Metoder, teori og materiale i religionsfaget

Præsentationer af emnet: "Metoder, teori og materiale i religionsfaget"— Præsentationens transcript:

1 Metoder, teori og materiale i religionsfaget
Fagdidaktisk kursus i religion Onsdag den 25. september 2013 Anders Nielstrup

2 HVAD skal eleverne/kursisterne lære, hvad teori og metode angår?
HVORDAN skal de lære det?

3 …skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metode…
…skal kunne anvende og kombinere metoder…

4 HVAD skal eleverne/kursisterne lære, hvad teori og metode angår?
At religionsfaget har en særlig faglig identitet At der findes nogle gængse teorier om, hvad religion er At der findes nogle gængse teorier om religiøse fænomener At der til faget hører nogle gængse metoder At man skal kunne forholde sig kritisk til teorier og metoder

5 1. Religionsfaget har en særlig faglig identitet
ikke-konfessionel tilgang komparativ tilgang teori- og metodepluralistisk tilgang Man kan forholde sig ret objektivt til religion. Man kan sammenligne religioner. Religion er et uhyre komplekst fænomen, som indbyder til, at man anlægger flere indgangsvinkler samtidigt. indefra – udefra (den udøvende og den observerende) specifik – generel (den konkrete forekomst og mønsteret) substans – funktion (det, noget er, og det, noget gør) udsagn – adfærd (teksten og menneskerne) mv.

6 ADFÆRD IDEAL PERIFERI LÆRD LÆG CENTER PRAKSIS SKRIFT

7 1. Hvordan skal eleverne lære om fagets særlige identitet?
Løbende ved hele tiden at tilbyde konkurrerende indefra/udefra-opfattelser i undervisningen. Introducerende illustrativt eksempel: fx regndans. Løbende ved at perspektivere til parallelle fænomener i andre religioner (fx ”Læsninger af Syndefaldsmyten” (fx Rothsteins), Religionsportalen). Omvendtprøven: Hvordan ville emnerne i en tekst være blevet behandlet på en anden måde, hvis indefra/udefra-synsvinklen havde været anderledes? (jf: Bodil Junker Pedersen, Grundbogen til Religion C, s. 262). Indøve automat-nuancering: ”Det kommer an på, hvem man spø’r”.

8 2. HVAD: Nogle gængse teorier om, hvad religion er for en størrelse
Introforløb om religionsdefinitioner Hvordan? Case (undervejs i et forløb) om betingelserne for at blive anerkendt som trossamfund Forløb om religionskritik Introducere begreberne essentialisme og social-konstruktivisme Forløb om religionserstatning: civilreligion, terapiformer, menneskerettigheder, fitness Lade klassen udarbejde et fælles repetitionsskema cirka halvvejs i undervisningen Ninian Smarts model som rød tråd gennem alle forløb (fællesnævnere)

9 Clifford Geertz: Religion =
Religion = kulturelt symbolsystem, som forsyner mennesker med varige og generelle ideer af eksistentiel karakter, som synes virkelige, og som virker motiverende for menneskets sociale handlinger religionsfænomenologi dogmatik etik

10 Alle har oplevet at have en diskussion, hvor man sidder med en fornemmelse af at tale forbi hinanden. I den offentlige debat sker det også igen og igen. Man kunne fx forestille sig en debat om, hvorvidt homoseksuelle skal have lov til at gifte sig i kirken. Måske siger den ene part, at det skal de ikke have lov til, fordi det er imod Bibelens ord. Den anden person kan derimod hævde, at det skal de have lov til, fordi kirken som institution har en forpligtelse over for alle sine medlemmer. Disse to personer vil aldrig nå til en forståelse af hinandens synspunkter, fordi de taler om to forskellige ting. Den ene taler om religionens indhold, og den anden taler om religionens funktion. (Bodil Junker Pedersen, Grundbogen til Religion C, s. 267)

11 3. HVAD: Nogle gængse teorier om religiøse fænomener
Religionsfaget: Konglomerat af tilgange (historie, filologi, fænomenologi, filosofi, sociologi, antropologi, psykologi, kognitionsforskning …)

