Kapitel 5 Folketing og vælgere

Krav Støtte OMGIVELSER: Økonomisk udvikling Globalisering Økologiske systemer Migrationer Politiske partier FOLKE- TINGET Regering Output Ministerier Ideologi Interesse Politisk opinion Samarbejds- muligheder Vælgernes inddeling i grupper og segmenter Medier Præference for politisk dagsorden/issu es Stemme på parti SYSTEM OG VÆLGERE

Fremsættelse af lovforslag 2. behandling 3. behandling Offentliggørelse Bekendtgørelser 1. behandling Udvalgs- behandling Foretræde Evt. fornyet udvalgs- behandling Samfundsmæssig udvikling giver behov for ny lovgivning. Lovforslag fremsættes af regering/folketingsmedlemmer Lovene virker Lovforbere- dende fase Folketingsfase: Imple- men- terings- fase FORMELT:UFORMELT Embedsmænd i ministerier udarbejder udkast HøringInteresseo- rganisati- oner Medier Konferencer Kampagner Møder med embedsmænd og politikere Fortolkes af domstole i domspraksis Evt. løbende lobbyvirksomhed og henvendelser til toppolitikere og udvalgsformænd LOVGIVNINGSPROCES EU Ved rammelov: Løbende påvirkning af bekendtgørelsesudfyldning

Værdi- og interessesystem: Ideologi Interesseorganisation Vælgerinteresse Forudsigelsessystem: Regeringsmagt Beslutninger Interesse Strategi Opinions- faktor Popula- ritet Kontinui- tet Interessefaktor Parlamentarisk faktor Valg af standpunkt MOLIN MODEL

Værdi- og interessesystem: Ideologi Interesseorganisation Vælgerinteresse Forudsigelsessystem: Regeringsmagt Beslutninger Interesse Strategi Opinions- faktor Popula- ritet Kontinui- tet Interessefaktor Parlamentarisk faktor Valg af standpunkt MOLIN MODEL VH-SKALA V Socialisme H Liberalisme Konservatisme Enh.liste SF Socialdemokratiet Radikale Konservative VenstreLib. Alliance Dansk Folkeparti Samarbejdsmuligheder Finde 90 mandater Socialliberale ”midte” ? ? Muligheder for parlamentarisk basis i forhold til ideologi og interesse

Krav Støtte OMGIVELSER: Økonomisk udvikling Globalisering Politiske partier FOLKE- TINGET Regering Output Ministerier PORTVOGTERE Væl- gere Feed-back Lobbyisme EU Interesseorganisationer Love/bekendt- gørelser Lovgivning og lobbyisme

Parlamentarisk kontrol: forespørgsler og spørgsmål

Lovgivning EU - Danmark

Folketinget og parlamentarisk kontrol

VH-SKALA V Socialisme H Liberalisme Konservatisme Enh.liste 12 SF 16 Socialdemokraterne 44 RV 17 Konservative 8Venstre 47 Lib. All. 9 Dansk Folkeparti 22 Samarbejdsmuligheder Finde 90 mandater Socialliberale ”midte” ? ? IA: 1 Siumut: 1 Færøske SD: 1 Sambandspartiet: 1 Fordelingspolitisk skala efter Folketingsvalget 2011

Til kritikken af parlamentarismen

Forudsigelsessystem: Regeringsmagt? Beslutninger Strategi Opinions- faktor Popula- ritet Kontinui- tet Parlamentarisk faktor standpunkt VH-SKALA Ideologi V Socialisme H Liberalisme Konservatisme Enh.liste 12 SF 16 Socialdemokraterne 44 RV 17 Konservative 8Venstre 47 Lib. All. 9 Dansk Folkeparti 22 Samarbejdsmuligheder Finde 90 mandater eller lave bredt forlig Medier Miljø Vækst Beskæf tigelse Lov og ret Indvan- dring Human Rights USA, EU, BRIK u-lande Globalisering outsourcing ISSUES: Skatter/ Skattetryk Økonomisk politik/offentlig sektor Udvikling af diskurser Interesse FagbevægelseErhvervsorganisationer CEPOS CEVEA AE OMVERDENOMVERDEN Prioriite- ring af issues vigitghed Diskurs D E L T A G E L S E I F O R L I G Folketing 2011:

Valgmåde I Danmark har vi forholdstalsvalg Mandaterne fordeles til partierne i forhold til andelene af stemmerne. Sammensætningen af folketinget skal afspejle vælgerholdningerne. I praksis opnår man dette ved at vælge adskillige mandater i én valgkreds. Hvis der skal fordeles 15 mandater i en valgkreds, så skal et parti repræsenteres, hvis det får en femtendedel (1/15) af stemmerne, eller 6-7 pct. Valgkredsenes størrelse afhænger af befolkningstallet

Stemme på parti eller personligt på kandidat OPSTILLINGSFORMER: Sideordnet opstilling: Kandidater står lige. Proportional fordeling af partistemmer i forhold til andele personlige stemmer Kredsvis opstilling: Kredsens kandidat øverst. Og Kredsens kandidat får partistemmer i kredsen. Partiliste: Øverste kandidat får partistemmer i storkredsen, og overskydende stemmer videre til næste kandidat 92 opstillingskredse Her stilles kandidater op 10 storkredse: Her fordeles 135 kredsmandater Politiske partier Evt. uafhængige kand. Kandidater stilles op 40 tillægsmandater. Fordeles til sidst FORHOLDSTALSVALGMÅDE TIL SIKRING AF MATEMATISK RETFÆRDIGHED

Fordeling af kredsmandater Kilde: Indenrigsministeriet

Tillægsmandaters fordeling