Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011 Standardisering på indeklimaområdet Lars Gunnarsen.

Præsentationer af emnet: "Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011 Standardisering på indeklimaområdet Lars Gunnarsen."— Præsentationens transcript:

1 Oplæg for bestyrelsen i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 14. juni 2011 Standardisering på indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

2 Definitioner WHO har defineret sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som: Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.

3 Inde klima fors kning Nydelse Komfort Produktivitet Sygelighed Undgå farer Reproduktion mulig

4 Introduktion  Prisen for indeklima 10-20.000 kr/m 2. Halvdelen af alle investeringer 475.200.000 m 2 opvarmet bygningsareal Nybyggeri 4.400.000 m 2 gennemsnit per år Produktion 55. 10 9 kr, Vedligehold 54. 10 9 kr  Klimaskærmen Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer  Ventilation 0.5-5 h -1. 0.3 – 3 l/s m 2 etageareal  Indtagsandele (en person) Et æble80% En cigaret (rygeren)30% Luftforurening fra et stearinlys0.01% Luftforurening fra bil på gaden0.00000001% Luftforurening fra kraftværk10 -14

5 Indeluft O 2 : 20,85 % CO 2 : 0,035% H 2 O: 1,3% (Volumen) Udåndingsluft: O 2 : 15,3 % CO 2 : 3,6% H 2 O: 6,2% (volumen) Produktion: CO 2 : 17 l/h H 2 O: 0,07 kg/h Sensibel varme: 100 W Forbrug: Indeluft: 375 l/h (10,8 kg/døgn) O 2 : 20,6 l/h Voksent menneske i siddende aktivitet (1,2 met) Lars Gunnarsen

6

7 Gener, symptomer og sygdomme

8 Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer. Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation og gode pladsforhold. Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene. Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon, tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd. Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress, der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme. Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima Gener, symptomer og sygdomme

9 Eksponeringer i indeklimaet

10 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 0510152025303540 Ventilation (l/s pers) Utilfredse (%)

11

12

13 Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og benzen inden døre bør reduceres. Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder phthalater og PCB'er. Partikelforureningen er alvorlig ude og inde Eksponeringer i indeklimaet

14 Fugt, skimmel og mider

15 1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 175. 1986 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 12. 2001 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 9. 2001 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme 20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen. 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om 16253 undersøgelser 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca. 3800 danskere over 15 år Spørgeskemaer til ca. 2000 danskere over 15 år

16 0123 IngenSvagMiddelStor Lugt af mug IngenRingeNogenKraftig Synlig vækst 0 m 2 3 m Skjult vækst < 0,5 m 2 1-3 m 2 3-10 m 2 < 10 m 2 Vækst i tilstødende---- rum Vækst i ---- indblæsningsanlæg Meget støv---- Samlet---- Risiko for eksponering

17

18 Adfærd

19 35404550 Ikke de sidste 14 dage En gang imellem Dagligt Relativ fugtighed (% RH) Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste 14 dage?

20 Gode adfærdsregulerende råd Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behov Gør rigtigt rent Hovedrengøring forbedrer indeklimaet Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet Tør ikke tøj i opholdsrum Få udbedret vandskader omgående Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader Vælg indeklimamærkede byggevarer Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk Hold dit soverum varmt når du ikke er der Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge

21 År 2000 % År 2007 % Udlufter9176 Støvsuger eller vasker gulve8984 År 2000 % År 2007 % Tobaksrøg2068 Fugt1248 Rengøringsmidler1416 Andel af svarpersoner der angav at de udlufter mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaks- røg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske

22

23 Udarbejdet af: Udarbejdet af: Geo Clausen, DTU Lars Gunnarsen, SBi, Aalborg Universitet Thomas Witterseh, Teknologisk Institut Harald W. Meyer, Hillerød Hospital Sekretariat:Erling Trudsø, Dansk Standard Erhvervs- og ByggestyrelsenJohn Noes Jørgensen Erzün Züfer (Ove Nielsen)