12 Gå i dybden med udvalgte begreber
Helligt/profant Myte Ritual Tabu Kosmos/kaos Etik Frelse Axis mundi Profet … Sekularisering Karisma Plausibilitetsstruktur Reaktualisering Deprivation Konversion Fundamentalisme Sekt Identitetsmarkør … Gå i dybden med udvalgte begreber Hvordan? Inddrag når relevant + gentag

13 I et konkret arbejde med fx muslimernes pilgrimsfærd til Mekka kan man lade eleverne læse opslag i Gads Religionsleksikon (1999)om pilgrimsfærd, Mircea Eliade, axis mundi, helligt sted, Victor W. Turner, liminalitet og communitas med henblik på at sammenligne, hvad hhv. Eliade og Turner ville fokusere på i en analyse af en pilgrimsberetning. Resultatet er to forskellige tilgange til den samme tekst. Bruger eleverne Eliade og hans begreber, vil de i deres analyser fokusere på helligstedets mytologiske og symbolske betydning, fx Kabaen som axis mundi, mens de med Turners begreber om antistruktur og communitas vil fokusere på pilgrimmenes oplevelse af fællesskabsfølelse […] Eleverne kan afsluttende diskutere, evaluere og kritisere teorierne og begrebernes anvendelighed samt eventuelt forsøge at forstå de to forskellige tilgange som udtryk for forskellige opfattelser af religion. (Peter Weiss Poulsen: ”Religion på B-niveau”, Religion efter reformerne, s. 45)

14 Hvorfor spiser muslimer ikke svinekød?
Fordi grisen spiser skrald og afføring (hvilket er ulækkert) Fordi Allah siger det! (fx Sura 2,173) Fordi kød fra grisen udgør en større sundhedsrisiko end kød fra andre husdyr Fordi muslimer lider af en kollektiv neurose (svarende til når man ikke må røre stregerne) Fordi islam har overtaget forbuddet fra jødedommen (fx 5. Mos 14,8) Fordi nogen nyder godt af, at enhver regel aktualiserer et magtforhold Fordi grisen er et klogt dyr – og på den måde ligner mennesket (indtagelse kan føles som kannibalisme) Fordi svinet er matter out of place i den forstand, at det ikke passer så godt ind i en kategorisering af husdyr, der baserer sig på klove og drøvtyggeri Indefra Udefra Fordi en gruppe vil adskille sig fra andre (fødevaretabuer er ofte arbitrære identitetsmarkører)

15

16 (herunder metafysiske)
Ritualanalyse Ritualets hvornår, hvor, hvem, hvad, hvordan Reaktualisering af mytisk stof? Fortid – nutid - fremtid Ritualets hvorfor Tid og sted Faser Aktører (herunder metafysiske) Handlinger Objekter Symboler Baggrund Kontekst Situation Ritualtype Tiltænkt effekt: helbredelse, indlemmelse, renhed, indre ro, fangstheld, opretholdelse af status quo, soning, gudernes gunst, regn Baggrund mv: pligt, bestemt tid, bestemt alder, sygdom, overtrædelse Symboler: Tegn, kors, kropspositur, farver, lys, vand, omvendthed, uniformitet Objekter: Bæger, bedekrans, tromme, kniv, alter, kappe, urter, lysestage, klokke Handlinger: Prostration, tvætning, sang, dans, indtagelse (mad, drikke, røg mv), ytring Agenter: Lama, præst, medium, gode, brud, forsanger, publikum, initiand, lægmand, gud, ånd Faser: Seperationsfase, liminalfase, inkorporationsfase, pause, forberedelse, klimaks Ritualtype: Kultdrama, overgangsritual, initiation, kalendarisk ritual, offer, divination, bøn, kriseritual Eksempler: AS Tiltænkt effekt Tilstandsskift Eksplicitering af implicitte forhold; sociale/psykologiske (fx solidaritet, konflikt, magt, glæde, angst)

