Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse

Præsentationer af emnet: "Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse"— Præsentationens transcript:

1 Livsglæde gennem udvikling - Kierkegaard og ledelse
Michael Bager –

2 Kapitler i mit arbejdsliv
Michael Bager Sognemedhjælper, Viby Kirke Aarhus Konsulent i KFUM og KFUK Supervisor og rådgiver Selvstændig Adjunkt Studieleder Bestyrelsesmedlem i Haslev Idrætsefterskole = hvordan er vi formet/dannet Livsglæde gennem udvikling

3 Indhold Kierkegaard sagde at hvis det skal lykkes at føre et menneske frem til et andet sted, er det vigtigt at starte der hvor det står nu – eller med han hans egne ord: "At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der”.  Livsglæde gennem udvikling

4 Indhold For at vi kan skabe Livsglæde igennem udvikling, må vi starte med os selv og kende os selv!  Livsglæde gennem udvikling: tanken i dette må være, at vi skal bruge os, og blive brugt med det vi kan og har, så kommer glæden – vi må finde os selv! Kierkegaards opgør med ‘spidsborgeren' blev for 200 år siden det helt store centrale tema, og ikke mindst hans eksistentialistiske pointe: at vi må tage livet på os og leve livet, for at leve det gode liv, og dermed opnå ægte livsglæde! Livsglæde gennem udvikling

5 Timerne foran os… Indledende teori om Kierkegaard, udvikling og organisationer Refleksion undervejs og efter: hvordan skaber vi Livsglæde igennem udvikling? De store etikker I oplægget betragter jeg jer som ledere i Y’s Men Livsglæde gennem udvikling

6 Ønsker vi udvikling? Alle ønsker udvikling, ingen ønsker forandring!
“At vove, er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv” Det eksistentialistiske er på spil fra start hos Kierkegaard Livsglæde gennem udvikling

7 At træde i karakter som menneske
At træde i karakter som organisation En opgave, som er ens for alle mennesker Ikke at blive dette eller hint! Ikke at lave om på sig selv! Men at blive mere og mere sig selv! At træde frem som den man er - på godt og ondt ”Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv. Dette kan ethvert Menneske, når han vil det. ” (Enten-Eller 1843) Livsglæde gennem udvikling

8 Organisationsudvikling
At udvikle organisationer sker igennem mennesker! Organisationer er ingenting i sig selv Organisationer er kun noget i kraft af de mennesker, der er i den ”Nogen”, ”man”, ”andre” og lign. gælder ikke Hvis vi vil skabe livsglæde i organisationen, må vi starte med mennesket: os selv Livsglæde gennem udvikling

9 Udgangspunkt i ledelse og organisation
”Ledere i dag skal have en veludviklet retningssans – og her har de mere brug for et sikkert indre kompas end for et detaljeret kort over landskabet. Skal man være troværdig og effektiv som leder, må man kende sig selv, vide hvad man står for, og hvor man vil hen. Først derefter kan ledelsesværktøjerne begynde at gøre nytte”. Hele forskellen imellem indre og ydre styret Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse Livsglæde gennem udvikling

10 Kierkegaard filosofiske univers
For Kierkegaard er moral og etik en måde at leve på – ikke bare handlinger Det handler derfor om, hvilket menneske du er Mennesket er det eneste levende væsen, hvis liv ikke lever sig selv – du må derfor tage livet på dig Du skal ikke skabe dig selv – du er skabt – men du skal stå ved dig selv Livet består af nødvendigheder og muligheder. Vi kan ikke altid vælge – men vi kan vælge, hvordan vi forholder os. Som Y’s Men må man tage rollen på sig, og ind imellem leve med den splittelse man kan føle mellem det rollen/organisationen kræver og det menneske man er Livsglæde gennem udvikling

11 Hvad er livsglæde? Livsglæde gennem udvikling

12 Kierkegaards stadielære/mennesketyper
Kierkegaard taler om 4 mennesketyper: Spidsborgeren Den (livs)Æstetiske Den Etiske Den Religiøse Det første man møder, når man træder ind i spidsborgerens hjem i dag vil være samtalekøkkenet – er virkelig et skældsord i Kirkegaards terminologi. Alt skal være pænt på facaden. Æstetiker: livsnyder – elsker det skønne i livet Etiske: den der har gjort sig nogle etiske overvejelser og tanker om sig selv, og lever i overensstemmelse hermed Den religiøse: den er lidt sværere, det er mere de 3 andre, vi skal koncentrere os om Livsglæde gennem udvikling

13 A. Spidsborgeren Tager man ikke stilling/vælger, lever man som spidsborger – fornuften styrer Spidsborgeren er umyndiggjort af de anonyme kræfter – fx omgivelsernes forventninger – der styrer ham. Spidsborgeren har fortabt sig i alle de ydre forhold, og derfor beror hans liv ikke på ham selv, men på forholdene Spidsborgeren er det gennemsnitlige menneske, der ikke er trådt i karakter, men blot i følgagtighed. Det gode liv = at gøre det der forventes af mig Søren Kierkegaard hævder, at mennesker må gøre et valg i livet. Hver person har mange roller at spille, men det eneste man kan vælge er sig selv og lade sig forpligte af det. Gør vi ikke det, vælger vi alligevel; så bliver der valgt for os - så er det omstændighederne, der vælger for os. Livsglæde gennem udvikling

