Velkommen til Lægedage

Præsentationer af emnet: "Velkommen til Lægedage"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til Lægedage
Ondt i halsen Velkommen til kurset. Introduktion af os. Vores umiddelbare forbeholdenhed men er endt godt, og vi glæder os til at dele vores viden med Jer

2 PROGRAM, DEL 1 Anatomi & fysiologi Undersøgelsesmetoder Pharyngitis
Tonsillitis & differentialdiagnoser Vi kommer til at koncentere os mest om tonsillitis men vil naturligt komme lidt omkring. I er meget velkomne til at stille spg undervejs og skal bare bryde ind.

3 PROGRAM, DEL 2 Differentialdiagnoser & komplikationer Kits Opsamling

4 ANATOMI & FYSIOLOGI Svælget- Pharynx: Rhinopharynx Oropharynx
Laryngopharynx Svælget, pharynx, fungerer som en del af både luft- og spisevejene. Svælget har også betydning for stemmedannelsen, hvor det sammen med mundhulen, næsen og bihuler fungerer som resonansrum. Svælgets muskler har betydning for måden, vi artikulerer på, og en del af smagsfunktionen udgår fra smagsløg på tunge, indersiden af kinderne, ganen og svælgets bagvæg. Svælget inddeles i tre afsnit: Rhinopharynx (naso), der strækker sig fra basis cranii til den bløde gane. Oropharynx, der strækker sig fra den bløde gane til overkanten af epiglottis (strubelåget) samt laryngopharynx, der går fra overkanten af epglottis til underkanten af ringbrusken. Svælget består også af den lymfatiske svælgring, som er lymfoidt væv med B- og T-lymfocytter (?!) med betydning for immunforsvaret. Bla tonsillerne (mandlerne) er en del af denne ring. Det lymfoide væv er kun sparsomt udviklet ved fødslen men allerede i løbet af det første leveår sker en kraftig hyperplasi (vækst), som kulminerer ved 6-8 års alderen og herefter aftager langsomt frem til puberteten. Man mener derfor, at det lymfoide væv har betydning for den voksende organismes forsvarsberedskab.

5 ANATOMI & FYSIOLOGI Svælget, pharynx, fungerer som en del af både luft- og spisevejene. Svælget har også betydning for stemmedannelsen, hvor det sammen med mundhulen, næsen og bihuler fungerer som resonansrum. Svælgets muskler har betydning for måden, vi artikulerer på, og en del af smagsfunktionen udgår fra smagsløg på tunge, indersiden af kinderne, ganen og svælgets bagvæg. Svælget inddeles i tre afsnit: Rhinopharynx (naso), der strækker sig fra basis cranii til den bløde gane. Oropharynx, der strækker sig fra den bløde gane til overkanten af epiglottis (strubelåget) samt laryngopharynx, der går fra overkanten af epglottis til underkanten af ringbrusken. De to tonsiller ligger på lateralvæggen i oropharynx i fordybningen mellem forreste og bagre ganebue Svælget består også af den lymfatiske svælgring, som er lymfoidt væv med B- og T-lymfocytter (?!) med betydning for immunforsvaret. Bla tonsillerne (mandlerne) er en del af denne ring. Det lymfoide væv er kun sparsomt udviklet ved fødslen men allerede i løbet af det første leveår sker en kraftig hyperplasi (vækst), som kulminerer ved 6-8 års alderen og herefter aftager langsomt frem til puberteten. Man mener derfor, at det lymfoide væv har betydning for den voksende organismes forsvarsberedskab.

6 UNDERSØGELSESMETODER
Anamnese: Halssmerter Synkesmerter Forkølelse Feber Indtagelse af fødevarer, væske

7 UNDERSØGELSESMETODER
Objektivt: Almentilstand Dehydrerede Hævede kirtler Udslæt/ petekkier

8 UNDERSØGELSESMETODER
Procedure: Materiale klar Træspatel i venstre hånd Podepind i højre hånd Sidde lige overfor patienten Godt lys, evt pandelampe

9 UNDERSØGELSEMETODER Procedure fortsat: Patienten gaber Sig ”Ahh”
Spatel på yderste 1/3 af tungen Skrab med podepind på afficerede tonsil

