Hvordan omsættes visioner for sygepleje til klinisk praksis?

Præsentationer af emnet: "Hvordan omsættes visioner for sygepleje til klinisk praksis?"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan omsættes visioner for sygepleje til klinisk praksis?
Hvad byder sygeplejefaget ind med, når vi udøver ledelse i en flerfaglig sammenhæng? Hvordan omsættes visioner for sygepleje til klinisk praksis? Ole DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

2 Hvem er jeg: Formel efteruddannelse:
Sygeplejerske 4 års klinik 2 som 1. assistent Afdelingssygeplejerske 6 år Oversygeplejerske 8 år Formel efteruddannelse: Klinisk vejleder Diplom i ledelse Master Public Policy DASYS, bestyrelse og forskningsråd Jeg har primært været ansat på de københavnske sygehuse, har skiftet mellem de forskellige sygehuse, i snit har jeg været ansat 3 år/afdeling. Dette skyldes alle de ændringer, som har fundet sted og jeg har været tvunget til at skifte afdeling/hospital Jeg er startet i det kirurgiske og nu endt på en højspecialiseret medicinsk afdeling DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

3 Hæmatologisk afdeling
1 ud af 6 Hæmatologiske Centre i DK Regionsfunktion Befolkningsgrundlag Ca Budget: Kr Fagligt/personale: 30 læger 17 lægesekretærer 86 sygeplejersker 2 molekylærbiologer ½ psykolog 1 diætist 2,5 terapeut Patient: Ca åbne forløb 8000 indlæggelser/år Ca ambulante kontakter/år Livstruende sygdom Leukæmi, lymfe og knoglemarvskræft Hvad taler jeg udfra, min nuværende afdeling Med start januar begyndte den seneste store reform af DKs sundheds sektor. Nedlæggelse af amter og etablering af nuværende 5 regioner etablering mhp at regulere udgifterne til sygehusvæsenet, centralisere og specialisere sygehussektoren. Regionerne har en befolkningsgrundlag på mellem Samtidig med Regionsdannelsen blev der reduceret i andets kommuner, så der i dag er 97 kommuner. Kommunerne minimum borgere. Det er på Udover centralisering, er der flyttet mange opgaver fra sygehusene til kommunerne, indenfor forebyggelse og rehabilitering. Vi befinder os i Region Sjælland, som støder op til den største region Region Hovedstaden. Region Sjælland har 17 kommuner. Roskilde er en by på ca indbyggere og er den største by i Region Sjælland. Vores Sygehus er et gammelt Sygehus fra 1900 tallet og er siden blevet udbygget markant, ved reformen i 2007 blev Sygehuset sammenlagt med Køge Sygehus til et sygehus. Begge sygehuse skal samles i et nyt Supersygehus i Køge i 2021 DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

4 Faglig Ledelse Gode patientforløb har afgørende betydning for både patienterne, sundhedsfagligt, sundhedsøkonomisk og samfundsmæssigt Sundhedsudgifterne er den største økonomiske udgift, ledelsesopgaven er udover budget overholdelse, at give mest kvalitet for pengene til patienterne. Kvalitet kan i hospitals sammenhæng betragtes ud fra tre perspektiver en organisatorisk, faglig og en patientoplevet kvalitet Den organisatoriske kvalitet: DDKM eller kræftpakkeforløb er et godt eksempel på organisatorisk kvalitet, jeg vil komme nærmere ind på kræftpakkeforløbenes udvikling om et øjeblik. Den faglige kavlitet, er mere den kvalitet som vi definere udfra en sygpeljefaglig vurdering, eksempel herpå kan være at patienten er informeret og er i stand til at forudse sygdommens næste træk, mere præcist at kunne mestre situationen og samtidig vide hvor der kan hentes hjælp hvis situationen kræver det. Den patientoplevede kvalitet, kan eksempelvis være at patienten føler sig mødt som menneske og ikke som en diagnose, at systemet tager højde for patienten mange forløb på hospitalet, eller at når patienten ønsker sig en glas saft – så ikke modtager et glas vand . Jeg vil komme ind på disse tre perspektiver i det følgende som noget af det væsentligste ledelsearbejde DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

5 Kræftpakkeforløb I, II, III
Indgang Praktiserende læge/anden sygehus afdeling Begrundet mistanke Afslutning af forløb kontrol Behandling Udredning Efter-behandling Kræftplan I Kræftplan II Organisatorisk kvalitets Udvikling fra kræftplan I, II og III, Kræftplan har fortsat fokus på diagnostisering og behandlings start, ud over det er der udarbejdet tillæg : rehab og pallliation, støtte til patient og pårørende Tillæggene i kræftplan III beskriver behov/problemer som patienten har brug for og som ikke traditionelt er medicinske problematikker, men områder hvor sygeplejen har været dominerende Kræftplan III Rehabiltering / Palliation Støtte til patient og pårørende, børn og unge som pårørende Opfølgningsprogram (2014) DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