14 B. Æstetikeren En spidsborger der har gennemskuet selvbedraget
Æstetikeren ”vælger ikke at vælge” Jagter glæden og tilpasser sig udelukkende normerne for at undgå ballade/smerte fra omgivelserne Forskellen mellem godt og ondt defineres af, hvad der bringer mig glæde, og hvad der bringer mig smerte Livet foregår i ligegyldighedens verden og intet bliver nogensinde alvor Det gode liv = det gode liv for mig selv Æstetiker: livsnyder – elsker det skønne i livet Livsglæde gennem udvikling

15 C. Det Etiske Etikeren ved, at valget er at vælge sig selv.
Afklaret, engageret og ansvarlig for sig liv på godt og ondt. Påtager sig sit livs muligheder og lader dem blive aktive og handlende – forvalter de betroede midler Forholder sig til livets nødvendighed – og får det bedste ud af det Lever efter et samfunds etisk/moralsk-kodeks Det personlige ansvar er indiskutabelt Det gode liv = det gode liv for alle og enhver Etikeren ved, at valget er at vælge sig selv => altså på det etiske område Den der har gjort sig nogle etiske overvejelser og tanker om sig selv, og lever i overensstemmelse hermed Livsglæde gennem udvikling

16 D. Det Religiøse. Den religiøse er en ”ophøjet etiker”
Det er ikke nok at leve etisk – du skal leve efter en højere religiøs standard, fx mennesket er skabt i Guds billede, og derfor unikt Hvad fordrer min tro af mig? Livsglæde gennem udvikling

17 Stadieteorien… Spidsborgeren Æstetikeren Etikeren Det religiøse
Hvad mon de andre forventer? Hvad kunne være cool at gøre? Hvad ville være relevant og rigtigt for organisationen? Det samme – plus bevidstheden om at man kan gøre noget forkert Det er strukturernes skyld Skyld? Hvad er det? Jeg har ansvar for tingene Jeg har ansvar, og det der er min skyld, kan jeg dele med Gud Livsglæde gennem udvikling

18 Lederen som spidsborger.
»Her går det godt« Så længe forandringens vinde ikke blæser for kraftigt, og så længe kravene fra omverdenen ikke bliver så store, at han blæser af pinden Han gør det, der forventes, uden at have gjort sig det klart, hvordan et ledelsesværktøj kan bringe hans del af organisationen hen imod visionen Han tager sig af det, der tilfældigvis lander på hans bord Det er ikke denne leders stærke side, at håndtere konflikter eller få øje på udviklingsbehov Fru Hyacint fra ”Fint skal det være” Livsglæde gennem udvikling

19 Lederen som æstetiker »Hvor skal vi hen du«?
Fremstår tilsyneladende som dynamisk og visionær - med handlekraft Indfører det ene projekt efter det andet – altid på vej. Vild med alt nyt – men mister hurtigt gejsten når det skal virkeliggøres Som en zapper følger han alle de signaler og nye trends, der dukker op Nyhedschefen fra Borgen Livsglæde gennem udvikling

20 Lederen som etiker ”Hvordan gør vi det vigtige og rigtige?”
Etikeren har fat i lederrollen indefra på en sådan måde, at hans personlige værdier og menneskesyn er integreret i måden, som ledergerningen forvaltes på. Han har en etisk fordring til sig selv: Han vil noget. Bevare sin menneskelige værdighed og respekt for andre. Tager ansvaret for sine valg og beslutninger. Synlig, både for sig selv og andre. Skære igennem og tage upopulære beslutninger. Thyra Frank Han må leve med en række dilemmaer og beslutninger, han ikke altid er enig i, men alligevel skal føre ud i livet. Hvor meget han som leder inddrager sine medarbejdere, er ikke afgørende. Det afgørende er, at han har valgt, tager personligt ansvar for det, så det er synligt, og medarbejderne ved, hvor de har ham. Han dummer sig en gang imellem, men kan stå ved, at han ikke er ufejlbarlig. Livsglæde gennem udvikling

21 At træde i karakter som leder
Fordringen til en leder i Y’s Men består i at blive den, han er, der hvor han er. Det er ikke tilstrækkeligt at træde i karakter som menneske. Fordringen er tillige, at man som Y’s Men træder i karakter som leder og tager lederrollen på sig, med alt hvad den indebærer – at turde bære ansvaret og påtage sig skylden For da igennem skabes livsglæde igennem udvikling! Livsglæde gennem udvikling