10 UNDERSØGELSESMETODER
Observationer i mundhulen: Trismus Belægninger Misfarvning Uvula Fri passage

11 UNDERSØGELSESMETODER
Strep A test: Podepind i glasset 1 minut Aflæsning efter fem minutter Svagt positiv er positiv

12 UNDERSØGELSESMETODER
Behandling ved tonsillitis: Penicillin V 1 mill. IE x 3 i 8 dage Børn: 0,03 mill. IE/kg/dosis x 3 i 8 dage Penicillinallergi: Klacid Behandlingssvigt: Bioclavid

13 UNDERSØGELSESMETODER
Negativ: Formentlig virusinfektion Falsk negativ? Overvej CRP, regelret podning til D+R Differentialdiagnoser Konsulter evt læge

14 UNDERSØGELSESMETODER
CRP- har det en plads i diagnostikken? Hvornår skal prøven tages Hvordan bruges resultatet

15 PHARYNGITIS Pharyngitis acuta Pharyngitis herpetica
Pharyngitis chronica For at nævne den sidste først: Pharyngitis chronica/ kronisk pharyngit eller kronisk svælgkatar er en hyppig men dårligt afgrænset lidelse. Ubehagelige fornemmelser i svælget såsom kradsen, svien, brænden, tørhed og globulusfornemmelse (ved I, hvad det er?). Mest udtalt om morgenen. Ptt rømmer sig, hoster, harker. Kommer sig som oftest af: 1. Kroniske recidiverende pharyngitter, som medfører blivende forandringer i svælget. 2. Allergi og inhalation af irritanter. 3. Næse- og bihulelidelse (nasalstenose og mundrespiration) udtørrer slimhinden. 4. Stort tobak/alkoholforbrug, hash. 5. Efter tonsillektomi kan opstå forandringer. 6. Maligne tumorer. 7. DM medfører ofte ændring i slimhinder (tørhed). 8. Neurose (evt stor sygdomsfrygt) Behandles alt efter ætiologi- ikke altid let at behandle! Evt lapispensling på svælgbagvæggen (ikke for kraftig opløsning!!).

16 AKUT PHARYNGIT Dette uden involvering af tonsillerne, som vi kommer til at tale meget mere om… Den akutte faryngit er som regel lokaliseret til hele svælget- oftest som led i akut virusinfektion = almindelig forkølelse. Også initielt ved influenza. Symptomerne er den tørre, kradsende fornemmelse i næsesvælget, vi alle kender…Let temp.forhøjelse og synkesmerter, som er mest udtalte, når pt synker spyt. Nærmest lettelse når pt synker føde modsat tonsillitis acuta. Beh: Ro og lokalanalgetica.

17 HERPES SIMPLEX PHARYNGIT
Fremkaldes af Herpes Simplex type I virus er lokaliseret til læber og mundhule men kan også ses på ganebuer og i svælg som her. Den primære infektion gør ondt! Man ser her de typiske mm store vesikler. Når de brister, dannes smertefulde erosioner, som giver synkesmerter og let temp.forhøjelse.

18 TONSILLER Det er typisk et temmelig dårligt indblik, vi har- på trods af netop gennemgået undersøgelsesmetoder Det kan bare være rigtig svært- og mange oplever også lystig refleks, når vi benytter spatler. Én der vil udpege tonsillerne her?

19 DIAGNOSEN TONSILLITIS
Akut inflammation Forskellig ætiologi Selvstændig sygdom Ved tonsillitis acuta (halsbetændelse) forstår man en akut inflammation af tonsillerne og deres omgivelser. Akut tonsillit ses ved en lang række sygdomme af forskellig ætiologi/oprindelse. Tonsillitis acuta er et af hovedsymptomerne ved mononukleose, scarlatina og også mange infektionssygdomme som influenza og pneumoni, hvor en let tonsillit forefindes. Tonsillitis acuta optræder også som en selvstændig sygdom fremfor en del af et sygdomsbillede og skyldes da hyppigt beta- hæmolytiske streptokokker grp A, sjældnere C og G. Dvs når vi til dagl omtaler tonsillitis som et begreb, er der tale om såvel viral som bakteriel infektion!

20 DIAGNOSEN TONSILLITIS
Disponerende faktorer Virusbetingede tonsillitter Bakterielle tonsillitter Bakterier er altid til stede i mund og svælg. Nogle af disse organismer kan blive patogene ved ændringer i mundhulens og halsens miljø. Blandt andet kan en virusinfektion disponere for en sekundær bakteriel infektion. Børn og unge er i det hele taget særligt udsatte, hyppigst vinter og forår. Derudover kan sygdommen optræde i epidemier i skoler og lignende steder. Andre familiemedlemmer (i husholdningen) med streptokokinfektion giver øget risiko for flere tilfælde, særligt gælder det børnefamilier. Øget modtagelighed for smitte ved f.eks. stress og nedsat immunforsvar.

