ORGANISATION AAU MAGT PERSPEKTIV

Præsentationer af emnet: "ORGANISATION AAU MAGT PERSPEKTIV"— Præsentationens transcript:

1 ORGANISATION AAU MAGT PERSPEKTIV
”Den største fristelse på jorden er ikke penge eller kærlighed. Den største fristelse på jorden er MAGT.” (Thomas Jefferson) ORGANISATION AAU MAGT PERSPEKTIV “…power relations are rooted deep in the social nexus…To live in society is, in any event, to live in such a way that some can act on the actions of others. A society without power relations can only be an abstraction.” (Michel Foucault) Betina W. Rennison, Ph.d., Lektor, Inst. for sociologi & socialt arbejde, Aalborg Universitet

2 Dagens prolog Studenterfremlæggelse –‘five minutes of fame’…
ORGANISATION Dagens prolog Studenterfremlæggelse –‘five minutes of fame’…

3 Magtens tre træk Magt er betegnelsen for en situation kendetegnet ved:
ORGANISATION Magtens tre træk Magt er betegnelsen for en situation kendetegnet ved: en påvirkningsrelation, hvor nogle/noget påvirker andre/andet (kausalitet) en afhængighedsrelation, hvor forskellige aktører (personer/grupper/organisationer) er afhængige af hinanden i forhold til at gennemføre noget (interdependens) en uenighedsrelation, hvor gensidigt afhængige aktører ikke deler samme mål, værdier og interesser (konflikt-potentialitet).

4 ORGANISATION Power is about… ”Power concerns the ways that social relations shape capabilities, decisions, change; These social relations can do things and they can block things unfolding. Power is ultimately about the choices that we make, the actions we take, the evils we tolerate, the goods we define, the privileges we bestow, the rights we claim, and the wrongs we do.” Clegg, Courpasson & Philips 2006: 3

5 Perspektiver på magt MAGT-OVER - Suverænmagt MAGT-MED – Samspilsmagt
ORGANISATION Perspektiver på magt MAGT-OVER - Suverænmagt MAGT-MED – Samspilsmagt MAGT-TIL – Subjektiveringsmagt

6 MAGT-OVER PERSPEKTIVET
ORGANISATION MAGT-OVER PERSPEKTIVET

7 MAGT OVER: SUVERÆNMAGT
Repressiv ‘Command-and-control’ Individuel ressource En ‘ego-logical process’ mhbp. at forandre hvad andre gør; ændre andres adfærd Monocentrisk. Skabt af aktører dominerende andre aktører; på direkte, indirekte, manipulerende el. strukturel vis Magtramt ‘target’. Frihedsberøvende; begrænset manøvrerum Suveræn: Overordnet/ Underordnet Konflikt; undertrykkelse, lydighed, magtesløshed Government; kalkulerende styring af adfærd gn. regler og instruktioner [‘Management’]

8 Klassisk magtdefinition
ORGANISATION Klassisk magtdefinition ”Ved magt vil vi her helt alment forstå sandsynligheden for, at et menneske eller flere mennesker sætter sin eller deres egen vilje igennem i en handlingssammenhæng inden for et fællesskab, også selvom det sker under modstand fra andre deltagere i den pågældende fællesskabs-sammenhæng.” Weber (i Visholm 2014: 189) Max Weber

