UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? Jordens bane er.
Advertisements

Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Galakser Første observationer.
Radioaktivitet 1 Isotoper og henfald.
Lysets Natur Naturens Lys.
Dannelse af solsystemet og universets alder Tom Sillesen Tak for billeder og inspiration til Michael Linden-Vørnle, Birgitta Nordström og Don Canfield.
Det Internationale Fysikår
Jordens bane om solen Fortæl om jordens bane – hvilken form har den, hvor stor er den, hvor lang tid tager det jorden at gennemløbe den? - Jorden cirkulerer.
Mælkevejen.
Hvad Videnskaben …ikke har svar på!
Vejret Vandet i luften.
Hallo…. her kommer lige noget, der helt sikkert vil fascinerer dig!
Speciel og almen Relativitetsteori Relativitetsteori Axel Svane.
Spørgsmål og svar Eksempler og teknikker
Fig p669.
Mikkel Østergaard, Frida Lien og Anja Olsen 1. td
Kategori Religion Naturfilosofi Filosofi Naturvidenskab
Atmosfæren.
Vigtige begreber i naturfag
Merkur solsystemets mindste planet
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Galaksehobe Lokale hob. Domineres af spiralgalakserne Andromeda-galaksen/M31, Mælkevejen og M33. (35 stk d=750 kpc)
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
Undervisningsplan fysik B (foreløbig) 22/8
Det største mysterium i astrofysik
LIV i universet Tom Sillesen
Hubbles lov. To linier fra Calcium II følges Fig p599.
Nedenstående er en redigeret udgave hugget fra et foredrag af Jes Madsen Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet.
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
Isotoper og radioaktivitet
Undervisningsplan fysik B (foreløbig) 21/8 INDLEDNING -Naturvidenskabelig metode -Forsøg & matematisk model -Målemetoder -Enheder -(vi vender løbende tilbage.
Naturvidenskab: ”Illustreret Videnskab” nr. 18 / 2007
Galakser 2014 F3.
Fakta om Jorden 4,1 sekunder (ift. Stjerne) - Ækvatorradius: 6378 km
Galakser 2014 F1.
Ca – Galilei introducerer den eksperimentielle metode i fysikken Ca. 400 f.Kr. – Demokrit: alle stoffer opbygget af de udelelige partikler, atomer.
Atomer og Molekyler Lavet af Lykke og Nanna.
Astronomi 1: Introduktion til kosmologi
Lavet af: Asbjørn Kjærlund, Oliver Thorndall, Natasja Jensen og Mathilde Christensen.
Galileo Galilei Fysiker..
Introduktion til geologi på Hf
Grundstoffer og kemiske forbindelser
GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR.
Kosmologiens Historie. Begreberne Kosmologi – er læren om universet og dets udvikling Astronomi – er læren om himmellegemerne (primært Solsystemet) Astrologi.
Hallo …..Anybody out there …..?
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Lavet af Ajla og Kirtsine
Sol, Måne og stjerner Tatiana Knudsen.
Brintkursus.
IFA, AARHUS UNIVERSITET
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Klima under forandring
Solsystemet Et multimedie show af: 2. x. Solsystemet Et multimedie show af: 2. x.
Hvorfor kalder vi det ioniserende stråling?
Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk.
Præsentationens transcript:

UNIVERSET Om stjerner, galakser og Big-Bang

Naturvidenskabelig metode Den naturvidenskabelige forståelse af universet er baseret på: Observationer -> hypoteser -> Hypoteser efterprøves med den kendte matematik, fysik og kemi -> Teorier om Universets opståen og udvikling -> Den siden 1960’erne anerkendte videnskabelig forklaring på Universets opståen kaldes ”Big Bang”

Nattehimlen og Mælkevejen Med det blotte øje kan vi kun se meget få af universets milliarder af stjerner – nemlig ca. 6000 På billedet her ses Mælkevejen som et lysende bånd hen over nattehimlen Mælkevejen er vores lokale Galakse som foruden vores sol består af 100-400 Milliarder stjerner Udenfor vores Mælkevej findes mindst 100 milliarder andre galakser som hver indeholder milliarder af stjerner Vores solsystem består som bekendt af Solen og de 8 planeter Merkur, Venus, Jorden , Mars , Jupiter, Saturn , Uranus og Neptun Findes der omkring Mælkevejens milliarder af stjerner tilsvarende planetetsystemer … og måske liv som vi kender det fra jorden?

Astronomiens store spørgsmål? Hvordan er universets dannet ? Hvilke stof består Universet af ? Hvordan dannes stjerner? Er dannelsen af planeter en naturlig følge af stjernedannelsen Findes der liv udenfor jorden ?

Mælkevejen Stjerner optræder i enorme formationer kaldet galakser. Vores solsystem er en del af galaksen Mælkevejen Mælkevejens centrum ses som et lysende bånd hen over stjernehimlen Fra jorden kan man med det blotte øje se ca 6.000 af Mælkevejens mia. af stjerner

Spiralgalakse Med data om vores galakse Mælkevejen Mælkevejen indeholder mellem 100 mia – 400 mia. stjerner I galaksens centrum befinder dig sig formentlig et kæmpe sort hul Mælke-vejens diameter er ca 100.000 lysår Solen bevæger sig én gang rundt i Mælkevejen på 220 mio år trods en hastighed på 220 km / sek !!! Solen befinder sig i en af mælke-vejens Spiralarme ca. 26.000 lysår fra galaksens centrum Et lysår – er den afstand som lyset tilbagelægger på et år. Lyset bevæger sig med en hastighed på ca 300.000 Km pr sekund !

Spiralgalakse set fra siden Yngre stjerner i yderkanten I galaksens centrum befinder de ældste stjerner sig

Vores nabo galakse Den nærmeste galakse i f.h.t. vores Mælkevej er Andromeda galaksen (M31) Andromeda galaksen er ligesom Mælkevejen en typisk spiralgalakse Andromedagalaksen kan ses som en svag tåge med det blotte øje, selv om den befinder sig 2.4 millioner lysår fra Jorden. Alle galakser optræder i grupper eller hobe – vores lokale gruppe består udover Mælke- vejen og Andromeda af ca 30 galakser.

Andre galakser

Galakser kolliderer Afstanden mellem galaksernes stjerner er så enorme at to galakser kan passere igennem hinanden uden større kollisioner..!

Milliarder af galakser Billede taget af rumteleskopet ’Hubble’ Hver lysende plet på billedet er en galakse som indeholder 100 mia af stjerner. Antallet af galakser i universet kendes ikke – Men anslås til mellem 100-200 mia ! Der er flere stjerner i universet end der er sandkorn på alle jordens strande tilsammen!

Det ekspanderende Univers Billede fra Hubble – Ultra Deep Field Det ekspanderende Univers I 1929 observerede den amerikanske astronom Edward Hubble at galakserne fjernede sig fra hinanden. Jo længere væk galakserne var – jo hurtigere syntes udvidelsen at foregå Ved at regne baglæns – kunne man forestille sig at hele universet havde været samlet i ét punkt. Denne observation blev sammen med andre observationer grundlaget for vores nuværende forståelse af universets udvikling I 1960’erne opdages den kosmiske baggrundsstråling - restgløden fra Big bang – som gør at der i universet er en temperatur på 2 gr. over det absolutte 0-punkt (- 273 gr C) I 1960 ‘erne giver Steven Hawkings det matematiske bevis for Big Bang, og dermed af tidligere uforklarlige dele af Einsteins relativitetsteorier I 1960’erne blev dette den alment accepterede teori for universets dannelse, også kaldet Big Bang .

Big Bang Med udvidelsen af rummet falder temperaturen og partikelproduktionen ophører, og de fleste partikel- og antipartikelpar blev tilintetgjort. Tilbage var en lille rest, nemlig de protoner, neutroner og elektroner som findes i universet i dag. Den fortsatte afkøling af universet medfører at atomkernerne bliver i stand til at indfange elektroner, og danne atomer af de lette grundstoffer brint (Hydrogen - H) og helium (He). Efter 3 minutter dannes simple atomkerner. universet består nu af atomkerner, elektroner og fotoner Universet er nu et hav af højenergistråling – såkaldt gammastrålefotoner - som opstår ved temperaturer omkring en billion grader. Der dannes stofpartikler og antistofpartikler gravitationskraften (tyngdekraften) fører til en fortætning af stoffet og danner de stjerner og galakser vi ser i dag. Den kendte fysik kan ikke forklare dette ?

Opsummering For ca 13.7 mia år siden dannes tiden og rummet Efter få minutter atomkerner og senere de to letteste grundstoffer Brint (Hydrogen / H) og Helium (He) Med universets fortsatte udvidelse -> falder temperaturen Tyngdekraften begynder at samle stoffet i de gigantiske skyer af stof og gas -> dannelse af stjerner og galaksehobe I det følgende skal vi se hvordan stjernerne dannes