6 ”STYRKET INDSATS PÅ KRÆFTOMRÅDET – et sundhedsfagligt oplæg” SST 2010
….øge helhedsindsats på kræftområdet, hvor der stræbes efter høj international kvalitet også i det tidlige forløb og efterforløbet. ……..fokusere på de dele der ligger ud over de egentlige udrednings – og behandlingsfaser; Forebyggelse Tidlig sporing Rehabilitering Palliation Patientinddragelse Uddannelse/kompetenceudvikling Forskning/udvikling Dokumentation/monitorering Sammenhængende indsats Yderligere prioritering af en helhedsindsats på kræftområdet, det er her der kommer mere fokus på information/inddragelse, begreb som sammenhæng optræder hvilket lægger op til yderligere forventninger til os om overgange, både mikro niveau (i afdelingen amb – sengeafsnit , mellem afdelinger på sygehus niveau) og også på makroniveau (sektor grænser / regionsgrænser) DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

7 Patientinddragelse Patientindragelse Individuel tilpasning:
Krav: I fællesskab udarbejde en plan afstemt med patientens forventninger og ønsker, en plan der tager udgangspunkt i patientens kompetence, sygdomsmæssige og sociale situation ” Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft” (SST 2011) Pårørende inddragelse: Anbefalinger til sundhedspersonalets om hvorledes pårørende til alvorligt syge bedst inddrages og evt. støttes i forløbet ”Nationale anbefalinger for sunhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge” (SST 2012) Den gode sygepleje,foreskriver inddragelse af patienten i patients forløb, om det drejer sig om at prioriterer sygeplejeproblemerne, og i det videre arbejde med at forebygge at problemet tager til i omfang, eller det drejer sig om at løse problemet. Pårørende betragtes i SSTs materilae som en af de væsentligste ressourcer for patienten og anses for en del af patienten. Det er patienten der definere hvem der er nærmeste pårørende. DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

8 Den kræftramte patient:
Behovsområde Problemer/ vanskeligheder Fysisk Smerter, åndenød Nedsat muskelkraft, bevægelighed og fysisk funktionsnivau Mangelende appetit, vagttab, kvalme Søvnproblemer Tørhed/svamp i munden, synkebesvær Forstoppelse, diarré, inkontinens (urin – og fækal-) ADL, daglige aktiviteter, herunder konsekvenser i hverdagen Lymfødem Træthed(fatique) Psykisk/kognitivt Angst, depression Hukommelses- og koncentrationsbesvær Socialt Fastholdelse af jobbet, forsørgelsesgrundlag Familiens funktion/roller, især børnefamilier Eksistentielt Manglende anerkendelse fra omgivelserne Tomhed, skyld, skam Manglende accept af ændret identitet, livsomstændigheder og udsigter Ensomhed (Oversigt over hyppigst forekommende problemer hos patienter, der lever med kræftsygdom, Hansen et al; Johnsen 2009) Vi kender fra erfaring og fra litteraturen de hyppigste sygepleje problem og behovsområder: Denne slide viser områderne inddelt i fysisk psykisk/kognitivt socialt eksistentielt DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

9 Den kræftramte patient:
Symptom/problemer Har symptomet i % Heraf i svær grad i % Nedsat funktionsniveau 33 8 Nedsat rollefunktion (arbejde og fritid) 51 26 Nedsat psykisk velbefindende 7 Nedsat social funktionsnivau 34 10 Problemer med hukommelse/koncentration 20 9 Smerter 39 17 Træthed 57 22 Kvalme/opkastning 13 4 Åndenød 37 14 Manglende appetit 30 16 Søvnbesvær 48 19 Diarré 29 Forstoppelse Økonomiske problemer 21 (Spørgeskemaundersøgelse kræftpatienter, Johnsen 2009) Yderligere kan litteraturen hjælpe os med til at få et overblik over i hvor svær en grad at symptomet/problemet opleves. Denne oversigt er med til at give sygeplejersken et indblik i hyppighed af problem, og kan hjælpe sygeplejersken med at overskue hvilke områder hun skal kunne beherske som sygeplejerske når hun møder kræftpatienten. D DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

10 Referencerammer Aktørbaseret og faglig ledelsestilgang (K M Jørgensen, 2007) Interaktionel sygeplejepraksis (M. Scheel 1995) Aktionsforskning (Wagner 2000, Coghlan & Brannick 2001, Tomal 2003, Kjerholt 2011) Aktionslæring (Madsen, 2008) I afdelingen har vi beskrevet vores reference rammer som i ser her: Ledelsestilgangen Sygeplejefaglige tilgang Og metoderne vi har valgt at anvende i forhold til at udvikle sygeplejen og uddanne sygeplejersken DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

11 Grundantagelse i aktørbaserede tilgange:
Aktørbaserede tilgange bygger på et socialt menneskesyn, hvor mennesket anskues som et handlende væsen, der indgår aktivt i at skabe egne identitets/-læreprocesser i en vekselvirkning med omgivelserne, og hvor læring forstås som en menneskelig aktivitet, der skabes i samspil med omverdenen Den viden/videnskab der produceres, sker i et samspil mellem teori og praksis (Se bl.a. Kjerholt & Sørensen, 2014) Vores tilgang til ledelse, læring, forskning, udvikling er aktørbaseret: DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

12 Interaktionel sygeplejepraksis
Merry Elisabeth Scheel ( ) Praksisteoretisk/omsorgsmoralsk ramme – natur-/samfund- humanvidenskab i en helhed, men forskellig vægtning alt efter opgavens art/karakter Interaktionen er omdrejningspunktet for teorien Først vil jeg sige et par om sygepleje tilgangen: Interaktionel sygeplejepraksis er en praksisteoretisk og omsorgsmoralsk ramme – hvilket betyder at sygeplejenteorien er skabt udfra sygeplejens praksis situationer, og har flere perspektiver at arbejde udfra, den tager udgangspunkt praksis / handlinger, men indeholder en omsorgsmoralsk ramme hvilket vil sige at den indebærer nogle ”BØR”, altså normer og i en vis grad af moral, hvor vi er vi er forpligtede, både set i et juridiskperspektiv, udfra lovgivningen, at udføre sygepleje i visse situationer, men vi har og en moralsk forpligtelse i vores forhold til et andet menneske, at møde det andet menneske fordomsfrit og se det menneske som det menneske er osv. LÆS interaktionen er omdrejningspunktet for teorien, interaktion vil altid finde sted mellem to, dermed optæder der altid en anden ”patienten” DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

13 SYGEPLEJE Sygeplejepraksis referer til et kompleks af direkte tjenester til patienter, der hjælpes til at leve deres liv så givende og godt som muligt i sundhed og sygdom. Sygeplejepraksis retter sig mod patienter, som er i forskellige livssituationer og sundheds tilstande, og engagere sig i patienter i perioder af forskellig længde, fra det kortfristede, begivenhedsorienterede til den langvarige, fortsatte pleje. H S Kim 1995 Jeg har her suppleret Scheel med KIM, hun udtrykker meget tydeligt hvor den handlingsorienterede sygepleje retter sine handlinger mod LÆS Tilbage til SCHEEL, der ligger et defineret menneskesyn bag teorien, vi vi har vores region valgt at beskrive menneskesynet således DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

14 Humanistisk referenceramme
Omsorg og respekt for andre mennesker – herunder accept og respekt for deres ”model af verden” Individcentreret, medmenneskelig og helhedsorienteret tilgang Skal bistå med at udføre aktiviteter til at fremme eller genvinde sundhed Viden/kompetencer indenfor både natur- human- og samfundsvidenskab Viden, holdninger, færdigheder og konkret adfærd skal afspejle referencerammen (Sygeplejefaglig referenceramme: Regionale Sygeplejefaglige Råd 2013, Sygeplejefaglig referenceramme i Hæm. afdeling, 2013) I afdelingen har vi en sygeplejefaglig referenceramme, og der er en sygeplejefaglig referenceramme på vej på regionalt plan. Afdelingens ligger inden for den regionales rammer. Overordnet er det en humanistisk referenceramme, med et holistisk menneskesyn hvor mennesket er en helhed bestående af krop, sjæl, fornuft og følelser, situationsbunden med udgangspunkt i den enkeltes komplekse sygdomsbillede, derfor viden kompetencer natur- human- samfundsvidenskab. Sygeplejen skal bistå den enkelte med at udføre aktiviteter til at fremme eller genvinde sundhed. Udgangspunkt er det unikke menneske og skal ske med respekt og accept af patientens egenart og autonomi, bevare integriteten. Sygeplejen i afdelingen skal afspejle referencerammen i den enkeltes viden, holdninger, færdigheder og konkrete adfærd. DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen 14 14 14