17 4. At der til faget hører nogle gængse metoder
Specifik intention Kommunikationsanalyse Kompositionsanalyse Strukturanalyse Argumentationsanalyse Retorisk analyse Diskursanalyse Metaforanalyse Kildekritik… Tekstanalyse…………………………….. Billedanalyse Rumanalyse Filmklipanalyse Ritualanalyse Interview Deltagerobservation Spørgeskemaundersøgelse Statistikbrug Hvordan? Ved at anvende (selvfølgelig) Generel adfærd

18 Generelle udsagn. Mønstre, kausalitet
Statistisk analyse Spørgeskema- undersøgelse Forskudtheds- relation mellem objekt og under- søgende subjekt Samtidigheds- relation mellem objekt og under- søgende subjekt Ritualanalyse Deltager- observation Tekstanalyse Billeder, film, rum Kommunikationsanalyse Kompositionsanalyse Strukturanalyse Argumentationsanalyse Retorisk analyse Diskursanalyse Metaforanalyse Kildekritik… Interview Specifikke udsagn om mening i unikke forekomster i deres kontekst

19 Generelle udsagn. Mønstre, kausalitet
Grundproblem: Reduktionisme Grundproblem: At man ikke kan kommunikere direkte med det, man undersøger Statistisk analyse Spørgeskema- undersøgelse Forskudtheds- relation mellem objekt og under- søgende subjekt Samtidigheds- relation mellem objekt og under- søgende subjekt Ritualanalyse Deltager- observation Tekstanalyse Grundproblem: At undersøgelsen undervejs kan påvirke det, man undersøger Interview Grundproblem: Uklar generaliserbarhed / lille forklaringskraft Specifikke udsagn om mening i unikke forekomster i deres kontekst

20 Karakterisere… (10%) Analysere… (60%) Perspektivere… (30%) (hen til teksten) (ned i teksten) (væk fra teksten) Genre, forfatter, titel Tid, sted Afsenderposition: Indefra/udefra Kontekst, intenderet modtager Kort præsentation af emne/problemstilling Særlige træk ved form eller indhold Resumé/parafrase Komposition (inddeling) Grundpåstand/-synspunkt/-holdning. Tema(er), hovedsigte Kontraster i teksten Centrale passager Centrale begreber; underforståede forestillinger Verdenssyn, menneskesyn, gudsopfattelse Argumentation Sproglige særpræg, retorik Kildekritik, lødighed Repræsentativitet (centrum/periferi, elite/mainstream) Hvad er (sammenfattende) særegent for teksten? Hvorfor findes teksten (intention og teksthistorie)? Perspektivering: Andre læste tekster (med samme eller modsatte grundanskuelse) Historisk (den sammenhæng, teksten indgår i) Tematisk (anden sammenhæng)

21 Forslag til tekstlæsningsøvelse (Signe Elise Bro)
Læs (i grupper) Bjergprædikenen… som lov som evangelium (og i lyset af uopfyldelsesteorien) som apokalyptik i lyset af Matthæus-soteriologien i øvrigt med kontrastfokus synoptisk (Lukas: Sletteprædikenen)

22 Hvad kendetegner den gode fortolkning?
At den forklarer mange ting i teksten At den støttes af mange/gode belæg At den er systematisk, logisk sammenhængende At den kan opnå tilslutning/konsensus At den er åben for kritik (og kan efterkontrolleres) At den er tilstræbt objektiv (sine omstændigheder bevidst) = ikke-subjektiv, ikke-vilkårlig, kontrollerbar UDEFRA Historisk-kritisk tilgang Strukturalistisk tilgang Psykoanalytisk tilgang Narrativ tilgang … INDEFRA Fundamentalistisk forståelse Eksistensteologisk forståelse …og positioner derimellem

23 Billedanalyse: fx Trine Brix: ”Billeder i religionsundervisningen”, Religion efter reformerne fx Stine S. Larsens oplæg Rumanalyse fx Lise Ludvigsen m.fl.: De store kristne kirkesamfund – rum og ritual Filmklipsanalyse, hjemmesideanalyse fx Bodil Junker Pedersen i Grundbogen til Religion C, s

