Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Konsulent Ole Møller Hansen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Konsulent Ole Møller Hansen"— Præsentationens transcript:

1 Konsulent Ole Møller Hansen
Hvilke muligheder har man som landmand - og i hvilke marker skal man tildele kvælstof positionsbestemt? Konsulent Ole Møller Hansen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004

2 Udbyttekortlægning Ledningsevnemåling Jordbundsanalyser Kalkspredning

3 Tilbud til landbruget i 2004
Hydro N-Sensor Loris Luftfoto Landscentrets modeller med jord og planteinformation

4 Hydro N-Sensor Telemåling vha. 4 sensorer i bom på tag
Beregning af N-behov under kørsel Mulighed for underliggende kort

5 Loris Luftfoto Biomasse bestemmes ud fra flyfoto
Godt vejr nødvendig for fotografering Ledningsevnemålinger kan inddrages i behovsberegning Tildelingsskort kan redigeres via Kemira hjemmeside

6 Landscentrets modeller i Kemira Loris og Agrosat
Planteavlskonsulenten leverer tildelingskort Jordtype oplysninger Jordprøver og / eller ledningsevnemålinger Telemålinger RVI-målinger Hydro N-Sensor scanning Luftfoto fra Kemira Mulighed for manuel justering af tildelingskortet

7 Telemåling Kvælstofbehov bestemmes indirekte
Lyse planter kan skyldes kvælstof-, svovl- eller manganmangel Afgrøden skal være velforsynet med andre næringsstoffer end N

8 Undersøgelser af positionsbestemt kvælstofgødskning
Variation i marken Udbytteforskelle små Sammenligning af to marker ikke relevant Sammenligning af marker kræver kræver stort antal (>60) Afgørende med gentagelser i forsøg

9 Forsøgsdesign til afprøvning af positionsbestemt kvælstoftildeling
Samme kvælstof-mængde i hver stribe I positionsbestemte led omfordeles indenfor striben Behandlinger gentages flere gange

10 Forsøg med Hydro N-Sensor i vinterhvede
110 105 100 Udbytte, hkg pr ha 95 90 85 1999 2000 2001 ensartet sensor

11 Forsøg med Hydro N-Sensor i vinterhvede
12 11,5 11 Protein, procent 10,5 10 9,5 9 1999 2000 2001 ensartet sensor

12 Andre forsøg med positionsbestemt kvælstoftildeling
Forsøgsplan Ensartet Positionsbestemt, ledningsevne og biomasse Hydro N-Sensor

13 Resultater 2003 5 forsøg Udbytte hkg pr ha Protein, procent Udbytte
4 5 6 7 8 9 10 11 12 Protein, procent 80 75 70 Udbytte hkg pr ha 65 60 55 50 45 40 Ensartet tildeling Positionsbestemt, Positionsbestemt, biomasse og EM-38 Hydro N-Sensor Udbytte 5 forsøg Protein

14 Resultater 2002 2 forsøg 95 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Protein, procent 90
85 80 Udbytte 75 70 65 60 55 ensartet tildeling Gradueret efter EM-38 Gradueret efter lokalt forslag Udbytte 2 forsøg Protein

15 Resultater 2001 90 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 85 80 75 70 udbytte 65 60 55 50 45 Enartet tildeling Gradueret efter Gradueret efter Udbytte Em-38 model lokal model Protein 2 forsøg

16 Opsummering af forsøgsresultater
Langt mellem forsøg med sikre merudbytter Potentiale for merudbytte 0 – 2 hkg pr ha Protein Inddragelse af flere informationer nødvendig Topografi (bakker og lavninger) Langtidsvejrudsigter

17 Positionsbestemt plantedyrknings betydning
”Tjen knap 500 kr pr ha ved at øge effektiviteten i markdriften med 2%” citat Erik Sandal Positionsbestemt plantedyrkning kan i nogle marker bidrage til forbedring af resultatet Afgørende at metoderne automatiseres Udstyret skal kunne anvendes til flere opgaver

18 Andre anvendelsesområder for udstyr
Positionsbestemt kalkning Positionsbestemt tildeling af kalium til fabrikskartofler Positionsbestemt fosfor og kaliumgødskning Positionsbestemt gylletildeling Sprøjteopgaver (omtalt i session 5,4)

19 Undersøgelse af Hydro N-Sensor til maltbyg
Mål: Optimeret udbytte Ensartet proteinindhold Gødningsstrategi: 60 kg N ved såning 40 kg N fordelt efter Hydro N-Sensor midt i maj Oversigten s.169

20 Opsummering af resultater med Hydro N-Sensor i maltbyg (2 forsøg)
Deling af 100 kg N pr ha forøgede ikke proteinindholdet Nogen sammenhæng mellem N-Sensor måling og udbytte En vis mulighed for optimering af udbytte vha N-Sensor Ikke fundet sammenhænge som gør at N-Sensor målingen kunne benyttes til udjævning af proteinindholdet Oversigten s.169

21 I hvilke marker skal kvælstofgraduering overvejes?

22 Ledningsevnemålinger

23 Terrænet Bakker Lavninger Skråninger

24 Udbyttekort 11 ha 30 – 100 hkg pr. ha

25 Overvej positionsbestemt tildeling af kvælstof hvis
Der er store udbytteforskelle på væsentlige arealer indenfor marken Der indgår områder med humusjord i mineraljordsmarker Hvis ledningsevnemålinger varierer meget Hvis terrænet er kuperet Hvis ikke der er variation – så effektiviser bedriften på andre områder!

26 Konklusion Potentialet for merudbytte for kvælstoftildeling 0 – 2 hkg pr. ha Mere viden om variation skal udnyttes Positionsbestemt kvælstofgødskning reder ikke markdriften alene – men kan i nogle marker bidrage til optimeringen gødskningen


Download ppt "Konsulent Ole Møller Hansen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google