Inflation Kapitalværdi Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Produktionsfunktion Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Advertisements

Produktionsfunktion Lang sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Udskiftningsmodeller
– med fælles MC-funktion
Produktionsøkonomi Kort sigt Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Udskiftning med nyt anlæg
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Fælles + Kapitalværdimetoden
Fuldkommen konkurrence
Indtægter (indtjening)
Monopol Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen
Udskiftningsmodeller
26.2 Kapacitetsomkostninger
Monopolistisk konkurrence
Fuldkommen konkurrence
1 vare på 2 markeder, samme pris
Grundbegreb + Priselasticitet
Prisdiskrimination af 3. grad Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Annuitet og Payback Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Knækket afsætningsfunktion
Kapitalværdi Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen
Forenet produktion i fast mængdeforhold
Prisdiskrimination af 2. grad
Annuitets- & Payback-metoden
Knap kapacitet, 2 varer Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Inflation Grundmodel Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Monopolistisk konkurrence
Lånetyper Stående, Serie, Individuelt Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics 1Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 1 vare produceret på 2 anlæg Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics.
Skat, inflation og kalkulationsrente
1 Opgave 26 ”Lineær Programmering - Slackværdi ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Opgave 6 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 29 ”Statistisk Sikkerhed for Ei ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 63 ”Isoquant – Ændret Pris på Input ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 12 ”Isoquanter – Economic Region ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 51 ”Isoquant – Ændret Produktivitet ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 30 ”Statistisk Sikkerhed for Ep ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
”Lineær Programmering - Maksimering”
”Lineær Programmering - Minimering”
1 Opgave 42 ”Fastlæg Indkomstelasticiteten ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 1 vare produceret på 2 anlæg Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Opgave 16 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Opgave 45 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Opgave 49 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 vare på 2 markeder, samme pris
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 2 varer på 2 markeder – med fælles MC- funktion Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Opgave 64 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
”Lineær Programmering - Skyggepriser”
Opgave 24 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Opgave 18 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 33 ”Udregn og Kommentér Værdien af MC ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Prisdiskrimination Med ubegrænset kontrakt Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 Knap kapacitet, 2 varer Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Knækket afsætningsfunktion
Opgave 11 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Prisdiskrimination af 2. grad
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
1 Opgave 38 ”Indkomstelasticitet – Værdier ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
1 Opgave 2 ”Indkomstelasticiteter” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Prisdiskrimination af 3. grad Forudsætninger og Opgave
Monopol Forudsætninger og Opgave
1 Opgave 8 ”Fastlæg efterspørgsels- og MR-funktionen” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Beskatning Afskrivninger Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Lånetyper Annuitet Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Præsentationens transcript:

Inflation Kapitalværdi Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Det er formålet med denne gennemgang at - vise og eksemplificere, hvordan Inflation påvirker den kalkulationsrente og den metode, der anvendes i beregninger af Kapitalværdi Mens det at - redegøre for og nærmere fastlægge indhold og betydning af begrebet ”Inflation” - diskutere ”Faste” og ”Løbende” priser - vise og eksemplificere inflationens betydning for de beløb, der indgår i kalkuler med tiden som variabel Alt dette behandles i en separat film, ”Inflation – Grundmodel” Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Så lad os nu se på inflationens betydning for den kalkulationsrente, som anvendes ved udregning af K0-værdier Den anvendte kalkulationsrente skal være underlagt de samme forudsætninger, som gælder for de beløb i kalkulen, som den anvendes på Det vil altså betyde, at hvis der overalt i kalkulen anvendes faste priser, er der dermed ikke indregnet inflation i de anvendte beløb Og så skal der heller ikke indregnes inflation i den kalkulationsrente, som anvendes ved beregning af kalkulens – investering og/eller finansiering – kapitalværdi Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

