Visuelle virkemidler.

Præsentationer af emnet: "Visuelle virkemidler."— Præsentationens transcript:

1 Visuelle virkemidler

2 Forslag til litteratur:
Lene Bjerregaard: Farveordbog – farvernes skjulte universelle signaler. Byggecentrum, 2. udgave. 1. oplag, 2002 Johannes Itten: Farvekunstens elementer. Borgen. 9. oplag Gunther Kress og Theo van Leeuwen: Reading Images. The Grammar of Visual Design. Routledge Lisbeth Thorlacius: Visuel kommunikation på websites. Roskilde universitetsforlag. 1. udg. 2. oplag Erwin Panofsky: Studies in Iconology. Humanistic Themes in the Art og the Renaissance. Harper Row publishers Roland Barthes: ”Billedets retorik.” Oversat til dansk af Jørgen Mønster Pedersen. I: Bent Fausing og Peter Larsen (red.): Visuel kommunikation. Bind 1. Medusa Charles Sanders Peirce: ”What is a sign?” I: The Essential Peirce: Selected Philosophical Writings. Bind 2 ( ). Indiana University Press

3 Visuelle elementer i grafisk design
Komposition/opsætning af tekster og billeder Skrifttyper Farver Grafisk design/former Illustrationer

4 Komposition: Det gyldne snit Cirkel komposition Radial komposition Diagonal komposition Symmetrisk komposition Trekantskomposition

5

6

7

8 Symmetrisk slot

9 S-komposition

10 Kompositoriske elementer:
Informationsværdi (information value) Fremtrædelse (salience) Indramning (framing) (Gunther Kress & Theo van Leeuwen i Reading Images 1996, side )

11 Informationsværdi: Informationsværdi (information value). Placeringen af elementer i billedet medfører specifikke informationsværdier. Øverst/nederst, højre/venstre, centreret/marginale (Gunther Kress & Theo van Leeuwen i Reading Images 1996, side )

12 Fodboldspillere

13 Fremtrædelse: Elementerne har til formål at tiltrække sig beskuerens
opmærksomhed på forskellige måder. Dette er afhængigt af om et element fx er placeret i forgrunden eller baggrunden, den relative størrelse, kontrast i gråtoner eller farver, forskel i skarphed. (Gunther Kress & Theo van Leeuwen i Reading Images 1996, side )

14 Peter Høeg & Bille August

15

16 Indramning: Linier i billedet kan adskille eller sammenføre elementer og give indtryk af om de hører sammen eller er adskilte. (Gunther Kress & Theo van Leeuwen i Reading Images 1996, side )

17 Fodboldspiller

18 Skrifttyper

19 Skrifttyper 2

20 De to overordnede skrifttyper:
Antikva-skrifterne har seriffer. Times New Roman Courier Grotesk-skrifterne er uden seriffer. Verdana Arial

21 Forskellige skrifttyper

22 Klassiske skrifttyper

23 DSB´s skrifttype

24 Nike´s skrifttype

25 Farvevirkninger De fysiologiske farvevirkninger. De impressive farvevirkninger er et udtryk for farvernes iboende æstetiske udtryk. Dvs. Farvernes udtryk og de sanselige oplevelser der forbindes med dem. De ekspressive farvevirkninger er farvernes påvirkning af vores psyke og de følelser som er forbundet med dem. De intellektuelt-symbolske (konstruerede) værdier. (Johannes Itten, Farvekunstens elementer, 1994, side 12)

26 Blå: Et norsk undersøgelse viste at ved ophold i henholdsvis rødmalede og blåmalede rum, hvor man gradvist skruede ned for varmen, be- gyndte forsøgspersonerne at fryse i det blå rum ved 15 grader, mens gruppen i det røde rum først syntes, det var koldt ved 11 gra- der. Det har sammenhæng med de rent fysiologiske påvirkninger, som de to farver har på kroppens nervesystemer og de deraf bioke- miske og fysiske reaktioner. Blå dæmper flere automatiske krops- funktioner bl.a. blodtryk og puls, samt kropstemperaturen og blå får os til at slappe af.

27 Baggrundsfarver

28 Farver: Der er 3 niveauer for farvers signalværdi: 1. Den individuelle eller personlige betydning 2. Den kulturelle betydning 3. Den universelle betydning

29 Det universelle lag: Farvernes grundsignal kan opfattes som et tidsløst universelt sprog. Dvs. almen gyldige signaler. Ifølge psykoterapeut og farveforsker Lene Bjerregaard vil vi opdage farvernes betydning faktisk er ens overalt på jorden, hvis vi går ned i det dybeste lag i den kollektive menneskelige psyke.

