Gads Forlag, ©Toverud Lungerne Øvrige organer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Blodlegemer og kredsløb
Advertisements

Lunger og luftveje (2) 28 januar 2014.
Helhjertet træning og et længere liv.
Lungerne Biologibogen s
Laboratoriet, HGO Januar 2006
Fotosyntese og respiration
Hvad er dit syn på blod? Blodbestandele Plader 11 % Hvide 8 % Plasma
Kroppens naturlige forsvar
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
SSA-KURSUS I NATURFAG, SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, SILKEBORG
Fotosyntese og respiration
Første hjælps kursus 12 timer Lektion 1 til 4.
Kroppen består af… .. knogler .. led .. muskler .. organer
Blodkars histologi 12 For at starte, klik på: Forside Kredsløb Blodkar
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Anatomi & Fysiologi XXI - 2 Respirationsorganerne
Nikolaj Mannering Læge
Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1
Motionsopgave af Ammanda, Laura & Cecilie Oktober 2012
Cellen, DNA, celledeling og muskler
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
Blodplader Blodplasma Hvide Blodlegemer Røde Blodlegemer Lymfesystemet.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Hjertet, blodet og respirationen
Kredsløbet Hjertet Hjertets egen blodforsyning Arme og ben
Protein Protein betyder: ”At have førsteplads” (græsk) Det er pga. proteiner indgår i hver eneste celle i kroppen. Opbygning: Kulstof -C Ilt -O Brint-HAminosyre.
Kredsløbet (hjerte, arme/ben), Vener/arterier, Hjertets egen blodforsyning Af: Gruppe 2.
Anatomi og fysiologi Hold 1608 Kirsten
FONDERs KAHOOT 1 KREDSLØBET 20 sekunder
Oplæg om syre-base.
Gads Forlag, ©Toverud Sympatiske og parasympatiske
Naturfag Bjergsnæs Efterskole
Cytoplasma Cellekerne DNA-molekyle Aminosyre tRNA Kvælstof-baser
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 9.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 3.1 Hans Reitzels Forlag.
Figur 8.14 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), jf. figur
Blodets sammensætning
Gads Forlag, ©Toverud Mellemgulv Lever Mavesæk Bugspytkirtel
Ingen binding Alloantigen tilført ved vaccination
Gads Forlag, ©Toverud Endotoksin Cellevæg Cellevæg Proteoglykan Celle-
Gads Forlag, ©Toverud Virusnukleinsyre Viruspartikel Receptorprotein
Gads Forlag, ©Toverud Eksokrine kirtelceller (producerer bugspyt)
Figur 2.14 Mitose (almindelig celledeling).
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud, ©Art and Science
a Når blodkarvæggen er skadet,
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Figur 6.10 Faktorer, der afgør væskestrømmen gennem kapillærvæggen.
Figur 2.1 Hans Reitzels Forlag.
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Figur 3.2 Forskellige former for udskillelse (sekretion).
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Gads Forlag, ©Toverud Bakterie Udvækster fra cellevæggen Epitelceller
inspirationsmuskulatur
Ukonjugeret bilirubin
Gads Forlag, ©Toverud Kapillærnetværk i lunger Lungevener
Gads Forlag, ©Toverud Aorta ascendens Ductus arteriosus Øvre hulvene
Receptorprotein i cellemembranen
Figur 12.7 Skjoldbruskkirtel og thyroideahormoner.
Figur 7.1 Hans Reitzels Forlag.
Projektleverance Effekt Gevinst Realisering
emne erklæring SmartArt-grafik med billeder på rød baggrund
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Husdyr , hjerte, kredsløb, lunger
Førstehjælpens 4 hovedpunkter
Præsentationens transcript:

Gads Forlag, ©Toverud Lungerne Øvrige organer Celle (af hvilken som helst type) Iltholdigt molekyle Alveole Røde blod- legemer Hæmoglobin Bindingssted for ilt Figur 5.6 Ilttransport. Ilt diffunderer fra luften i alveolerne til blodet i lungekapillærerne og binder til hæmoglobin i de røde blodlegemer (stor rød pil). Hvert hæmoglobinmolekyle har fire bindingssteder for ilt; disse er markeret skematisk på det forstørrede røde blodlegeme. Fuldt lastede røde blodlegemer transporteres med blodstrømmen til kapillærerne i organismens øvrige organer (mindre, røde pile). Her diffunderer ilt fra hæmoglobin i de røde blodlegemer til mitokondrier i de omkringliggende celler (stor rød pil). Dermed frigøres bindingsstederne på hæmoglobinmolekylerne, og de tomme røde blodlegemer returnerer med blodstrømmen til lungerne. (Iltrigt blod er markeret med rødt og iltfattigt med blåt. I virkeligheden er det kun de røde blodlegemer, der skifter farve, hvilket ikke fremgår tydeligt. Størrelsesforholdene er naturligvis heller ikke korrekte; cellen øverst til højre er fx tegnet uforholdsmæssigt stor).