Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden ?

Præsentationer af emnet: "Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden ?"— Præsentationens transcript:

1 Er nutidens kræftsygepleje rettet mod fremtiden ?
Et centralt spørgsmål at stille i en foranderlig tid, hvor alt er på spil. Vi er i kræftområdet styret at mange agendaer. FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen

2 Nutid: Kræftpakkeforløb I, II, III
Indgang Praktiserende læge/anden sygehus afdeling Begrundet mistanke Afslutning af forløb kontrol Behandling Udredning Efter-behandling Kræftplan I Kræftplan II Udvikling fra kræftplan I, II og III Kræftplan har fortsat fokus på diagnostisering og behandlings start, ud over det er der udarbejdet tillæg : rehab og pallliation, støtte til patient og pårørende Kræftplan III Rehabiltering / Palliation Støtte til patient og pårørende, børn og unge som pårørende Opfølgningsprogram (2014) FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen

3 FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen
Udviklings tendensen Patienter - Patientforeninger Organisatorisk – Regioner/Kommuner/Folketing Individualisering Sammenhæng Tilgængelighed Professionerne Sygepleje Centralisering Standardisering Udviklingen går mere og mere standardisering i patientforløbene Patienten i dag forventer en personlig tilpasning af sit forløb, individualisering Det bliver fagpersonens opgave at skabe sammenhæng mellem standarden og de individuelle ønsker. Det vanskelig gøres af mange aktører i tilrettelæggelsen af forløbende. Det, at plejepersonalet har en viden og et ønske om at skabe helhed og sammenhæng i patientforløb som tager højde for den enkelte patients behov, er i konflikt med deres aktuelle praksis, da systemet både har fokus på en medicinsk behandlings-effektivitet af patienterne og samtidig stiller krav om udførelse af administrative opgaver (= altså kontoropgaver) i en sådan udstrækning, at plejepersonalet føler, at der ikke er tid til at praktisere de sygeplejefaglige værdier. Denne kollision førte til en værdikonflikt, som igen førte til en følelse af afmagt i personalegruppen. Hermed blev status quo opretholdt, da personalet ikke følte, de havde magt til at ændre på deres aktuelle kliniske praksis. Vi havde en forventning om at aktionsforskningens emancipatoriske tilgang ville kunne hjælpe plejepersonalet til at se på deres kliniske praksis i et andet lys og dermed give dem en følelse af at have indflydelse på deres praksis og dermed magt til at ændre på deres arbejdsgange. Men – (næste slide) Specialisering FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen

4 Nødvendig sygeplejefagligledelse
”Nurse leaders need to identify, develop and implement empowering processes that reflect nursing values at all levels of the organisation (…) (Bellman 2003, 6-7) At tænke fremtid beror på fastholdelse af sygeplejefaglige værdier, og se på de outcomes som sygeplejersken er med til at frembringe. Denne kollision førte til en værdikonflikt, som igen førte til en følelse af afmagt i personalegruppen. status quo bliver opretholdt, hvis ikke da personalet ikke følte, de havde magt til at ændre på deres aktuelle kliniske praksis. Vi havde en forventning om at aktionsforskningens emancipatoriske tilgang ville kunne hjælpe plejepersonalet til at se på deres kliniske praksis i et andet lys og dermed give dem en følelse af at have indflydelse på deres praksis og dermed magt til at ændre på deres arbejdsgange. Men – (næste slide) FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen

5 Fremtidens sygepleje:
Øget specialisering – på hospitalerne Sektor overgange – udflytning af opgave Afhænger af udviklingen af : Supportive care Brugerinddragelse Specialisering og udflytning af opgaver udfordrer sygeplejen, men giver osse sygeplejen en chance for at markere fagets kunnen. Vi skal være skarpe i snitfladerne, hvornår kan en FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen

6 vil afhænge af forskning:
Fremtidens sygepleje vil afhænge af forskning: ”Sygeplejefaglige outcomes: Patienters livskvalitet og tilfredshed sociale funktionsniveau samt fysisk og emotionel sundhed” ”Outcome assessments in Advanced Practice Nursing”, 2013, Ruth Kleinpell outcomes bør ifølge Kleinpell måles på følgende positive parametre(= concepts): Patienters livskvalitet, tilfredshed, sociale funktionsniveau samt fysisk og emotionel sundhed. Kleinpell argumenterer endvidere for at selv om APNs ofte arbejder i interdisciplinære teams, så kan vi godt hævde/proklamere, at hvis APNs organiserer, planlægger og uddanner/underviser i ft. et givent tema/projekt, som har positivt outcome, så har APNs en afgørende betydning/indflydelse på outcome ”we can claim an impact of an APN led process” (se websiden AANP ift Patient Outcomes Toolkit). Ligeledes skal/kan validiteten af ANPs også vurderes på klinisk social validitet = patienternes tiifredshed med sygeplejefaglige interventioner. ANPs har også positiv impact according to “academic-practice partnership” (Harbman) Når man taler om ANPs impact skal man huske at ”Success is ”in the eye of the beholder”” FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen

7 FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen
Er verden klar til os? Topper i troværdig som en af de mest troværdige faggrupper Undrer mig over at vi ikke efterspørges mere af politikere, sundhedstyrelsen eksempelvis Eksempler Specialeplan Besøg af politikere i afdelingen FSK landskursus 2014, Ole Toftdahl Sørensen