Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010

Præsentationer af emnet: "Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010"— Præsentationens transcript:

1 Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, MHH Det Palliative Team Århus Sygehus Tak for invitationen til at sige noget om dette vigtige emne. Vigtigt fordi den døende patient der bor i en plejebolig i lighed med den patient der opholder sig i eget hjem eller er på et hospice, har brug for en værdig afslutning på livet. Sygeplejerske og cand cur Karen Nielsens kandidatspeciale fra 2009 har temaet: Døden på plejehjem. Her siger hun blandt andet, at der i befolkningen er en generelt forestilling om, at det at dø af alderdom er forbundet med en god død. Hendes forskning om ældre døende tegner imidlertid et noget andet billede: et billede præget af smerter, isolation, uro, angst og tab af fysiske og kognitive færdigheder. Dertil kommer at det ikke udelukkende er ældre der er bosiddende i plejeboliger. Yngre uhelbredeligt syge, f.eks. borgere med sclerose, ALS, alzheimer eller alkohols skader, der ikke kan visiteres til hospice eller ikke ønsker det, vil typisk slutte deres liv i en plejebolig.

2 Disposition Indsatsområder: Patienten/borgeren Plejepersonalet
Pårørende Præsentation af Det Palliative Team i Århus Anbefalinger Min disposition for oplægget er følgende: Først vil jeg sige noget om patienten, noget om fremtidige tendenser og noget om den døendes symptomer. Derefter noget om, hvordan personalet kan blive bedst mulig kvalificeret til opgaven, både fagligt og personligt, så de bliver i stand til at varetage plejen og omsorgen både for patienten og de pårørende. Til sidst vil jeg præsentere DPT – og afslutningsvis fremhave de anbefalinger, som jeg ser vil kunne styrke indsatsen for døende i kommunens plejeboliger.

3 Hvor dør vi? 25% (ca. 13750) dør i hjemmet
55% (ca ) dør på hospital 20% (ca ) dør på plejehjem eller institution Ca dør årligt på hospice Hvor det tidligere var normalt at familien tog sig af den ældre døende i hjemmet, er døden i vid udstrækning flyttet hjemmefra. Som det fremgår af ovenstående tal, der stammer fra sundhedsdata fra sundhedsstyrelsen 2007, dør tre ud af fire på en institution. Enten hospital - plejehjem eller hospice. 3

4 Dette diagram, fra Danmarks Statistik 2010, viser hvordan man formoder at den demografiske udvikling i DK vil være i perioden fra 2010 – 2050. Befolkningen i DK vil stige med 9 %. Den samlede vækst i befolkningen skyldes hovedsagelig at antallet af ældre stiger. Og helt frem til 2042 vil der hvert år blive flere ældre. Samtidig er der et politisk pres for at færdigbehandlede patienter udskrives fra hospitalet. Både af hensyn til den ældre døende, og af hensyn til samfundsøkonomien er det derfor yderst relevant at sætte fokus på den palliative indsats, så personalet i plejeboliger bliver i stand til at løfte opgaven så den døende ældre ikke behøver at blive indlagt på grund af komplikationer og gener, der med den rette viden, lader sig løse i plejeboligen. Danmarks Statistik 2010

5 Symptomer hos den døende
Denne slide viser hvilke symptomer den uhelbredeligt syge henvises med til specialist niveauet. Data stammer fra DPT 2007. En del af disse symptomer vil også være tilstede hos den døende i en plejebolig, men ikke i samme omfang, som de patienter der henvises til specialistniveauet. Chefsygeplejerske Connie Engelund tog i 2004 initiativ til at sætte fokus på ”lindring i livets sidste fase”, på plejehjemmet Holmegårdsparken ved Charlottenlund. Hun valgte at overføre viden og filosofi fra den palliative indsats, og satte fokus på relevante områder for plejehjemmets beboer og pårørende. Det drejer sig om emner som smerter, ernæring, konfusion, forstoppelse, kvalme, åndenød, uro, angst og omsorg for og samarbejde med de pårørende.