24 Formålet med en indeklimastandard at give mulighed for at stille målbare krav til indeklimaet at tilskynde til at højne indeklimaets kvalitet at øge folkesundheden

25 Standardens opbygning Skal omfatte: boliger skoler og daginstitutioner kontorer Skal indeholde flere kvalitetsklasser (midterste klasse svarer til bygningsreglementets krav)

26 Følsomme grupper Der findes i befolkningen grupper, som er særligt følsomme, fx allergikere og astmatikere. Disse grupper vil generelt trives bedre, jo bedre indeklimaet er, men selv den højeste kvalitetsklasse, jf. denne standard, vil ikke i alle tilfælde sikre trivslen for alle særligt følsomme personer. Hertil er listen over parametre for begrænset, ligesom kravene til de udvalgte parametre skulle være meget skrappe, hvilket ville gøre klasseinddelingen urealistisk til daglig brug

27 Kvalitetsklasser Når der er tale om gener, afspejler de fem klasser forskellige grader af, hvor mange eller hvor udtalte generne er, mens der for egentlige helbredseffekter skelnes mellem forskellige risikoniveauer eller grader af beskyttelse.

28 De fem kvalitetsklasser Klasse A ++ Det fremragende indeklima Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode og med gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse A + Det gode indeklima – klart bedre end minimumskravene i bygningsreglementet I forhold til den bedste klasse vil der i sjældne tilfælde kunne forekomme gener som fx træk eller lyd- og lugtgener.

29 De fem kvalitetsklasser Klasse ADet gode, tilfredsstillende indeklima svarende til kravet i bygningsreglementet Det gode, tilfredsstillende indeklima svarer til kravene i bygningsreglementet. Der kan lejlighedsvis forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse BIndeklima dårligere end minimumskravene i bygningsreglementet En del af brugerne kan opleve gener fx på varme/kolde dage eller lugt. Klasse CDet ringe indeklima Den ringeste af de fem klasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse.

30 Brugsscenarier Vuggestue: 3 m 2 pr. barn i opholdsrum Børnehave: 2 m 2 pr. barn i opholdsrum Skole: 6 m 3 pr. elev i normal-klasserum Kontorer 10 m 2 pr. kontorarbejdsplads

31 Krav til klassifikationssystem Robust! –Ingen brugerindflydelse –Ingen effekt af årstid Valgte faktorer skal have betydning for –Indeklimaet og/eller –Sensoriske gener/symptomer/præstation/sygdom Ikke for dyrt (ca. 5 timer )

32 Bruttoliste over indeklimaparametre 1. Termiske forhold Lufttemperatur operativ temperatur lufthastighed strålingstemperaturasymmetri 2. Luftkvalitet Radon PM 2,5 Ozon CO2 CO NO2 Sedimenteret støv Formaldehyd Benzen Phtalater Bromerede flammehæmmere pestisider 3. Lyd lydtrykniveau luftlydisolation trinlyd Efterklangstid 4. Lys Udsyn Dagslysfaktor (vinduesareal/gulvareal) Lysstyrke Lyskontrast 5 Fugt og biologiske parametre Relativ luftfugtighed Absolut vandindhold i luften Vandindhold i byggematerialer Temperaturen af byggematerialer Hundeallergener og katteallergener Husstøvmider Synlig fugt/skimmelsvamp Skjult fugt/skimmelsvamp

33 Kriterier for udvælgelse Hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation Effekt på mennesker (sensoriske, symptomer, præstation, sygdom/død) Tid før effekten opstår Evidens (inkl. dosis-respons) Målbarhed Samfundseffekt

34 Valgte parametre Luftskifte (målt) CO 2 (beregnet fra luftskiftet og personbelastning) Termiske forhold, herunder lufthastighed (vurdering) Radon (målt) Formaldehyd (målt) Partikler – (vurdering) Fugt/skimmel (vurdering/måling) Dagslys (måling) Efterklangstid (måling) – ikke boliger