30 Gule blomster

31 Gul: Solens farve. Gule toner spænder fra guddommelig visdom, livskraft og glæde til falskhed, bedrag, fejhed og sygdom. Hos kineserne symboliserer gul livsenergi, venlighed og intellektuel visdom og indsigt. Et universielt signal. Gul kan også fungere som advarsel i naturen.

32 Appelsiner

33 Orange: Den orange farve står for frugtbarhed og moderskab. Dens primære signaler er let varme, glæde og venlighed. Den er imødekommende, positiv og opmuntrende. Den er ligesom gul symbol på visdom. Solgul og gylden står for det guddommelige. Buddhas guddommelige visdom er f.eks. symboliseret ved guld eller en gylden farve.

34 Røde blomster

35 Rød: Den røde farve har været forbundet med blod samt aggression og krig lige siden oldtiden. I gammel kinesisk farvefilosofi står rød for aktivitet og aggression. Rød har været forbundet med aggression og vrede i mange forskellige kulturer. Rød har været revolutionens farve. Kina og Sovjet brugte rød som symbol på forandringer gennem voldelig opstand. Den røde farves grundsignal er varme, aktivitet, bevægelse og forandring, nøjagtig som ved revolution. Rød symboliserer fare, advarsel og forbud.

36 Brune blade

37 Brun: Den brune farve er en jordfarve ligesom okker og blågrå. Fælles for jordfarver er, at de er afdæmpede i deres udtryk. Der er ikke bevægelse i jordfarverne. Brun er rolig i betydningen stillestående. Brun sender signaler om tyngde og stilstand, stabilitet, ubevægelighed, stagnation, fastlåsthed, urokkelighed, forudsigelig og tryghed. Jorden flytter sig ikke. Overført på menneskelige egenskaber står brun for beskedenhed, tilbageholdenhed og beherskelse. Brun er de fleste menneskers hadefarve.

38 Violette blomster

39 Røde blomster

40 Violet: Violet består af lige dele af rød og blå. Rød er den varmeste farve og blå den koldeste. Når man kigger på violet kan den veksle mellem at blive rødlig og mere blålig. Violet kan virke forvirrende, uberegnelig, urolig og ustabil. Violet symboliserer højt energiniveau. Violet er den farve som er forbundet med mest kreativitet og nytænkning, hvilket hovedsageligt skyldes at det er en modsætningsfyldt farve. Det er i spændingsfeltet mellem modsætninger at nye tanker og ideer opstår.

41 Blålige nuancer

42 Blå: Blå er den koldeste farve. Dens generelle egenskaber uanset nuance er kulde og afvisning. Det er også en rolig farve og den er stabil, virker troværdig og tillidsvækkende. Blå bruges i forbindelse med trofasthed og loyalitet. I kinesisk farvesymbolik beskrives blå som en rolig farve, som giver udtryk for seriøsitet og beherskelse. De konservative partier har ofte brugt blå fordi de ønskede at symbolisere ro og stabilitet modsat de ”røde” der ønskede forandringer i samfundet. Kobaltblå eller kongeblå er symbol på kvalitet, seriøsitet, troværdighed, pålidelighed og godkendelse. Dyb marineblå omgiver sig med ethos. Et mørkeblåt sæt tøj støder ikke nogen. Den lyseblå virker frisk og ren, let og forsigtig. Blågrå virker trist og tung.

43 Grønne blade

44 Grøn: Grøn står for vækst, liv, optimisme og håb. Forårsgrøn er optimistisk, glad, og forventningsfuld og sprælsk. Grøn forbindes med vækst og ro i kinesisk farvesymbolik. Den grønne farve er vigtig for araberne, muligvis fordi den står for vækst. Grøn står for fremgang i naturen og i overført betydning til det grønne lys i trafikkryds. Den dybe grønne symboliserer udover vækst også fred og ro, harmoni, balance og venlighed. Den gulgrønne eller skriggrønne virker til gengæld syg og ubehagelig på os. Olivengrøn eller grumset grøn sender signaler om uklarhed og gylle. En brungrøn virker stagnerende og tung.