15 Den faglige sammenhæng
Modtagelse Efterstadie Behandllingsforløb/indlæggelse sygeplejekonsultation Afslutning af forløb Dagafsnit Behandler- ambulatorium Sygeplejekonsultation Sengeafsnit Udredning: Vitale værdier Funktionsvurdering Ernæringsscreening Smertescreening Mestringsvurdering Inddragelse af patient i forløb Udarbejdelse af sygeplejeplaner Opfølgning på identificerede problemer/planer Vitale værdier Udskillelse Hud/væv Træthed/Fatique Kvalme Vægttab/kost Smerte Rehabilitering/ADL Mestring Patient/pårørende inddragelse Behandlinger/medicinering Epikrise: Videregivelse af sygepleje- problemer som har været aktuelle i forløbet og prioriteret. Problemer hvor vi vurderer, at der er behov for at sygepleje intervention fortsætter efter udskrivelse. Behov for opfølgning/kontrol i sygepleje ambulatorium Mere konkret kan ses i denne oversigt , hvor sammenhæng – kontinuitet set med en faglig optik bygget op over en klassisk tilgang som sygeplejeprocessen. Læs eksempler fra sliden vurdering – problem/mål identificering – handling – evaluering/resultat DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

16 Kontinuitet, patient og pårørende inddragelse i individuelt tilpassede hæmatologiske patienteforløb
SYGEPLEJE Standardisering Patient Disse beskrevne tendenser i udviklingen med samfundets udviklingskrav i retning af standardisering Patientperspektiv i retning af individualisering Der stilles store krav til sygeplejersken, hun står som den direkte kontakt med patient og pårørende Sygeplejersker er bindeled/skal tilgodese begge ben – tjene to herrer/ fagets inderside og yderside/fag og sag Plejepersonale skal omsætte de idealfaglige værdier (feks. om helhed, sammenhæng, medinddragelse, individorientering) i de enkelte patientforløb Vi har lokalt i egen afdeling gennemført flere forsknings projekter med fokus på sygeplejerskens rolle og ansvar i dette krydspres, ligesom der i forskningsprojekterne er arbejdet med sygeplejens opgaver Individualisering DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

17 Tre potentielle problemer for den sygeplejefaglige ledelse:
Værdikonflikt Systemets værdier (aktuel sygeplejepraksis) Sygeplejefaglige værdier (ideel sygeplejepraksis) Afmagt modellen er egnet når vi oplever at når plejepersonalet har en viden og et ønske om at skabe helhed og sammenhæng i patientforløb, som tager højde for den enkelte patients behov, oplever de, at det er i konflikt med deres aktuelle praksis, da systemet både har fokus på en medicinsk behandlings-effektivitet af patienterne og samtidig stiller krav om udførelse af administrative opgaver (= altså kontoropgaver) i en sådan udstrækning, at plejepersonalet føler, at der ikke er tid til at praktisere de sygeplejefaglige værdier. Denne kollision kan føre til en værdikonflikt, som igen kan føre til en følelse af afmagt i personalegruppen. Værdikonflikten kan medføre status qou – en stagnation /demovitaion, da personalet ikke følte, de havde magt til at ændre på deres aktuelle kliniske praksis. M. Kjerholt, 2011 DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

18 Den manglende mulæighed for omsætning af viden og sygeplejefaglige værdier i sin praksis kan forstås ud fra en beskrivelse af de rationaler der ”hersker” i sundhedsvæsenet. Den offentlige modernisering kan ifølge professor Katrin Hjort anskues som et samspil mellem tre forskellige rationaler; et politisk, et økonomisk og et kulturelt. Det politiske omhandler blandt andet både centralisering og decentralisering af beslutningsprocesser, visende sig ved feks mål- og rammestyringer. Det økonomiske omhandler blandt andet produktivitet og cost-benefit visende sig ved DRG takster, LEON-princippet og registreringer af ydelser. Det kulturelle omhandler demokratisering og individualisering af offentlige ydelser (feks patienten i centrum), herunder det faglige rationale. De tre rationaler spiller både med og mod hinanden afhængig af hvilken opgave der skal løses. Den enkelte institution skal tilgodese og afbalancere en lang række forskellige hensyn til disse tre rationaler. Det sætter organisationens aktører og ledere i en krydspressituation, hvor det er nødvendigt at foretage en i princippet umulig afvejning, der både skal være lovlig, økonomisk effektiv, faglig forsvarlig og hensigtsmæssig ift brugernes konkrete krav og behov. Vores projekt peger på at det er det politisk/økonomiske rationale, samt det medicinsk orienterede rationale, der spiller en større rolle for plejepersonalets kliniske praksis end det sygeplejeprofessionelle rationale. Den konkrete tid personalet har til rådighed bruges således på de nævnte rationaler på bekostning af de sygeplejeprofessionelle værdier om helhed og sammenhæng og individuelle hensyn i patienternes forløb. DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