21 SYMPTOMER Akut AT Tonsillerne Lymfeknudesvulst
Feber, hovedpine, synkesmerter, synkebesvær Udstråling Børn: kvalme/ opkastninger, mavesmerter AT Tonsillerne Lymfeknudesvulst Akut: Symptomerne indtræder akut med feber, hvp, synkesmerter og synkebesvær for både fast og flydende kost. Smerterne har ofte udstråling til ørerne (som benævnes otalgi) AT: kan være påvirket. Talen utydelig, ”grødet” og ændring af resonansen og påvirkning af ganesejlets funktion. Tonsillerne: Kan være fra diffust eller let svulne og hyperæmiske (røde) evt med slimede belægninger til stærkt forstørrede og hyperæmiske med hvidgule belægninger udgående fra krypterne. De kan brede sig så de helt dækker tonsillerne. Meget hyppigt foetor ex ore. Lymfeknudesvulst: findes nærmest konstant af de regionære lymfeknuder under angulus mandibulae.

22 KLINISKE FUND Kliniske fund:
Hævede og injicerede, dybtrøde tonsiller, evt. med gulhvide belægninger Lymfeknuder under kæbevinklen er forstørrede og ømme Petekkier på ganebuen ses ofte Foetor ex ore De kliniske fund vil altså typisk være:

23 DIAGNOSEN TONSILLITIS
Klinisk sandsynlig viral infektion: Ved to eller flere af følgende symptomer og tegn: Snue, hoste, hæshed eller konjunktivit Normal eller let forhøjet temperatur Manglende belægning på tonsiller Rødme på svælgets bagvæg …virusbetingede tonsillitter er langt hyppigere end streptokok-tonsillitis. De begynder oftest mindre akut, de objektive forandringer i svælget, hævelsen og ømheden af de angulære lymfeknuder er mindre fremtrædende. Almentilstanden er knap så påvirket. Dette er dog en overordnet rettesnor, for de to tilstande kan ikke klinisk med sikkerhed skelnes fra hinanden.

24 DIAGNOSEN TONSILLITIS
Klinisk sandsynlig bakteriel infektion: Fire af fem kriterier er opfyldt: Feber over 38,5° C Forstørrede tonsiller Tonsiller rødere end bagre svælgvæg Belægninger på tonsiller Hævede ømme forreste cervikale lymfeknuder Følgende mangler: Løbende næse, hoste eller hæshed Streptokokkerne spreder sig som regel ved direkte kontakt eller ved dråbesmitte. Mulighederne for smittespredning er store indenfor en familie, børnehave eller skole. Andre familiemedlemmer (i husholdningen) med streptokokinfektion giver øget risiko for flere tilfælde, det gælder særligt børnefamilier. Kan smitte ved kontamineret mad eller mælkeprodukter Man skal holde sig for øje, at GAS i en asymptomatisk befolkning kan påvises hos 1-21% af de undersøgte!

25 DIAGNOSEN TONSILLITIS

26 CASE Familie på 5: De 4 har gennem længere tid haft intermitterende febrilia, ondt i halsen, forkølelse. Er tolket som viralia, har set an. Den ene pige får synkebesvær. Podning viser streptokokker, som behandles med penicillin. Et par dage efter lignende forløb med dreng. Hele familien podes positiv for streptokokker. Faderen rask smittebærer.

27 DIAGNOSEN TONSILLITIS
Tonsillitis chronica: Hypertrofisk Børn Symptomer Atrofisk Voksne Kronisk tonsillitis= tonsillitis acuta recidivans: Børn + voksne med hyppige tilfælde af akut tonsillitis kan få sympt på kronisk tonsilaffektion eller perioder med lette synkesmerter, ømhed af angulære LG, let temp, almensympt= træthed, lette muskel- og ledsmerter. Hypertrofisk: ofte børn. Tonsillerne kan være så store, at de mødes i midtlinien. Kan give synkebesvær, stemmeændring, svære tilfælde: Urolig søvn, resp.besvær med apnøperioder. Hyppigt tillige adenoide vegetationer. Dog kan hypertrofiske tonsiller (kan være monstrøse) også være udtryk for kroppens forsvarsberedsskab og ikke patologisk! Atrofisk: Tonsillierne små, skrumpede med uregelmæssig overflade. Ofte kan udpresses purulent ekskret eller hvidlige propper fra krypterne. Patienterne klager ofte over dårlig smag i munden og dårlig ånde. Ved lette tilfælde ofte konservativ behandling. Tonsilhypertrofi kan være led i allergi. Tonsilpropper kan udskylles eller eksprimeres (altså trykkes ud) Clindamycin kan sanere infektionen og forhindre tonsillektomi, som vi vender tilbage til.

28 TONSILLITIS CHRONICA HYPERTROPHICA

29 TONSILLITIS CHRONICA ATROPHICA

30 DIFFERENTIALDIAGNOSER
Infektiøse Viral faryngotonsillitis Halsbrand Mononucleosis infectiosa, Epstein Barr Virus, EBV Difteri Ved ensidig sygdom Peritonsilær absces Tuberculose Differentialdiagnostiske overvejelser er især vigtige når det drejer sig om en akut opstået tonsilaffektion med belægninger. Viral tonsillitis er omtalt- hold Jer for øje, at ptt ofte har løbende næse og ondt i halsen. Peritonsilær absces er såvel en diff.diagnose som en frygtet komplikation. Optræder hos færre end 1% af de som behandles med antibiotika. Det er en infektion i vævet udenfor eller omkring en af halsmandlerne (tonsillerne). Infektionen skyldes spredning af betændelse fra halsmandlerne til det omkringliggende væv. Det optræder hyppigst hos yngre. Er næsten altid ensidigt. Pga lokalisationen som kan være nedenfor og bag tonsillen, kan der fremkaldes et betændelsesødem, der strækker sig ned i larynx, hvilket kan medføre resp.besvær! Sympt viser sig ved fornyet eller vedvarende feber efter en akut tonsillitis. Pt er typisk toksisk præget med stærke halssmerter og hel eller delvis trismus pga ødem. Fremhvælvet peritonsillært væv og tonsil forskudt mod midten. Ofte øresmerter. Synkning er stærkt kompromitteret og pinefuld, talen tyk og grødet. Ofte deraf følgende spytflåd og foetor ex ore. Henvises til ØNH-læge, hvis ikke det er muligt at kupere med aggressiv AB-behandling (pc i store doser). Det afgør graden af udvikling af absces og AT.

31 HALSBRAND Årsag Symptomer Behandling Mavesyre (ph), effekt af base?
Smerter bag brystbenet, irritativ hoste Typisk måltidsrelateret Behandling Minus tobak, vægtreduktion, Link, PPI Evt test, gas kir

32 MONONUKLEOSE Kyssesyge= Epstein Barr Virus (EBV): Symptomer:
Tidlig fase Efter et par dage Halsgener dominerer

33 MONONUKLEOSE

34 MONONUKLEOSE Årsag Smittevej Inkubationstid

35 MONONUKLEOSE Gefärliche Küsse: Das Frühjahr ist Epstein-Barr-Zeit! 

36 MONONUKLEOSE Diagnose? Typisk sygehistorie Bekræftes med blodprøver:
Synkesmerter, feber, hævede glandler Bekræftes med blodprøver: IgM høj efter 1 uge Forhøjet ASAT/ALAT Leuko/diff. med karakteristisk fordeling

37 MONONUKLEOSE Behandling: Forløb: Lindrende, aktivitetsniveau justeres
Forsigtighed med alkohol Forløb: Forstørrede lymfeknuder > 3 uger Langvarig træthedsfølelse Skolestart/arbejde, ofte først efter 3-4 uger

38 CASE Dag 1: 51 årig mand. Gennem 2 dage ondt i halsen i form af synkesmerter. Temp: 38,7 Spiser lidt mindre, drikker sufficient. Obj: VKO. Hud varm, tør. Pæne farver. Intet udslæt Collum: enkelte små uømme glandler bilat. C.oris: Bilat hævede, hyperæmiske tonsiller med hvide belægninger. Ingen trismus StrepA: Negativ

39 CASE Dag 3: Dag 5: Atter kontakt til e.l.
Sygeplejerske laver StrepA: Negativ Dag 5: Kontakt til vagtlæge pga stigende temperatur, Indtager ikke føde. Obj: Er alment påvirket. Collum: Smerter i hø.side. Uvula devierer

40 PERITONSILLÆR ABSCES Såvel differentialdiagnose som frygtet komplikation Optræder hos < end 1%, der behandles med antibiotika Fornyede eller vedvarende symptomer Toksisk præg Stærke halssmerter Trismus Tonsil forskudt mod midten Peritonsilær absces er såvel en diff.diagnose som en frygtet komplikation. Optræder hos færre end 1% af de som behandles med antibiotika. Det er en infektion i vævet udenfor eller omkring en af halsmandlerne (tonsillerne). Infektionen skyldes spredning af betændelse fra halsmandlerne til det omkringliggende væv. Det optræder hyppigst hos yngre. Er næsten altid ensidigt. Pga lokalisationen som kan være nedenfor og bag tonsillen, kan der fremkaldes et betændelsesødem, der strækker sig ned i larynx, hvilket kan medføre resp.besvær! Sympt viser sig ved fornyet eller vedvarende feber efter en akut tonsillitis. Pt er typisk toksisk præget med stærke halssmerter og hel eller delvis trismus pga ødem. Fremhvælvet peritonsillært væv og tonsil forskudt mod midten. Ofte øresmerter. Synkning er stærkt kompromitteret og pinefuld, talen tyk og grødet. Ofte deraf følgende spytflåd og foetor ex ore. Henvises til ØNH-læge, hvis ikke det er muligt at kupere med aggressiv AB-behandling (pc i store doser). Det afgør graden af udvikling af absces og AT.

41 PERITONSILLÆR ABSCES En peritonsillær absces. Kan I se til hvilken side? Uvula devierer mod ve.side, da abscessen sidder til højre. Tonsillen er forskudt

42 TIPSKUPON

43 PAUSE

44 DIFFERENTIALDIAGNOSER TIL TONSILLITIS
Pseudocroup Thyroidit Epiglotit Tumores

45 PSEUDOCROUP Søløvehoste, hæshed, stridor. Børn
evt indtrækninger, kataralia og feber Årsag: RSV, influenza, parainfluenza Diagnose: Klinik Behandling: Kulde, steroid, Adrenalin

46 CASE 35 årig kvinde Klager over synkesmerter ifm 5 ugers undersøgelse af sit nyfødte barn Podning: Negativ Kommer til kons to uger senere pga vedvarende synkesmerter og træthed Der tages BP

47 THYROIDITIS Ændring af funktion af gl.thyroidea
Infektion/ immunologisk reaktion Akut: Bakterier: Antibiotika Subakut: I tilslutning til ØLI: BP, se an Kronisk: Antistoffer Postpartum

48 CASE 39 årig mand Har fem dage forinden fået konstateret peritonsillær absces Behandling: Penicillin + Metronidazol Tiltagende vejrtrækningsbesvær Obj: Temp: 38,5. Sidder foroverbøjet. Grødet stemme. Kan ikke synke sit spyt

49 EPIGLOTTITIS Oftere voksne end børn Ætiologi: Anamnese: Obj:
Bakterier, oftest hæm.influenza Anamnese: Feber, dyspnø, insp.stridor, synkebesvær, savlen. Hæs/ grødet stemme Obj: Ej inspektion! Lægeledsaget transport Behandling: I.v Zinacef. Ofte intubation. Trakeostomi

50 TUMORES Rhinopharynx: Benigne: Maligne: Angiofibrom
Planocellulære karcinomer Lymfomer Karcinomerne i rhinopharynx er sjældne i DK mens de i Grønland er 25 x så høj. EBV er af væsentlig betydning! Kommer oftest til læge pga knude på halsen, ensidig hørenedsættelse, tinnitus eller nasalstenose

51 TUMORES Oropharynx: Benigne: Maligne:
Papillomer, adenomer, fibromer, angiomer Maligne: Planocellulære karcinomer Lymfom Tumores i oropharynx findes oftest hos ældre og langt hyppigst hos mænd. Alkohol og tobaksoverforbrug er væsentlig del af årsagen, men også HPV infektioner, der ses hos et andet segment, er der set stor stigning i. Sidstnævnte er unge omkr de 35 år uden tobaks og alkoholanamnese. Op til 30-40% af alle tonsiltumorer er HPV- positive! Ofte er det beskedne symptomer, metastaser eller patologiske lymfeknuder på halsen, som fører patienten til læge Sympt er ofte sparsomme initielt men efterhånden tilkommer tiltagende smerter, ofte ensidige, og synkebesvær. Der kan opstå sår, der ikke vil hele eller unormal vækst i den ene tonsil, dårlig ånde, blødning, blodigt spyt.

52 TUMORES The Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA)

53 TUMORES Ulcererende hø.sidig tonsilcancer.

54 TUMORES Laryngopharynx: Benigne: Maligne: Larynxpapillomer
Planocellulære karcinomer Nu synes I måske, jeg begynder at gentage mig selv;-) Principielt set er det vigtigste jo også, at vi erkender, der er noget, der ikke stemmer- at man er så tryg ved normalanatomien, at man kan erkende, når der er noget, der ser anderledes ud. Nuvel, det betyder ikke altid, at der er tale om noget malignt, men opstår mistanken, skal der reageres. Og det kan meget vel være Jer, der opdager det primært!

55 KOMPLIKATIONER Gigtfeber Glomerulonefrit Sepsis
Foruden pertonsillær absces, som vi har talt om ses der også andre komplikationer:

56 KITS Forskellige mærker på markedet: Pris Kvalitet
Osom. OBC. Quick Vue Pris Kvalitet Sensitivitet & specificitet

57 KITS SYGDOM T + - E S T 40/50 er testet positive og er syge. Dvs sensitiviteten er på 80% (sandt positive). 902/950 er testet negative og er raske. Dvs specificiteten er på 95% (sandt negative). 10/50 er falsk negative. 48/950 falsk positive

58 KITS Sens Spec Pris Skup Inst A 97% 95% 16,40 % OSOM 96% 98% 19,0 +
DIALAB 97% % , Alere % % ,

59 KITS Fremvisning Afprøvning

60 CASE 35 årig kvinde ringer om morgenen:
Meget ondt i halsen, føler den er ved at lukke til. Feber. Ringer ofte med banaliteter. Ser an på analgetica, da symptomer kun ½ døgn. Ringer igen over middag med tiltagende symptomer og hævelse. Kommer akut Obj: hævede, injicerede mandler, der næsten mødes i midtlinien. AT: medtaget Indlægges.

61 CASE 44 årig kvinde Temp: 38,3. Ondt i halsen i form af synkesmerter gennem 2 dage. Har fået fjernet mandler som barn. Obj: Lidt klattet, febril. C.oris: spredt rødme Collum: i.a. CRP: 29 Skal der podes?

62 TONSILLEKTOMI Indikationer:
Gentagne tonsillitter 3-4 gange/år i >2 år Peritonsillær absces 1-2 gange Mekanisk hindring >1år Episoder med søvnapnø >1 år

63 TONSILLEKTOMI Tilbageholdenhed ved: Komplikationer Epidemier
Børn> 3-4 år Komplikationer Efterblødning Øresmerter Feber

64 OPSAMLING Skelne mellem viral og bakteriel tonsillitis vha anamnese og klinisk undersøgelse Antibiotika Dæmper symptomer Forkorter forløbet Forhindrer komplikationer Hvad tager I med: Vi mener, det er alfa og omega med en ordentlig anamnese (telefon!) og journalnotat. Patienten skal undersøges ordentligt (af med tøjet) og der skal undersøges sufficient. Ved hjælp af det, kan der skelnes ml viral og bakteriel tonsillit- eller evt diff.diagnose! Skal der gives AB eller ej? Meget omdiskuteret- bla pga resistensudvikling men som rettesnor, skal der gives AB ved klinisk tonsillit med påvirket AT. Hvor længe, skal der så behandles førend, man ikke længere smitter? Børn kan gå i børnehave dagen efter pc opstart, såfremt AT tillader det. Udover pc er behandlingen ro, sengeleje samt analgetika. AB dæmper sympt meget og forkorter forløbet med timer. Derudover reduceres smittefaren, altså spredningen. Man kan argumentere for, at 1 døgns reduktion af den infektiøse periode ikke er meget, men den væsentligste grund til, vi behandler med pc , er at forhindre komplikationer! Nu må I jo gå tilbage i Jeres praksis og se på, hvad der er procedure hos Jer- både hvad angår kits samt behandlingsniveau. Er I i tvivl, så send videre til lægen eller konferér. Men brug Jeres sunde fornuft og gode kliniske blik.