Thorsten Rahbek Pedersen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Er Økologi noget for mig ?
Advertisements

DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Martin Mikkelsen Planteproduktion
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
100% Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
Det økonomiske øko- sædskifte
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Almindelig rajgræs Kvælstof Vækstregulering Svampesygdomme Skadedyr Foto: Jens Tønnesen.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Artsvalg og etablering af kløvergræs
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Sådan får jeg økonomi i økologi
Sædskifte og næringsstofforsyning: indflydelse på udbytte Ingrid K. Thomsen, DJF …og rodudvikling Jørgen Berntsen, DJF Projektleder: Niels Erik Nielsen,
Topudbytter i rødsvingel
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Frøsektion Dansk Landbrug Bestyrelsens Beretning for 2007
Landskonsulent Christian Haldrup
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Dyrkning af smalbladet lupin
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
for kløversnudebiller
Eksport af økologiske markfrø
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Økonomien i frøsædskiftet Landskonsulent Erik Maegaard Landscentret, Planteproduktion.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Verdens-, Eu’s- og det danske marked for frø Sekretariatschef Ole Bech Bondesen.
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Roddybde af efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Vækstregulering af alm. rajgræs, skal - skal ikke? Landskonsulent Christian Haldrup Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vægt og volumen Rødsvingel, 1000 kg råvare med 18 pct. affald Meget let affald Let affald.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Vækstregulering Christian Haldrup Landskonsulent Sektion for Korn, Frø og Industriafgrøder, Planteavl.
Seneste nyt fra økologiske landsforsøg
Økologisk Planteproduktion
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Brancheudvalget for Frø EU-import/eksport af græsfrø Nov
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
Udvikling af frøblandinger til efterafgrøder Ole Grønbæk.
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Er der flere penge i frø end i korn og raps?
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Sådan for du både et højt majsudbytte og en effektiv efterafgrøde
Evt. titel på præsentation
Det økonomiske øko- sædskifte
Præsentationens transcript:

Thorsten Rahbek Pedersen Frøgræs i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Jordbruksverket 0046-4141 5282 thorsten.pedersen@sjv.se

Program Et gårdseksempel Marked og produktion af økologisk frøgræs i Sverige Muligheder for danske producenter

Hvidkløver på Hillshøg i Skåne Sædskiftet på Hillshøg Havre + efterafgrøde (rødsvingel + hvidkløver) Vårbyg med udlæg af hvidkløver Hvidkløver til frø Sukkerroer Vårhvede Lupin + efterafgrøde (rødsvingel + hvidkløver) Ærter

Hvidkløver på Hillshøg i Skåne Grunden til, at man dyrker hvidkløver på Hillshøg er en stor efterspørgsel, en god pris samt ikke mindst hvidkløvers fantastiske forfrugtsegenskaber. Hvidkløveren etableres i vårbyg efter 1-3 ukrudtsharvninger. Udsædsmængde = 3 kg/ha. Ukrudtstrykket (kamille) er meget stort. Kløveren pudses hårdt 1-2 gange både efterår og forår. Kløveren skårlægges ca 28 dage efter fuld blomstring. 1-2 dage før høst løftes skåret med en skårløfter. Strengene rives sammen tidligt på morgenen på selve høstdagen. Derefter høstes med pickupbord.

Hvidkløver på Hillshøg i Skåne Fire års udbytter af økologisk hvidkløver på Hillshøg i Skåne År Udbytte (kg/ha) 1999 560 2000 392 2001 319 2002 123

Regler og politiske mål Sverige har næsten samme system med delvis økologiske græsfrøblandninger som i Danmark – dog med en ekstra opdeling i Gøtaland, Svealand og Norrland. Det største økologiske areal findes i Svealand og Norrland. Krav 2004: Mindst 35 % af timothe, rødkløver og engsvingel skal være økologisk i kløvergræsblandingerne. Nationella mål 20 % af det svenske landbrug skal være økologiskt 2005. En ny målsætning udarbejdes 2004 og bliver næppe mindre ambitiøs. 2003 var ca 16,5 % (435 000 ha) af landbrugsarealet økologiskt. Ca 70 % af det økologiske areal er kløvergræs i en eller anden form.

Forventet behov for økologisk græsfrø % af markedet ton Udbytte (kg/ha) Arealbehov Timothe 30 240 300 800 Engsvingel 450 533 Alm. Rajgræs 10 80 600 133 Rødkløver 15 113 200 565 Hvidkløver 5 40 250 160 øvrige arter 178 Totalt 100 793 2369

Økologisk græsfrøproduktion (ha) 1999-2003 2000 2001 2002 2003 Rødkløver 21,5 45 54,1 184,5 359,7 Hvidkløver 4,6 19,4 21,3 60 Alsikekløver 6,9 20 Timothe 53,5 48,2 107,3 197 308,8 Engsvingel 5,5 10 98,4 104,8 Totalt 86,5 103,3 190,8 501,2 853,3

Forventet produktion af økologisk græsfrø 2004 samt 2005 I 2004 forventer vi et areal med økologisk græsfrø på ca 1 200 ha som øger til ca 1 700 ha i 2005 Det er især arealet med timothe, engsvingel, tetraploid rødkløver, hvidkløver og i en vis udstrækning diploid rødkløver som forventes at øge.

Areal med økologisk græsfrø i Danmark og Sverige, 2003 Rødkløver 246 360 Hvidkløver 435 60 Alsikekløver 20 Timothe 110 308 Engsvingel 50 105 Alm. rajgræs 1800 Andre arter 94 Totalt 2735 853

Udbytteniveau i svensk og dansk økologisk græsfrøproduktion Svensk udbytteniveau (kg/ha), 1999-2001 Dansk udbytteniveau (kg/ha), 2001 Timothe 125-650 4-500 Rødkløver- diploid 125-750 237 Rødkløver-tetraploid 200-335 Ingen produktion Hvidkløver 310-550 (ca 250 i 2003) 148

Muligheder for dansk eksport af økologisk græsfrø til Sverige Mulighederne er størst for alm. rajgræs, hvor vi forventer at skulle stille krav på økologisk udsæd på enten sorts- eller artsniveau 2005. En ekspertgruppe på Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) var dog langt fra imponerede af det danske sortsudbud af økologisk alm. rajgræs 2003. Det er vigtigt at de danske firmaer producerer de mest populære sorter – t.ex. Helmer - og udvikler kulderesistente sorter. Mulighederne for eksport af rødkløver besværliggøres af, at det er de tetraploide sorter som er mest populære. Sveriges produktion af engsvingel og timothe vil formentlig dække hjemmemarkedets behov 2005 eller 2006. Sverige forventer at kunne eksportere økologiskt hvidkløverfrø til Danmark! For mindre arter som hundegræs, rødsvingel mm. er mulighederne for eksport gode. Det kræver dog at man har ”passende” sorter og samarbejder med en svensk sælger.