Arbejdsmiljø – Ergonomi kroppens funktioner Kapitel 8 i bogen Kroppens funktioner skal omhandle følgende: - kroppens bevægeapparat (skelettet) - led - hænder og arme - ben og fødder - ryggen m.m. - muskler og sener - organer - luftvejssystemer - m.m.

Kroppens funktioner Vores krop består i alt 206 forskellige slags knogler

Kroppens funktioner Vores bevægeapparat er en forudsætning for at vi kan være bevægelige og funktionelle både groft og fin motorisk Via vores evne til bevægelse kan vi skabe et fantastisk liv med masser af muligheder både på arbejdet men også i fritiden Et godt og velfungerende bevægeapparat forudsætter: en sund krop, som bliver behandlet godt og …. en sund og nærende livsførelse (kost, søvn, hvile, træning m.m.) Kroppens bevægeapparat ”signalér” til os, hvis noget er galt – enten vi er forkert passive/aktive HUSK  ”Kroppen lyver aldrig”

Kroppens funktioner Bevægeapparatet udgøres af følgende: Knogler Led og ledbånd Muskler Sener Knoglerne er opbygges af seje trådlignende struk-turer (celler), som er indlejret i kalksalte, og denne kombination giver knoglerne styrke. Knoglemassen øges med øget aktivitet – så det kan godt betale sig at være aktiv ! Knogler kan tåle store belastninger – men det er afhængig af hastighed og vinkel samt knoglernes tilstand – er kroppen holdt ved lige?

Kroppens funktioner – Led Knogler rundt i kroppen er forbundet via led, hvilket giver bevægeapparatet fleksibilitet Der findes overordnet ”ægte led” og ”uægte led”

Kroppens funktioner – led Af ægte led findes: Skulderled Hofteled kendes ved at være beklædt med Knæled brusk på de knogleflader, der indgår Albueled i leddet Knoglerne holdes sammen af en ledkapsel, som danner et hulrum indeholdende ledvæske, som smører leddet. Udenpå leddet sidder ledbåndene, som styrker leddet sammen med musklerne Smidigheden i et led af bestemt af ledkapsel og ledbånd (uelastiske) – vil ikke kunne trække sig sam-men ved overbelastning Vigtigt at vedligeholde leddets smidighed ved daglig brug (varieret belastning men ikke overbelastning).

Kroppens funktioner – led

Kroppens funktioner – led Uægte led er følgende: Leddene mellem Ryghvirvlerne Leddene mellem kranieknogler Ringe bevægelighed el. Manglende bevægelighed Ingen brusk på knoglerne Der er ingen ”ledhuler” Er svære at reparere

Kroppens funktioner – led Led kan overanstrenges ved overbelastning – sker når leddet kommer ud af sin naturlige stilling (forstuvning) Ledbånd, ledkapsel, blodkar og lymfekar kan være revet over  store smerter Leddet vil blive hævet og ømt Ved hurtig indgriben kan dette reduceres – kolde omslag/isposer m.m. stopper hævelsen Brug om muligt ”RICE-metoden” (se næste slide) Alvorlige forstuvninger kræver et ekstra check – der kan også være tale knoglebrud – ellers støttebind Kronisk overbelastning  slidgigt, overvægt m.m. giver svagere led, som ikke bruges  man får mere og mere ondt pga. svagere muskler

Kroppens funktioner – led

Kroppens funktioner Ryggen og dens opbygning Ca. 80 % af alle mennesker får på et eller andet tidspunkt ondt i deres ryg Hos ca. 10 % af alle forsvinder smerterne aldrig – der er tale om kroniske smerter Hos mange mennesker kan det være svært at definere en direkte årsag – men ……. Jo mere vi ved jo bedre kan vi agere og reagere … Det er derfor vigtigt at vide noget om: Ryggens opbygning Ryggens funktion Hvornår er der tale om overbelastning? Ryggens forskellige lidelser

Kroppens funktioner - Ryggen Ryggen består af 33 løse hvirvler af knoglevæv: 7 halshvirvler – de mest spinkle – skal bære hovedet 12 kraftigere brysthvirvler – bundet til ribbenene 5 lændehvirvler – er de kraftigste – mest udsatte 5 sammenvoksede hvirvler – korsbenet  bækkenet 4 sammenvoksede hvirvler – halebenet

Kroppens funktioner - ryggen Alle hvirvler er formet som hvirvellegemer, som er runde fortil og med tre bentappe (en til hver side og en bagud)  S-formet med ”svaj” Med hvirvlernes udseende og form danner de en kanal til rygmarven – sender nerver ud til hele kroppen Når hvirvlerne mødes er der en bruskskive (discus m. en gelémasse indeni)  ”svamp” Hvirvler og bruskskiver holdes på plads af muskler og ledbånd (følsomme overfor langvarige belastninger

Kroppens funktioner - ryggen Ryggen kan bevæges i flere retninger – kan bøjes forover, bagover og til siden (i rotationer) Ryggen holdes oprejst af rygmusklerne som sidder på begge sider af ryggen og støtter ryggen i dens bevægelser – bruges i forbindelse med løft!