6 Undervisningsemner for plejepersonalet
Balancen mellem nærvær og afstand Det at være vidne til lidelse Mødet med egne tab Udfordringer for samarbejdet Værdier og holdninger i afdelingen At vurdere hvornår en borger er døende. I samarbejde med praktiserende læge at tilrettelægge plejen og behandlingen Samarbejde med pårørende Ud over de mere faktuelle emner, har følgende også være undervisningstemaer: Ad. 1: Balancen mellem nærvær og afstand. At træne det at kunne være tæt på den døende og de pårørende, og samtidig kunne være observerende ud fra en rationel faglig vinkel. Ad. 2+3: Det at være vidne til lidelse og mødet med egne tab. At blive klar over hvordan man passer på sig selv. Dette emne er vigtigt ud fra den viden man har om at: ”Jo bedre jeg kender sig selv, jo bedre er jeg til at tage vare på andre.” Ad 4+5 Udarbejde et fælles værdigrundlag i afdelingen. Holmegårdsparkens værdigrundlag lyder blandt andet sådan: Respektfuld og omsorgsfuld omgang med beboerne. Individuel pleje og omsorg, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie, smukke omgivelser, god basal hygiejne og oplevelser der er med til at gøre hverdagen varieret. Udfordringen bliver at få skabt en kultur, hvor man hele tiden reflekterer over, hvordan man samarbejder om og udfører sin pleje og omsorg både til patienten og de pårørende. Ad 7 I samarbejde med praktiserende læge at tilrettelægge plejen og behandlingen og at opøve kompetencer i at observere og vurdere tegn på, hvornår en person er døende. Punkt 8 At have samarbejde med de pårørende, som et selvstændigt fagligt indsatsområde. Dette emne vil jeg uddybe senere

7 Evaluering fra plejecenteret Holmegårdsparken i Gentofte
2004 Før undervisning 2005 Efter undervisning 2008 Dødsfald 26 27 61 Terminal fase erkendt og dokumenteret 10 19 48 Behandlings- og plejestrategi ændret mhp lindring 1 37 Pårørende tilstede ved dødens indtræden 15 23 Pårørende inddraget i planlægningen af forløbet 2 46 Holmegårdsparken har lavet denne evaluering, hvor de før og efter undervisningen i palliation, blandt andet har undersøgt følgende områder. Hvor mange dødsfald taler vi om Om den terminal fase er erkendt og dokumenteret Om behandlings- og plejestrategier er ændret mhp lindring af symptomer Om pårørende var tilstede ved dødens indtræden Om pårørende var inddraget i planlægningen af forløbet Tallene fra 2004 er før undervisningen og tallene fra 2005 er efter: Hvilken betydning har denne undervisning så haft?? Jeg vil her fremhæve resultatet: Behandlings- og pleje strategi ændret mhp lindring. Det at personalet – både læge og plejepersonale – har erkendt at patienten er døende, betyder at de er blevet bevidste om, at der skal ske et fokusskifte. Målet er nu, at lindre de symptomer patienten måtte have: det kan være smerter, åndenød eller angst og uro, ligesom der, hvis det skønnes nødvendigt, etableres fast vagt på stuen, for at skabe ro og kontinuitet. Derudover er samarbejdet med de pårørende blevet en naturlig del af arbejdet. Således viser tallene et klart billede af, at opgradering af personalets kvalifikationer har fået positiv betydning for både den døende og for de pårørende. Dertil kommer at antallet af indlæggelser er blevet reduceret til glæde for både patient, pårørende og kommunens økonomi.

8 Evaluering fortsat…. 2004 2005 Efter undervisning 2008 13 16 28 21 8
Før undervisning 2005 Efter undervisning 2008 Tilsyn af egen læge 13 16 28 Telefon konsultation ved egen læge 21 8 34 Vagtlægebesøg 12 4 Tilsyn af egen læge er steget, og der er anvendt langt færre akutte kontakter til vagtlæger, som jo ofte ikke kender patienten. Dette kunne tyde på, at samarbejdet med den praktiserende læge er blevet mere fokuseret og fremadrettet. Denne forandring er opnået ved at plejehjemmets 300 ansatte har modtaget undervisning. De fire sygeplejersker, der er ansat på plejehjemmet, fungerer som nøglepersoner i palliation. De var sammen med afdelingsledere og souschefer de første der modtog undervisning fra Det Palliative Team og Hospice ved Sct. Lucas Stiftelsen. Disse lavede i samarbejde med specialist niveauet et undervisningsprogram, som de efterfølgende selv stod for at gennemføre social og sundheds assistenterne modtog et tre dags kursus, Og social og sundhedshjælperne modtog et todags kursus Og det øvrige personale modtog et etdags kursus.

9 Nøgleperson i palliation
Ansvar for det overordnede forløb Kontakt til pårørende Kontakt til praktiserende læge Supervision af plejepersonalet Sikring af fortsat undervisning og udvikling indenfor området Kontakt til det specialiserede niveau Hvordan kan disse erfaringer integreres i plejeboliger i Århus Kommune? På denne og den følgende slides vises, hvordan et optimalt plejeforløb kan se ud. I Region Midt er der på nuværende tidspunkt uddannet 140 sygeplejersker som fungerer som nøglepersoner i palliation, heraf ca. 15 i Århus kommune. For at fastholde og udvikle viden er der i Århus Kommune etableret et netværk for de uddannede nøglepersoner i palliation. Udviklingskoordinator i Århus Kommune, Ingrid Lysholt planlægger og indkalder til netværksmøde, hvor nøglepersonerne og personalet fra Det Palliative team mødes en gang i kvartalet, med henblik på at: At opgradere viden. Øge samarbejdet mellem primær og sekundær praksis Øge samarbejde mellem basis og specialistniveauet Skabe mulighed for støtte og vejledning indenfor fagområdet En nøgleperson i palliation i en Plejebolig kunne være tovholder og have følgende ansvarsområde hos den døende: Ansvar for det overordnede forløb Kontakt til pårørende Kontakt til praktiserende læge Supervision af plejepersonalet Bidrage til udvikling og fortsat undervisning indenfor området og være den der tog Kontakt til det specialiserede niveau, når det er påkrævet.

10 Tværfagligt samarbejde
Samarbejde og kommunikation: Hvem gør hvad? Nøgle- person/pleje personale Den døende Figuren her er et forsøg på at vise, hvilke aktører der bør spille en rolle i et forløb hos en døende. Egen læge har en central rolle, ligesom andre professionelle, som præst og fysioterapeut kan være en meget relevant støtte. Det specialiserede palliative niveau, er bevidst ikke fremhævet, da døden i udgangspunktet ikke fordrer specialisters tilstedeværelse. Men, jeg vil gerne understrege at vi gerne stiller os til rådighed med råd, vejledning, undervisning og kommer på tilsyn hvis den praktiserende læge henviser patienten til os. For den døende er de professionelles faglige tilgang og samarbejde vigtig. Men hvilken rolle spiller de pårørende i en plejebolig? Sociolog Michael Hviid Jacobsen skriveri bogen: Memento Mori – døden i Danmark i tværfagligt lys. Hans fokus er på alderdom, ensomhed og social død i den senmoderne verden. Her skriver han blandt andet, at betydningsfulde relationer, altså at tilstedeværelse af pårørende der har haft betydning for den døende, kan gøre mødet med døden lettere at bære. De pårørende vidner om det liv der har været og det liv der fortsat er og er med deres tilstedeværelse med til anerkendelse og værdsættelse af det menneske der skal dø. For nylig havde jeg kontakt med en mand der to dage før sin død sagde: ”Jeg har stadig stor glæde af gode relationer”. De pårørende har et kendskab og en viden om patienten, som de professionelle på ingen måde kan eller skal erstatte. Derfor er det nødvendigt at medtænke de pårørende i forløbet. Pårørende Egen læge Det specialiserede niveau

11 Pårørendes oplevelser
At miste en ægtefælle i en sen alder: 72 % oplever at tabet af en ægtefælle er den mest belastende oplevelse i deres liv Hvad er en pårørende i en plejebolig? Ja, det kan jo bøde være en ægtefælle og den døendes børn. Psykolog Maja O’Connor har i 2009 afsluttet et ph.d. projekt om ældre og sorg. Projektet er baseret på tal fra Århus Amt 2006. Her har hun undersøgt sorg hos 296 personer i alderen 65 – 80 år, der alle har mistet en ægtefælle. Undersøgelsen er fortaget 2, 6, 13 og 18 måneder efter at ægtefællen er død. Her giver 72 % udtryk for at det at miste en ægtefælle, er den mest belastende oplevelse de efterlevende ægtefæller har haft i livet.

12 Pårørendes oplevelser
Når gamle forældre dør – en undervurderet sorg Forbindelsen til barndommen forsvinder, at sige farvel til noget som aldrig bliver som før Den norske præst og forfatter Steinar Ekvik skriver i bogen: ”Når gamle forældre dør”, om at det at miste gamle forældre. Han påpeger at det ofte efterlader én med en undervurderet sorg. Det er normen, siger han, at følge ens far og mor til graven, og måske forklaringen på, at vi har en tendens til at reducere sorgen - at sætte den i parentes – at bagetalisere den. Han gør opmærksom på at forældre er dem der ”sidder med en nøgle til vores historie….” Forbindelsen til barndommen forsvinder, man siger farvel til noget som aldrig bliver som før…

13 Pårørendes behov At opleve et reelt samarbejde
At blive informeret om den døendes tilstand At have tillid til at de professionelle kan håndtere opgaven/at lægge ansvaret fra sig At være hos og kunne hjælpe den døende Symptomlindring At opleve at plagsomme symptomer lindres Støtte At kunne give udtryk for tanker og følelser At modtage anerkendelse, støtte og omsorg fra personalet Dertil kommer at de færreste pårørende har erfaring og viden om selve dødsprocessen. Derfor bliver der også en vigtig opgave i at de professionelle forstår at samarbejde og undervise og vejlede de pårørende. Her er det afgørende at kunne tage afsæt i patientens og de pårørendes forståelse af situationen. De pårørende har brug for et reelt samarbejde i forhold til: At blive informeret om den døendes tilstand At have tillid til at de professionelle kan håndtere opgaven, og at de kan ligge ansvaret fra sig, men at de også får mulighed for at være hos og kunne hjælpe den døende I forhold til symptomlindring At de oplever at plagsomme symptomer lindres I forhold til støtte At de harmulighed for at udtrykke de tanker og følelser de har, og At de modtager anerkendelse, støtte og omsorg fra personalet Kommunikative evner og viden om sorg og sorgreaktioner er derfor en nødvendig forudsætning, hos de professionelle. De professionelle skal altså ud over at sikre pleje og behandling til den døende også kunne inddrage og skabe en samarbejdsrelation med de pårørende.

14 Det Palliative Team, Århus
Læger Sygeplejersker Fysioterapeut Socialrådgiver Psykolog Præst Sekretær Koordinator for det frivillige arbejde Frivillige Nu vil jeg kort præsentere Det Palliative Team i Århus. Vi består af følgende faggrupper: 4 læger 5 sygeplejersker 1 fysioterapeut 4 timers socialrådgiver om ugen’ 30 timers psykolog En præst som vi gennemsnitlig kan gøre brug af 8 timer om ugen 2 sekretærer på deltid Koordinator for det frivillige arbejde, 6 timer om ugen 13 frivillige er pt tilknyttet. 14 14

15 Det Palliative Teams opgaver
Patient behandling og pleje Uddannelse Uddannelse både på basis og specialist niveau, netværksgrupper, supervision Udvikling og forskning Vores primære opgave er at tage på hjemmebesøg hos uhelbredeligt syge med en kompleks problemstilling af enten – fysisk, psykosocialt og/eller eksistentiel karakter. Derudover er en anden væsentlig opgave at uddanne og undervise vore samarbejdspartnere både i primær og sekundær sektor, herunder at tilbyde supervision i forhold til svære patient forløb og ad. hoc undervisning på lokalcentre, plejeboliger eller afdelinger. Et andet vigtigt område er, at vi i Det Palliative Team, har etableret en udviklingsenhed, hvis formål er at sikre udviklingen og forskning af den palliative indsats, herunder implementering af ny viden i den kliniske hverdag, og udvikling og evaluering af uddannelsestilbud i den palliative indsats Eksempler på udviklingsprojekter er: Udarbejdelse af undervisningsmateriale om :”De sidste levedøgn”, her har vi udarbejdet dvd materiale til patient, pårørende og samarbejdspartnere. Samtalegrupper for børn der har mistet en forælder og Samtalegrupper for unge efterlevende der har mistet en ægtefælle 15 15

16 Det Palliative Teams ydelser
Vi har fokus på både patienten og familien Vi samarbejder med primær- og sektorsektor sektor Vi sikrer overgang mellem sygehusophold og tilværelsen i hjemmet/plejebolig Vi fungerer tæt på borgeren. Vi er opsøgende og vi sikrer få kontakt personer De ydelser vi i det Palliative Teams har fokus på er både rettet mod patienten, familien og samarbejdet med primær- og sektorsektor sektor. Et væsentligt formål er, at sikrer kontinuitet i overgangen fra hospitalet til et pleje og behandlingsforløb hvor den uhelbredeligt syge patient udskrives til eget hjem eller plejebolig. Vi fungerer tæt på borgeren. Vi er opsøgende og vi tilstræber få kontakt personer Vores formål er at lindre symptomer hos den uhelbredeligt syge patient, og skabe muligheder så de i videst mulig omfang kan forblive i eget hjem, og om muligt dø der, hvis det er det de ønsker. Et sådant forløb sker altid i samarbejde med patientens eget netværk, egen læge, stamafdeling på sygehuset og hjemmeplejen. Vi tager hensyn til den enkelte families ønsker, og vi tilstræber at skabe et sikkerhedsnet om familien, så de døgnet rundt ved hvor de kan på hjælp. Ligesom vi altid lave aftaler for næste kontakt, på den måde fratages familien den byrde de ofte oplever det er at skulle være opsøgende. Hvis patientens private netværk er spinkelt er frivillige et muligt supplement til det private netværk, ligesom der i Århus kommune er mulighed for at tilbyde 6 vagter fra afløserkontoret mhp at aflaste de pårørende. 16 16

17 ”Det groteske er, at vi i Danmark stort set ikke underviser de her mennesker rutinemæssigt i de kompetencer, de har brug for, for at kunne give en god smertelindring, at være gode til at kommunikere med den døende og i det hele taget tackle de problemer, der er blandt uhelbredeligt syge.” Mogens Grønvold juli 2010 Som afslutning på dette oplæg vil jeg gerne citere leder af forskningsenheden på Bispebjerg Hospitals Palliative Afdeling, Mogens Grønvold, der i Politiken den 15. juli i år sagde følgende: »Ordentlig palliativ behandling kræver en høj ekspertise i hele sundhedsvæsenet”, og her henviser han til at det ikke blot er på hospice der kræves viden. ”For alle, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, er i kontakt med folk, som dør. Det er hverken meningen eller muligt, at den typiske dansker kommer på hospice. Langt de fleste af os kommer stadigvæk til at dø i et samspil mellem praktiserende læge, hjemmepleje og afdelinger på sygehusene.«. ”Det groteske er, at vi i Danmark stort set ikke underviser de her mennesker rutinemæssigt i de kompetencer, de har brug for, for at kunne give en god smertelindring, at være gode til at kommunikere med den døende og i det hele taget tackle de problemer, der er blandt uhelbredeligt syge.” Jeg er enig med Mogens Grønvold og mener at der er utrolig vigtigt at Århus kommune nu har besluttet at sætte fokus på døende i plejeboliger. Derfor vil jeg vove at komme med følgende anbefalinger:

18 Anbefalinger Opgradering og uddannelse af plejepersonale i plejeboliger med henblik på, at erhverve viden om symptomlindring og psykosocial støtte til den døende og de pårørende Tydelighed på hvem, der er ansvarlig nøgleperson for koordinering af forløbet hos den døende Sikre let tilgængelige kommunikationsveje med den praktiserende læge og andre relevante professionelle Tydelighed på hvem, der er ansvarlig for etablering af fortløbende undervisning og supervision af plejepersonalet. Vi bør satse på opgradering og uddannelse af plejepersonale i plejeboliger med henblik på, at erhverve viden om symptomlindring og psykosocial støtte til den døende og de pårørende Tydelighed på hvem, der er ansvarlig nøgleperson for koordinering af forløbet hos den døende Sikre let tilgængelige kommunikationsveje med den praktiserende læge og andre relevante professionelle (præst, fysioterapeut, hospice eller palliative teams) Tydelighed på hvem, der er ansvarlig for etablering af fortløbende undervisning og supervision af plejepersonalet.