24 Feltarbejde – skitse til forløb
Blot et eksempel Forberedelse af feltarbejdet Analyseenhed gøres klart. Udarbejdelse af problemformulering. Læsning af baggrundslitteratur. Undersøgelsesgruppen søges på internettet. Gruppearbejdsform besluttes. Præsentationsbeskrivelse udarbejdes af læreren. Aftaler med undersøgelsesgruppen. Udførelse af selve feltarbejdet (Hvordan, hvornår, hvor, hvem). Observationer og interviews udføres. Logbog føres. Bearbejdning og analyse af feltarbejdets data Sammenskrivning (nedsmeltning) af interview og observation Evaluering af processen og udbyttet Fremlæggelse

25 Blot et eksempel Meget enig ================= Meget uenig Ved ikke
15. Mennesker kan reinkarneres, dvs. genfødes i en ny krop efter døden. 16. I dag har mennesket ikke brug for religion for at forstå sin tilværelse. 17. Der er en overordnet mening med det, der sker i vores liv 18. Man bør leve sit liv efter Biblens anvisninger 19. Det giver mening at tale om Guds frelse for mennesker 20. Man kan ved hjælp af astrologi få et fingerpeg om, hvordan éns fremtid vil forløbe. 21. Der findes kun én sand religion 22. Det metafysiske man finder i religionerne er en illusion Blot et eksempel

26 Margit Warburg: Tørre tal om troen
Statistik fx Margit Warburg: Tørre tal om troen Center for samtidsreligion (teo.au.dk/csr) Danmarks Statistik (dst.dk/statistik/emner.aspx) Procentdel under 40 år

27 Ang. metodebevidsthed

28 5. Man skal kunne forholde sig kritisk til teori og metode
Forståelse af, at inddragelsen af flere vinkler bidrager til et mere nuanceret billede (sam-syn) Kritisk bevidsthed om egne for-domme (Kritisk bevidsthed om, at teorier aldrig er værdifri) (Kritisk bevidsthed om specifikke metoders styrker og svagheder) Kritisk bevidsthed i forhold til kildeværdi

29 Opsamling: Hvordan skal man give elever/kursister kendskab til teori og metode (og indøve kritisk bevidsthed)? Drypvist og kontinuerligt Ved at bruge teorierne og metoderne i praksis Ved at dvæle ved begreber/fænomener (og perspektivere generisk) Ved i rimeligt omfang at problematisere modeller mv. Ved at sammenstille forskellige synsvinkler så ofte som muligt

30 Religion i Almen studieforberedelse Problemformuleringen
Ekskurs: Religion i Almen studieforberedelse Problemformuleringen fag fra to hovedområder kompleks sag udtryk for ønske om viden Afsnittet om teori og metode svaret på spørgsmålet: ”Kan man være uenig i din konklusion?”

31 4. At der til faget hører nogle gængse metoder
Specifik intention Kommunikationsanalyse Kompositionsanalyse Strukturanalyse Argumentationsanalyse Retorisk analyse Diskursanalyse Metaforanalyse Kildekritik… Tekstanalyse…………………………….. Billedanalyse Rumanalyse Filmklipanalyse Ritualanalyse Interview Deltagerobservation Spørgeskemaundersøgelse Statistikbrug Generel adfærd