19 Sygeplejeledelse ”Nurse leaders appear to have aligned themselves with the more powerful groups, i.e. medicine and management hierarchy” ”Nurse leaders need to identify, develop and implement empowering processes that reflect nursing values at all levels of the organisation (…) Successful empowerment depends upon excellent leadership” (Bellman 2003, 6-7) Understøttes af Bellman, læs slide. Opsummerende kan siges at sygeplejersken er i et pris i forhold til forventning til sin praksis, som kan føre sygeplejersken ud i en værdikonflikt Den sygeplejefaglige leder befinder sig i et krydspres mellem herskende rationaler, Bellman peger på at den sygeplejefaglige leder skal finde sine løsninger på igangsættelse af processer der bygger på sygeplejefaglige værdier. Hvilket vi forsøger at gøre, og som vi påstår at have succes med  DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

20 AKTØRBASERET LEDELSE ANERKENDER AT VIRKELIGHED, SANDHED OG RATIONALITET ER KONSTRUEREDE STØRRELSER. NOGLE VÆSENTLIGE ASPEKTER VED AKTØRBASERET LEDELSE ER MODELLENS FOKUS PÅ, AT ARBEJDET SKAL VÆRE MENINGSFULDT FOR DEN ENKELTE, AT ORGANISATIONERS MEDLEMMER SKAL VÆRE INTERESSEREDE I OG OMSORGSFULDE OVERFOR HINANDEN, SAMT AT DER SKAL SKABES RUM FOR REFLEKSION. DER SKAL REFLEKTERES OVER PROBLEMSTILLINGER INDEN FOR DET ORGANISATORISKE SETUP MEN OGSÅ REFLEKTERES OVER HELT GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ORGANISATIONENS FORMÅL OG IDENTITET. Læs op: Fortællingen/dialogerne skaber det fælles Eksempler på virkeligheds konstruktioner: kultur, fagfælleskab, At arbejdet giver mening for medarbejderen er essentielt, hvis ikke arbejdet findes meningsgivende skal der gribes ind ledelsesmæssigt og understøtte det meningsgivende, formålet – målet med arbejdet. Der arbejdes i analysen med fire elementer fakta, logikker, værdier og kommunikantion (Jørgensen, 2007). DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

21 AKTØRBASERET LEDELSE Ledere og medarbejdere i fokus:
Kompetence / professionalisme Ansvarlighed Motivation Balancere modstridende, paradoksale og konflikterende kræfter. Identitet Mission Værdier Kompetencer Udvikling Fokus på mål i stedet for midler Dialog (the storyteller) Tillader forhandling, nye fortolkninger, mangfoldighed Ansvar overfor den komplekse opgave man er stillet overfor K M Jørgensen, 2007 Aktørbaseret har i arbejdet mod målet fokus på aktørerne – ledere og medarbejdere – læs op Aktørbaseret ledelse er med til at opløse paradoksale og konflikterende kræfter ved at arbejde med : læs op Aktørbaseret ledelse er med til at skabe sammenhæng for medarbejderen er svært i forhold til modsatrettede krav og forventninger for plejepersonalet DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

22 Ledelses arbejdet Analyse ramme:
Fakta Logik Sygepleje- identitet For at kunne udøve dette lederskab, finder jeg det nødvendigt at være tæt på og have stort kendskab til den praksis jeg er leder af. Jeg er inspireret af Kenneth Jørgensen, som har udviklet en analyseramme, igennem denne gives adgangen til sygeplejefællesskabes. Analyserammen er altså et redskab til at skabe adgang og indsigt i de bagved liggende strukturer og vaner, der giver vanskeligheder, når en organisation udvikler sig. For at kunne udvise handlekraftig lederskab, er det nødvendigt at have et indgående kendskab til de kampe, krydspres , forstyrrelser der er i sygeplejegruppen. Det kræver deltagelse at anvende redskabet. Modellen arbejder med identitet, som en flersidet størrelse, hvor der er tale om en gensidig afhængighed med den omverden hvori identiteten skabes/manifesteres. Identitet er i denne sammenhæng en måde at beskrive vores fag på, som et fag der dannes igennem iboende dimensioner, fakta, logik, værdier og kommunikation. ” Sygepleje” har som fællesskab igennem mange forskellige interaktioner og omstændigheder udviklet sin egne særlige kulturer, alliancer og modsætningsforhold.” Med andre ord betyder det, at de enkelte aktørers virkeligheder spiller sammen og danner den fælles virkelighedskonstruktion i denne sammenhæng ”sygepleje”. Den grundlæggende idé i modellen er, at aktører konstruerer deres identitet gennem integration af de fire dimensioner: fakta, logik, værdier og kommunikation og sammen skaber konstruktionen organisation/ eller fænomenet sygepleje. Det er igennem kommunikationen vi har adgang til dimensionerne, og det er gennem kommunikationen at sammehængende mellem dimensionerne skabes, det sker gennem sproget – modellen arbejder med sprogspil, også kaldet meningsforhandlinger. Det er igennem de fire dimensioner vi lader os/ eller bliver forstyrret, eller vi lader os påvirke, hvis vi ikke aktivt lader forstyrrelsen kommunikeres – meningsforhandles finder den ingen plads i nogen af dimensionerne. Forstyrrelsen skal via logikker – værdier førend den kan manifesteres som fakta. En proces der i organisatoriske sammenhænge skal systmatiseres - rutineseres med andre ord sygeplejefælleskabet skal meningsforhandle forstyrrelsen førend fælleskabet kan integrere forstyrrelsen. . Værdier Kommunikation Kenneth M Jørgensen, 2007 FPL seminarium. Kristianstad 2014, Kjerholt og Sørensen

23 STRUKTURER MED FUNDAMENT AF OMSORG/TILLID/RESPEKT SKABER PLADS TIL UDVIKLING
Sygeplejerske refleksion Ledelses refleksion Refleksion i og over praksis Sygeplejerske refleksion Refleksion i og over praksis Spl specialist post doc udvikling udvikling udvikling Ledelses refleksion Ledelses refleksion Sygeplejerske refleksion Dette gøres i dialogrum, hvor refleksioner i og over praksis finder sted, alle byder ind, alles mening er behandles med respekt og inddrages. Det er i disse rum den individuelle identitet skabes og den fælles. Det er i disse rum at paradokser behandles, og bearbejdes til meningsgivende eller accepteres som rutineserede gøremål, der i sig selv ikke giver mening, men i sammenhæng gives betydning. Mødernes struktur: deltagelse – meningsforhandling - læring DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

24 Patient outcome: Målet
Patienters livskvalitet og tilfredshed Sociale funktionsniveau samt fysisk og emotionel sundhed” ”Outcome assessments in Advanced Practice Nursing”, 2013, Ruth Kleinpell Sygeplejefaglig referenceramme Systematisk kompetence udvikling Refleksionsrum ERFA-grupper Sygeplejekonferencer Makkerpar Interdisciplinær team Alt det der ligger under isbjerget har en stor impact på mange andre områder end på direkte målbare patient outcome, også kaldet bed side outcome – faglige og organisatoriske outcome Direkte og indirekte patientoutcome Det faglige ledelsesarbejde ligger i de skabelse af struktuerer og arbejdsgange der er naturlige for sygeplejen, initiere aktivieteter der understøtter faglig opbygning , både individuelt og i grupperne Strukturerne er beskrevet udfra lokale inititiativer som sygeplejerskerne selv har defineret igennem forsknings og udviklingsprojekter i afdelingen. Illustrationen viser et isbjerg, som syner overkommelig, men hvis hoved bestandel ikke er umiddelbar synlig, den forandrer sig efter de omkringliggende forhold og er man ikke opmærksom kan billedet vendes på hovedet. DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

25 Mette Kjerholt & Ole Toftdahl Sørensen
LEDELSESMÅL: Aktørbaseret ledelse Aktionslæring Aktionsforskning Innovativ praksis For at indfri målene for patient-outcome, er det nødvendig at skabe en åben kultur, som er i stand til at integrere nye krav i samfundet, give plads til individualisering i en præget at en standardiseret tilgang. En måde at opbygge en hensigtsmæssig kultur i afdelingen kan være ved at anvende en aktørbaseret tilgange til ledelse, læring, forskning og udvikling, da aktør tilgangen blandt andet kan hjælpe aktørerne til at finde mening med, føle ejerskab til samt ansvar for de tiltag/opgaver, der skal varetages i afdelingen . Desuden kan aktørtilgangen også sikre en Innovativ praksis forstået som en praksis hvor aktørerne/medarbejderne selv er med til at få nye ideer til udvikling af deres praksis, og selv er med til at omsætte ideerne til praksis Et sygeplejekollegium, der er i stand til kontinuerligt og dynamisk at integrere ydre og indre krav, og får kravene og sygepleje forenet i et fagligt praksisfællesskab. Udtrykt i: Helhedsorienterede patientforløb En evidensbaseret praksis Kjerholt &Sørensen, 2014 Mette Kjerholt & Ole Toftdahl Sørensen DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

26 Kvalitet i pleje og behandling
Metoder til kvalitetsudvikling Aktionsforskning Aktionslæring De metoder vi har valgt at benytte til kvalitetsudvikling i klinisk praksis er AF og AL – Jeg anvender AKTIONS FORSKNING som et ledelsesredskab til kvalitetsudvikling, da aktionsforskningen arbejdsmetode har vist sig at give vedvarende forandringer. og jeg skal nok om lidt afdække disse metoders kendetegn og styrker - men først vil jeg lige fortælle hvordan metoderne overordnet kan medvirke til kvalitetsudvikling DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

