Resultater fra tidligere forsøg med afvanding

Præsentationer af emnet: "Resultater fra tidligere forsøg med afvanding"— Præsentationens transcript:

1 Resultater fra tidligere forsøg med afvanding
Janne Aalborg Nielsen

2 8. april 2017 Fotos: Janne Aalborg Nielsen VFL

3 Hvorfor afvanding? Tidlig såning Færre sygdomsangreb
8. april 2017 Hvorfor afvanding? Tidlig såning Færre sygdomsangreb Mindre mængde ukrudt Bedre gødningsudnyttelse Mere sikker høst Højere udbytter Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

4 Forsøg - store krav til forsøgsarealet
8. april 2017 Forsøg - store krav til forsøgsarealet Stort og homogent i både over-og underjord. Vanskeligt at etablere ubehandlet led på grund af vandbevægelsen i jorden Fotos: Janne Aalborg Nielsen VFL

5 Periodevis vandmætning - et komplekst samspil
8. april 2017 Periodevis vandmætning - et komplekst samspil Kompensatorisk vækst Afgrødens art Temperatur Vandoverskuddets varighed Redoxpotentiale Mindsket og/eller øget tilgængelighed af næringsstoffer Tidspunktet for vandoverskuddet Grundvandspejlets højde pH Foto: Henning Lyngvig, VFL

6 Danske forsøg med afvanding
8. april 2017 Danske forsøg med afvanding Mosearealer ved Herning, Lerjord ved Kvorning, Marskjord ved Højer, Marskjord ved Ribe, Klægjord i Skjernådalen, Lavmose i Skjernådalen,

7 Forsøg på lerjord ved Kvorning
Det danske Hedeselskab. Dræningsforsøg i Kvorning Stenfri, stiv lerjord - også i underjord. Drændybde: 80, 115 og 150 cm. Drænafstand: 11 og 22 m. Thøgersen , 1935

8 Forholdstal for udbytte ved dræning, Kvorning
8. april 2017 Forholdstal for udbytte ved dræning, Kvorning Afgrøde Udbytte, forholdstal (udrænet=100) Havre 121 Hvede 155 Byg 175 Kålroer 133 Runkelroer 222 Græs og kløver 139 Størst opnåede udbytter i drænede parceller. Udbytterne i tabellen er opnået med drænene i 115 cm’s dybde. Ingen væsentlig indflydelse af drænafstanden. Efter Thøgersen, 1935

9 Forsøg på marskjord ved Højer
Statens Planteavlsforsøg. Dræningsforsøg i Højer Klægjord, lerindhold procent. Undergrund med finsand. Drændybde: 80 og 115 cm. Drænafstand: 18 og 24 m. Frimodt Pedersen, 1977

10 Forsøg på marskjord ved Højer
8. april 2017 Forsøg på marskjord ved Højer Den største afvandingsintensitet giver: Størst udbytte. Mindst årsvariation. Bedst dyrkningssikkerhed. Udbyttenedgang ved grundvandsstand cm hele året ( ): Havre: 40 procent Byg: 20 procent Hvede: 8 procent Frimodt Pedersen, 1977

11 Undersøgelser over danske jorders dræningstilstand
8. april 2017 Undersøgelser over danske jorders dræningstilstand Spørgeundersøgelse på 939 ejendomme i Vurdering ud fra spørgeskemaundersøgelse. Tidligere såning Mineraljord 9-10 dage Humusjord 10-17 dage Skriver og Hedegaard (1973)

12 Betydningen af vandmætningen i forskellige dybder
8. april 2017 Betydningen af vandmætningen i forskellige dybder Antal forsøg   Grundvandsspejlets dybde, cm 15 30 40-50 60 75 80-90 100 120 150 Udbytte, % Hvede 6 - 58 77 89 95 Byg 5 80 Havre 3 49 74 85 Ærter 4 50 90 Bønner 79 84 94 Sukker-roer 2 71 92 97 Raps 93 98 Samlet af Williamzon og Kriz, 1970

13 Principskitse - svenske drænforsøg
8. april 2017 Principskitse - svenske drænforsøg 16 m 32 m 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Dræn

14 Forskellige forfrugter
8. april 2017 Forskellige forfrugter Lånt af Ingrid Wesström

15 1 kg havrekerne (tørstof) = 1 ske
8. april 2017 Vintersæd Gennemsnit Græs/eng Vårsæd Lånt af Ingrid Wesström 1 kg havrekerne (tørstof) = 1 ske

16 Udbytte i vinterhvede, procent af udbytte ved fuldt drænet
8. april 2017 Effekt af forskellige vandmætningsgrader Fuldt drænet (7-9 ton/ha) a. Før fremspiring, 5 dage Kompensatorisk vækst! Én gang b. Buskningsfase, 42 dage Vandmættet c. Strækningsfasen, 21 dage a + b To gange a + c b+ c Tre gange a+b+c Udbytte i vinterhvede, procent af udbytte ved fuldt drænet (Efter Cannell, 1981)

17 Dræning og kvælstofdynamik
8. april 2017 Dræning og kvælstofdynamik Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

18 Dræning og kvælstofdynamik
For en tilstrækkelig kvælstofforsyning fra jorden gennem N-mineralisering og N- fiksering skal der være en mængde ilt tilstede. Mængden af det kvælstof der bliver tilgængelig fra jorden stiger som regel, des bedre dræningen er. Iltforholdene skal holdes så konstante som muligt for at opnå minimal denitrificering. Wesseling,1974

19 8. april 2017 Rodvæksten påvirkes Vandmætning i jorden forårsagede mindre rodvækst – uanset temperatur. (Throught & Drew, 1982) Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

20 N-gødsk. og afvandingsdybde, Holland
8. april 2017 N-gødsk. og afvandingsdybde, Holland Udbytte (t/ha) 5 Grundvandets dybde 150 cm 4 90 cm 3 40 cm 2 30 60 90 120 Van Hoorn, 1958 Kvælstofgødskning kg pr. ha

21 Kvælstofoptagelse, slætgræs, England
8. april 2017 Kvælstofoptagelse, slætgræs, England År Gødskning KgN pr. ha Kvælstofop-tagelse, kgN/ha Udrænet Drænet 1981 215 402 484 1982 269 373 426 1983 351 304 388 Siltholdig lerjord Castle et al., 1984

22 Kort opsummering Højt grundvandsspejl giver nedsat rodvolumen og dårligere optagelse af næringsstoffer. En effektiv afvanding øger dyrkningssikkerheden. En effektiv afvanding øger udbyttet. Effekten af periodevise oversvømmelser er meget kompleks.

23 Konklusion Foto: Janne Aalborg Nielsen Optimér afvandingen! Herved forbedres dyrkningssikkerheden, og der kan opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet! En effektiv afvanding giver i mange tilfælde et merudbytte på procent. Størrelsen på merudbyttet afhænger blandt andet af vandmætningsgradens varighed, tidspunkt for vandmætning i relation til afgrødens vækststadium og hvilken afgrøde der er tale om!

24 8. april 2017 Tak fordi I lyttede Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL