jeg ser lyset prik på den mørke himmel nat efter nat når stjerner dør bliver de sorte huller utrættelige steder af tyngde der suger alt ind i sig småsten, meteorer, stjernestøv alt en imploderet stjernes lys strømmer stadigt i det uendelige rum dens rod er vacuum men dens krone stråler til evig tid de kloge mænd har set det i deres kikkert, men det lyder som et digt. Som et digt De kloge mænd fortalte mig og mine venner stjernernes lys rejser i evigheder når vi ser vores yndlingsstjerne lyse i natten er den måske slukket for længst men lyset strømmer hertil stadig ind i mine øjne
Det er ikke solen, der stiger på himmelen løfter sig over horisonten og rejser over hvælvet så dyr og mennesker vækkes og alt vibrerer og synger sin sang Det er kloden selv, der drejer sig og svæver I sin rytme rundt om solen