Inklusion – også et forældreanliggende

Præsentationer af emnet: "Inklusion – også et forældreanliggende"— Præsentationens transcript:

1 Inklusion – også et forældreanliggende
Kursus for skolebestyrelser 21/11-12 på Stjernevejskolen

2 Hvor langt er vi i forhold til de politiske mål for inklusion?
At øge inklusionen, så flere børn sikres at være en del af et lokalt fællesskab At specialpædagogikken udvikles i normalområdet At nærhedsprincippet vægtes i forhold til meget specialiserede tilbud At gøre de dyreste tilbud billigere At antallet af segregerede elever kommer på linje med gennemsnittet i regionen.

3 Flere børn sikres at være en del af et lokalt fællesskab
Skoler: En prisværdig indsats hver eneste dag. PPR: Samarbejdsaftaler med PPR. Forældre: Et øget fokus på forældresamarbejde skal ses som et vigtigt værktøj i arbejdet med højere grad af inklusion. Etablering af videnscenter. Fritidspædagogik og segregerede elever i lokal SFO.

4 At specialpædagogikken udvikles i normalområdet
Initiativer for ledere, pædagoger og lærere. Indsatsområder lokalt: Oplæg, foredrag, kurser, udvikling af ressourcecentre mv. Ca 200 pædagoger på rotationsuddannelse i og Omkring 90 lærere gennemfører PD-modul i social inklusion i

5 At gøre de dyreste tilbud billigere
Kortlægning af specialtilbudsviften og tilpasning til nye målgrupper. Input fra specialafdelingerne om beskrivelse af scenarier for udvikling af egne tilbud. Beslutning om: Fortsat specialtilbud på nuværende skoler. Elever med vidtgående behov i Barrit. Udvidelse i Skjold til også at omfatte elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Samarbejde med Stenagergård om skolestartere med udadreagerende adfærd.

6 Nærhedsprincippet vægtes i forhold til meget specialiserede tilbud

7 Antallet af segregerede elever kommer på linje med gennemsnittet i regionen.
PROCENTUEL andel segregerede elever i ,40 i ,39 i ,17 Antal elever: > (aug): Barrit: > 23 (+6) Løsning: 63 -> 57 Stjernevej: 38 -> 46 Rask Mølle: 68 -> 51 Ungdomsgården: 10 -> 7 Skjold: 13 -> 13 (+4) I alt: > 207 Andre tilbud: 58 -> 58

8 Aldersfordeling Tiden arbejder med os…

9 Kvalitet i fritiden Tanker og overvejelser:
Kan vi i højere grad arbejde sammenhængende med inklusion - kan det også foregå i fritiden? Selvhjulpne børn med et aktivt fritidsliv i lokalområdet? Kan den lokale SFO understøtte inklusion i lokalområdet? Forældre kan i høj grad bidrage til en helhedsorienteret inklusion – inklusion i skolen alene gør det ikke Fritid til Alle vil efter efterårsferien udsende spørgeskema til elever i specialtilbud – det er ved at blive udarbejdet nu… 9

10 To perspektiver Kategorisk perspektiv Relationelt perspektiv
Børn med vanskeligheder Vanskeligheder og diagnoser betragtes som årsag til barnets problemer Pædagogikken rettes ind efter det enkelte barns vanskeligheder og problemer Specialpædagogik er et rationelt system Forbedrede resultater kræver øget økonomisk indsats Relationelt perspektiv Børn i vanskeligheder Børns vanskeligheder har sammenhæng med kontekstuelle betingelser i institution/skole Det pædagogiske arbejde differentieres indenfor et inkluderende fællesskab Specialpædagogik er et irrationelt system, som tjener institution/ skole som organisation Forbedrede resultater kræver ændringer i de pædagogiske handlinger

11 Hvad forstår vi ved inklusion?
”Det enkelte barn skal opleve sig som en del af et fællesskab” Per Nors, Skive Kommune ”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, der er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte.” Alenkær, Rasmus: ”Den inkluderende skole i praksis”

12 Udfoldning af definitionen
Barnet skal føle sig som aktør i eget liv og opleve at kunne bidrage til at være værdifuld i fællesskabet - måske skal vi finde metoder til at måle om det er opfyldt, som supplement til den evaluering, der er udført Inkluderende forældre er måske vigtigere for inklusion i en klasse end de forældre/børn, der skal rummes, så det er der fokus skal lægges når SKB skal arbejde med inklusion

13 Rummelighed / Inklusion Sproget er vigtigt
Vigtigt at holde fast i definitionen af inklusion De formuleringer, der bruges antyder nogle gange at man tænker rummelighed, selv om man sige inklusion. Når man siger: Han er svær at inkludere mener man rumme, fordi det retter sig mod individet Måske er udtrykket et inkluderende læringsmiljø et mere rigtigt ord, der omfatter alle elever i fællesskabet

14 Tænkningen er vigtig Alle forældre vil have glæde af og vil gå ind for at deres børn befinder sig i et inkluderende læringsmiljø Det er ikke sikkert de samme forældre vil gå ind for at vi skal inkludere (rumme) en elev med vanskeligheder Når vi stiller spørgsmålet hvordan kan vi indrette aktiviterne i klassen og klasserummet så alle elever trives er det inklusionstænkning – det kan alle forældre i klassen gå ind for

15 Forældrenes rolle i inklusion
Forældre er den største (uudnyttede) resurse i Folkeskolen Forældre ved normalt ikke hvordan de skal bidrage til inklusion, selv om de viser vilje. Det er derfor vigtigt at ”klæde dem på”. Det understreges af at mange forældre har svaret ”ved ikke” i evalueringen af udviklingsplanen

16 At gå i spidsen for en udvikling
Det er vigtigt at ledelse og bestyrelse er helt skarpe på forståelsen af inklusion og kan gå i spidsen og ”stå på mål” for inklusionsinitiativer. Virkeligheden kan mange gange vende tingene lidt på hovedet og få argumenterne til at se anderledes ud. Så er det godt at have tænkningen i baghovedet

17 Ideer til Skolebestyrelsens opgaver
Være godt inde i de ny lovændringer, der giver skolelederen udvidede beføjelser for alt supplerende undervisning op til og med 12 lektioner om ugen samt specialundervisning inden for skolens rammer SKB kan med fordel inddrages i den enkelte skoles evaluering, som er sendt ud til skolerne. Evalueringen indeholder også forældrenes svar

18 Inspirationsfolder til forældresamarbejde
Hent ideer i: ”Inspiration til skolerne om forældresamarbejde” ”Den lille indsats – som gør den store forskel”. Historier fra SFO” - eksempel fra Korning: Tænketank

19 Eksempel fra Hornsyld på SKB’s arbejde