Peter Nedergaard: Komparative analyser og eksperimenter – konstruktivistisk set Dagsorden: 1) Kritik af naturalisternes komparative analyser 2) Forskellen.

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: Komparative analyser og eksperimenter – konstruktivistisk set Dagsorden: 1) Kritik af naturalisternes komparative analyser 2) Forskellen."— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Komparative analyser og eksperimenter – konstruktivistisk set Dagsorden: 1) Kritik af naturalisternes komparative analyser 2) Forskellen mellem naturalister og konstruktivister m.h.t. komparative analyser (komparationer/sammenligninger) 3) Komparative analyser ifølge konstruktivisterne 4) Eksperimenter ifølge konstruktivister og naturalister 5) Er rational choice-teorien konstruktivistisk funderet? 1

2 Konstruktivisme: Komparationer Kritik af naturalisternes sammenligninger: 1.Alasdair MacIntyre: Kritik af Almond og Verbas The Civic Culture 2.- sammenligner begrebet ”stolthed” (pride) 3.- betyder det overhovedet det samme i forskellige lande 4.- hvis nej: kan man så bruge det i sammenligninger mellem lande? Både naturalister og konstruktivister bruger sammenligninger. Konstruktivister har normalt et mere afslappet og common sense-forhold hertil. 2

3 Konstruktivisme: Komparationer Kritik af naturalisternes sammenligninger: 1.Varsom med at sammenligne fænomener på tværs af tid og sted. 2.Omvendt er sammenligninger mulige og rigtige, selv om de sammenlignede fænomener ikke ligner hinanden. 3

4 Tre forskelle m.h.t. sammenligninger hos naturalister og konstruktivister: 1.Spørgsmålet om generalisering: Vil vi bidrage til at skabe/ teste teorier og modeller (naturalister) – eller vil vi snarere fokusere på begreber, temaer osv. via historisering (konstruktivister). Klassisk eksempel: Foucaults historiske studier: hvordan er fængselsvæsenet blevet praktiseret i forskellige tidsepoker. Han anvender forskellige tilgange/perspektiver. Fremhæver det partikulære i en undersøgelse. 4

5 Tre forskelle m.h.t. sammenligninger hos naturalister og konstruktivister: 2. Spørgsmålet om case-udvælgelse: Naturalister: Forsøger at vælge cases m.h.p. at udforske variationen f.s.v.a. den afhængige variabel. Fx hypotese: Demokrati i lande = velstand i lande (så mange forskellige typer af lande som muligt). I den forbindelse er det afgørende vigtigt at undgå selektionsbias. 5

6 Tre forskelle m.h.t. sammenligninger hos naturalister og konstruktivister: 2. Spørgsmålet om case-udvælgelse - fortsat: Konstruktivister: Selektionsbias er et langt mindre problem end for naturalister. Årsag: Konstruktivister udvælger ikke cases på baggrund af større teoretiske eller metodologiske designs. Det partikulære design vælges på bekostning af det generelle. Den enkelte historie er i fokus. 6

7 Tre forskelle m.h.t. sammenligninger hos naturalister og konstruktivister: 3. Datas natur: Naturalister: Så vidt muligt kvantificering, overvejelser om kildeværdi, muligt at gentage undersøgelser. Konstruktivister: Dette er ikke nok. Der skal et bredere spektrum af data og evidens til. Undersøgelsesmetoder omfatter også intuition, subjektive informationer, forestillede eksempler osv. 7

8 Hvordan kan sammenligninger konstrueres ifølge konstruktivisterne? 1.Udfordre gamle teorier og konstruere nye: Bevidst ustrukturerede sammenligninger m.h.p. udfordring af eksisterende hypoteser. Skabe nye teoretiske rammer for samfundsvidenskaben. Bloch: Grove sammenligninger – fx enclosure-bevægelsen – findes den også i Frankrig? Foucault: Implicitte sammenligninger over tid. Lægge vægt på kompleksiteten/ fantasien i videnskaben. 8

9 Hvordan kan sammenligninger konstrueres ifølge konstruktivisterne? 2. Hermeneutisk forståelse: Hermeneutisk/ dialektisk forståelse går ud på at sammenstille det partikulære med det generelle, det lokale med det fjerne osv. Hoppe frem og tilbage mellem helheden og delene. Finde i det små, hvad der kendetegner det store. = implicit sammenligning Konstruktivister bruger sammenligninger til at fortolke partikulære begivenheder i forhold til det bredere perspektiv. 9

10 Hermeneutiske studier i praksis indebærer ofte to niveauer: 1.Sammenligning af partikulære begivenheder med generelle former/ normer. 2.Sammenligninger er nødvendige for at bestemme naturen af disse generelle former/normer. 3.Hvilke særlige karakteristika har denne form/norm? 4.Fx: Kommunalt selvstyre = dansk demokrati = nordisk decentralistisk demokratimodel? 10

11 Fortolkende eksperimenter Naturalister: Eksperimenter går via manipulation af den empiriske kontekst Konstruktivister: Eksperimenter er tankeeksperimenter = skabe og forstille sig alternative verdener 11

12 Tankeeksperimenter Eksempler: 1.Helge Ingstad forestillede sig via et kvalificeret gæt/ en forestilling fra Grønland, hvordan vikingerne kunne være være kommet til Amerika: L’Anse aux Meadows i 985 (Vinland i sagaerne). 2.Hvorfor uddøde maya-civilisationen? Svar af Richarson B. Gill: Tørke. Kendte det hjemme fra Texas. 12

13 Sociale tankeeksperimenter Velkendt fra politisk teori: Platon: Idealsamfundet i staten var en tankekonstruktion m.h.p. at sammenligne med det reelt eksisterende athenske samfund. Hobbes: Naturtilstanden er ”solitary, poor, nasty, brutish and short”. Det var et tankeeksperiment for at legitimere staten med kongen i toppen. Rousseau: Mennesket er af naturen en ædel vild, men samfundet korrumperer mennesket. Tankeeksperimentet med henblik på reformer af nutidssamfundet – bl.a. en mere fri børneopdragelse, politisk struktur (små bysamfund) osv. 13

14 Rational choice-teorien Rational choice-teorien er statskundskabens enfant terrible: Basis for den er en række aktiomer/ tankeeksperimenter om bl.a. 1)rationalitet, 2)egeninteresse, 3)mere eller mindre fuldstændig information, 4)metodologisk individualisme osv. 14

15 Rational choice-teorien 15 Målet er at forklare komplekse kollektive handlingsmønstre via disse simple antagelser. = tankekonstruktioner Hviler rational choice-teorien på et konstruktivistisk grundlag?