Forum for Globalisering, Region Sjælland d. 12. maj 2009

Præsentationer af emnet: "Forum for Globalisering, Region Sjælland d. 12. maj 2009"— Præsentationens transcript:

1 Danske Regioner i Bruxelles Interessevaretagelse, strukturfonde og Østersøstrategi
Forum for Globalisering, Region Sjælland d. 12. maj 2009 Asger Andreasen & Bo Kristensen

2 Hvordan arbejder Danske Regioners Bruxelles-kontor
3 hovedopgaver: Sekretariatsbetjening af danske medlemmer af Regionsudvalget Lobbyisme Informationsaktiviteter

3 Bruxelles-kontorets bemanding
1 vicekontorchef 2 konsulenter 1 stagiaire 1 udstationeret medarbejder ca. 2 gange årligt af ca. 3 måneders varighed

4 Forenklet oversigt over EU’s beslutningsproces
Regionsudvalget rådgiver EU-institutionerne om forslag, der vedrører lokal- og Regionalsamfundene Regionsudvalget afgiver udtalelser ØSU afgiver udtalelser Europa-Kommissionen har initiativretten Ministerrådet vedtager retsakterne i samarbejde med Europa-Parlamentet Gennemførelse i medlemsstaterne

5 Regionsudvalget Oprettet i 1993 ved Maastrict-traktaten
Direkte udmøntning af nærhedsprincippet Repræsenterer det lokale og regionale niveau i Europa 344 medlemmer, heraf 9 danske

6 Regionsudvalgets høringer
Regionsudvalget høres af: Rådet eller Kommissionen evt. Europa-Parlamentet Regionsudvalget kan afgive udtalelser på eget initiativ

7 Politiske grupper i Regionsudvalget
Party of European Socialists (eks. Socialdemokratiet og SF) European Peoples’ Party (eks. Det konservative Folkeparti) Alliance of Liberals and Democrats in Europe (eks. Venstre) European Alliance (eks. uafhængige)

8 Eksempel på ordførerskaber
EU’s direktiv for patientrettigheder ved sundhedsydelser på tværs af grænser Sundhed og forbrugerbeskyttelse Rumæniens optagelse i EU Patientmobilitet i EU EU’s folkesundhedsprogram Den nordlige dimension – samarbejde i Østersøen EU’s naboskabspolitik – samarbejde med Rusland Beskyttelse af grundvandet Vandrammedirektivet Benchmarks for uddannelsesområdet Fællesskabsinitiativerne (bl.a. Leader, Interreg) Turismens beskæftigelsespotentiale

9 Den danske delegation i Regionsudvalget
Regionsrådsmedlem Henrik Ringbæk Madsen, Region Nordjylland, (A) Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen, Region Syddanmark, (A) Regionsrådsmedlem Knud Andersen, Region Hovedstaden, (V) Borgmester, Henning Jensen, Næstved (A) Borgmester, Per Bødker Andersen, Kolding (A) Byrådsmedlem, Helene Lund, Furesø (F) 1. viceborgmester, Jens Jørgen Nygaard, Egedal (C) 1. viceborgmester, Jens Arne Hedegaard, Brønderslev (V) 1. næstformand i borgerrepræsentationen, Mona Heiberg, København (A)

10 Interessevaretagelse & lobbyisme
Deltagelse i Netværk CEMR, BSSSC, CEEP, EUREGHA Samarbejde med Rep’en Kommissionen Europa-Parlamentet Regionsudvalget Danske kontorer i Bruxelles

11 Hvad er aktuelt for Danske Regioner lige nu?
EU’s direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser EU’s regionalpolitik efter 2013 EU’s strategi for Østersøen

12 Danske Regioner og strukturfonde
Strukturfondsmidler giver råderum for regionale vækstfora. Forudsætning for regional erhvervsudvikling. Sikre regionale vækstfora. Gode muligheder for at overføre viden, erfaringer og best practise. Interesse for budgetforhandlinger efter 2013. Finansiering og Lissabon-strategien.

13 EU’s 8. rammeprogram Forskning og innovation Definere indsatsområder
Politisk påvirkning af formuleringen af programmet Koordinerende rolle på tværs af de danske regioner og Europa

14 Østersøstrategien Knud Andersen ordfører for BSSSC
Samarbejde med 5 øvrige organisationer Input til Kommissionens arbejde Understregning af vigtige indsatsområder/politisk prioriteter Forslag til implementering af strategien

15 Vigtigste budskaber i Danske Regioners/BSSSC’s position paper
Vertikal og horisontal integration Indvolvering af ikke EU-stater og regioner En Model of Governance En liste med flagskibsprojekter

16 Model of Governance

17 Perspektiver for en strategi for Østersøen
Fælles identitet (Øresund) Perspektiver på makro-regioner Implementering af strategien Kommissionens foreløbige meddelelse

18 Makroregioner i Europa

19 EU’s direktiv for grænseoverskridende sundhedsydelser
Udgangspunkt: domstolsafgørelser og servicedirektiv Formål: afklaring og information om patientrettigheder Delformål: indre marked for sundhedsydelser Resultat: sprængfarligt direktivforslag!

20 Traktatens artikel 152 Stk. 1:
Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførslen af alle fællesskabets politikker og aktiviteter. Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. Indsatsen skal omfatte bekæmpelse af de største trusler mod sundheden ved at fremme forskning i deres årsager, spredning og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -uddannelse. … Stk. 5: Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt fordeling af de midler, der afsættes hertil.

21 Hovedelementer i sundhedsdirektivet
- Forslaget til direktiv fastsætter en specifik ramme for grænseoverskridende sundhedsydelser. - Forslaget fastsætter fælles principper for EU’s sundhedsydelser, der skal skabe større klarhed omkring patienternes rettigheder. - I forslaget identificeres, hvilken medlemsstat der har ansvaret i forhold til disse principper, samt hvad ansvaret omfatter. - Forslaget til direktiv skal styrke EU-samarbejdet om sundhedsydelser

22 Danske Regioner mener:
Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet Et system til forhåndsgodkendelser er nødvendigt for patienternes tryghed og deres økonomi Henvisning via almenpraksis OBS på receptanerkendelse OBS på kvalitetsstandarder Sikring af traktatens ord om national ret til organisering af sundhedsvæsenet

23 Regionernes Europa Regional selvforståelse og integritet, eks. Katalonien, Bayern, Flanderen Sproglig mangfoldighed i EU langt ud over de 23 officielle sprog Nationalstaten er en relativ ny opfindelse og svarer slet ikke til de sproglige og kulturelle grænser Alligevel bygger EU’s beslutningsproces på et samarbejde mellem nationalstater Hvad med regionernes og byernes Europa?