45 Magueritte blomster

46 Hvid: Hvid står for det lyse og lette. I alle store religioner står hvid for det guddommelige, det rene, det klare og bevidsthed. I østen er hvid dødens farve. Muligvis fordi døden i østen er en overgang til et andet liv. Hvid signalerer renhed, sarthed, lethed, fred og uskyld. Hvid er også sneens farve og kan derfor virke kold.

47 Sort: Sort står for det mørke, dystre og truende. Sort er dramatisk. Det skjulte, forbudte, men også det sexede. Sort kan også være et udtryk elegance. Sort tøj hos erhvervslivets lederer signalerer alvor, seriøsitet, autoritet og myndighed og ikke mindst magt.

48 Grå: Grå er farveløs. Grå er neutral og anonym, trist. Sten og klipper er grå, hvilket signalerer det stillestående, det ubevægelige, det stagnerende, stilfærdighed, hårdhed, kulde, afvisning. Sølv symboliserer derimod noget værdifuldt.

49 Former

50 Former: Kvadrat: Tyngde og streng afgrænsning Trekant: De spidse vinkler virker stridbare og aggressive Cirkel: Afspændthed og stadig bevægelse (Itten, Farvekunstens elementer, side 75)

51 Tøger Seidenfaden

52 DSB´s web-site

53 Typisk web-site

54 Illustrationer: Hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge fotografier, og hvornår bør der bruges tegninger?

55 Vejle Idrætshøjskole

56 Kirkeministeriet

57 Statens Museum for Kunst

58 Blåvandshuk Kommune

59 Kunstfotografen Sally Mann
The Immediate Family 1969

60 Erwin Panofskys billedanalysemodel:
Panofsky skelner mellem tre lag af billedsproglig betydning. Det præ-ikonografiske niveau (repræsentativ betydning): Ikonografiske niveau (ikonografisk symbolik). Ikonologiske niveau (ikonologisk symbolik)

61 Det præ-ikonografiske niveau
Beskrivelse af billeddata. Det grundlæggende niveau hvor man umiddelbart genkender personer, dyr, ting, landskaber, etc. i billedets linjer og flader, former og farver. Aflæsningen er baseret på en genkendelse af det repræsenterede på basis af vores praktiske erfaring og samtidig tager Panofsky også de stilistiske konventioner og tekniske transformationer som er involverede i repræsentationen med i betragtning.

62 Det ikonografiske niveau
Beskrivelse af billedets indhold baseret på regelbaseret viden. På det ikonografiske genkender vi ikke bare de grundlæggende billeddata, men også de koncepter og ideer som er knyttet til emnet. Vi har den fornødne viden til at kunne identificere de symbolske tegns indhold.

63 Det ikonologiske niveau
På det tredje og øverste niveau giver man en sammenfattende fortolkning af indholdet. På det ikonologiske niveau analyseres underliggende principper som afslører en nations holdninger, en periode, en religiøs eller filosofisk overbevisning. Fx en fortolkning af hvorledes billedet er udtryk for den tid det tilhører. Eller kunstnerens personlighed eller holdninger som kunstneren måske ikke selv er bevidst om er til stede i billedet.

64 Sally Mann: The Immediate Family 1989

65 Blowing Bubbles,1987

66 Naptime, 1989

67 Damaged Child,1984

68 Sunday Funnies, 1991

69 Jessie at 6, 1988

70 The Two Virginia # 1, 1988

71 Winter Squash, 1988

72 The Hot Dog, 1989

73 Dirty Jessie, 1985

74 Rodney Plogger at 6:01, 1989

75 Virginia Asleep, 1988

76 Easter Dress, 1986

77 Fallen Child,1989

78 Virginia at 4, 1989

79 Last Light, 1990

80 Crubbing at Pawley´s, 1989

81 Jessie Bites, 1985

82 Gorjus, 1989

83 Jessie at 5, 1987

84 Virginia at 3, 1988

85 Jessie´s Cut, 1985

86 Popsicle Drips, 1985

87 Emmett´s Bloody Nose, 1985

88 Kiss Goodnight, 1988

89 The Wet Bed, 1987

90 Haybook, 1989

91 Emmett, Jessie and Virginia, 1989

92 White Skates, 1990

93 Candy Cigarette, 1989

94 The Last Time Emmett Modeled Nude, 1987

95 The Wet Bed, 1987

96 Emmett, Jessie and Virginia, 1989

97 Haybook, 1989

98 Blowing Bubbles,1987

99 Naptime, 1989

100 Damaged Child,1984

101 Sunday Funnies, 1991

102 Jessie at 6, 1988

103 The Two Virginia # 1, 1988