De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.

Præsentationer af emnet: "De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU."— Præsentationens transcript:

1

2 De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU

3 ”Det er jo min levevej” ”Vi plejer allerede natur og vildt” ”Landmænd skal styres” ”Landmænd tænker kun på penge”

4 Krav og tilbud Krav - lovgivningTilbud - tilskud Generel beskyttelse Beskyttelseszoner Bræmmer langs vandløb Regulering af vandløb Fredning Offentlig adgang VVM....... Krydsoverensstemmelse Græsarealer Randzoner Vådområder Levende hegn Vildtplantninger Skovrejsning Natur- og miljøprojekter........ Enkeltbetalingsordning

5 Det skal passe(s) ind Praktisk: produktion og bedrift Værdier: hvad er ’god’ naturpleje?

6 Produktion og værdier Materielt bedriftstype bedriftsstørrelse og mekanisering naturgrundlag afhængighed af indkomst Mentalt værdier og prioriteringer viden og netværk

7 Værdier og prioriteringer Ændringer over tid cyklus på bedrift & krav til indtjening lærer af erfaring hvad er god latin i landbrug & samfund

8 Værdier og prioriteringer Samme person har forskellige mål produktion natur rekreation, jagt, æstetik social status

9 Forskelle i familie og mellem arealer mand og kone med forskelligt fokus ejet versus forpagtet nært og fjert fra bolig Men også forskellige strategier - værdisæt og praksis Værdier og prioriteringer

10 Stile 1 Produktion i højsæde ”Jeg har taget alt det med jeg sådan kunne rundt omkring (..) Jeg har pløjet lidt mere hvert år.” ”Fjernet og fjernet. Der var sådan et bette hul som jeg har fyldt op. Vi lavede en stor gyllebeholder og det jord kørte vi i.” ”Hegnene ser ikke for godt ud, men jeg vil ikke bruge penge på dem nu. De giver stadig det læ de skal til afgrøderne og køerne.” Omstrukturering ”Det jeg stræber efter er en rationel drift, hvor der forhåbentligt er plads til natur også. Det rationelle sker på bekostning af natur i første omgang, men jeg håber at jeg kan kompensere lidt ved at plante nyt.” “Det er billigere at plante hegn og småskove i pløjejord, end hvis jeg bruger det samme areal som før. Og så er det også muligt at omstrukturere, så produktionen bliver nemmere.”

11 Stile 2 Skabe et paradis “Denne ejendom er for lille og jorden for ringe til at vi kan sælge den som en almindelig landbrugsejendom. Når den engang skal sælges vil det være til en fritidslandmand, der sætter pris på småskove, vandhuller og sådan noget.” Bevare og udbygge ”Jeg planter løvtræer selvom det tager lang tid at få dem op. Men man skal ikke kun tænke på sig selv. Hvis far ikke havde plantet noget, så havde vi ikke haft noget i dag”. Fokus nær bolig ”Vi tænker på at sætte nogle hegn for at få lidt læ fx ved haven (..) man kan jo ikke have råd til det hele… Det ville være rart at kunne gøre lidt mere af det man gerne ville, men det kniber – man skal jo også have tid til det.”

12 Hvordan påvirker de landskabet? Produktion i højsæde (produktion) –’Blottede’ marker, faste markgrænser bevares evt. Omstrukturering (produktion og natur) –Stor kontrast mellem produktionsarealer og natur Skabe et paradis (natur og rekreation) –Få produktionsarealer, varieret natur Bevare og udbygge (produktion, natur og rekreation) –Natur og produktion sammen, varieret Fokus nær bolig (produktion og rekreation) –Uændret naturindhold Rådgiver og planer

13 Netværk – viden og værdier Landmand og familie......... Gymnastik Hegn Jæger Husdyr Planteavl

14 Levende hegn

15 Det multifunktionelle formål give ly for huse, gårde og haver skaffe småbrændsel tiltrække de så nyttige og livlige fugle yde beboerne sunde og fornøjelige adspredelser skabe hygge og udvikle familielivet fremme lyst til intensiv have- og jordbrug Dalgas 1880 i Hedeselskabets Tidskrift

16 Netværk – med hvem og hvorfor ? Hvorfor?  Skaffe viden  Få arbejde udført  Påvirkning af daglige rutiner?  Bekræftelse af gældende praksis? ........ Hvem?  Landmænd  Rådgivere  Naturens vogtere  Myndigheder  Forskere ....... Betydning for hvilke værdier der er og fremover vil være ’de rigtige’

17 Miljøkooperativer Grupper af jordbrugere og evt. andre Integration af natur- og miljøhensyn i produktionen Indgår i lokal dialog og samarbejde med grønne organisationer og offentlige myndigheder Opstået fra 1992 og frem – i alt mere end 150 stk. i dag

18 De største barrierer sidder mellem ørerne Derfor er det vigtigt, at alle aktører: -overvejer balancen mellem produktion og natur -diskuterer hvad der er ’god naturpleje’ -skubber til forestiller om ’dyr naturpleje’ -gør natur- og miljøhensyn til et aktiv - hos landmænd OG andre

19 Tak for opmærksomheden Værdier, myter og rationaler skal diskuteres. Det fører ikke altid til ændret praksis – men uden sker der med sikkerhed ikke forandring