35 Parametre/værdier:A ++ A+A+ ABC Ventilationsrate: (l/s m 2 )0,30 1) 0,300,2<0,2 Termiske forhold: -Tætte vinduer -Vinduer med dobbelt glas -Luftvarme uden andre varmegivere -Store solbeskinnede vinduer uden sol­afskærmning -Rumbaseret justerbar termostatbaseret temperaturstyring -Varmekilder under alle vinduer, herunder også gulvvarme,med en rudehøjde større end. Ved ruder med U-værdi lavere end 1,2 W/m 2 K, dog større end 2) Ja Nej Ja Nej Ja Intet krav Nej Ja Intet krav Ja Intet krav Radon: (Bq/m 3 )100 200>200 Formaldehyd: (mg/m 3 )0,1 0,2>0,2 Partikler: - emhætte over komfur - brændeovn i opholdsrum Ved forurenet udeluft: - aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ja Nej Ja, over 0,30 l/s m 2 Ja Ja, hvis den opfylder partikelkrav 3) Ja, over 0,30 l/s m 2 Ja Intet krav Ja Intet krav Fugt/skimmelsvamp: Vådrum Beboelsesrum Lofts- og kælderrum Indhold af svampesporer i støvblandet luftprøve, enzymaktivitet Ved indre trækonstruktioner i bygningen, % 5) -Vinterhalvåret (oktober – april) -Sommerhalåret (maj-september) Ingen tegn Ingen tegn 4) Lavt niveau < 10 < 13 Ingen tegn 4) Ingen tegn Ingen tegn 4 ) Lavt niveau < 10 < 13 Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 400 cm 2 Ingen tegn 4) Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm 2 Lavt niveau < 10 < 13 Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm 2 Tegn på fugt/ skimmelsvamp < 2.500 cm 2 Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm 2 Middelniveau 10-20 13-22 Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm 2 Tegn på fugt/ skimmelsvamp > 2.500 cm 2 Tegn på fugt/ skimmelsvamp > Højt niveau > 20 > 22 Dagslys: -Dagslysadgang, glas­areal /gulvareal, % 6) - Udsyn, rudernes lystransmittans, LT >25 7) >0,80 9) 15 7) >0,75 9) 10 8) >0,60 10) 7 >0,50 < 7 <0,5 Boliger

36 Skoler og børneinstitutioner Kontorer Ventilationsrate (l/s m 2 ) - Skoler (l/s m 2 ) - Børnehaver (l/s m 2 ) - Vuggestuer (l/s m 2 ) (l/s m 2 ) CO 2 Intet krav (ppm) Termiske forhold  Tætte vinduesrammer  Vinduer med dobbelt glas  Luftvarme uden andre varmegivere  Sol­afskærmning ved s tore solbeskinnede vinduer  Rumbaseret justerbar termostat  Varmekilder under alle høje vinduer Som for boliger Kontorbygninger < 600m 2 Som for boliger Kontorbygninger > 600m 2  Operativ temperatur (ºC) Sommer/Vinter  Lufthastighed (m/s) Sommer/Vinter Radon (Bq/m 3 ) Formaldehyd (mg/m 3 ) Partikler  Emhætte over komfur  Brændeovn i opholdsrum Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft Skimmelsvamp Inficeret areal Dagslys og belysning  Glas­areal /gulvareal  Rudernes lystransmittans  Glas­areal /gulvareal eller dagslysfaktor  Solafskærmning  Rudernes lystransmittans  Flimmer  Individuelle justeringsmuligheder Som skoler og børneinstitutioner Akustik Intet krav Efterklangstid (s) - Klasselokaler - Børneinstitutioner Cellekontor, 1 person Efterklangstid (s) Storrumskontor, Absorptionsareal

37

38 Tiden: t Luftstrøm: q Volumen: V Koncentration: c Ændring af forureningsmængden i rummet er lig den udsugede mængde V dc = - c q dt Løses ligningen ved integration fås ln (C q) = - q t / V eller C q = exp ( -q t/ V)

39

40

41

42