Kroppens funktioner - ryggen Anbefalinger ved løft:

Kroppens funktioner - ryggen Øverste tilladte grænse for løft (s.s. 30): 20 kilo hvis man bærer tæt til kroppen 12 kg hvis man bærer i underarmsafstand 6 kg hvis man bærer i ¾ arms afstand Skader i ryggen (s.s. 96): Lumbago (smerter i lænd – ”hekseskud”) Iskias (smerter i balle og baglår – tryk på nerven) Myoser (sammenspændte muskler pga. stress, ensi-dige belastninger m.m.) Slidgigt (slid på bruskskiverne) Discusprolaps (når bruskskiverne brister eller skubbes ud imod nerverne – rygmarven) Facetledssyndrom (pga. slid fastholdes ledbånd og muskler i en bestemt position = voldsom smerte)

Kroppens funktioner – Hænder og arme Hænder er kroppens griberedskab – vigtigt for bevægeapparatet (måske en af de vigtigste dele) Er meget svær at erstatte – hånden er et ”multiredskab” og et sanseorgan Hånden er opbygget af 27 knogler bundet sammen i led og sammenholdt af ledbånd og muskler Musklerne føres i muskelsener, som løber i seneskeder, som indeholder en smørende væske Håndens muskler er små og er god til finmotorik En vigtig gribebevægelse er tommelfingerens bevægelse ind foran de andre fire fingre To typer gribefunktioner: Kraftgreb  grov og kraftig bevægelse (knokle) Præcisionsgreb  fin og let bevægelse (form, størrelse, konsistens, overflade, temperatur m.m.)

Kroppens funktioner – hænder og arme

Kroppens funktioner – hænder og arme

Kroppens funktioner – hænder og arme

Kroppens funktioner – hænder og arme

Kroppens funktioner – hænder og arme Skader i hænderne kan være følgende: Knoglebrud (pludseligt stød på hånd/underarm) Snit hud/væv (snit i sener og nerver – varige mén) Seneskedebetændelse (kan opstå i håndled, albue og hånd og er bakteriefri) pga. meget holdearbejde med mange vende- og drejebevægelser  overanstrengelse Springfinger  hævede sener (knudeagtig) v. overbelastning med nedsat bøjestrækkeevne Slidgigt  opstår i leddene (kan komme af vedvaren-de belastning men også uden) Myoser  ømhed i musklerne pga. statisk muskelar-bejde

Kroppens funktioner - muskler Arbejdet med bevægeapparatet er afhængig af musklernes aktivitet (samarbejde)! Der findes tre typer af muskulaturer: Den glatte muskel (blokkar, tarme, livmoderen m.m.) og arbejder helt uafhængig af ens egen vilje Hjertemuskulaturen – pumper blod rundt til hele kroppen hele tiden og hele livet – er også uden for ens egen vilje Tværstribede muskulatur – er under viljens magt og indflydelse. Der findes ca. 650 forskellige muskler i skeletmuskulaturen som i et samspil med nerverne er med til at styre kroppen – jo bedre træningstil-stand jo bedre styring!

Kroppens funktioner - muskler Musklerne er fæstnet til skelettet og kan gøres kortere og/eller længere Der løber mange blodkar til muskulaturen, som får ilt og ”brændstof” til at kunne klare kroppens opgaver I muskelfibrene findes der et rødt farvestof kaldet myoglobin, som kan binde ilt og næring. Muskler omsætter kemisk energi til mekanisk energi – især de ”arbejdende muskelfibre”, som har behov for pauser ind i mellem Muskler kan udsættes for skader – fibersprængning  blødning  hævelse og tryk på muskelen  RICE Muskler kan arbejde ”dynamisk” dvs. langvarigt eller ”statisk” dvs. stillestående og kortvarigt

Kroppens funktioner - muskler

Kroppens funktioner – kredsløb herunder ”det lille” og ”det store”

Kroppens funktioner - kredsløbet Det menneskelige legeme indeholder ca. 4 – 6 liter blod I hvile pumpes ca. 4 - 5 liter blod ud i kroppen fra hjertet pr. minut Den mængde blod der pumpes ud pr. hjerteslag kan øges meget afhængig af træningstilstand eller kondition man er i Jo mere blod der kommer ud til musklerne jo mere ilt (via hæmoglobinet) og næring får musklerne Organismens evne til at transportere og forbruge ilt måles i konditionen (max. puls 200 – alder)