Aktuelt om dyrkning af majs

Præsentationer af emnet: "Aktuelt om dyrkning af majs"— Præsentationens transcript:

1 Aktuelt om dyrkning af majs
Martin Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning Planteproduktion

2 Disposition Etablering af majs Gylle til majs Kolbemajs
Ensilering af kolbemajs og kernemajs Stubhøjde Fusarium i majs Vanding Vurdering af tørstofprocent i majs Planteproduktion

3 Gylle til majs på JB1-4 4 øko-forsøg 2003-2005
Udbytte og merudbytte a.e. pr. ha Slangeudlægning 81,5 Nedfældet før pløjning 6,5 Nedfældet efter pløjning 9,2 2/3 nedfældet før pløjning + 1/3 placeret ved såning 15,3 LSD 9,7 Forsøgene stemmer med 4 forsøg på JB 3 i 2004 (Oversigten 2004 side 352), hvor merudbyttet for nedfældet gylle før pløjning var 5,6 og 12,0 a.e. pr. ha henholdsvis med og uden placeret 30 kg N pr. ha. Tendens til lidt større udbytter ved nedfældning efter pløjning. 100 kg amm.-N pr. ha i alle led Oversigten 2005, s. 276 Planteproduktion

4 Gylle til majs på JB5-6 4 øko-forsøg 2003-2005
Udbytte og merudbytte a.e. pr. ha Slangeudlægning 122,1 Nedfældet før pløjning -14,0 Nedfældet efter pløjning -3,2 2/3 nedfældet før pløjning + 1/3 placeret ved såning -0,1 LSD 6,5 100 kg amm.-N pr. ha i alle led Oversigten 2005, s. 276 Planteproduktion

5 Ved nedfældning før pløjning undgår man spor og trafikskade
Ved nedfældning før pløjning undgår man spor og trafikskade. Ved harvning efter pløjning er der risiko for at ødelægge nedfældningseffekten. Harv i max. 10 cm dybde. Såning direkte efter jordpakker egner sig godt på arealer, hvor der er risiko for sandflugt. Planteproduktion

6 Ved nedfældning før pløjning undgår man spor og trafikskade
Ved nedfældning før pløjning undgår man spor og trafikskade. Ved harvning efter pløjning er der risiko for at ødelægge nedfældningseffekten. Harv i max. 10 cm dybde. Planteproduktion

7 Planteproduktion

8 Gylle lægges mest skånsom ud med slangeudlæggere
Gylle lægges mest skånsom ud med slangeudlæggere. Svære jordtyper er meget udsat for strukturskader, som mærker afgrøden hele sommeren. Planteproduktion

9 Planteproduktion

10 Undgå uens såning, 1 forsøg 2006
Pct. tørstof Pct. stivelse Kg ts. pr. FE Fht. a.e. (a.e.) 12 cm 38,8 43,0 1,05 100 (145,7) 2 og 2 -1,6 -2,2 +0,03 -5 3 og 3 -2,0 -4,4 +0,05 -12 5 og 5 -3,2 -5,9 +0,06 -15 tilfældig -1,5 -2,7 +0,02 -5 - 1 ræk. -1,5 -2,7 +0,02 -*) Flere og flere landmænd praktiserer såning med f.eks. en Väderstadt såmaskine. Hvis man selv sår, må mindreudbyttet maks. Være 350 FE pr. ha uden kvalitetsforringelser. Forsøget tyder på, at majs skal sås med en præcitionssåmaskine. Det efterprøves i forsøg i 2007. *) De to naborækker kompenserede 36 % af udbyttet i den manglende række Oversigten 2006, s. 384 Planteproduktion

11 Tiltræk frø med høj vitalitet!!
Moniteringen fortsætter i 2007 med uformindsket styrke! Fortæl firmaerne i jeres område, At de skal sælge majsfrø med høj vitalitet At marker med dårlig fremspiring kommer på internettet (LandbrugsInfo) At de risikerer at ødelægge en god sort, hvis de sælger dårligt frø Planteproduktion

12 Planteproduktion

13 Der er en del svøbblade i kolmajs selvom man benytter en snitlængde på 4 mm. Det skyldes, at der er luft mellem kolberne, når de trækkes over skærestokken og ind til knivene. Planteproduktion

14 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006
Kolber: tørstofprocenten er steget med 0,5 pct. Pr. dag indtil ca. 50 pct. Tørstof i kolberne. Derefter med 0,2-0,3 pct. Pr. dag. I helsæden er tørstofprocenten i hele perioden steget med 0,2 og 0,3 pct. I henholdsvis Banguy og Treasure. Se resultaterne i bilag 1. Tørstofindholdet i helsæden ligger nok ca. 5 procentenheder for højt, da majsen har været noget præget af tørken i september. Landsforsøgene 2006, Tabelbilag U20 Planteproduktion

15 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006
Ved sammenligning af udbytterne i helsæd ved 35 % tørstof med udbytterne i kolbe med 50 % tørstof er der høstet ca. 10 pct. Mindre udbytte i kolbemajs end i helsæd. Plantehøjden i Treasure og Banguy fra jord til basis hanblomst har været hhv. 185 og 173 cm. Planteproduktion

16 Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd
Majs til kolbemajs X X 90 85 80 75 70 Pct. udbytte af a.e. ved kolbehøst i fht. helsæd 65 60 55 50 45 Kilde: 2000: Oversigten 2000; 2003: Farmtest - maskiner/planteavl nr. 20; 2006: bilag 1 samt Tabel U20 i tabelbilaget 2006. 40 36 38 40 42 44 46 48 50 52 Pct. tørstof i kolbemasse 2000 2003 X 2006 Planteproduktion

17 Planteproduktion

18 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006
Planteproduktion

19 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006
Planteproduktion

20 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006
Planteproduktion

21 Majshelsæd og kolbemajs 1 forsøg 2006
Planteproduktion

22 Ensilering Kolbemajs Stak Lille silopose Stor silopose Wrap baller
Kernemajs Crimpet i stak Crimpet i lille silopose Tørring Planteproduktion

23 I 2007 kommer der en Murska uden valsere, beregnet til at presse kolbemajs i siloposer. Kapaciteten opgives til ca. 50 ton i timen. Planteproduktion

24 Priserne er oplyst af Stauning Maskinstation.
Planteproduktion

25 Priserne er oplyst af Mosegårdens Maskinstation.
Planteproduktion

26 Kolbemajs Omkostningerne til konservering er vist i bilag 2. Stykomkostningerne, maskinomkostningerne og mistet DB er hentet fra Budgetkalkuler 2007 (JB 5-6). Der er regnet med hhv og 8000 FE pr. ha i kolbemajs og kernemajs. Planteproduktion

27 Planteproduktion

28 Konservering kernemajs 83 hkg m. 15% vand, 108 hkg m
Konservering kernemajs 83 hkg m. 15% vand, 108 hkg m. 35% vand, 8000 FE/HA Kr. pr. ha Crimpning Tørring betonpl. silopose Crimpning inkl. syre 1400 Plastfolie/-pose 200 330 Læsning i crimper/ indlægn. Net mv. 50 Tørring, energi 1990 Valsning 830 Øre pr. FE 23 25 38 Planteproduktion

29 Kolbemajs og kernemajs til kvæg
Omkostningerne til konservering er vist i bilag 2. Stykomkostningerne, maskinomkostningerne og mistet DB er hentet fra Budgetkalkuler 2007 (JB 5-6). Der er regnet med hhv og 8000 FE pr. ha i kolbemajs og kernemajs. Planteproduktion

30 Stubhøjde i majs, 2006 Majs Tør- stof pct. Pct. af tørstof FK NDF
Kg tørstof pr. FE Udb. og merudb. a.e. pr. ha stivelse NDF forsøg1) 20 cm stub 34,9 36,4 36,8 61,5 1,13 139,6 (100) 40 cm stub +1,3 +2,5 -1,6 +1,2 -0 04 -5,2(96) 60 cm stub +2,6 +3,2 -2,9 +2,2 -0,06 -8,8 (94) LSD 5,2 1) To forsøg med fire sorter og et forsøg med to sorter og tre høsttidspunkter. Planteproduktion

31 Stubhøjde i majs 40 cm contra 20 cm stub
Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 -0,01 -0,02 -0,03 X -0,04 Ændring i kg tørstof pr. FE -0,05 -0,06 -0,07 -0,08 -0,09 -0,10 1993 1997 X 14 målinger i 2006 Planteproduktion

32 Stubhøjde i majs 40 cm stub contra 20 cm stub
16 14 12 10 8 Pct. udb.tab af a.e. 6 X 4 2 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 Pct. tørstof i afgrøde ved 20 cm stub 1993 X 14 målinger 2006 1997 Planteproduktion

33 Stubhøjde i majs 20 cm stub Større stubhøjde kan være aktuel:
I veludviklede afgrøder Tilstrækkeligt med grovfoder Hvis stivelsesindholdet ikke bliver for højt Hvis den interne pris på majsensilagen er lavere end det foder, som majsen skubber ud af rationen Alternativ til kolbemajs Planteproduktion

34 Vejledende grænseværdier kvæg
Max µg/kg DON i fuldfoder til kvæg. Max µg/kg DON i fuldfoder til kalve. Max. 500 µg/kg ZEA i fuldfoder til kvæg og kalve. I EU er der fastsat såkaldte "vejledende grænseværdier" for fusariumtoksiner i korn til foder. Her ser I de vejledende grænseværdier for foder til kvæg, som Dansk Kvæg også anvender som deres grænseværdier. Grænseværdierne for foder er ikke er lovpligtige endnu, men man forventer, at der i bliver vedtaget lovpligtige grænser for fusariumtoksiner i foder. Planteproduktion

35 Landscentret har siden 2004 undersøgt indholdet af fusariumtoksiner i majsensilage. Foreløbig 62 prøver er analyseret fra Kun i en prøve var indholdet af DON over grænseværdien på ug/kg DON. Indholdet i denne prøve var ug/kg DON. Dansk Kvæg anbefaler, at andelen af majs i foderet nedsættes ved et højt toksinindhold. (Foreløbige data 2006) Planteproduktion

36 I 2006 var 2 prøver over grænseværdien på 500 ug/kg ZEA
I 2006 var 2 prøver over grænseværdien på 500 ug/kg ZEA. Indholdet i de to prøver var hhv ug/kg ZEA. (Foreløbige data 2006) Planteproduktion

37 Planteproduktion

38 Konsekvenser for dyrkningsstrategi for majs efter majs
Helsæd: Ingen konsekvenser for hverken sortsvalg eller dyrkning Kolbemajs og kernemajs til kvæg: Vælg sorter med ringe tendens til blottede kolbespidser og med lave forekomster af Fusarium Pløjning Kernemajs til svin desuden: Nedmuldning af planterester i efteråret Planteproduktion

39 Vanding af majs 2006 *) 10. 17. 25. juli; **) 4. 10. 17. 25. juli Majs
Plante højde cm Stivelse pct. af tørstof FK NDF pct. Kg pr. FE Udb. og merudb. a.e. pr. ha Netto  1 undersøgelse 2006  Ingen vanding 140 29,9 61,8 1,21 94,5 - 3 vandinger, 90 mm*) 270 27,3 55,8 1,28 39,7 33,2 4 vandinger, 120 mm**) 28,7 56,7 1,22 34,8 26,1 *) juli; **) juli Kilde Oversigten 2006, side 388 Planteproduktion

40 Planteproduktion

41 Planteproduktion

42 Metoder til vurdering af tørstofprocent
Kolbe/kerner Klemmemetoden Milk line metoden Kolbevægt +/- svøb Hele planten Pioneer metoden Vækstmodel Maisprog (tysk internetprogram) Tørstofbestemmelse Tørreskab Mikroovn Varmluftsovn Planteproduktion

43 Tørring af majsprøver i varmluftsovn, 110oC
1200 1000 800 gram 600 400 200 2 4 6 8 Timer i varmluftsovn, 110 o C Prøve 1 (33,5 % ts.) Prøve 2 (36,7 pct. ts.) Planteproduktion

44 Bestemmelse af tørstofprocent i varmluftsovn
3 planter i træk i en række 3 steder i marken Træk svøbbladedene ned på kolben Udvælg 2 planter som repræsenterer de 9 planter 1 plante pr. prøve Klip planten i 1-2 cm stykker med en havesaks Vej prøven 1 prøve pr. ovnplade (på bagepapir) 110 oC i 6 timer Prøven vendes jævnligt rundt Foretag 2 kontrolvejning til sidst med en halv times mellemrum Planteproduktion