9 De fire magtdimensioner
DIREKTE MAGT INDIREKTE BEVIDSTHEDS-MANIPULERENDE MAGT STRUKTUREL-INSTITUTIONEL MAGT Dahl 1961 Bachrach & Baratz 1962 Lukes 1974 March, Giddens, Bourdieu, kritisk teori, inst.teori A kan få B til at gøre noget, B ellers ikke ville have gjort (via ‘decisions’) A kan forhindre B i at gøre noget via dagsordenskontrol og ‘nondecisions’ - samt implemen-teringsregulering A påvirker B på en måde, der modstri-der B’s reelle inte-resser ‘No-decisions’ A’s sociale /faglige /økonomiske/poli-tiske position giver A en disposition til at handle, så A får mere magt end B Hvem kontrollerer hvem i en konkret beslutningssitua-tion; hvis interesser og præferencer be-stemmer beslut-ningsprocessens udfald? Hvem er vinderne/ taberne? Hvilke emner tages op og hvilke ude-lukkes i udmønt-ningen af en be-slutning? (filter 1) Hvordan fortolkes en given beslutning i udførelsesleddet? (filter 2) Hvordan manipule-res aktørers bevid-sthed så de mener noget andet end de ellers ville have ment? Hvordan skaber en falsk bevidsthed en falsk enighed? Hvad har gjort A i stand til at kontrol-lere B’s adfærd /bevidsthed? Hvordan påvirker strukturelle/kultu-relle faktorer magtfordelingen?

10 ORGANISATION Med Lukes ord… ”A kan udøve magt over B ved at få ham til at gøre noget, han ellers ikke ønsker at gøre Men A kan også udøve magt over B ved at påvirke, skabe eller determinere, hvad der overhovedet er hans ønsker. Er det i virkeligheden ikke den mest raffinerede form for magtudøvelse: At få andre til have netop de ønsker, som passer en selv – altså at sikre deres støtte ved at kontrollere deres tanker og ønsker?” (Lukes 1974: 23)

11 1 2 3 4

12 Positionsmagt / Personmagt

13 De syv magtbaser Hierarkisk position Kontrol over dagsordenen
ORGANISATION De syv magtbaser Hierarkisk position Kontrol over dagsordenen Kontrol over information Kontrol over arbejdsopgaver Kontrol over socialiseringsprocesser Personlige ressourcer Alliancer og netværk Jakobsen & Thorsvik 2014:

14 Autoritetsformer (Weber)
ORGANISATION Autoritetsformer (Weber) 1. Traditionel autoritet (kontinuitet) Tradition, sædvaner, ’hellige’ forskrifter, skik og brug legitimerer magt. 2. Legal autoritet (position) Alment gældende love og regler legitimerer magt. 3. Karismatisk autoritet (person) Personlige egenskaber, unikke ’nådegaver’ ex. ordets magt og overbevisningens kraft, legitimerer magt. 4. Professionel autoritet (profession) Faglig viden og specialkompetencer legitimerer magt.

15 Autoritet flere steder fra
ORGANISATION Autoritet flere steder fra Autoritet oppefra Autoritet nedefra Autoritet udefra Autoritet indefra Autoritet fra siden

16 Analytiske spm. I AKTØR-FOKUS:
ORGANISATION Analytiske spm. I AKTØR-FOKUS: Identifikation af feltets/sagsområdets centrale aktører Beskrivelse af deres intentioner og interesser Afdækning af mængden af ressourcer, som aktørerne råder over (positionsmagt/personmagt/magtbaser) Udvælgelse af centrale decisions/non-decisions/no-decisions Analyse af beslutningernes indhold og konsekvenser Sammenhængen mellem interesser, beslutningernes indhold og konsekvenser (hvordan fordeles magten? hvem vinder/taber) Mao.: Hvem styrer hvem, hvorfor, hvornår, hvordan og med hvilke konsekvenser?

17 Analytiske spm. II STRUKTUR-FOKUS:
ORGANISATION Analytiske spm. II STRUKTUR-FOKUS: Afdækning af graden af formelle regler, traditions-bundne normer og sociale ’kognitive skemaer’ (mao. ’institutioner’), der tages for givet til strukturering af roller og positioner på det studerede felt Undersøgelse af hvorvidt de respektive institutionelle strukturer indeholder klare privilegier og hierarkiske under-/overordnelsesforhold Undersøgelse af hvordan de institutionelle strukturer indvirker på interesserne og adfærden – hvordan knytter aktørerne an til strukturerne, og derved reproducerer den eksisterende orden