… ”prisen på penge” per periode, altså: Vi skal altså her anvende rReal, der også benævnes Realrenten, og som altså er den inflations-rensede kalkulationsrente. Som anført i filmen ”Kalkulationsrente” er ”r” … ”prisen på penge” per periode, altså: Den betaling, som man som investor ønsker at modtage som betingelse for at investere 1 kr. d.d. og først modtage (1 kr. + kompensation) 1 periode senere eller Den betaling, som man som låntager er villig til at betale for at disponere over 1 kr. fra långiver og først betale (1 kr. + kompensation) tilbage 1 periode senere Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Så kalkulationsrenten r skal kompensere långiver for Afsavn B. Risiko Og ét af elementerne i ”A. Afsavn” er at købekraften af det investerede beløb skal fastholdes Långiver skal altså kompenseres for inflationen i låneperioden Men da der, når vi anvender ”Faste priser”, netop IKKE er inkluderet inflation i rReal – Realrenten – indgår dette element altså IKKE i vurderingen af, hvad kalkulationsrenten skal være. rReal er altså den inflationsfrie rente! Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Men hvad nu, hvis man i stedet indregner inflationen i kalkulens beløbsmæssige poster og således regner i Løbende priser? Som anført foran gælder det selvfølgelig stadigvæk, at den anvendte kalkulationsrente skal være underlagt de samme forudsætninger, som gælder for de beløb i kalkulen, som den anvendes på Så hvis nu alle beløbsmæssige poster er underlagt den samme inflationære udvikling, og derfor alle ændres med den samme %-sats pr. periode, skal der også indarbejdes den samme inflationære forventning i den anvendte kalkulationsrente Kalkulationsrenten, som ”indeholder” inflation, kaldes også for den ”nominelle rente” og betegnes som rNominel. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

BeløbLøbende priser = BeløbFaste priser * (1 + rNominel) Derfor vil det beløb, som långiver modtager efter én periode kunne udregnes således, BeløbLøbende priser = BeløbFaste priser * (1 + rNominel) Den periodevise inflation betegnes ”i”. Derfor kan det samme beløb også udregnes som BeløbLøbende priser = BeløbFaste priser * (1 + i) * (1 + rReal) Hvis de 2 udtryk for BeløbLøbende priser sættes lig med hinanden, får man, at BeløbLøbende priser = BeløbFaste priser * (1 + rNominel) = BeløbFaste priser * (1 + i) * (1 + rReal) => Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

(1 + rNominel) = (1 + i) * (1 + rReal) => rReal = 1 + rNominel - 1 eller 1 + i rReal = rNominel - i 1 + i => rNominel = rReal * (1 + i) + i eller rNominel = rReal + i * (1 + rReal) Tilnærmet – men altså IKKE præcist og i ”populær-udgaven” - ser man ofte, at rNominel = rreal + i Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Og herfra får man præcist, at rNominel = 12,75 % p.a. Hvis rReal = 10% p.a. og i = 2,5% p.a. får man tilnærmet, at rNominel = 10 + 2,5 = 12,5 % p.a. Men helt præcist rNominel = rReal * (1 + i) + i => rNominel = 0,1 * (1 + 0,025) + 0,025 = 0,1275 Eller: rReal = rNominel - i => 0,10 = rNominel - 0,025 1 + i 1 + 0,025 Og herfra får man præcist, at rNominel = 12,75 % p.a. Så forskellen på det præcise og det ”populære” udtryk er her beskedne 12,75 – 12,5 = 0,25 % p.a. = i * rReal Så jo større inflationen (i) eller Realrenten (rReal) bliver, jo større forskel bliver der mellem det præcise og det omtrentlige resultat Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Så hvis alle beløb i en kalkule i faste priser er underkastet samme inflationære udvikling, får man den samme K0-værdi, uanset om man 1. udelukkende udarbejder kalkulen i faste – ikke inflationsregulerede – beløb, 2. og så anvender rReal, som heller ikke indeholder inflationselementet, til at beregne K0 eller 1. alle beløb i faste priser først reguleres med den samme inflationsrate pr. periode, 2. og man så derefter på disse beløb anvender rNominel, som jo også indeholder den ensartet anvendte inflationsprocent Når man sammenligner de 2 metoder, kan man kort beskrive det, som at ”frem og tilbage er lige langt”, og man ender i begge tilfælde samme sted, altså med den samme K0-værdi Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Løbende priser, konstant inflationsrate over tid, og samme pr. art Faste priser År => 1 2 3 4 5 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 Resultat før renter 300 500 600 760 840 1.040 rReal = 10% p.a. => K0 = 2.764,46 Løbende priser, konstant inflationsrate over tid, og samme pr. art År => 1 2 3 4 5 6 Omsætning 1.025 1.576 1.885 2.318 2.715 3.479 Materialer -256 -420 -485 -574 -651 -881 Løn -308 -452 -538 -662 -820 -1.044 Administration -154 -179 -215 -243 -294 -348 -718 -1.051 -1.238 -1.479 -1.765 -2.273 Resultat før renter 308 525 646 839 950 1.206 rReal = 10% => rNominel = 12,75% Inflationsrate: 2,50% p.a. K0 = 2.764,46 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

