Det Frie Forskningsråd Open-access til forskningen Forsker-kommunikation og forskningssynlighed Astrofysiker Søren Bertil Fabricius Dorch, ph.d. Sektionsleder, Det Kongelige Bibliotek / Københavns Universitetsbibliotek (KUB) Adjungeret lektor, Niels Bohr Institutet (KU) openaccess.kb.dk

Det Frie Forskningsråd Indhold 1.Introduktion 2.Open-access i teori og praksis 3.Udvikling og tendenser 4.Konkrete danske eksempler – hvis vi når dem Et humanistisk e-printarkiv: h-prints Et peer-reviewed leksikon: Scholarpedia 5.Anbefalinger og åbne spørgsmål

Det Frie Forskningsråd Introduktion: Hvad er open-access? Filosofi-prof. Peter Suber (SPARC/Earlham College m.fl.): “ Open-access (OA) literature is digital, online, free of charge, and free of most copyright and licensing restrictions”  Gratis adgang til elektronisk litteratur I dette foredrag ensbetydende med online videnskabelige “værker” (artikler, bogkapitler osv. – kunne også være e-Science m.m.) En definition…

Det Frie Forskningsråd Baggrund 1.Priskrisen Tendens til stadigt dyrere tidsskrifter ~ 3–4  inflation på 15 år (ARL)  økonomisk problem for abonnenter: Barriere for de små og fattige! +offentligheden betaler op til 3 gange for forskningen ! Forskerløn, publiceringsafgift, abonnementsafgift - men ej adgang i det offentlige rum 2.Øget behov for forskningssynlighed Forskningsformidling Til befolkningen, politikere, presse er nødvendigt  OA-litteratur er lettere at finde/bruge (f.eks. Google, Wikipedia) Forskningsevaluering (bibliometri) og -finansiering Ofte bygget på citationstællinger  Potentielt kan OA-artikler få dobbelt så mange citationer (empiri) ! 3. Fremtidens virtuelle forskernetværk kan ikke fungere uden ! Hvorfor diskutere open access-begrebet?

Det Frie Forskningsråd To highlights fra “forhistorien” Budapest, OSI (dec. 2001—feb. 2002) “Open access initiative” ( > 4500 underskrifter)  Internet giver nye muligheder! Fjern access-barrierer: Open-access 1.Selvarkivering i åbne arkiver, der kan samsøges via Internet 2.Open access-tidsskrifter: Ny generation uden copyright-begrænsning. Berlin, MPS (oktober 2003) “Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities” (underskrevet af bl.a. CNRS, CERN, KB og RUC)  Definition på en OA-publikation: 1.Fri, permanent, global ret til brug og kopiering ved kildeangivelse 2.En fuldstændig version af værket lægges i et online repository.  Kopi af definitionen + erklæring om at fremme OA

Det Frie Forskningsråd Open-access i teori og praksis Problemstillinger Jura: F.eks. ophavsrettighederne Pt. giver forskerne ofte sine rettigheder ukritisk væk til forlagene! Kan/vil/må institutionerne overtage retten til forskningen ? Hvem skal betale for OA-publiceringen? Publicering er ikke omkostningsfrit: Der er penge i spil !! Betales af biblioteker, forlag, forskere, universiteter eller fonde ? Publikationsmøntre For nogle “gamle” OA-fag er der en “Early Access”-fordel Ikke nødvendigvis indlysende fordel af alle fag … Nogle empiriske modeller… Selv-arkivering (f.eks. IR og faglige e-printarkiver): Den grønne rute Open access-publishing (delvis gratis tidsskrift): Den gyldne rute F.eks. “sponsored papers” (“author fee”, man betaler $1000—$3000) Delvis eller tilfældig (evt. ulovlig) høstning (Google-modellen) Begrænset/forsinket adgang til artikler (f.eks. backfiles)

Det Frie Forskningsråd E-printarkiver Grøn open-access / selv-arkivering Status: ~ 1000 repositories p.t. (kilde: ROAR og OpenDOAR) Indeholder typisk pre- og reprints af forskningsartikler og papers fra konference-proceedings (parallel-publicering) + enkelte originale papers ½ mio. artikler i ArXiv.org (siden 1991): “Tørre” naturvidenskaber Cornell University Library hoster (startede på Los Alamos) Integreret del af publikationsmønstret for flere fag (= man “skal” bruge det) Nøgleviden om e-printarkiver / selv-arkivering Citations- og “Early Access”-fordele er veldokumenterede Forskningssynligheden er markant øget (læsninger og tilgængelighed): Gode historier også i Danmark, a la fx “Udgiv din studieopgave og bliv verdensberømt !” (kilde: Det Kgl. Bibliotek) Selv-bias: Forfattere lægger kun det bedste op (kollegaerne kigger jo med) Forlag anbefaler selv-arkivering: > 70 % af peer-reviewed tidsskrifter tillader faktisk selv-arkivering (kilde: Sherpa/ROMEO)

Det Frie Forskningsråd Status og tendens, internationalt Akademiske miljøer Stødt stigning i andel OA-artikler (fysikfag tæt på 100%) CERN vil købe publikationer fra forlag (SCOAP 3 ) DK er med Fx 100 % af Hollandske universiteter har givet OA-mandat Forskningsfinansiering (kræver OA) Medicin! Welcome Trust, HHMI og NIH kræver OA af forskere (2005) England: RCUK-fonde, bl.a. PPARC kræver OA (fra december 2006) Næste ? EU: Jf. EURAB i FP7 og ERC (statement 2006, guidelines 2007) Forlag Mange tilbyder (!) “Open-Choice” og sponserede artikler (>$1000) Elsevier-aftale med Wellcome Trust (sommer 2006) og APS med CERN Forlag tillader åbenlyst eller opfordrer til selv-arkivering 3037 open access-tidsskrifter (kilde: DOAJ)

Det Frie Forskningsråd Status, Danmark Universiteterne generelt Repositories med mulighed for fuldtekst-selvarkivering (dog ej KU) Den Danske Forskningsdatabase (DEFF) har ikke OA-fuldtekst DTU (november 2005) “Politik for DTUs arkivering og publicering af DTU-forfatteres værker”: “På grundlag af … DTUs strategiplaner og forskningspolitik, skal denne politik sikre DTU retten til at give åben adgang til DTUs forskningsresultater gennem elektronisk publicering i ORBIT [åbent, digitalt arkiv], herunder åben adgang for egne forskere til at anvende det publicerede materiale i undervisning og formidling. Kun i und- tagelsestilfælde kan DTU-forskere afgive eksklusiv ret til forlag efter godkendelse hos institutlederen. Denne politik betyder sikring af en af DTUs vigtigste opgaver: Formidling af viden.” Open-access er kommet på dagsordenen I medierne: Enkelte artikler fra 2005ff Det Kgl. Bibliotek: Årlige seminarer og outreach fra 2006ff Biblioteksstyrelsen: DEFF og Nordbib (internationalt via Knowledge Exchange) VTU: FI har kontaktperson fra 2007, denne konference har OA på dagsorden !

Det Frie Forskningsråd 2008 Konkrete danske eksempler Et humanistisk OA e-printarkiv: h-prints Et peer-reviewed OA-leksikon: Scholarpedia

Det Frie Forskningsråd 2008 h-prints: Nordisk humaniora arkiv Baggrund Rankings: Nordiske universiteter er i top (fx THES, Leiden, Shanghai) Aktivitet: FKK har uddelt 100 MDDK men ansøgninger for 650 MDDK Evaluering: Traditionel bibliometri er problematisk pga. publikationsmønstret (kilde: Faurbæk 2007) Tilgængelighed: Kun 13% af humaniora er i WoS (kilde: D’ARC, 1999) Finansiering: I 2008 skal 10% af humanioras finansering på KU bygge på “internationale kvalitetsprincipper”  høj kvalitet, men manglende målbarhed, synlighed & tilgængelighed Nordbib-projekt (NordForsk) Projektkonsortium: Kgl. Bibliotek, KU, UiO, LU, Museum Tusculanum Press Formål: Give humanisterne en infrastruktur svarende til den de eksakte videnskaber har i arXiv.org (som er en integral del af publikationsmønstret) Status: Aftale med CNRS om at benytte HAL = fransk nationalt arkiv fra 2000ff med fuldtekst OA-værker og > i SSH Website: og

Det Frie Forskningsråd 2008 Scholarpedia: OA & peer-reviewed leksikon Baggrund Vi lever i en wiki-verden: Succeskriterier er at nettet skal være nemt, demokratisk og at alt skal være tilgængeligt online Wikipedia 2001 (Jimmy Wales & Larry Sanger): Kvaliteten svarer til Encyclopedia Britannica (kilde: Nature, 2005), men der er misbrug og manglende kontrol MediaWiki er open-source fra 2003: Andre kontrollerede wiki’er skyder op Scholarpedia-projektet Startet af russisk-født matematiker, Eugene Izhikevich i 2006 (San Diego) Peer-reviewed wiki-leksika med inviterede og valgte forfattere Toppen inde for videnskaben vælges (fx 11 Nobelprisvindere, 45 forfattere skriver om noget der er opkaldt efter dem osv.) P.t. fire leksika: Neuroscience, Dynamiske Systemer, Kunstig Intelligens, Astrofysik. 400 færdige artikler og > 1000 reserverede Redaktion, håndtering af forfattere og bedømmere foregår i ½-automatisk wiki-miljø: 100 % open-access

Det Frie Forskningsråd Anbefalinger til forskere De skal vide at følgende gælder i praksis: 1.“Hvis man leder, og ikke finder det – så findes det ikke !” 2.“Hvis man ikke har adgang – så er det irrelevant !”  læg din fuldtekst-artikel i et online arkiv/repository  Du får flere citationer OG “læsninger” (pga. synligheden) !  giv ikke din ophavsret væk  Der er andre muligheder Fx SPARC Author’s Addendum og KNOWLEDGE EXCHANGE Licens to Publish  Nævn din open access-formidling i din forskningsansøgning  Det bliver nok snart obligatorisk !

Det Frie Forskningsråd Åbne spørgsmål 1.Bør der være offentlig adgang til offentlig finansieret forskning ? 2.Bør der indføres krav om OA-publicering i Danmark? I givet fald, på hvilket niveau kan dette finde sted (over-statsligt, forskningsråd, fonde, universiteter) ? 3.Skal OA fremmes via FIs bibliometriske forskningsindikator og/eller skal der afsættes midler i forskningsansøgninger til OA-publicering (dvs. til gylden open-access) ? 4.Skal institutioner eller forfattere bibeholde publiceringsrettighederne, således at der blot gives “license to publish” til forlagene ? 5.Ønsker forskningspolitikere og fonde øget selv-arkivering (grøn open- access): Vil man facilitere denne model gennem institutionelle arkiver og fag-arkiver ?

Det Frie Forskningsråd Litteratur 1.ArXiv.org, 2.Berlin, 3.BOIA FAQ, 4.Budapest, 5.Charles W. Bailey, 6.DOAJ, 7.h-prints: 8.Peter Suber, 9.ROAR, 10.Scholarpedia, Faurbæk, L. (2007) Humanistisk Forskningskvalitet, Rapport fra KU / KUB Kaiser, J. (2006) Science 313, p.1215 Kurtz, M.J, Murray, S.S. & ADS CfA-team et al. (2006) JEP 9(2) arXiv: cs/ Lawrence, S. (2001) Nature 411, p.521 Metcalfe, T.S. (2005) arXiv: astro-ph/ Metcalfe, T.S. (2006) arXiv: astro-ph/