Virtuelle fællesskaber Medier og Kommunikation, F2005.

Præsentationer af emnet: "Virtuelle fællesskaber Medier og Kommunikation, F2005."— Præsentationens transcript:

1 Virtuelle fællesskaber Medier og Kommunikation, F2005

2 2 Sara Mosberg Iversen, MA Program Information om de sidste lektioner Virtualitet Hvad er fællesskab? (Slevin) Mekanismer i fællesskaber (Kollock og Smith) Fra det fysiske til det virtuelle (Dibbell) Gæsteforelæser Tasha Buch: Undersøgelse af sorggruppe på Internettet

3 3 Sara Mosberg Iversen, MA De sidste lektioner 13/4 Copyright i den elektroniske tidsalder Söderberg, Johan (2002): “Copyleft vs. Copyright – A Marxist Critique” i First Monday, vol. 7.3, http://www.firstmonday.org/issues/issue7_3/soderberg/http://www.firstmonday.org/issues/issue7_3/soderberg/ Barlow, John Perry (1994): “The Economy of Ideas” i Wired, vol. 2.03, http://www.wired.com/wired/archive/2.03/economy.ideas_pr.html 20/4 Oversigtslektion I 27/4 Oversigtslektion II

4 4 Sara Mosberg Iversen, MA Virtualitet Virtuel betyder: ”tilsyneladende” ”virksom men ikke tilstede som fysisk genstand” ”kunstig” Kommer af latin virtus, som betyder ”mandighed”, ”dygtighed” I almindelig tale står VR ofte i modsætning til RL - Hvad gør det ene mere rigtigt end det andet?

5 5 Sara Mosberg Iversen, MA Hvad er community? At være fælles om/dele noget, men hvad og hvordan? Er det bestemt af: -fælles sted? -fælles tid? -fælles regulationer? -fælles baggrund? -fælles interesser? -fælles praksis?

6 6 Sara Mosberg Iversen, MA Det historiske perspektiv Rent historisk var fællesskab og samfund bestemt af det snævert lokale – slægten, landsbyen, egnen. Gruppen er vigtigere end individet. Fælles tid og sted var af afgørende betydning. Med flytningen til storbyen er der ikke længere et nært fællesskab at relatere til eller orientere sig imod. Individet frisættes og kæmper for sine egne interesser. I en normativ tolkning ses denne historiske udvikling derfor ofte som en degenerering af det naturlige og oprindelige fællesskab. Relationer er ikke længere givne, men må tilkæmpes, arrangeres, reguleres ovenfra og defineres igen og igen. På den anden side betyder storbyen også mulighed for valg!

7 7 Sara Mosberg Iversen, MA Community i en senmoderne tid Den senmoderne tid er en periode med usikkerhed og mangel på klare definitioner, dette afspejles også i de sociale interaktioner ved fremkomsten af både mere tætte, lukkede fællesskaber og af mere fragmenterede, globale fællesskaber. Slevins projekt er at sætte forståelsen af netbaserede relationer ind i den historiske og kulturelle ramme, som senmoderniteten udgør. - fordi han ser de virtuelle communities som et udtryk for en søgen efter alternative fællesskabsformer - fordi han mener at vi ikke kan forstå disse udenfor den konkrete, historiske kontekst - fordi han mener at også virtuelle relationer er situerede, dvs. forholder sig til det lokale.

8 8 Sara Mosberg Iversen, MA Slevins undren The most distant are the most intimate … Vil VR relationer erstatte RL relationer, eller bare medføre forandring og ny forståelse af relationer i det hele taget? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem vores medierede oplevelser online og hverdagens praktiske erfaringer? Kan vi overhovedet bruge begrebet ”community” i dag, når man tænker på de historisk bestemte konnotationer, ordet har?

9 9 Sara Mosberg Iversen, MA Nogle begreber Gemeinschaft und gesellschaft (Tönnies): Det gruppecentrerede nære vs. det individcentrerede opsplittede. Tænkte fællesskaber (Anderson): -Forestilling om fælles relation. -Forestilling om afgrænsning. -Forestilling om suverænitet. -Forestilling om lighed og fælles interesser. Enten er fællesskabet et udtryk for individers valg, eller også noget mere fundamentalt, som kommer før alle valg. (Bauman) - Dvs. enten er fællesskab socialt defineret, eller det er et universelt faktum, et grundlæggende aspekt ved liv og det, som gør, at vi er sociale. Dvs. enten er det konstrueret eller naturligt.

