29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU

29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU
Studiemønstre 29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU Tine Damsholt, Etnologi, KU

Tine Damsholt, Etnologi, KU
Baggrund for oplæg De gode studieliv 2003 rapport Kvalitativ og differentieret forståelse af studieliv 173 interviews med tidligere og daværende humaniorastuderende Tine Damsholt, Etnologi, KU

Studiemiljø Undersøgelse for og af det Humanistiske Fakultet, KU Foråret 2006 13 fokusgruppe interviews + 8 individuelle I alt 47 studerende Interviews med ressource personer: Studenterrådgivning, studievejledning, studenterpræst og akademisk skrivecenter Ikke repræsentativt – men centrale kvalitative indsigter Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udvikle studiemønstre
Studiemønstre - Udvikling af et spørgeskema til analyse af studiemønstre i universitetsuddannelser Tine Damsholt, Sebastian Horst, Peter Munkebo Hussman, Morten Krogh Petersen, Ingeborg Netterstrøm,Frederik Voetmann Christiansen, Camilla Rump Københavns Universitet Juni 2008 2008 Tværfaglig gruppe: DTU, KU: Sund, Nat (IND), Farma, Hum Udvikle studiemønstre i mindre humaniora-specifik retning Udvikle kvantitativt værktøj Tine Damsholt, Etnologi, KU

Centrale indsigt: De studerende er ikke ens! De har forskellige ønsker til studiet De reagerer forskelligt på samme vilkår De fysiske, pædagogiske, sociale og strukturelle rammer må derfor være fleksible og rummelige for at rumme mangfoldigheden Tine Damsholt, Etnologi, KU

Systematiseret heterogenitet i 5 studiemønstre
Lystorienteret Udviklingsorienteret Joborienteret Socialt orienterede Engagementsøgende Tine Damsholt, Etnologi, KU

Lystorienteret ”En af grundene til, at jeg også valgte det, det var det der med, at så får du gratis klaver - og sangundervisning, det var helt vildt smart.” (Maja,musik) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udviklingsorienteret
”Men på den anden side er jeg meget glad for at tage arbejdet med hjem og gå og tænke videre over tingene. Det er jeg meget glad for. Nogle gange bliver det for meget men… Det kører i dit hoved, mens du cykler hjem og…er i Kvickly. (…) hvis man skal undervise og formidle, vil man gå nærmest hele dagen og tænke over det. Jeg kan godt li’ det der med at være engageret i sit job og være ét med det, man laver. Sådan har jeg det med mit studie.” (Hans,Tysk) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Joborienterede ”Det gør det nemmere, at jeg ved, jeg bliver læge. På engelsk ved man ikke, hvad man skal. Man kan jo så meget. Mange håber på et eller andet...men de ender med noget andet. Det gør det nemt under studiet, at man ved, hvad man bliver.” (Nadja, medicin) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Socialt orienterede Det var lidt mærkeligt…vi havde ikke så meget sammen…det virkede ikke som om, folk ville…ville ha’ det…Det virkede som om, folk gik der meget for at lære noget…få sig en uddannelse og…og venner, det var noget man havde i forvejen. Det har jeg også, men det skulle gerne være sjovt at gå i skole. Et eller andet til at opveje lektierne.” (Jon, fransk) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Engagementsøgende Jeg problematiserer ofte mit studievalg, og tænker at jeg skulle have valgt noget helt andet. Jeg ved ikke hvilke kurser jeg skal vælge. Det er nok fordi jeg ikke kan overskue det, og jeg ikke ved, hvad jeg vil. Tine Damsholt, Etnologi, KU

OBS! Udviklingsorienterede er overrepræsenteret i udvalg, studenterorganisationer etc. Formodentlig har de fleste undervisere selv været udviklingsorienterede som studerende – tænker grundlæggende på samme måde og forventer de studerende er som dem selv. Det er dem de opfatter som ’de gode studerende’. Tine Damsholt, Etnologi, KU

Studieliv som proces – ændrede rammer
Overgange skaber nye behov Tine Damsholt, Etnologi, KU