27 Ledelse og Aktionsforskning – hvad og hvorfor
Aktionsforskning = en handlings-rettet forskningsproces med udgangspunkt i en konkret praksis (= den konkrete hverdag og de konkrete rammer i den undersøgte praksis). Kontinuerlige cykliske processer: ”Look, think, act, evaluate” Mål: Undervejs i forskningsprocessen sker der en konkret læring, udvikling og forandring i og af praksis Kilder: (Kirkevold 1996, Wagner 2000, Coghlan & Brannick 2001, Tomal 2003) Systematik, projektformen Hjælper lederen til at fokusere og fuldende Giver lederen mulighed for at reflektere med kyndig person i forhold til udviklings/forsknings projektet Hjælper lederen med til at inddrage og motivere medarbejder gruppen DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

28 Aktionsforskning (fortsat)
Både personale og forsker ved noget – derfor er dialog og demokratiske processer fra problemidentifikation til implementering af aktioner nøglebegreber. Forskning udøves sammen med og ikke på mennesker Er eksplorativ, kreativ, innovativ, emancipatorisk, empowering ”Vi finder vejen sammen, mens vi går den” Velegnet til at sikre meningsfulde, relevante og varige ændringer i/af praksis OBS: Processen kræver at alle aktører udviser engagement, ansvarlighed, vilje, mod og åbenhed ift refleksion i og over egen og andres praksis (afdække ”blind spots” og ”unknown area”) Bygger på frivillighed og interesse, forskningsformen har masser af synergi effekt DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

29 Aktionsforskningsprojekter:
”Kontinuitet, patient – og pårørende inddragelse i individuelt tilpassede hæmatologiske patientforløb” Overordnet mål for udviklingen for sygeplejen i afdelingen er ”Kontinuitet , patient og pårørende inddragelse i individuelt tilpassede hæmatologiske patientforløb, hvor de sygeplejefaglige værdier får lov at styre projekt forløbet. Forksningsmetoden er medvirkende til at afdække ”blind spots” og unknown areaers” for alle aktør som leder, der er masser af ”AHA´er” undervejs Et konkret aktionsforskningsprojekt, som vi har gennemført på vores afdeling, har medført en række projekter og tiltag. DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

30 Hoved projekt og fund Hoved projekt
Forskellige forståelser af sundhedsfaglige begreber Kommunikationen mono og tværfagligt Teamets sammensætning og betydning for patientforløbene Logistiske udfordringer i forhold til at omsætte aktioner i praksis Organisering af sygeplejerskers praksis Opgaveprioritering udfra værdigrundlag og faglighed Nu vil jeg viser jer et par slides af hvordan vores første projekt – hovedprojektet – førte en masse fund med sig som hver især kunne danne baggrund for nye projekter…som ringe i vandet! DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

31 HOVED PROJEKT DANNER BAGGRUND FOR NYE PROJEKTER OG TILTAG
Sygepleje-konsulta-tion Kontakt syge-plejerske Refleksionsmøder for nyansatte og nyuddan-nede Førmodta-gelsesfa-sen CVK projekt Patient og pårørende skole Hoved projekt Makkerpar Specialist grupper Fokus uger Struktureret undervisning udfra audits Interne kurser for sygeplejersker Patient og pårørende skole Foruden projekter som direkte omhandler sygeplejegruppen, er der også iværksat projekter for sekretærerne / andre faggrupper Der deltager også fys ergo på interne kurser ligesom samarbejdspartnere fra intensiv afsnit – stor betydning for fælles mål/referenceramme Foruden disse projekter har vi også indført elektronisk sygepleje journal, gennemført akkreditering, tryksårs screening osv DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

32 LEDELSE OG AKTIONSFORSKNING EKSEMPEL: SYGEPLEJENS ROLLE OG OPGAVER I PATIENT FORLØB
Før-modtagelsen Modtagelsesfasen Indlæggelses- / behandlingsfasen Udskrivelsesfasen Efter-udskrivelsesfasen Aktionsforskningen har medvirket til at sygeplejen har udarbejdet en udviklingsplan (forskningsplan) Nu initierer og gennemfører vi både forsknings – og udviklingsprojekter i de forskellige faser i patienternes forløb, og baggrunden for de forskellige projekter er enten ledernes, udviklingssygeplejerskens, specialistspl., basissygeplejerskernes undren over forskellige aspekter i pleje og behandlingsforløbene og hvor vi mener vi kan opnå en positiv forskel ved at undersøge problemfeltet nærmere. Vi har de sidste 2½ år enten gennemført, eller er i gang med 13 forskellige mini-projekter, og som alle udspringer af praksis, udføres i praksis og implementeres i praksis disse forksningsprojekter har beriget med nye opdagelser om os selv, og om hvilken betydning vores indsats har set udfra et patientperspektiv Patientforløb DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

33 Aktionslæring - Begrebsafklaring
Aktionslæring (al) er en samlet betegnelse for praksisnære tilgange og metoder til at skabe læring i praksiskontekster (Ambios, 2009) ”Aktionslæring er læring i fællesskab, gennem udspørgende undersøgelse og refleksioner i forhold til deltagernes aktioner (projekter, handlinger, praksis, eksperimenter)” (Madsen, 2008) AL er en læringsmetode, en læringsforståelse og en særlig teknik til fremme af udvikling og styring af læreprocesser i praksis. Det er ikke en enkelt ”fasttømret” metode, men kan antage mange vinkler og retninger alt efter den kontekst, læringen skal foregå i Til personalet tilbyder vi forløb med AKTIONSLÆRING Læring i fælleskab, det er det sociale menneskesyn træder frem, vi lærer sammen DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

34 Grundantagelse i AL AL bygger på et socialt menneskesyn, hvor mennesket anskues som et handlende væsen, der indgår aktivt i at skabe egne læreprocesser i en vekselvirkning med omgivelserne, og hvor læring forstås som en menneskelig aktivitet, der skabes i samspil med omverdenen. Harmonere – ligheds punkter med antagelserne i den sygeplejefaglige referenceramme, ledelse og aktionsforskningens DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

35 Ledelse og Aktionslæring
Til hvad? Kompetence -, organisations-, og/eller professionsudvikling Altså kan AL anvendes til både den enkelte medarbejders læring i daglig praksis, og til kollektiv læring Hvordan? Refleksion i og over praksis (rutiner, procedurer, standarder, konkret adfærd og tankegange = sætte sin og andres forforståelser i spil for at få dem i spil) Supervision, formelle og uformelle møder både mono- og tværfagligt – ift. både at lære til og fra Helt i overensstemmelse med metoderne i aktørbaseret ledelse hvor refleksion og dialog er de bærende kræfter i processerne, med fokus på kompetence, faglig identitet AL forudsætter: Accept og respekt for andre(s) forståelseshorisonter Villighed til at lade sin adfærd og holdninger være genstand for refleksion (for at afdække blinde pletter) – og det kræver tillid og tryghed at stille sin viden/uvidenhed til skue! Ledelsesmæssig opbakning/prioritering – relevante organisatoriske rammer til anvendelse af metoderne DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

36 Resultater af gennemførte forsknings- /udviklings projekter
Øget patienttilfredshed Øget kvalitet i patientbehandling/-pleje (vurderet på forskellige parametre) Bedre sygeplejefaglig vurdering og stærkere sygeplejefaglig identitet - ud fra afdelingens referenceramme Projekter og processer har medført refleksion og læring i og over praksis – og ændringer i praksis = målet med aktionsforskning og aktionslæring er opnået Større arbejdsglæde, øget ansvarsfølelse hos sygeplejerskerne for patienternes forløb (Kjerholt & Sørensen, 2013) Vi kan nu 2½ år efter at vi påbegyndte vores samarbejde mellem forskning og ledelse, ud fra den angivne referenceramme dokumentere følgende: (læs op) Jvf sliden hvor i så de definitionerne for patient outcom, og aktionsforskningens mål at der sker en udvikling af praksis og læring hos aktørerne DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

37 Sygeplejerskerne siger:
”Det har været rigtig gode projekter, og det har virkelig givet grobund for refleksion – jeg har virkelig reflekteret over: hvad er min opgave som sygeplejerske, hvordan jeg har ageret, hvad er det for signaler jeg sender til mine patienter, hvordan er min tilgang til dem – og hvad kan vi gøre anderledes for patienternes skyld” Læs op DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen 37

38 Patienterne siger: ”Det at lægerne og sygeplejerskerne kender mig, følger med i mit forløb og lægger mærke til mig gør jo, at man bliver helt rørt, og gør, at man føler sig set og hørt…” ”Hos jer føler man sig ikke som et nummer, men som et menneske” ”Jeg har fået det som jeg ville – der er taget hensyn til min situation og mine ønsker der, hvor det har kunnet lade sig gøre” ”Både jeg og min kone har været yderst tilfredse og trygge ved mit forløb på jeres afdeling” DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

39 Sygeplejefaglig ledelse – hvorfor?
It is patient-focused, collaborative, contributes to personal development and advances professional practice knowledge” (Bellman 2003, 1) Fordi det outcome på flere parametre: Patientoplevede Faglighed – faglig kvalitet – vigtig i en tværfaglig sammenhæng, at sygeplejen kan formulere sygepleje, selvstændigt initiere sygeplejeinterventioner osv DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen

40 Tak for opmærksomheden
DSR, Region Midt,11. nov 2014, Sygeplejefaglig ledelse, Ole Toftahl Sørensen