18 MAGT-MED PERSPEKTIVET
ORGANISATION MAGT-MED PERSPEKTIVET

19 To overordnede tilgange
ORGANISATION To overordnede tilgange SUBSTANTIEL magtforståelse Magt er strategisk tænkende aktørers forsøg på at vinde over andre strategisk tænkende aktører ved at aktivere på forhånd givne aktørbårne og/eller strukturelle ressourcer RELATIONEL magtforståelse Magt opstår og udvikles i det sociale samspil mellem aktører; dvs. interesser, virkelighedsopfattelser mv. er ikke givet på forhånd, men kan fastholdes / udvikles/ændres i de sociale relationer, aktørerne indgår i MAGT-OVER MAGT-MED

20 ORGANISATION Relationel magt Der tages afstand fra en metodologisk monisme, hvor der gives primat til enten aktør (metodologisk individualisme) eller struktur (metodologisk kollektivisme). Der anlægges i stedet en metodologisk relationisme, hvor det sociale ikke forstås som et valg mellem to poler, men konstitueres i det punkt, hvor de mødes – i relationerne. Magt skal ses i lyset af de reciprokke interaktionsprocesser og de resultater, som mennesker i samspil med hinanden kan frembringe. Magt-med beskrives med ord som; Gensidighed - Følgeskab - Teamspirit - Omsorg - Tillid – Læring - Frivillig selvbegrænsning - Humanisering – Dialogisering - Delegering

21 MAGT MED: SAMSPILSMAGT
Participativ ‘Care-and-coach’ Kollektiv relations-regulering En ‘eco-logical process’ mhbp. at medbestemme hvad andre og vi sammen vil Polycentrisk. Skabt i relationer af forskellige, men ligeværdige partnere og netværksaktører Frivillig følgesvend (tillid og tilslutning) Pastor: Hyrde/ Flok Kompromis; anerkendelse og herredømmefri dialog Governance; ledelse af aktører i netværk gn. fælles mål /værdier, forhandling og gensidig tilpasning [‘Leadership’]

22 ORGANISATION ‘Magtens nye ansigt’ Magt er ikke et restriktivt-negativt fænomen, der begrænser og undertrykker, men et produktivt-positivt fænomen, der overtaler folk gennem dialog og samarbejde til frivilligt at gøre noget i en given sammenhæng. Der er tale om ”en paradigmatisk ny magtform – ‘Magtens nye ansigt’ – som er en magtform, som fungerer ved at formidle og facilitere udvikling af individers og kollektivers frihed, selvansvarlighed og fællesskabsfølelse med henblik på at skabe en effektiv og helhedsori-enteret styring. Det er med andre ord en magtform, som opfordrer til inddragelse, dialog, offentlighed og samarbejde.” (s.11) ”Her formidles uenigheder positivt ved at A sætter B i stand til at gøre en forskel med henblik på at få B til frivilligt at gøre, hvad B ellers ikke ville eller kunne have gjort. Her ved man, at man som leder har større muligheder for succes ved at kompetence- og identitetsudvikle folk til frivilligt at indoptage ens bærende værdier og påtage sig et med-ansvar for styringen.” (s.25) Bang, Dyrberg & Hoff 2005: Magtens nye ansigt, Djøf-forlaget.

23

24 ORGANISATION Gammel kending “Leadership is not defined by the exercise of power but by the capacity to increase the sense of power among those led. The most essential work of the leader is to create more leaders.” ”The skillful leader does not rely on personal force; he controls his group not by dominating but by expressing it. He stimulates what is the best in us, he unifies and concentrates what we feel… [and] he never gets away from the current of which he and we are both an integral part. The person who influences me most is not he who does great deeds but he who makes me feel I can do great deeds.” Mary P.Follett