De enkelte indtægt- og omkostningsbeløb kan imidlertid også blive reguleret med hver sin % for prisændring For det første er det meget mere realistisk end at anvende den samme inflations% for alle beløbsarter Denne forskellighed vil skyldes såvel forskelle mellem de enkelte beløbsarter som forskelle i prisændring over tid For det andet kan der i kalkulen være beløb (renter, afskrivninger m.v.), som slet ikke er genstand for inflation Først skal man i alle tilfælde begynde med at fremskrive de enkelte beløb med den relevante ændrings% i beløb, per art (”lodret” i kalkulen) og pr. periode (”vandret” i kalkulen) Her ud fra skal man så udregne det skattepligtige beløb og den tilhørende betalbare skat Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Men hvilken r-værdi skal man bruge, når man skal udregne K0? Først skal man skelne mellem de procenter, med hvilken de enkelte beløbsarter (indtægter, omkostninger etc.) i kalkulen reguleres med – og så inflationen Salgspriser for egne produkter, lønninger, husleje etc. kan i virkeligheden udvikle sig i beløb med hver sin ændrings% pr. periode Men det er ikke udtryk for en generel inflation Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Inflation er defineret som ændringen i forbrugerpris-indekset Fordi det ultimative formål med investering er et øget forbrug for investor Og dette kan ikke umiddelbart måles ved ændringer i lønninger, husleje, guldpriser eller andet in- og output til/fra produktionen Så når man skal fastlægge K0, skal man altså fokusere på udviklingen pr. periode i forbrugerprisindekset (= inflationen) – og ikke forveksle dette med de konkrete prisændringer pr. periode i de specifikke indtægts-/omkostningsarter, som indgår i den aktuelle kalkule Hvis inflationsprocenten er konstant over tid, skal man bruge den samme værdi af rNominel på de enkelte beløb i tidsserien til at finde K0 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Men hvad nu, hvis inflationsraten varierer over tid? Så kan man for hvert år/periode bruge rReal = rNominel - i 1 + i rNominel = rReal * (1 + i) + i eller rNominel = rReal + i * (1 + rReal) til at udregne rNominel og så anvende den specifikke værdi heraf på det samme års netto-betalinger til at tilbagediskontere dette beløb tilbage til primo den indeværende periode Herefter tilbagediskonteres dette beløb med rNominel for den foregående periode – og så videre tilbage til tidspunkt 0 Dette kan illustreres således => Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