10 10 Sara Mosberg Iversen, MA Reaktioner på fragmenteringen Med senmodernitetens stigende usikkerhed om traditionelle sandheder og autoriteter, falder mange af de store fællesskabs- projekter fra hinanden: fx nationalstaten, familien, kirken, klassen. Tilbage til de gode gamle dage … fx simple living og ”flytten ud på landet”. Nyfortolkning af stammefællesskabet … fx 70’er kollektivet, vennerne der er som familie for hinanden, eller den progressive, lille arbejdsplads hvor alle er som en stor familie. Søgen efter nye former for fællesskab, hvor mangfoldighed og fragmentering accepteres … fx ved at bruge de nye kommunikationsteknologier.

11 11 Sara Mosberg Iversen, MA Nye grundlag for fællesskab Relationer mellem ”absent others” (Giddens) – fysisk tid og sted er ikke længere definerende for fællesskaber, som de før har været. I stedet for fællesskaber hvor fælles tid og sted definerer, har vi i dag meningsfællesskaber (Giddens: diskursivt rum og tid). Vi har en fornemmelse af et fælles grundlag, fordi vi har de samme informationer til rådighed via massemedierne. Fællesskaber i dag handler mere om at dele oplevelser end om rent funktionelle behov, som fx arbejdsdeling og livsopretholdelse. Intelligente relationer (Giddens): ”at leve sammen med andre på måde, der respekterer deres autonomi.”

12 12 Sara Mosberg Iversen, MA Problemer for skabelsen af nye communities Det er svært at skabe inklusive, mangefacceterede samfund, bl.a. fordi: Gruppeidentitet er altid eksklusiv. Manglen på centrale regulerende autoriteter fører ofte til mere konflikt og ufred, fordi der ikke er nogen til at opretholde orden. Totalt frihed uden ansvar leder ikke til fællesskab men til kaos. Brugen af nye teknologier til at skabe alternative former for Interaktion fører ikke automatisk til ”intelligente relationer”

13 13 Sara Mosberg Iversen, MA Fællesskabets dilemma ”Privatized existence has its many joys: freedom of choice, the opportunity to try many ways of life, the chance to make oneself the measure of one’s self-image. But it also has its sorrows as well: loneliness and incurable uncertainty as to the choices made and still to be made … This is why we feel time and again an overwhelming ”need of belonging” – a need to identify ourselves not just as individual human beings, but as members of a larger entity.” Zygmunt Bauman

14 14 Sara Mosberg Iversen, MA Tre studier af virtuelle communities Slevin beskriver og diskuterer tre kendte og klassiske studier af virtuelle relationer, nemlig Elisabeth Reids, Howard Reingolds og Sherry Turkles. Slevin ser studierne som gode fordi de: - fremhæver internettets betydning for menneskelige relationer i dag. -fordi de afdække de virtuelle communities indre strukturer. Men han ser også nogle problemer …

15 15 Sara Mosberg Iversen, MA Slevins kritikpunkter - Ingen af de tre studier forholder sig kritisk til, hvad community egentlig er. Det er en grundlæggende fejl ifølge Slevin. - Brugerne bliver enten set som ubevidste om de kræfter, der får dem til at involvere sig i virtuelle communities, eller de bliver beskrevet som nogen, der alene er ude på at eksperimentere med relationer. Begge dele er for unuancerede, mener Slevin. -De virtuelle communities bliver opfattet isolerede fra RL, som alternative virkeligheder. Slevin argumenter derimod for, at menneskelig praksis altid er situeret. -Forfatterne mener at de virtuelle communities er et udtryk for, at vi bevæger os ind i et postmoderne samfund. Slevin synes ikke at deres argumentation er god nok (og han tror ikke på det ideen om det postmoderne).