25 TRANSFORMATIONSLEDELSE
TRANSAKTIONSLEDELSE TRANSFORMATIONSLEDELSE Detajlstyring gn. instruktioner, belønninger og sanktioner Kontekststyring gn. visioner og værdier (’institutioner’) Individuel bytterelation Kollektivt samspil Instrumentel-strategisk rationalitet Kommunikativ-moralsk rationalitet Logic of consequentiality; effektivitet via cost-benefit kalkulation Logic of appropriateness; legitimitet via socialt passende adfærd Kontrol af specifik adfærd Tillid ift. fælles normgrundlag Appel til fornuft og materiel interesse Appel til følelser og socialt tilhørsforhold Faglig arbejdskraft; adskillelse ml. funktion/person Helt menneske; integration af funktion/person Power Empower

26 MAGT-TIL PERSPEKTIVET
ORGANISATION MAGT-TIL PERSPEKTIVET

27 MAGT TIL: SUBJEKTIVERINGSMAGT
Produktiv ‘Empower-and-perform’ Identitetsspil ml. frie subjekter En subjektiveringsproces mhbp. at forme den måde individer former og omformer sig selv på ‘Selv-centrisk’. Skabt i det friheds- og usikkerhedsrum, hvori den selvledte fortolker forventninger og afsøger grænser Selvledt subjekt. Friheds-tildelende: ubegrænset manøvrerum Assisterende coach: ‘Selvet/ Selvet’ Kontingens; mægtig-myndiggørelse ift. alternativer Governmentality; ledelse via selvledelse; rammesat af ‘sandhedsregimer’ og selv-teknologier

28 ORGANISATION Immanent emergens Magt kan ikke betragtes som en substans, der kan besiddes og som magthaverne kan centralisere sig omkring. ”Magt er ikke en substans, der kan erhverves af et bestemt subjekt, en klasse eller institution. Magt udøves. Magten påtvinges ikke ‘ovenfra’ eller udspringer fra noget bagvedliggende (ideologi), men virker direkte, immanent, i de sociale relationer – den giver retning til erkendelser, ønsker, sproglige praksisser osv.” (Villadsen 2014: 341)

29 ORGANISATION Produktiv magt ”Det der får magt til at fungere, det, der gør den acceptabel, er simpelthen den kendsgerning, at den ikke kun tynger os som en kraft, der siger nej; den bevæger sig også og producerer ting, den indicerer nydelser, former viden, producerer diskurser. Den må ses som et produktivt netværk, der løber gennem hele den sociale krop, meget mere end en negativ instans, hvis funktion er undertrykkelse.” Foucault 1980: 120 i Visholm 2014:191 Michel Foucault

30 Relationernes indbyggede ubestemmelighed
ORGANISATION Relationernes indbyggede ubestemmelighed Magt kan ikke betragtes som en instrumentel kausalrelation mellem givne aktører. Magt antager en cirkulær processuel karakter, hvor det ikke på forhånd er muligt at identificere, hvad der er årsag og virkning, hvad der sætter bestem-melser for hvad, og hvem der determinerer hvem. ”Power must be as something which circulates, or rather as something which only functions in the form of a chain. It is never localized here or there, never in anybody’s hands, never appropriated as a commodity or piece of wealth. Power is employed and exercised through a net-like organisation.” (Foucault)

31 Formning af subjektet Magt kan ikke betragtes som:
ORGANISATION Formning af subjektet Magt kan ikke betragtes som: undertrykkelse af forud eksisterende subjekter Magt er derimod konstant ved at forme subjek-terne. Magt er knyttet til de kommunikative processer og praksisformer, der frembringer identitet. ’The individual is an effect of power’. Via magt produceres særlige identitets-forestillinger (subjektpositioner) som individet kan knytte an til, forme og omforme sig selv efter - i en kontinuerlig identifikationsproces.

32 Foucaults genstand: Subjektformation
ORGANISATION Foucaults genstand: Subjektformation ”I would like to say, first of all, what has been my goal of my work during the last twenty year It has not been to analyze the phenomena of power, nor to elaborate the foundations of such an analysis My objective, instead, has been to create a history of the different modes by which, in our culture, human beings are made subjects.” Foucault, Subject and power, 2000/1982: 326

33 ORGANISATION Fri agent Magt kan ikke betragtes som en form for tvang, der står i modsætning til frihed. Magtens funktionalitet ligger i, at den netop ind-tænker friheden: ”Power is exercised only over free subjects, and only in so far as they are ’free’. By this we mean individual or collective subjects who are faced with a field of possibilities in which several kinds of conduct, several ways of reacting and modes of behavior are available.” (Foucault 2000: 342) Vi skal ikke befries, vi er frie, men skal lære at mestre friheden. Væk fra emancipationens ‘frihed fra’ (via regler/rettigheder) til empowerments ‘frihed til’ (via individets selvledelse og ansvarlige selvkorrektion)

34 ORGANISATION Pligt til frihed ”[Power and ] Government is an activity that shapes the field of action and thus, in this sense, attempts to shape freedom. However, while government gives shape to freedom, it is not constitutive of freedom. The governed are free in that they are actors, i.e. it is possible for them to act and to think in a variety of ways, and sometimes in ways not foreseen by authorities. Government presupposes the existence of subjects who are free in the primary sense of living and thinking beings endowed with bodily and mental capacities … living human beings who can act.” Mitchell Dean

35 Governmentality En skabende magt, der søger:
ORGANISATION Governmentality En skabende magt, der søger: - At frisætte, stimulere og realisere individers potentialer for derved at skabe aktive, kompeten te og selv-ansvarlige medarbejdere/borgere - At få individer til at reflektere over egen tænke og handlemåde så den enkelte bliver bedre i stand til at styre sig selv og forvalte sit liv, sin frihed. - At få individer til kontinuerligt at evaluere og forbedre sig selv. ‘Suicidal mortifikation’ – selvmord og genfødsel: “…the target nowadays is not to discover what we are but to refuse what we are… and to build up what we could be .” (Foucault) - At gøre den enkelte i stand til at realisere og udvikle sig selv på en sådan måde, at han/hun samtidig skaber værdi – ikke blot for sig selv, men for helheden (gruppen, virksomheden, samfundet)

36 4-dobbelt ansvarslogik
ORGANISATION 4-dobbelt ansvarslogik Ansvar for (eget)ansvar: Medarbejderen/borgeren forventes at være opsøgende og udfarende. Selvansvar: Medarbejderen/borgeren forventes at handle i forhold til den nye livssituation (syg, ældre, småbørnsfamilie, arbejdsløs, overvægtig etc.). Helhedsansvar: Medarbejderen/borgeren forventes i sin selvforvaltning at tage ansvar for andre – for sine handlingers konsekvens i sammenhæng Ansvar for andres (eget)ansvar: Den professionelle og/el. lederen forventes at støtte med information og vejledning (facilitering)

37 Fire analytiske dimensioner
ORGANISATION Fire analytiske dimensioner ”An analytics of government takes as its central concern how we govern and are governed within different regimes and the conditions under which such regimes emerge, continue to operate, and are transformed.” (M. Dean 1999) Det kræver analyse af fire dimensioner: Visibilitet: Styringens synlighedsfelter Mentalitet: Styringens rationalitetsformer Identitet: Styringens subjektiveringsformer Teknologi: Styringens tekniske hjælpemidler

38 1. Visuel-rumlig dimension
ORGANISATION 1. Visuel-rumlig dimension Hvordan synliggøres et styringsregime? Hvilke former for visualisering anvendes; diagrammer/tabeller/grafer, arkitektoniske fortegnelser, fysisk design, autoritets-symboler (hjørnekontor/suit/VIP-lounges) – for at afbil-lede magtrelationer og signalere hvem og hvad der skal ledes på hvilke måder? PYRAMIDE NETVÆRK PANOPTIKON SYNOPTIKON

