Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:

Præsentationer af emnet: "Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:"— Præsentationens transcript:

1 Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:

2 Alle mennesker er sårbare. Vi har alle vores svage punkter.
Sårbarhed og stress Alle mennesker er sårbare. Vi har alle vores svage punkter. Vores følsomhed for belastning er forskellig, og vi reagerer forskelligt. Husk listen over tidligadvarselstegn til alle ptt.

3 Stress Med stress mener vi her alle former for belastninger og krav. Stress er altså ikke bare at have travlt. At være arbejdsløs kan også være en svær stressfaktor.

4 Situationer som kan medføre stress
For mange opgaver For mange forstyrrelser Grænser overskrides Manglende prioritering Glemsomhed Pludselig opstående situationer Træthed

5 ………………………………………………………………….....
Hvad stresser dig ? ……………………………………………………………………..……………………………………………………………………..……………………………………………………………………..……………………………………………………………………..…………………………………………………………………….. ………………………………………………………………….....

6 Symptomer på stress Irritation Mistet overblik Forvirring Utilpashed – svede, dårlig mave o.s.v. Evt. psykose

7 Hvordan undgår man stress?
Sig ikke ja til mere end du kan magt Træk grænser i.f.t. forstyrrelser Pas på egne grænser Hvad er vigtigst for mig lige nu? Skrive aftaler ned Pludselige opstående situationer kan man ikke gardere sig for – men man kan finde nogen at snakke med om dem Sidste planche om sårbarhed/stress

8 At mindske tilbagefaldsrisikoen
Hvis man en gang er blevet ramt af en psykisk lidelse, risikere man at opleve tilbagefald. Et tilbagefald mindsker livskvaliteten

9 Ulemper ved tilbagefald
Tilbagefald er pinefulde Tilbagefald afbryder de aktiviteter, man er i gang med i sit liv Tilbagefald tager tid og forstyrrer ens femtidsplaner Tilbagefald er forstyrrende for de relationer, man har til andre mennesker Tilbagefald gør, at man kan miste kontakten med familien, venner og bekendte og derved risikere at blive ensom

10 Flere ulemper Ved tilbagefald er man ofte nødt til at få mere medicin Det kan blive nødvendigt, at blive indlagt på sygehus For hvert nyt tilbagefald er der en større risiko for, at det tager længere tid at blive rask. For hvert tilbagefald er der en større risiko for, at man besværes af endnu flere symptomer, som ikke forsvinder, selvom man passer sin behandling.

11 Der findes mange måder at mindske tilbagefaldsrisikoen på
Hvis man får kendskab til de stressfaktorer, der belaster én og lærer at håndtere det på en mere hensigtsmæssig måde, så kan risikoen for tilbagefald mindskes. Det er vigtigt at passe sin medicin. Medicin mindsker tilbagefaldsrisikoen til det halve.

12 Tidlige tegn på tilbagefald
Et tilbagefald kommer sjældent pludseligt. Der plejer først at komme et eller flere advarselstegn. Hvis man lærer disse tegn at kende, øger man sine chancer for at forhindre eller mildne et tilbagefald. Disse tegn er forskellige fra person til person.

13 Nogle af de meste almindelige advarselstegn
Søvnbesvær Uro Koncentrationsvanskeligheder Skræmmende eller usædvanlige tanker Skænderier og konflikter med andre Træthed og ulyst (nogle mennesker bliver mindre trætte og alt for aktive) Angst

14 Tidlige advarselssignaler på, at du risikerer at blive psykotisk
Sæt x til venstre for de signaler, der først opstod eller som tog til i styrke op til sidste indlæggelse. Notér til højre for det. Du sætte x ved, den grad af besvær, problemet voldte dig op til din sidste indlæggelse: 1. lidt noget meget

15 Kender du nogen, der kan hjælp dig med advarselstegnene
Kender du nogen, der kan hjælp dig med advarselstegnene? Hvem kan være en god støtte for dig?

16 Tag kontakt med din kontaktperson!
Hvis du fortæller kontaktpersonen eller dine nærmeste om advarselstegnene, mindskes risikoen for et langvarigt tilbagefald. Forberede dig på, hvad din kontaktpersoner skal hjælpe dig med, når du får det dårligt. Det er godt at beslutte det, mens man har det godt.

17 Bestil en tid hos din kontaktperson
Hjemmeopgave Bestil en tid hos din kontaktperson Tag blanketten med dine tidlige advarselstegn med Vis blanketten til din kontaktperson. Synes K.P at det, der står der, stemmer overens med hans/hendes oplevelser? Har din kontaktperson forslag til andre tidlige advarselstegn? Vil din K.P. hjælpe dig med at bruge de tidlige advarselstegn? Aftale hvordan det skal foregå. Sidste planche om tidlig advarselstegn

18 Denne mangel på bevægelse skaber en ond cirkel.
At være fysisk aktiv. Det sker ofte, at man bevæger sig for lidt, når man har det psykisk dårligt Denne mangel på bevægelse skaber en ond cirkel. Hvis man bevæger sig for lidt, risikerer man at blive endnu mere træt og dermed at bevæge sig endnu mindre. Husk problemløsningsskemaer til alle.