Bagklogskab Jeg kan sagtens genkende fornemmelsen af, at jeg ikke synes, det gav så meget i starten. Jeg havde ikke det der store behov, fordi det hele var så nyt, så jeg havde ikke brug for flere indtryk. Men efterhånden synes jeg, det er virkelig afgørende.” (Sidsel, kunsthistorie) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Specialerum ”Men hvis jeg sad, som du gør, og ikke havde noget specialekontor og ikke havde noget sted at sidde herude og var på et lillebitte fag, så ville jeg aldrig få skrevet mit speciale. Det er jeg fuldstændig sikker på. Det ville jeg ikke have socialt og mentalt overskud til. Det må virkelig, virkelig kræve en indsats.” (Inger, retorik) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Børn ”Mine børn har gjort, at jeg er meget mere fokuseret på mit studie. Jeg ved, hvilken tid jeg har. [...] Jeg er blevet meget bedre til at læse. Jeg var nede, men efter at min søn kom for snart 6 år siden, da kom jeg op igen. Jeg kunne se, hvilken tid jeg havde… Da udnyttede jeg min tid meget bedre. Børn fik mig til at stramme op på tingene, helt sikkert.” (Jeppe, litteraturvidenskab) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Undervisning De studerende ønsker mere og bedre undervisning, som engagerer de studerende i deres fag og i hinanden. Men de studerende ser ikke ensartet på hvad der er bedst Tine Damsholt, Etnologi, KU

Videreudvikling af studiemønstre
Udvide fra problematikker omkring frafald samt studieskift og studiemiljø til studieliv ved alle lange, videregående uddannelser. Tre justeringer Tine Damsholt, Etnologi, KU

De lystorienterede Her kan man hverken tale om uddannelsen som et mål eller et middel, da der hverken er fokus på faglig progression og dygtiggørelse eller på et job, som et færdiggjort studium kunne give adgang til. Studiet skal først og fremmest give mulighed for, at man kan dyrke sine interesser. Universitetet og dets uddannelsestilbud opleves som en luksusbuffet, hvorfra der kan vælges lige netop det, der smager én bedst. Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udsagn ”Man bliver [når man følger et kursus uden en afsluttende eksamen] opmærksom på: ’Hvorfor er jeg her egentlig? Jeg er her jo ikke, fordi jeg skal til eksamen! Jeg er her, fordi jeg synes, det er fedt!’ Hvorimod det bliver meget tungt, når jeg skal læse de her 50 sider til i morgen, hvis det er et fag, jeg skal til eksamen i.” Tine Damsholt, Etnologi, KU

De udviklingsorienterede
Her opleves studiet både som et mål i sig selv og som et middel. Studiet er et mål i sig selv, fordi det giver den efterstræbte mulighed for både faglig og personlig progression. Progressionen sker i form af fordybelse i det faglige stof og i form af et stort engagement i alt det omkring studiet, eksempelvis medstuderende, studenterforeninger eller fester. Samtidigt tænkes studiet dog også som et led i en livslang udvikling, og er derfor kun meningsfyldt i en periode. Studiet er et middel til at fortsætte denne livslange udvikling og et middel til at undgå det værste: Stagnation både fagligt og personligt. Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udsagn Jeg sidder ofte herovre efter timerne og regner, eller sidder hjemme hos nogle af de andre og regner eller sidder hjemme hos mig selv og regner sammen med nogle af de andre. Jeg kan også godt finde på at gøre det selv bare sådan, hvis jeg ikke lige… ”Åh, jeg gider ikke lige læse det her!” Så kan jeg altid lave et eller andet… Et eller andet, jeg kan nørkle med omkring fysikken og et eller andet, jeg mangler at lave, som jeg har lyst til at lave, og som ikke lige anstrenger mig, men stadig er spændende. Jeg synes meget det… Meget koncentreret omkring studiet og derhjemme… Det er det, det er indrettet til, så det er sådan… Det er også fedt at blande hygge ind i studiet… Det bliver meget ofte lidt for hyggeligt også, men det er godt nok. (fysikstuderende). Tine Damsholt, Etnologi, KU

Det kompetenceorienterede
Her har man et mere snævert fokus på anvendelsesmulighederne i de kompetencer, man kan erhverve på sit studium. Det at forstå og på sigt udvikle faget videnskabeligt kommer i anden række. Studiet er altså et middel til gennem bevidste og velovervejede valg af kurser, undervisere, praktikophold etc. at udvikle kompetencer, som i relation til et arbejdsmarked er gunstige. Det er primært arbejdsmarkedet og de kompetencer, der er værdifulde der, valgene træffes ud fra. I modsætning til de arbejds- og professionsorienterede tager de kompetenceorienterede i høj grad ansvar for egen læring og for at skabe deres egen profil i stedet for blot at følge uddannelsesstedets anvisninger eller anbefalinger. Man opsøger således gerne særlige kurser eller oplevelser, der kan give særlige kompetencer. Man træffer sine egne valg og er mere ’studiekritisk’ end blot opsat på at bestå eksamen. Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udsagn ”(…) det er noget der hedder Trollhättan”, der ligger 40 km. Nord for Göteborg, hvor vi primært tog derop for at se dæmninger og et vandkraftværk. Det er lige præcis vores felt… det er det, vi gerne vil arbejde med bagefter. Men også at… når man laver noget andet, og så alligevel kommer ind på en samtale om noget skole, så kan man få meget sjov ud af det. Man kommer måske til at se det på en anden måde, end når man rigtigt fagligt sidder og koncentrerer sig om det…” (civilingeniørstuderende). Tine Damsholt, Etnologi, KU

