Skovens dag- og natsommerfugle - Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter.

Præsentationer af emnet: "Skovens dag- og natsommerfugle - Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter."— Præsentationens transcript:

1 Skovens dag- og natsommerfugle - Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter

2 et velafgrænset rum (indenfor skovgærdet) præcist adskilt fra omgivelserne sluttet krondække (understøttet af en skovlov med fokus på forædling og vedmasseproduktion) Vs. guldalderlandskabet og sandsynligvis og vs. naturlig/ fri vegetationsudvikling under tilstedeværelse af store græssere  glidende overgange imellem alle naturtyper Vores mentale billede af skov kan adskille sig væsentligt fra sommerfugle krav til levestedet

3 Velafgrænset, lukket skov

4

5 Glidende overgange med spredt opvækst

6 Ca. 2554 naturligt forekommende danske sommerfugle: Ca. 1014 storsommerfugle heraf 99 arter dagsommerfugle Ca. 1540 småsommerfugle Af 38 rødlistede dagsommerfugle er 22 arter skovrelaterede - heraf 10 nulevende arter og 12 uddøde. Desuden to nytilkomne arter (Ilia og østlig takvinge). Af 88 rødlistede natsommerfugle (excl. målere) er 16 arter uddøde. 46 arter er skovrelaterede - heraf 35 nulevende arter og 11 uddøde arter. Rødlistede arter tilknyttet skov i bred forstand

7 Uddøde Dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper Skovhvidvinge Enghvidvinge Perlemorrandøje Mnemosyne Terningesommerfugl Askepletvinge Mørk pletvinge Herorandøje Poppelsommerfugl Kirsebærtakvinge Slåensommerfugl Egesommerfugl

8 Nulevende rødlistede dagsommerfugle knyttet til skovbiotoper Rødlig perlemorsommerfugl Sortplettet bredpande Spættet bredpande Brun pletvinge Skovperlemorsommerfugl Markperlemorsommerfugl Kejserkåbe Det hvide w Guldhale * Spejlbredpande * Ilia * Østlig takvinge

9 Enghvidvinge og Skovhvidvinge Sort ildfugl - incl. overdrev (rødknæ) Rødlig perlemorsommerfugl (tidligere i stævningsskove) Også arter tilknyttet renafdrifter er gået tilbage, f.eks.

10 Det hvide CGrønåret kålsommerfugl NældesommerfuglCitronsommerfugl SkovrandøjeAurora SkovblåfuglBlåhale Hvid admiral(Kejserkåbe) Iris (Østlig takvinge) (Spejlbredpande) (Ilia) (Sort ildfugl) Dagsommerfugle i fremgang, eller som klarer sig godt

11 Efter mange års status som uddød er spejlbredpande nyindvandret - biotopen er skovmoser og fugtige lysninger med blåtop og eng- rørhvene. I modsætning til Ilia er biotopen ret udbredt

12 Acronicta cuspis Agrochola nitida Amphipyra perflua Callimorpha dominula Calliteara abietis Calophasia lunula Catocala promissa Catocala sponsa Colobochyla salicalis Diarsia dahlii Diloba caeruleocephala Drymonia obliterata Phyllodesma ilicifolia Lamprotes c-aureum Lithophane lamda Parasemia plantaginis Eilema pygmaeola Herminia tarsicrinalis Lacanobia splendens Notodonta torva Epilecta linogrisea Pachetra sagittiger Phragmatiphila nexa Panemeria tenebrata Ptilophora plumigera Schrankia taeniali Shargacucullia scrophulariae O. recens Thaumetopoea pinivoraTrichiura crataegi E. Versicolora A. strigosa M. neustria E. similis L. salicisB. nubeculosa C. anastomosisC. affinis C. Lactucae H. respersa L. Viciae P. tristalis P. pabulatriculaP. tentaculariaP. Sobrina X. ditrapezium

13

14

15

16

17 Oprindeligt hjemmehørende- vs. indførte træarter

18 Klematisbladmåler - 1 af 3 nytilkomne Clematisarter

19 Gamle træer og dødt ved (sommerfugle som indgår i nedbryderfødekæden) Også spændende arter i yngre selvopvækst/ nyplantede kulturer (kratkvaliteter) – især hvis de ligger i sammenhæng med eksisterende skove og krat med gode muligheder for spredning Gamle kontra unge træer

20

21 Flere lysninger Steder hvor skoven ikke kan gro, som Skovmoser, klippehede Kulturbetinget udnyttelse (eller store bestande af græssere), som skovenge med græsning eller høslæt, samt ruderater (småagre). Vejrabatter og vejgrøfter – gerne brede og uregelmæssige Renafdrifter, fladefald og naturligt sammenbrud - må gerne ligge længe før de plantes til/ eller springer i skov af sig selv Diffuse overgange imellem skov og lysåbne naturtyper (klithede, overdrev, moser, enge osv) Mere selvgroet skov - gerne under påvirkning af græsning og stævning Naturlig hydrologi  lysninger, sumpskov, skovmose og –enge Naturligt forekommende træarter Såvel gammel skov, som forstyrrede områder En mere dynamisk opfattelse af skov – som en naturtype i direkte samspil med andre lysåbne naturtyper Opsummering