22 At være sig selv… Menneske først, Y’s Men/leder så!
Hvad er min måde at være Y’s Men/leder på? Hvad er vores måde at være organisation på? Når jeg nu er den, jeg er…. Gruppesnak - hvem er du? Hvilken livsanskuelse (stadie) synes du bedst om? Hvordan er du selv? Hvordan er Y’s Men? Hvordan ønsker du at se dig selv? Hvordan ønsker du at se Y’s Men? Skal vi alle sammen gøre Thyra Frank efter? Livsglæde gennem udvikling

23 Lederens dilemma ’Lederen sidder ofte i en modsætning mellem hensynet til den enkelte og til organisationen. På én og samme tid må han se ethvert menneske som et middel, for ellers svigter han organisationen, og samtidig se det enkelte menneske som et mål i sig selv – for ellers svigter han sin menneskelighed.’ Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, side 60 Livsglæde gennem udvikling

24 Mennesket og organisationen
Hvordan skaber vi udvikling, hvor vi anerkender at det enkelte menneske er mål i sig selv, men samtidig sikre organisationens hensyn? Kan vi knække den nød, er Y’s Men en organisation, der kan skabe livglæde genne udvikling! Livsglæde gennem udvikling

25 Kierkegaard er optaget af forholdemåder
Hvordan forholder jeg mig? Vi ser ikke verden, som den er, men som vi er! Måden vi tænker på! Vores livssyn - menneskesyn Livsglæde gennem udvikling

26 Menneskesyn Ud fra hvilket menneskesyn i Y’s Men skabes livsglæde?
Hvad er Y’s Mens menneskesyn? Hvad kendetegner det? Hvad rummer det? Hvad rummer det ikke? Skal det udvikles yderligere? Livsglæde gennem udvikling

27 De svære etiske dilemmaer
’Ledere står midt i kampen om det gode og det onde – på dilemmaernes holdeplads, - og en leder kan ikke bare ’vælge det gode’. De svære etiske dilemmaer er som oftest, når der skal vælges mellem to onder, eller når der er mere end én god ting at gøre’. Kirstine Andersen: Kierkegaard og ledelse, side 80 Livsglæde gennem udvikling

28 Etiske ladede situationer…
Hvad er indikationen på, at nu har vi med moral og etik at gøre? Almindelige markører er: tillid, anerkendelse, ansvar, loyalitet, sandhed, valg, pligt, frihed, fællesskab, respekt, værdighed Moralmarkørerne kaldes tykke moralbegreber – de er normative, og de har en beskrivende komponent (dvs. de siger noget om situation) Etiske dilemmaer Et etisk dilemma opstår når to af disse moralbegreber støder sammen – fx sandhed overfor loyalitet Livsglæde gennem udvikling

29 De store ”etikker Moralen som system/regler – noget der kommer udefra - Pligtetikken (I. Kant): Man skal handle ud fra det, som pligten fortæller en at gøre. Handlingen er god, hvis intensionen bag ved er det. Gør du pligten gør du det gode. Pligtetik i praksis: Retningslinjer og regler fortæller os, hvad vi skal gøre, og når vi følger det, vi er forpligtet til, gør vi det etisk rigtige. - Konsekvensetikken (John Stuart Mill): Konsekvensen af ens handlinger er det afgørende. Du skal handle efter der kommer flest mulige til gavn/nytte. Er konsekvenserne af din handling til størst nytte for de fleste, gør du det gode. Nytteetik i praksis: Vi kan forsvare at bruge mindre tid på den enkelte patient, hvis det samlet set betyder, at vi behandler flere. Livsglæde gennem udvikling

30 Moralen som levemåde – noget der kommer indefra
Dydsetikken (Aristoteles, Sokrates): Det handler om hvilket menneske du er og om du har de rette dyder og handler i overensstemmelse med dem. Handler du efter de retter dyder, gør du det gode. Ikke bare for dig selv, men også for andre. Dydsetik i praksis: Den enkelte frivillige har frihed til at afgøre, hvad der er det rigtige i situationen. Det beror ikke på regler eller konsekvensberegninger. OBS - i denne kasse finder vi også eksistensetikken (Kierkegaard) og omsorgsetikken (Løgstrup). Livsglæde gennem udvikling

31 Tripleetisk tilgang til ledelse af frivillige i Y’s Men
Lederen i Y’s Men må: Have pligtetikerens grundlæggende forståelse og respekt for frivillighedens grundværdi, og den frivillige må: Have nytteetikerens blik for organisationens overordnede mål og resultater Have dydsetikerens vilje til at udvikle egen person og kompetencer og opnå følgeskab Dyd Pligt Nytte

32 Etisk udvikling Ud fra hvilken etisk tænkning, arbejder Y’s Men?
Hvordan skabes der livsglæde i Y’s Men? Hvordan skal livsglæde og udvikling foregå i fremtiden? Livsglæde gennem udvikling

33 ’Giv mig kraft til at gøre noget ved det, der står til at ændre!
Mod til at tåle det, der ikke kan ændres Visdom til at se forskellen’. Marcus Aurelius Livsglæde gennem udvikling

34 Livsglæde gennem udvikling