Det arbejdsorienterede
Her opleves studiet som et middel til at sikre sig de bedste muligheder for ansættelse. Men hvor man inden for det kompetenceorienterede studiemønster aktivt og individuelt vælger bestemte kurser for at få bestemte kompetencer, følger man her den fra studiets side planlagte studieplan. Hvis bare man gennemfører, vil studiet stille en godt på arbejdsmarkedet, lyder ræsonnementet. Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udsagn ”Der tror jeg, at det er vigtigt det der med i højere grad at have et studiemiljø på skolen, hvor man læser og så holder fri, når man kommer hjem, så man virkelig har sit studie som et otte til fem job, et otte til seks job, eller otte til fire job, og så lade være med at sidde og læse de sene nattetimer”(farmaceutstuderende). Tine Damsholt, Etnologi, KU

Det professionsorienterede
Også inden for det professionsorienterede studiemønster opleves studiet som et middel. Her er det dog ikke gode jobmuligheder, men opfyldelsen af drømmen om en bestemt og særligt attraktiv profession, som er på spil. Ligesom indenfor det arbejdsorienterede studiemønster følger man her den fra studiets side udformede studieplan, da det langsomt men sikkert bringer en tættere på den profession, man har udset sig. ’Det nødvendige arbejde’ for at bestå eksamen har hér en anden begrundelse, idet det næsten har karakter af et ’indvielsesritual’ man må igennem for at blive lukket ind i lauget. Tine Damsholt, Etnologi, KU

Udsagn ”(...)Altså, jeg synes ikke alt er lige sjovt på det her studie, og det er nok heller ikke meningen, men jeg er da blevet mere og mere klar over, at der ting, jeg er nødt til at få overstået i de 6 år, jeg skal studere, for at jeg kan få den profession, som jeg altid har ønsket mig (…)” (lægestuderende). Tine Damsholt, Etnologi, KU

Forskellige krav Studiemønstrene har forskellige krav til studiet og undervisningen – og forskellige måder at reagere, hvis det ikke lever op til ønskerne Tine Damsholt, Etnologi, KU

Tage ansvar/Udviklingsorienteret
”Altså, hvis ikke underviseren bidrager nok til festen, jamen så er vi sådan set voksne nok til at… Jamen, så må vi sgu selv gå ud og finde noget litteratur og læse og komme og sige: ’Hey, kender du den her, og hvad mener du om den, og skal jeg ikke sige noget om den næste gang, for så kan vi se det i forhold til bla bla bla…?’ Det er da lykkedes mig at gøre. […] Det har jeg oplevet meget, meget stærkt i hvert fald på de sidste to fag, jeg har haft her på overbygningen, at jeg sådan set mere er kommet til undervisningen som et tilbud om at undersøge et eller andet felt, hvor selvfølgelig underviseren bidrager med et eller andet udgangspunkt, men hvor det i høj grad også har været mit eget ansvar at få belyst det felt, der så er på dagsordenen…” (Inger, informant #8) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Skole og styring/Joborienteret
] Men det er meget frit. Vi har fx ikke nogen som helst bundne opgaver, som vi er tvunget til at lave sammen… Jeg tror, vi har haft en enkelt på de to år her… Det behøver ikke at være store ting, det er jo små ting, altså… Det ved jeg ikke… Venlig tvang… At man laver noget sammen. Det kan godt være, at det lyder folkeskoleagtigt, men det virker sgu, synes jeg.” (Jørgen, religion) Tine Damsholt, Etnologi, KU

Det sociale og faglige adskilt
”Vi har lige afleveret en opgave her i januar, og vi satte os op for at drikke nogle øl, og jeg tænkte: ’Ja! Hyggeligt!’ […] Vi havde lige været igennem samme fase, og det var sådan meget relaxing, men så er der én, der begynder at kritisere Habermas, og det er sådan skånselsløst…. Altså, det er virkelig sådan: ”Fuck Habermas, den store nar!” Og så sidder der så en anden, der så går fuldstændig amok… Sådan: ”Arrrrghh!” Tine Damsholt, Etnologi, KU

Vejledning Differentierings redskab/idealtypisk Studievalg, studietvivl, livsbalance,sociale relationer Spørge ind til/komme bag ’studie-diskurs’ Finde frem til de strukturelle rammer, der egner sig bedst til den studerendes opfattelse af ’det gode studieliv’ (ligeså meget som faglige interesse) Opmærksomhed på proces Matrix som redskab Tine Damsholt, Etnologi, KU

29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "29. Februar 2012 Tine Damsholt, Etnologi Humaniora, KU"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback