Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn

Præsentationer af emnet: "Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn"— Præsentationens transcript:

1 Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn
Lars Eriksen Sejet Planteforædling

2 Udbyttestigninger i hvede
Historisk udbyttefremgang i bl.a. Danmark Forædlings betinget udbyttefremgang i forskellige regioner af verden Vurdering af forædlings betinget udbyttefremgang for vinterhvede i Danmark fra , vha. resultater fra Landsforsøgene Dyrkningsbetingelsernes indflydelse: Svampesygdomme Kvælstof

3 Historisk udbyttefremgang
Frankrig Udbyttestigning 126 kg/ha/år Brancourt-Hulmel et al., Crop Sci. 43, 37-45 England Udbyttestigning 110 kg/ha/år Austin, Crop Sci. 39,

4 Udbyttefremgang i vinterhvede i Danmark Danmarks statistik

5 Forædlings betinget udbyttefremgang
Ofte henføres omkring halvdelen af de totale udbyttestigninger til sorternes forbedrede genetik og resten til forbedret kulturteknik (gødskning, sprøjtning etc.) Udbyttefremgang som følge af forædling kan f.eks. måles ved: Dyrkning af gamle og nye sorter i samtidige forsøg Sammenligning af sortsforsøg over år vha. en fast målesort

6 Forædlings betinget udbyttefremgang i hvede Estimeret ved sammenligning af sorter i samtidige forsøg
Land Periode Udbyttefremgang Reference hkg/ha kg/ha/år %/år England 87 – 114 119 1,4 Shearman et al., 2005 62 – 94 38 0,6 Austin et al., 1989 Frankrig 63 – 82 65 – 93 42 (lav N) 63 (høj N) 0,7 1,0 Brancourt-Hulmel et al., 2003 Italien 29 (lav N) 56 (høj N) Canevara et al., 1994 Australien 10 – 16 6 0,57 Perry et al., 1989 USA 15 – 26 16 1,1 Cox et al., 1988

7 Ændringer i sorternes morfologi og sammensætning sorter fra tre perioder blev sammenlignet i forsøg i (Shearman et al., 2005) Høstindeks = Kerneudbytte / total udbytte Gennem hele forrige århundrede er plantehøjden gradvist reduceret og høstindekset øget til nær det maksimalt mulige Fra 1900 op til begyndelsen af 80-erne var den totale biomasseproduktion (strå + kerne) ca. konstant, herefter sker en stigning

8 Sortsfordeling i vinterhvede i Danmark
Kilde: Oversigten over Landsforsøgene og Sortinfo

9 Sorter i landsforsøg og arealet med vinterhvede
Kilde: Oversigten over Landsforsøgene og Sortinfo

10 Udbytte af de højest ydende sorter i Landsforsøgene
Som mål for det genetiske potentiale, beregnes det gennemsnitlige udbytte over de højest ydende sorter i Landsforsøgene For at opnå at en nogenlunde ensartet andel af sorterne i Lands-forsøgene indgår hvert år, er der valgt de 4 – 10 højest ydende sorter Kilde: Oversigten over Landsforsøgene og Sortinfo

11 Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha
Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark Estimeret vha. udbytte af højest ydende sorter i Landsforsøg målt mod målesorter

12 Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark 1980-2006 Estimeret vha
Forædlings betinget udbyttefremgang i Danmark Estimeret vha. udbytte af højest ydende sorter i Landsforsøg målt mod målesorter Målesort Periode Udbytteændring %/år Udbytteændringa kg/ha/år Kraka 0,98** 82 Kosack / 1,12** 84 Sleipner 1,70*** 89 Pepital 1,83** 91 Ritmo 0,85*** 97 Hattrick 0,97** 101 Fælles 1,10*** aSvarende til en fælles udbytteændring på 1,1 %/år Signifikansniveau: *** = P ≤ 0,1%, ** = P ≤ 1%.

13 Septoria angreb og udbytter af højest ydende sorter i Landsforsøgene 1992-2006
Kilde: Tabelbilag til Oversigten over Landsforsøgene og Sortinfo

14 Septoria i Observationsparcellerne for de højest ydende sorter i Landsforsøgene
Kilde: Sortinfo

15 Kvælstof Reducerede N normer medfører et pres på udbytter og proteinindhold Vigtigt at fremtidige sorter er i stand til at samle meget N Forædling for tidlig kraftig vækst af blade og rødder Forædling for evne til at optage N efter blomstring Identificering af sorter som er i stand opretholde et højt proteinindhold i forhold til udbytte

16 Strålængde af højest ydende sorter i Landsforsøgene/ observationsparcellerne målt mod målesorter Målesort Periode Strålængde 1993 cm Ændring i strålængde i fht målesort cm/år Kraka 86 -1,54*** Kosack 90 -1,16ns Sleipner 60 -0,27ns Pepital 67 0,01ns Ritmo 74 0,26ns Hattrick 73* 0,52ns *Justeret i forhold til Ritmo

17 Protein og udbytte Landsforsøgene 2006
Kilde: Sortinfo

18 Protein og udbytte Landsforsøgene 2006
Proteinindhold beregnet som afvigelse fra lineær regression af proteinindhold mod udbytte Sorterne er sorteret efter stigende udbytte fra venstre mod højre Værdier indenfor det grå område er ikke signifikant forskellige fra 0

19 Højt ydende sorters oprindelse
Kilde: Oversigten over Landsforsøgene og Sortinfo

20 Konklusioner Den totale udbyttefremgang i hvede i Nordeuropa fra omkring 1950 andrager ca. 100 kg/ha/år Omkring halvdelen af denne fremgang kan henføres til forbedringer i sorternes genetik De danske Landsforsøg viser i perioden 1980 – 2006 en forædlings betinget udbyttefremgang på ca. 1,1 %/ha/år svarende til 80 – 100 kg/ha/år I slutningen af perioden aftog fremgangen i de absolutte udbytter, formentlig pga. restriktioner i N tilførsel og nedsat fungicidforbrug kombineret med en betydelig forekomst af septoria Restriktioner i tildelingen af N medfører at evnen til at optage og udnytte N er/bliver et vigtigt forædlingsmål i fremtiden Fortsat udbyttestigning kræver øget biomasseproduktion, kombineret med en bedre N forsyning, vha. en mere effektiv N optagelse og udnyttelse i planten I fremtiden forventes nye sorter at indhente ændringerne i dyrknings-betingelserne (både de politiske og de biologiske) og man vil igen se en fremgang i de absolutte udbytter