Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september
Advertisements

Demokrati og styreformer
Hvor meget bestemmer EU?
Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU
EU i samfundsfag Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Argumentationsformer
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
EU-valgets store spørgsmål
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
PARTIERNES STRUKTUR, VALG TIL FOLKETING & REGERINGEN
Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker den 6. sept.
EU Institutioner.
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
11 Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 14. august 2013 Dagsorden: 1) Kommissionen som agent 2) DER/ Ministerrådet som principal 3) Kommissionen som.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Italesættelse af virkelighed. Hvad er virkeligheden.
Lobbyregisteret Kommissionen og EU-Parlamentet har nu et fælles register over lobbyister. Nyttigt til at orientere sig i, hvem.
Undersøgerens gode EU-kilder Af Andreas Marckmann Andreassen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2. maj 2013.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Velkommen til LO.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Kapitel 5 Folketing og vælgere. Krav Støtte OMGIVELSER: Økonomisk udvikling Globalisering Økologiske systemer Migrationer Politiske partier FOLKE- TINGET.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Uddrag af politiske principprogrammer
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
EU i undervisningen – hvordan?
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE Har EU en rolle i konflikten i Ukraine? Fra revolution i Kijev til krig med Rusland – Hvordan håndterer.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Tværfaglig undervisning
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Introduktion til Den Kolde Krig
Peter Nedergaard: EU og lobbyismen 1. De vigtigste spillere 2. Kommissionen og lobbyismen 3. Hvor kan lobbyismen foregå? 4. Lobbyisme i teori og praksis.
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
Hvordan underviser man i EU? Rasmus Nørlem Sørensen Seminar for lærere i grundskolen Onsdag den 25. marts 2015.
Politiske partier Jan Christiansen Sosufyn
Historiekonkurrencen 2015/16 Mennesket, der skabte Historie En konkurrence for alle danske gymnasieelever.
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
En lille morgensang
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Hvor meget bestemmer EU?
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 12. august 2015
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 9. august 2017
Kan EU gøres demokratisk?
Vælgerne og EU Parlamentarisk kontrol med EU
Hvad er EU’s demokratiske udfordringer?
Peter Nedergaard: EU og lobbyismen
Peter Nedergaard: Aktørerne i EU – den 15. august 2018
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Spillet om EU-Parlamentet
Lovgivningsarbejdet i Folketinget
Præsentationens transcript:

Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010 Lobbyisme i EU Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010

Lobbyisme i EU 1. Hvad er lobbyisme? 2. Hvem er lobbyisterne? Hvad vil de? 3. Hvordan foregår lobbyisme? 4. Fordele og ulemper 5. Hvad gør vi?

Hvad er lobbyisme? Definition: Lobbyisme er når organisationer og erhvervsliv arbejder for at få indflydelse på politiske beslutninger.

Hvem laver lobbyisme? Bank- og finanssektoren Industrien Grøn industri Oliebaseret industri Frivillige organisationer Forbrugerorganisationer Fagforeninger Miljøorganisationer

Hvorfor lobbyisme? Hvad prøver de at opnå? Snak med din sidemand – og skriv: Hvorfor lobbyisme? Hvad prøver de at opnå? Hvorfor laver de lobbyisme i EU?

EU’s institutioner EU-Kommissionen Ministerrådet Europa-Parlamentet

Grundfos og el-motorerne Lobbykonsulentfirma lagde den overordnede strategi: Pres EU-Kommissionen for at fremsætte forslag. Hjælp med at skrive Kommissionens lovforslag. Lav lobbyarbejde i Parlamentet for at sikre flertal. Sørg for at især Danmark og Tyskland taler Grundfos' sag i Ministerrådet.

Initiativret = stiller lovforslag Kommissionen Kommissionen = EU’s regering Initiativret = stiller lovforslag

Grundfos i Kommissionen ”Det, der for alvor bragte os videre, var, at vi begyndte at tale med Kommissionen. Vi fik møde med energikommissæren, og han insisterede på at gøre noget...” - Mads Sckerl i Ingeniøren

Lobbyisternes muligheder i Kommissionen Kontakt til kommissærer Indflydelse i udvalg og arbejdsgrupper, der skriver lovforslag Mulighed for at give høringssvar Mødesalen i Berlaymontbygningen

Kommissionens behov for viden og lobbyister Kommissionen har en ’lille’ stab (25.000) Stort behov for nøjagtig viden om forholdene i lande og virksomheder Stort behov for ekspertise på specifikke områder Penge = information Viden = magt

Beslutninger i Parlamentet Medbestemmelse på 80-90% af al EU-lovgivningen Mange forslag ændres i Parlamentet Uenigheder: Politiske Nationale forskelle

EU-parlamentets sammensætning

Politiske grupper Politisk gruppe Antal mandater Stemmer i % EPP 265 36 S&D 184 25 ALDE 84 11.4 GREENS/EFA 55 7.5 ECR 54 7.3 GUE/NGL 35 4.8 EFD 32 4.3 NA 27 3.7 EPP: Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) S&D: Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ALDE: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa GREENS/EFA: Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ECR: De Europæiske Konservative og Reformister GUE/NGL: Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre EFD: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati NA: Løsgængere

Grundfos i EU-Parlamentet Grundfos’ strategi for at få flertal: Find de rette folk i de rette udvalg, Overbevis parlamentarikere med flere partifarver og nationaliteter. ”Vi gik efter tyske, danske, luxembourgske politikere fra Socialdemokraterne, Konservative og De grønne. Det er vigtigt med blandingen, hvis man vil have vind i sejlene. Det kræver bred opbakning, så det skal ikke bare være en dansk sag.” - Mads Sckerl fra Grundfos i Ingeniøren

Parlamentets behov for lobbyister Informationer og analyser Stemningsvurdering God omtale Grundfos allierede sig med NGO’er - det gav information og god PR.

Ministerrådet Traditionelt – og stadig mere magtfuldt end Parlamentet Fagministrene fra en national virkelighed Ofte nationale interesser og hensyn Klima- og energiminister Lykke Friis

Lobbyistens håndbog DI’s anbefalinger til lobbyister i Bruxelles: Se samarbejde som et tillidsforhold. Hvor befinder sagen sig i det politiske system. Hvor ligger det politiske kompromis. Giv altid seriøs og faglig information - ellers er man færdig.

Demokratiet og lobbyismen Fordele: Viden, information og analyser til politikere Kontakt mellem politikerne og befolkning/ ehvervsliv Ulemper: Fordele til de pengestærke Ugennemsigtighed: Hvem bestemmer? Interessekonflikter – for eksempel svingdørsproblematik

Hvad gør vi? Strengere svingdørslovgivning? Obligatorisk lobbyregister? Danske embedsmænd til Bruxelles? Støtte til danske virksomheder? Støtte til NGO’er?

EU-netværket Dette undervisningsmateriale er produceret af Oplysningsforbundet DEO i marts 2010 Materialet kan frit benyttes i undervisningssammenhænge – men må ikke anvendes kommercielt uden DEO’s tilladelse. Hvis du ændrer væsentligt på præsentationen bedes du slette DEO’s logo før fremvisningen. Kontakt: undervisning@deo.dk