32 Religion som HUM Religion som SAMF
Genstand Mening og intentioner i specifikke kommunikationssituationer: Tekster, billeder, symboler, artefakter, ritualer De betydningsbærende aspekter af religionerne er i fokus Religion ses som meningsfænomen Normer og værdier, idéer, forestillinger, tradition, kultur, historie, æstetik Strukturer, relationer og processer på individ-, gruppe-, samfundsniveau og globalt – i forhold til religioner, religiøs praksis, adfærd og organisering De samfundsmæssige aspekter af religionerne er i fokus. Religion ses som samfundsfænomen Metode Analyse og fortolkning af betydningsbærende fænomener som unikke forekomster som indlagt i en kontekst Tekstanalyse, billedanalyse, ritualanalyse… Kildekritik Kvantitativ metode Systematisk indsamling af oplysninger via spørgeskemaer, analysere mønstre i data via statistik. (Mange enheder, få variable, undersøgelse i bredden) Kvalitativ metode Indsamling af data via interview, deltagerobservation, feltarbejde. (Få enheder, mange variable, undersøgelse i dybden) Eksempler på konkret anvendelse af teorier og metoder Teori og metode fra fx religions-fænomenologi, religionshistorie, komparativ religionsforskning, religionsfilosofi, psykoanalyse - til primært forståelse af fx altertavlen i den lokale kirke, læsebrev, hadith, lignelse, prædiken, stupa, morgenoffer, barnedåb Teori og metode fra fx religionssociologi, antropologi, etnografi, demografi, religionspsykologi, socialpsykologi. Brug af sociologisk teori (f.eks. Weber, Durkheim, Simmel, Parsons, Luhmann, Mead, Berger, Giddens, Bourdieu, Baumann) - til primært forklaring af fx religiøse bevægelser, religiøse minoriteter/majoriteter, religiøst lederskab, religiøs organisation, religiøs identitet, social stratifikation, religionens integrative funktion i samfundet, sekularisering, religiøs omvendelse, civil religion, kulturmøde

33 Det gode afsnit om metode, teori og materiale (”Metodeafsnittet”)
Det gode metodeafsnit er først og fremmest en klar beskrivelse af, hvad man har gjort for at undersøge sin sag og styrke sin konklusion. (Undgå diffuse vendinger, fx ”…kigget på…”, ”…været inde at se på…”) Det gode metodeafsnit er ikke for generelt, men snævert og konkret knyttet til den specifikke sag, der behandles. (Undgå lange passager, hvis ordlyd uden videre kunne have stået i snart sagt enhver synopsis) Det gode metodeafsnit udpeger, hvad der fokuseres på (og er udeladt af undersøgelsen). Det gode metodeafsnit begrunder de metodiske valg (og evt. fravalg), der er foretaget (Brug begrundelsesmarkører: ’derfor’, ’fordi’, ’da’, ’eftersom’, ’for at’ ’med henblik på at’).

34 Det gode metodeafsnit overvejer de valgte metoder og teoriers begrænsninger.
(Undgå dog at udfolde alle tænkelige videnskabsteoretiske mellemregninger) Det gode metodeafsnit forklarer, hvordan de fag, man har valgt, supplerer hinanden. Det gode metodeafsnit formuleres (i sin endelige form) i førnutid, fordi man forklarer, hvad man har gjort.

35 Materiale, teori og metode
”Til at besvare ovenstående problemformulering har jeg valgt at bruge fagene samfundsfag og religion for at undersøge de buddhistiske værdier og den sociologiske sammenhæng, som disse indgår i. For at opnå forståelse for de buddhistiske værdier, idealer og forestillinger, har jeg analyseret udvalgte buddhistiske tekster fra forskellige historiske tider. Hvor det var relevant, har jeg i analyserne forsøgt at anlægge både et indefra- og et udefraperspektiv. For at undersøge buddhismens popularitet i Danmark, har jeg (1) analyseret statistikker, der viser antallet og fordelingen af forskellige former for buddhister i Danmark, (2) ved hjælp af Infomedias database kvantitativt undersøgt udviklingen i antallet af artikler om buddhismen, samt (3) foretaget en mindre spørgeskema-undersøgelse angående unges opfattelse af og mening om buddhismen. For at understøtte dette, og for at forklare buddhismens identitet i Danmark, har jeg også foretaget kvalitative analyser af debatindlæg og artikler, samt interviewet en buddhist fra Århus. Ud fra en samfundsfaglig analyse med afsæt i bl.a. Anthony Giddens og Thomas Ziehes teorier, kvantitativ statistik og modeller for det senmoderne samfund, har jeg redegjort for nutidens sociologiske tendenser og disses betydning for religionens rolle. Jeg har brugt den komparative metode til at undersøge en mulig overensstemmelse mellem de buddhistiske værdier og tendenserne i det senmoderne samfund. Ved at sammenholde vurderende indlæg fra både buddhister, buddhisme-sympatisører, ikke-buddhister og religionsforskere har jeg diskuteret buddhismens betydning og fremtidige indflydelse i Danmark og for kristendommen.”