39 2. Mentalitetsdimension (‘episteme’)
ORGANISATION 2. Mentalitetsdimension (‘episteme’) Hvilke former for tænkning, viden, ekspertise, strategier, kalkulationsmidler eller rationalitet bringes i anvendelse i styringspraksisser? Hvordan søger tanken at reformere disse praksisser? Hvordan afføder disse styrings-praksisser specifikke former for ‘sandhed’? Hvordan søger tanken at gøre bestemte emner, domæner og problemer styrbare? Bemærk: Det er netop forbindelsen ml. styring og tænkning der understreges med hybridbegrebet Govern-mentality

40 ORGANISATION 3. Identitetsdimension Hvilke former for individuel og kollektiv identitet søger specifikke styringspraksisser/styringsprogrammer at skabe? Hvilke personligheder, selv’er og identiteter forudsættes i forskellige styringspraksisser og hvilke former for transformation søger disse praksisser at opnå? Hvilke kapaciteter, egenskaber, indstillinger og adfærdsformer forventes der af de myndigheds-udøvende og af dem, der skal styres? Hvordan fremelskes disse egenskaber og kapaciteter? Hvordan bliver bestemte adfærdsaspekter problematiseret? Og hvordan skal de så reformeres? Hvordan får man bestemte individer; medarbejdere eller befolkningsgrupper til at påtage sig bestemte identiteter?

41 4. Teknologi-dimension (‘teche’)
ORGANISATION 4. Teknologi-dimension (‘teche’) Ved hjælp af hvilke midler, mekanismer, vokabularier, procedurer, instrumenter, taktikker, teknikker – kort sagt ‘styringsteknologier’, bliver autoritet skabt og styring gennemført? ‘Avancerede liberale’ styringsregimer anvender; Technologies of agency [selv-teknologier], der understøtter vores selvledelse og forbedrer vores kapacitet til individuel handlen. Technologies of performance hvorigennem denne kapacitet gøres kalkulérbar og sammenlignelig med henblik på at optimere den.

42 Selv-teknologi: At skabe det selv, der kan skabe sig selv
ORGANISATION Selv-teknologi: At skabe det selv, der kan skabe sig selv At lede er at lede den måde andre leder sig selv – tildele dem frihed og tilbyde dem teknologier til at forvalte deres frihed på ansvarlig vis. Selv-teknologi fordrer en selv-stændig person i stand til at monitorere og regulere diverse aspekter af egen adfærd. ”Occupy oneself with oneself” or ”cross swords with oneself” (Foucault), for derved at gøre sig selv ansvarlig for ens egne handlinger og forvandlinger. At modtage sig selv (tildelt ansvar udefra; ‘ansvarshavende’ individ) At give sig selv til sig selv (tage ansvar på eget initiativ; ansvarstagende individ’)

43 FELT SELVTEKNOLOGI STYRINGSFORSKEL Uddannelses-politik Elevers logbog, uddannelses-planer, tests Opnået læring / Planlagt læring og progression Personale-politik, HRM Personlighedstests, MUS, karriereudviklingsplaner, per-formancebaserede lønsystemer Professionel og personlig udvikling ‘so far’ / Forventet udvikling fremover Sundheds-politik (‘bio-magt’) Kampagner, forebyggende sundhedssamtaler, rehabilite-ringsprojekter, motion-på-jobbet-programmer, sund-kantine-mad, skridttællere Usund og ‘unfit’ krop / Sund og ‘fit’ krop Ældre- politik Velfærdsteknologi; robot sæl, intelligent toilet, telemedicin, ‘exoskeletons’ etc. Hjælpetrængende objekt / Selvhjælpende subjekt Beskæftigel-sespolitik Individuel jobplan ift. tre matchgr; 1. Jobklar, 2. Indsats-klar. 3. Midlertidigt passiv Passiv ydelsesmodtager i et ‘welfare’ samfund / Aktiv jobsøger i et ‘workfare’ samfund Integrations- politik Indvandrerkontrakter, tests, medborgerskabserklæring Utilpasset fremmed levende i parallel samfund / Assimileret medborger Social- Klient-interviews, kontrakter med socialt udsatte, div. empowerment-projekter Defensivt offer / Ansvarsfuldt, viljestærkt og selvkontrollerende individ

44 Selv-transformation Selvteknologier
ORGANISATION Selv-transformation Selvteknologier ”tillader individer, ved egen hjælp eller med hjælp fra andre, at udføre en bestemt række operationer på deres egne kroppe og sjæle, tanker, adfærd og eksistensmåde, for at transformere sig selv med henblik på at opnå en bestemt tilstand af lykke, renhed, perfektion eller udødelighed.” Foucault 1988: 18

45 Paradoksal magtkamp om subjektet
ORGANISATION Paradoksal magtkamp om subjektet “Organizations and individuals who once were entangled in the complex and bureaucratic net of the social state, are now being set free to find their own destiny. But at the same time they are politically controlled at a distance; namely through the inven-tion and the use of new so-called trust-technologies, which can form their actions and allegedly increase their independence at the same time.” (Rose) ”On the one hand, they [technologies] assert the right to be different and underline everything that makes individuals truly individual. On the other hand, they attack everything that separates the individual, breaks his links with others, splits up community life, forces the individual back on himself, and ties him to his own identity in a constraint way.” (Foucault) Nikolas Rose Michel Foucault

46 ORGANISATION Modmagtsformer Aktion ’arbejde-efter-regler-aktioner’, ’fri mig fra frihed’, ’ud med empower, ind med power’- protest Kritik kunsten at gøre vrøvl, øve ’konstruktiv kritik’ Distance lægge afstand til idealerne, markere forskel, reetablere grænser ml. leder/medarbejder, offentlig/privat, funktion/person Hykleri lade som om, gøre som man plejer og lyster Ironi humoristisk skepsis Apati uengageret, given op Andre?

47 MAGT OVER MAGT MED MAGT TIL Suverænmagt: Repressiv Samspilsmagt: Participativ Subj.tiveringsmagt: Produktiv ‘Command-and-control’ ‘Care-and-coach’ ‘Empower-and-perform’ Individuel ressource Kollektiv relations-regulering. Identitetsspil ml. frie subjekter. En ‘ego-logical process’ mhbp. at forandre hvad andre gør; ændre andres adfærd En ‘eco-logical process’ mhbp. at medbestemme hvad andre vil - og at nå den kollektive interesse En subjektiveringsproces mhbp. at forme den måde individer former og omformer sig selv på Skabt af aktører domine-rende andre aktører; på direkte, indirekte, mani-pulerende el. strukturel vis Skabt i relationer af forskellige, men lige-værdige partnere og netværksaktører Skabt i det friheds- og usikkerhedsrum, hvori den selvledte fortolker forvent-ninger og afsøger grænser Magtramt ‘target’. Friheds-berøvende; begrænset manøvrerum Frivillig følgesvend (tillid og tilslutning) Selvledt subjekt. Friheds-tildelende: ubegrænset manøvrerum Suveræn: Over/underordnet Pastor: Hyrde/ Flok Ass.coach: ‘Selvet/ Selvet’ Konflikt; undertrykkelse, lydighed, magtesløshed Kompromis; anerkendelse og herredømmefri dialog Kontingens; mægtig-myn-diggørelse ift. alternativer Government; kalkulerende styring af adfærd gn. regler og instruktioner [‘Management’] Governance; ledelse af ak-tører i netværk gn. fælles mål /værdier, forhandling og gensidig tilpasning [‘Leadership’] Governmentality; ledelse via selvledelse; rammesat af ‘sandhedsregimer’ og selv-teknologier

48 ORGANISATION Dagens epilog Farvel & tak for i dag!