rReal; X = rNominel; X - iX 1 + iX Idet rNominel; X = den nominelle rente for periode X, og iX udgør inflations% for periode X, udregner man ved rReal; X = rNominel; X - iX 1 + iX og man får, at for netto Indbetalingerne i år x, IX laves følgende beregninger K0 = (I1 + K1) * (1 + rNominel;1)-1 K2 = I3 * (1 + rNominel;3)-1 K0 I1 K1 I2 K2 I3 1 2 3 Tid K1 = (I2 + K2) * (1 + rNominel;2)-1 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Så man skal udregne K0 ved at tilbagediskontere de fremskrevne og inflaterede beløb med den individuelle rNominel for hver periode Man kan også omregne de forskellige inflationsrater over tid til én og samme gennemsnitlige inflationsrate pr. periode Men i så fald vil der være tale om en metode, der kun vil give en tilnærmet korrekt K0-værdi, da de beløb, der skal tilbagediskonteres med den samme gennemsnitlige inflations %, i alle praktiske tilfælde vil være forskellige og dermed indgå i beregningerne med en vægt, der er forskellig fra at bruge den præcise inflations% for hvert år på samme års beløb Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Eller sagt på en anden måde: For beløbet for den enkelte periode, der skal tilbagediskonteres med periodens præcise inflations %, vil altså i stedet blive tilbagediskonteret med en gennemsnitlig inflations% – og de 2 metoder vil derfor ikke gi’ det samme resultat Faste priser År => 1 2 3 4 5 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Administration -150 -170 -200 -220 -260 -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960 Resultat før renter 300 500 600 760 840 1.040 rReal = 10% p.a. Gennemsnit = 0,75% p.a. Inflationsrate: Årlig prisudvikling 2,5% 2,0% -1,0% 0,0% -1,5% Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Individuel regulerings% Individuel regulerings% pr. år Faste priser Så sammenfattende kan det siges, at hvis udgangspunktet er en kalkule i faste priser, og man skal udregne K0, gør man følgende: 1. Alle beløb omregnes til løbende priser (”inflateres”) ved at anvende den for den pågældende beløbs-art (”lodret”; indtægter, husleje, lønninger, renter, afskrivninger etc.) relevante prisregulerings% for hvert år (”vandret”) Individuel regulerings% Individuel regulerings% pr. år Faste priser År => 1 2 3 4 5 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Omkostninger -550 -830 -950 -1.120 -1.300 -1.660 Resultat før renter 450 670 800 980 1.100 1.340 Renter -150 -170 -200 -220 -260 Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 Eksempel: Næste slide => rReal = 10% p.a. Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Individuel regulerings% Individuel regulerings% pr. år Faste priser 1 2 3 4 5 6 Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000 Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760 Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900 Omkostninger -550 -830 -950 -1.120 -1.300 -1.660 Resultat før renter 450 670 800 980 1.100 1.340 Renter -150 -170 -200 -220 -260 Årlig prisudvikling 4,3% 3,0% 3,7% 2,8% 0,5% 1,4% Årlig prisudvikling 1,3% 0,0% 2,1% 0,8% 1,5% 1,4% Årlig prisudvikling 1,9% 1,2% 2,3% 1,0% 0,7% 1,1% Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 Resultat (ny beregning) ??? ??? ??? ??? ??? ???? Inflationsrate = i: 2,5% 2,0% -1,0% 0,0% -1,5% rNominel = ??? ??? ??? ??? ??? ???? Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS K0 = ???? rReal = 10% p.a.

K0 = (I1 + K1) * (1 + rNominel;1)-1 K2 = I3 * (1 + rNominel;3)-1 I1 K1 2. Som tidligere vist omregnes alle inflaterede beløb til K0-værdier, idet man anvender den relevante rNominel for hvert år, således: K0 = (I1 + K1) * (1 + rNominel;1)-1 K2 = I3 * (1 + rNominel;3)-1 K0 I1 K1 I2 K2 I3 1 2 3 Tid K1 = (I2 + K2) * (1 + rNominel;2)-1 Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

Kun i det i praksis meget sjældne tilfælde, at når man i en kalkule - skal lave en omregning fra faste til løbende priser - og skal beregne det periodevise likviditetsmæssige resultat - og alle beløbsmæssige poster i kalkulen omregnes med den samme % i den enkelte periode - som værende den mest realistiske forventning til den fremtidige beløbsmæssige udvikling - og den ovenfor anvendte % i hver periode svarer til inflationsprocenten vil det gælde, at K0, Nominel = K0, Real, altså samme K0-værdi, udregnet i faste såvel som i løbende priser Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS

”tak for nu.” Så nu er der kun tilbage at sige Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS