de to aktivstoffer. Det har ikke været muligt at finde data, så effekterne afspejler forholdet af aktivstof i Catch. Effekter for 2,4 D fra Planteværn Online, ældre version Effekter for Primus fra Planteværn Online

40 Catch, 6 landsforsøg 2007 0,25 l Catch (0,41 BI)
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Stedmoder (2) Fuglegræs (2) Gåsefod (3) Snerlepileurt (2) Tokimbladet i alt (3) Procent effekt 0,25 l Catch (0,41 BI) 0,5 tab Express+0,25 l Oxitril (0,5 BI) I to års landsforsøg har Catch klaret sig på niveau med andre løsninger med BI på samme niveau. Merudb. 1,4 1,8 Nettomerudb. Hkg pr. ha 0,4 0,8 Oversigten 2007 side 126

41 Løsninger i vårbyg + mange flere!! Ukrudt Løsning Dosis pr. ha. BI
Pris Basis Express + Oxitril 0,5 + 0,25 0,5 65 Harmony Plus + Oxitril 63 Ally ST + Oxitril CM 0,25 + 0,15 0,38 50 Express + DFF + Oxitril 0,5 + 0,03 + 0,1 0,55 72 + burresnerre Express + Starane 180S 0,25 + 0,25 0,48 84 Catch + DFF 0,25 + 0,02 0,54 83 Express + Starane XL* 0,5 + 0,2 0,51 70 + gul okseøje Ally ST + Oxitril 0,5 + 0,3 0,77 99 + lægejordrøg Express + Oxitril* 1 + 0,5 1 135 + storkenæb Ally ST 0,47 60 * + sprede-klæbemiddel I forsøg klarer løsninger, hvor midler supplerer hinanden med hensyn til virkningsspektrum, sig altid på samme niveau med hensyn til udbytte. Find bedste basismiddel mod den eller de arter, der dominerer, og bland med en egnet partner, hvis der er ’huller’ i effektprofilen. I tabellen er blot vist et udsnit af muligheder. + mange flere!!

42 Timing i vårsæd Med fremmarchen af snerlepileurt, er det ikke alene arealer med hanekro, der er risiko for at sprøjte for tidligt, inden alt ukrudt er spiret frem. Det gælder således om at finde en balance mellem fordelen ved at sprøjte tidligt, og dermed få høj effekt af lav dosis, og ulempen ved at sprøjte senere på større ukrudt, som medfører behov for at øge dosis.

43 Sprøjtetidspunkt i vårbyg - snerlepileurt
2 4 6 8 10 12 14 16 Ubeh. 0,25 tab Express + 0,15 l Starane 180 0,5 tab Express + 0,3 l Starane 180 Snerlepileurt pr. m St St St Der er udført forsøg med tre sprøjtetidspunkter for at se betydningen af sprøjtetidspunktet for dosis og udbytter. Første tidspunkt er stadium 11-12, når ukrudt har højst 2 løvblade. Der er herefter sprøjtet med ca. 1 uges mellemrum. Generelt begyndte det at knibe med effekten med den lave dosis på det sene tidspunkt. Ser vi på snerlepileurt (figur), så er der tydeligt færre planter tilbage på det sene sprøjtetidspunkt, de har altså ikke været spiret frem på de første tidspunkter. Det har været bedst med den høje dosis. I en del af forsøgene kan den dårlige effekt mod snerlepileurt henføres til, at Starane 180 ikke virker særlig effektivt ved lave temperaturer. Der har ikke været meget forskel på merudbyttet, men dog en tendens til størst merudbytte ved tidlig sprøjtning. I 2004 var der et sikkert mindre udbytte med den lave dosis på det sene tidspunkt. Økonomisk set må det tilstræbes at sprøjte tidligt, men der har ikke været meget forskel ved at vente på fremspiring af mere ukrudt. Med et middel som Starane 180 er det temperaturen, der er meget afgørende for den opnåede effekt. 10 forsøg , Oversigten 2006 s. 123, tabel 17

44 Skal vi vinkle dyserne, når vi bekæmper småt græsukrudt?
Lodret 30° vinkling 60° vinkling Flere års forsøg hos DJF har vist, at vinkling af sprøjteduschen kan forbedre effekten eller reducere doseringsbehovet mod græsukrudt. Årsagen ses på disse billeder, som er taget af Peter Kryger Jensen, ved vinkling af sprøjteduschen er der simpelt hen mere grønt bladareal for dråberne at blive afsat på. Der er i år gennemført tre forsøg i landsforsøgene med henblik på at se, om disse lovende resultater kan overføres til praksis. Fotos: Peter Kryger Jensen, DJF

45 Effekt af 30 ml Hussar OD pr. ha mod enårig rapgræs i vårbyg, 3 fs
100 80 Ubehandlet 60 Relativ biomasse Lodret 40 45° vinkling 20 Forsøgene er gennemført i vårbyg på arealer, hvor enårig rapgræs er et stort problem. Effekten er vurderet ved visuel biomassebedømmelse, og ubehandlet er pr. definition 100. Problemet med årets forsøg er, at de 30 ml Hussar næsten har virket for godt. I hvert fald er der opnået omkring 90% effekt med alm. lodret sprøjtning. En 45 graders fremadvinklingen af duschen har dog givet lidt bedre effekt, som bekræfter resultaterne fra DJF. Vi vil forsøge at videreføre disse forsøg, dog med flere doser, så det bliver muligt bedre at kvantificere effekten af vinklingen. 3 uger e. behandl. 5 uger e. behandl. Oversigten side 127

46 Vinterraps Matrigon Stomp (400 g/l) mod valmue (off-label)
Anbefales tilsat olie Vær klar ’den ene dag’, hvor temperaturen er høj Stomp (400 g/l) mod valmue (off-label) 0,5 l/ha efter såning og inden fremspiring Kan blandes med Command CS HUSK foto fra Fyn Dow anbefaler nu tilsætning af olie til Matrigon. 0,5 l Renol koster ca. 16 kr. svarende til prisen for 0,037 l Matrigon(432 kr/l), så det vil være en forholdsvis billig forsikring, hvis det kan stabilisere effekten. Fra Tyskland angives, at olien kan forbedre effekt mod ’vedagtige’ kamiller. Der findes ingen dokumentation for virkningen af olie, så ’forsøj’, hvor der først sprøjtes et sprøjtespor uden olietilsætning, ville være interessante at få udført. Med off-label godkendelsen til anvendelse af Stomp i efteråret 2007, er der nu kommet en længe ventet løsning mod valmue i vinterraps. Billedet fra en mark på Fyn viser, hvordan valmue i værste fald totalt kan udkonkurrere vinterraps.

47 Ukrudtsbekæmpelse ved grubbesåning
Djursland Landboforening har etableret et stribeforsøg med grubbesåning af vinterraps, hvor der er anlagt forsøgsled med og uden sprøjtning med Command CS. Billedet viser, at der har været god effekt af Command CS, selv om der har været mange stubrester på jordoverfladen. Hvis rapsen etableres ved grubbesåning direkte i stubben, vil fremspiring af ukrudt være meget begrænset. Ingen Command 0,15 l/ha Command Foto: Carsten Kløcher

48 Majs - almindelig ukrudtsbestand
De nævnte løsninger (med variationer) har vist sig meget effektive, hvis timingen er i orden, dvs. at de sprøjtes så snart ukrudtet er spiret frem. Hvis sprøjtebetingelserne er gode, er der endda også god effekt, hvis ukrudtet har fået de første løvblade. En 3. sprøjtning udføres efter behov, eksempelvis ved sen fremspiring af grøn skærmaks eller hanespore. Under optimale forhold med gode temperaturer, helt småt ukrudt og morgensprøjtning, kan de nævnte doseringer reduceres med procent.

49 Majs – storkenæb og alm. ukrudt
De nævnte løsninger mod storkenæb og hejrenæb har fungeret godt i praksis. Timing er meget vigtig for at opnå en god bekæmpelse. De to øverste løsninger med den største mængde bentazon anbefales ved store bestande af storkenæb/hejrenæb. Under forhold, hvor majsen spirer langsomt, kan det være aktuelt at sprøjte med glyphosat før majsens fremspiring, idet storkenæb/hejrenæb har en hurtig spiring selv under kølige forhold. Forsøg har vist, at det for at opnå god effekt af bentazon er vigtigt med gode temperaturforhold.

50 Agertidsel Calaris har ved flerdelt sprøjtning god effekt mod agertidsel. Afprøvningen af MaisTer mod tidsler er ikke helt så langt fremme, men det ser ud til, at også MaisTer har udmærket effekt mod tidsler. I et logaritmeforsøg i 2007, har Harmony vist sig som bedste middel mod vandpileurt. Anvend 7,5 gram pr. ha, når skuddene er godt fremme.

51 Gråbynke Calaris har god effekt mod gråbynke, men det kræver, at skuddene er fremme på sprøjtetidspunktet. En flerdelt sprøjtning er nødvendig. Lad ikke skuddene blive alt for store.

52 Nyt i roer Betanal Optima/Kemifam Pro også i 2008
Ethofumesat – både produkter med ny og gammel etikette i 2008 Ny etikette max. dosis på 0,14 l/ha/år Skriv en note på sprøjteplan, hvis gamle dosis anbefales! Ellers er det tid I 2008 vil der både blive solgt ethofumesat med ny og gammel etikette. Anvendes der en højere dosis end den nye maksimal-dosis på 0,14 l/ha/år, må det anbefales at opbevare dokumentation for, at man har anvendt produkt med gammel etikette. Som rådgiver bør der skriftligt gøres opmærksom på dette forhold, hvis der anbefales højere dosering end 0,14 l/ha/år.

53 Nyt i græs Udlæg af kløvergræs i renbestand forår
1,0 l Fighter ,5 l olie eller 1 l Fighter l Stomp (off-label) Udlæg af græs i renbestand forår Starane XL eller Primus fra stadium 20 Udlæg af græs og kløvergræs i renbestand efterår 1 l Stomp (off-label) Med off-label godkendelser af Stomp (400 g/l) og Fighter 480, er der nu blevet mulighed for at bekæmpe ukrudt i udlæg af græs og kløvergræs både forår og efterår. Behovet for ukrudtsbekæmpelse er sjældent stort. Oftest er der størst behov, hvor udlægget skal afgræsses først og/eller hvor der er dominerende ukrudtsarter som fuglegræs, kamille, pileurter, hanekro og hyrdetaske.


Download ppt "Ukrudt i et helhedsperspektiv"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google