16 16 Sara Mosberg Iversen, MA Slevins alternativ Deltagelse i virtuelle communities er et udtryk for situeret, social praksis, selvom deltagerne ikke nødvendigvis deler tid og fysisk rum. Brugerne er vidende om, de muligheder internet og computer giver dem for at relatere til andre, og de er ikke bare styrede af kræfter, de ikke er opmærksomme på. For at forstå disse relationer, og det evt. nye ved dem, må vi både forholde os til mediets tekniske muligheder og begrænsninger, samt til den sociale og kulturelle kontekst, hvori menings- produktionen finder sted. Vi er ikke på vej ind i en postmoderne æra. Derimod er tidens mangel på sikkerhed og faste autoriteter en uintenderet konsekvens af modernitetens tankegods. (Giddens)

17 17 Sara Mosberg Iversen, MA Det sociale dilemma Det sociale dilemma: eget bedste eller fælles bedste? Grundlæggende spørgsmål: Hvordan gør en gruppe det attraktivt eller nødvendigt nok at handle i fællesskabets interesse frem for i den enkeltes? Hvordan undgår man at enkeltindivider misbruger hele gruppens ressourcer ved fx at overforbruge eller ikke at bidrage? Smith og Kollock er prøver at afdække, om disse problemer tackles på samme måde i VR som i RL. Studiet fokuserer på usenet grupper, men umiddelbart tror jeg at meget af det kan nok overføres på andre former for VR socialitet. – Det må komme an på en undersøgelse.

18 18 Sara Mosberg Iversen, MA Mekanismer i succesfulde RL fællesskaber Syv observerbare principper (Ostrom): 1. Klart defineret gruppe. 2. Regler tilpasset lokale forhold og behov. 3. Et flertal af medlemmerne har mulighed for at ændre regler. 4. Eksterne parter respekterer gruppens ret til at definere egne regler. 5. Medlemmerne står selv for systematisk at overvåge, at alle holder sig til reglerne. 6. Sanktioner er gradvise. 7. Medlemmerne har adgang til konfliktløsningsmekanismer, som ikke er for kostbare. Desuden er gentagen interaktion mellem gruppens medlemmer vigtigt for følelsen af fællesskab og dermed for motivationen til at handle i fællesskabets interesse.

19 19 Sara Mosberg Iversen, MA In RL bigger is not better Jo større en gruppe er, des sværere er det at få alle til at arbejde for fællesskabets interesser. Konsekvensen af ”gratister” fordeles over et større antal medlemmer og er derfor mindre mærkbar for fællesskabet. 2. Det er oftere nemmere at være anonym i en større gruppe, dvs. det bliver sværere at holde den enkelte ansvarlig. 3. Desto større gruppen er jo flere ressourcer går der med at organisere og regulere den, og det bliver fx sværere at koordinere sanktioner mod selviske medlemmer.

20 20 Sara Mosberg Iversen, MA Sociale mekanismer udsat for VR (usenet) - Det er sværere at være anonym, fordi ens handlinger ofte er synlige for alle medlemmer, og fordi ens alias også kan pådrage sig den samlede gruppes vrede. - Mediet muliggør netop nemmere kommunikation, bl.a. fordi man ikke er begrænset af tid og rum. - I den grad en gruppe er uklart defineret og åben for alle, bliver det sværere at vide, hvem der hører til, og hvem der ikke gør det. Dette mindsker motivationen til at handle i gruppens interesse. - Det er svært at udføre gradvise sanktioner. Man kan ignorere folk eller smide dem ud, der er ikke rigtig nogen middelvej.

21 21 Sara Mosberg Iversen, MA Både nemmere og sværere Visse mekanismer fungerer altså bedre i VR end i RL, mens andre er mere svære at få til at fungere. Smith og Kolloch opfordrer til videre studier …

22 22 Sara Mosberg Iversen, MA Hvornår er fællesskab virkeligt? Dibbell rejser et spørgsmål, som også mange teoretikere diskuterer: Hvad skal der til for at relationer er virkelige/ægte? Skal kroppene være til stede i samme rum, eller er det sociale lige så meget noget, som finder sted i vores tanker?