19 Hvordan er det for mig? Hvilken slags motion kunne du lide, før du fik det psykisk dårligt? Hvad kan du lide nu?

20 Problemløsning Nu skal vi forsøge at finde en fysisk aktivitet som passer til dig. Være tilfreds med bare at øge din nuværende aktivitet en lille smule. Alle, inklusiv underviserer, bør lave sin egen plan. Vi hjælper hinanden, én ad gangen. Det vi beslutter, skal være muligt at gennemføre inden næste møde.

21 Hjemmeopgave På hvilken måde skal du forsøge at øge din aktivitet inden næste møde? Skriv hvad du vil gøre, og hvornår det passer dig at gøre det.

22 På dette kursus skelner vi mellem beskæftigelse og fritid.
Beskæftigelse er en slags job, en måde at være aktiv og nyttig for andre og for sig selv. Det er vigtigt, at disse aktiviteter føles meningsfulde her og nu. Efter den planche aflevere listen over eksampler

23 Eksempler på meningsfuld beskæftigelse
Læs eksemplerne og sæt X på højre side for de aktiviteter, du opfatter som meningsfulde. Gør det også, selvom de ikke er realistiske muligheder for dig lige nu.

24 Fritid Med fritid mener vi her, at man aktivt fortager sig noget, som giver en velvære og glæde, ikke passivitet. Det er svært at have en aktiv fritid, hvis man ikke har det godt. Det er svært at have en tilfredsstillende fritid, hvis man er alene. Det er også svært at genoptage tidligere fritidsbeskæftigelser, når man igen har det bedre.

25 Eksempler på fritidsaktiviteter
Spille musik Læse bøger Går lange ture Biografture Gå til gymnastik Surfe på nettet Gå til studiekreds i filosofi Spille skak Se bestemte Tv-programmer Lave mad Tag en kop kaffe på en café

26 Vi laver en liste sammen
Tænk ikke på hobbyer eller mere omfattende interesser

27 Find på én ting, der ikke står på listen. Spørg andre!
Hjemmeopgave Find på én ting, der ikke står på listen. Spørg andre! Sidste planche

28 Hygiejne og påklædning
Når livet er svært, og tankerne fyldes af grublen, stemmer og spekulationer, kan man let blive uinteresseret i sit ydre.

29 Hygiejne og påklædning
Der kan ske det, at man har svært ved at vaske sig og gå i bad . Hvis det står på i længere tid, kan det forårsage store problemer. Måske har du mødt personer, der har svært ved at passe deres hygiejne. Måske lugter de dårligt og ser beskidte ud.

30 Hygiejne og påklædning
Disse personer er sikkert ikke opmærksomme på problemet. Men andre mærker det. Andre mennesker trækker sig tilbage og finder undskyldninger for at bryde kontakten.

31 Hygiejne og påklædning
Den, der har store problemer med sin hygiejne, ser at andre trækker sig tilbage og undrer sig måske over årsagen. Måske tror de, at andre ikke bryder sig om dem. Mange synes det er svært at tale om disse ting. Man vil ikke sige til andre mennesker, at de lugter dårligt. Det er lidt pinligt.

32 Hygiejne og påklædning
Hvis man imidlertid bliver klar over at man har et problem med sin hygiejne , kan man gøre noget ved det. Hygiejne er noget personligt. Hvor tit man skifter tøj og går i bad er forskelligt fra person til person.

33 Undersøg dine vaner og diskuter dem med gruppen
område Jeg Underviser Vaske hænder Vaske hænder før måltid Vaske hænder efter toiletbesøg Vaske ansigt Vaske hår Bad/brusebad I rubrikken skriver i hvornår hvor ofte i gør tingene.

34 Undersøg dine vaner og diskuter dem med gruppen
Bad/brusebad Jeg undervisere Bruge deodorant Tandbørstning Barbere sig /klippe hår

35 Undersøg dine vaner og diskuter dem med gruppen
Skifte undertøj Skifte skjorte/trøje Skifte sokker Vaske tøj –bukser bluser Vaske sweater Vaske overtøj

36 Hygiejne og påklædning
Når du har udfyldt din række, er det tid til at kortlægge andres vaner. Vi begynder med underviserne. De fortæller hvor ofte de gør de forskellige ting og udfylder listen. Og igen – læg mærke til at hvad der gælder for en person behøver ikke gælde for alle.

37 Fordele og forhindringer mht. hygiejne
Hvilke fordele er der ved at have en god hygiejne?

38 Hindringer Selvom man gerne vil have en god hygiejne, er det ikke altid så enkelt. Der er mange forhindringer. Gennemgå disse forhindringer én ad gangen. Diskuter om de gælder for dig.

39 Hindringer Glemmer det Orker det ikke Det er svært at være under bruseren Har ikke tid Savner muligheder (bad) Har ingen vaskemaskine Ved ikke hvordan den fungerer

40 Hygiejne og påklædning
Er der noget ved din hygiejne du vil forbedre kan du med succes bruge problemløsningsmodellen, hvor du tænker : Hvad er målet Hvordan kan det løses Fordele –ulemper Vælg løsning Planlæg Gennemfør