Workshop om inklusion DH’s sommerskole d

Præsentationer af emnet: "Workshop om inklusion DH’s sommerskole d"— Præsentationens transcript:

1

2 Workshop om inklusion DH’s sommerskole d. 7.9.2013
Dagsorden: Hvem er jeg? Hvem er I? 3) Begrebsafklaring - inklusion 4) Et kort oplæg - Hvad sker der på området 5) Udveksling af viden og erfaringer fra jeres arbejde lokalt 6) Tak for i dag

3 Hvem er jeg? Konsulent i DH siden september 2008 Uddannelsesområdet
Inklusion Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse SU reform Kommende reform af erhvervsskoler Projekt skolens fællesskab er for alle

4 Hvem er I? Kort præsentation af jer selv Hvilken DH afdeling?
Medlemsorganisation?

5 Begrebsafklaring - inklusion
Den simple version: Inklusion handler om alle børn og indebærer, at: alle børn har ret til trivsel og udvikling alle børn har ret til at være en del af fællesskabet Inklusion er også en proces Fra segregering til inklusion og fællesskab Skabe forståelse Nedbryde tabuerne Ind i øje – ind i sind Inklusion er et ”mindset”

6 Det indebærer: Skolen skal tilpasse sig børnene og deres mangfoldighed – forskellighed. Ikke omvendt! Alle børn skal have mulighed for at udnytte deres fulde potentiale - undervisningsdifferentiering

7 Hvem taler vi om? Ud af ca elever modtog knap elever specialundervisning (jf det gamle begreb) i skoleåret 2011/2012 Heraf er små elever inkluderet i almindelige klasser Ca elever er segregeret (svarer til 5,4 pct.) elever i specialskoler elever i specialklasser på almene skoler Kilde: ”Specialundervisning og segregeringsgrad i grundskolen”, Undervisningsministeriet, Uni-C)

8 Hvad ved vi om eleverne Køn: 7,4 pct. af drengene mod 3.1 pct. af pigerne i segregeret Etnicitet: 6.1 pct. af børnene med anden etnisk baggrund er segregeret mod 5,3 pct af børnene med etnisk dansk baggrund Uddannelse: Jo højere forældrenes uddannelse er, jo lavere segregeringsgrad Forældre med grundskole som højeste uddannelse – 14,2 pct af eleverne er i segregerede tilbud Forældre med lang videregående uddannelse – 2,2 pct. af eleverne er i segregeret tilbud

9 KL og regeringens økonomiaftale for 2013
Målsætning om at 96 pct. af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning frem mod 2015. Det svarer til knap elever, der skal flyttes fra segregerede tilbud til almenskolen Hvem er det, der skal flyttes? Og hvem skal fortsat være i segregeret tilbud?

10 Nyt fra området - Hvad siger de centrale aktører?
Undersøgelse af, hvilke udfordringer, der er de væsentligste Baseret på interview og spørgeskemaer blandt lærere, pædagoger, skoleledere, skolechefer, forskere, kommunalpolitikere, forældre og elever. Inklusion af børn med særlige behov fremhæves som en af de største udfordringer! Der er et udbredt ideal om inklusion blandt både forældre og lærere Kilde: Udfordringer og behov for viden – en kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen (2013)

11 Dette er også forældrenes bekymring!
Men der er et mismatch mellem idealet om inklusion og skolens konkrete virkelighed Det er ikke omkostningsfrit - der er nogle elever, der betaler en pris ved, at almenundervisningen skal rumme flere børn, der tidligere var i specialtilbud Lærerne påpeger, at inklusion går ud over fagligheden, så undervisningen i mindre grad tilgodeser de fagligt stærke elever Dette er også forældrenes bekymring! Har inklusion negative konsekvenser for de andre (og især deres egne) børn? Kilde: Udfordringer og behov for viden – en kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen (2013)

12 Lærerne mener, at de mangler viden om specialområdet og konkrete redskaber for at kunne løse inklusionsopgaven 68 pct. af lærerne svarer at det er svært/overvejende svært at skabe inkluderende læringsmiljøer Lærerne betegner inklusionsopgaven som en stressfaktor – de vil gerne inkludere, men har ikke værktøjer og ressourcer til det. Pædagogerne er kritiske overfor praksis og for deres rolle ift. inklusion (er det nærmere eksklusion?) Kilde: Udfordringer og behov for viden – en kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen (2013)

13 Undersøgelse af inklusionsprocessen
Undersøgelse af 12 kommuners omstilling: Kommunerne er kendetegnet ved meget forskellig grad af inklusion Også stor forskel i ressourcer anvendt til børn med særlige behov: fra pct. (med et gennemsnit på 30 pct. Processen ligeledes forskellig – nogle langsomt og med forudgående programmer for kompetenceudvikling – andre meget mere drastisk! Kilde: ”Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr.marts 2013”

14 Kun 1/3 af lærerne siger, at de har deltaget i en pædagogisk dag! …
Kommuner, der er kommet sent i gang er kendetegnet ved at have de største udfordringer! Hvor man ikke har nedlagt specialtilbud søger man at undgå segregering af de nye skolebørn Opbakningen til inklusion svinder, jo længere væk fra forvaltningen, man spørger (lærere og forældre er mindre positive end skolechefer og skoleledere) 85 pct. af skolederne siger, at der er afholdt pædagogisk dag om inklusion Kun 1/3 af lærerne siger, at de har deltaget i en pædagogisk dag! … Over halvdelen af lærerne siger, at de slet ikke eller kun i mindre grad føler sig klædt på til at håndtere udfordringer Kilde: ”Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr.marts 2013”

15 Mange bekymringer: Mange negative historier om inklusion!
Er inklusion bare en spareøvelse? Har lærerne de rette kompetencer? Følger der tilstrækkelige ressourcer med og får barnet med særlige behov den rette støtte Går det ”ud over” de andre elever – falder det faglige niveau? Hvem tør ”lægge barn” til processen/eksperimentet?

16 Hvordan kan DH navigere DH minefeltet
Vi skal navigere i et minefelt Vi skal gå forrest med vores ideal om inklusion Samtidigt kan vi se, at det i praksis ikke fungerer Vi har måske ikke opbakning i vores bagland? Hvordan kan I mærke det i det lokale arbejde? Hvad er jeres oplevelse?

17 Spørgsmål til gruppearbejde
Hvordan har I organiseret indsatsen lokalt? Hvilke aktiviteter har I igangsat? – Og hvordan er de forløbet? Hvordan er interessen for inklusionsområdet – i jeres baglande og netværk? Del to succesoplevelser fra jeres arbejde med inklusion. Hvad kan andre med succes gentage? Nævn to udfordringer som I gerne vil have input til at arbejde videre med? Hvad er svært? Er der nogle særlige tendenser eller overvejelser, I mener DH bør tage op på et mere generelt niveau

18 Hvor mange børn er i specialtilbud i jeres kommune?
I notatet ”Specialundervisning og segregeringsgrad i grundskolen” (2013) kan I finde oplysninger om segregeringsgraden i jeres egen kommune:

19 Tak for opmærksomheden!