Energirenovering klimaskærm

Præsentationer af emnet: "Energirenovering klimaskærm"— Præsentationens transcript:

1 Energirenovering klimaskærm

2 Fokusområder ved energirenovering klimaskærm
Varme-tab BR-krav Fugt Økono-mi Kulde-broer Tæthed

3 Energirenovering klimaskærm
Ved at forbedre bygningens evne til at holde indeklima adskilt fra udeklima, dvs.: reducere bygningens varmetab. reducere utilsigtet lufttilførsel udefra. reducere utilsigtet ventilationstab. Hvordan i praksis: Ved efterisolering af eksisterende klimaskærm Etablere et indvendigt tæthedsplan i form af tæt dampspærrer

4 Hvordan energirenovering klimaskærm
Udvendig efterisolering Indvendig efterisolering Isolering af hulrum En kombination af ovenstående + Etablering af indvendigt tæthedsplan

5 Vurderinger ved valg af løsning
Bygningens varme- og fugtbalance Bygningsdelenes tilstand og egnethed Potentielle energibesparelser Omkostning til udførelse og drift Følsomhed over for fejl i planlægning og udførelse Konsekvenser ved svigt Vedligehold og patinering Brugsmæssige forhold, herunder robusthed

6 Klimaskærmens opbygning
Regnskærm: Tegner husets arkitektoniske udtryk. Skal aflede hovedparten af nedbøren. Vindspærre: Stopper vind og evt. vand. Varmeisolering: Nedsætter varmetransport, og dermed varmetabet, gennem konstruktionen. Dampspærre: Nedsætter transport af fugt i form af damp fra indeklimaet ind i konstruktionen. + Bærende og afstivende bygningsdele, + Brandtekniske egenskaber.

7 Ved efterisolering ændres en bygnings varme- og fugtbalance !
Energivejleder 2 E2 Template 1.0 KV

8 Fugt = Problemer Fugtkilder udefra: Nedbør Grundfugt Overfladevand
Fugtkilder indefra: Luftfugtighed Vanddamp fra mennesker Bad, madlavning, vask Andre fugtkilder: Byggefugt Rørskader Brandslukning Illustration Isover

9 Fugt kan medføre Dårligt indeklima Skimmel Råd Nedbrydning Konstruktionssvigt Fugthåndtering udvendig: Afvises af klimaskærmens regnskærm Bortledning af vand på tag og terræn Fald på terræn væk fra bygning Fugthåndtering indvendig: Ventileres bort Afvises med diffusionstæt overflade (dampspærre)

10 Dampspærre Hvorfor: Begrænse tilførsel af fugt i konstruktionerne indefra Sikre tæthed mod utilsigtet ventilationstab Hvordan: Materialer med tilstrækkelig diffusions-modstand = Z-værdi på minimum 50. Placering på den varme side af isoleringen, eller højest 1/3 inde i konstruk-tionen fra den varme side

11 Membraner ved lette konstruktioner
Samlinger med overlæg, over fast underlag, klæbet sammen med tape, lim eller fugebånd. Samlingerne omkring vinduer, døre og hjørner udføres bedst med tape.

12 Materialer skal være forenelige og kunne arbejde sammen (ikke som her

13 Dampspærrer: Samlinger ved gulv og loft

14 Dampspærrer: Samlinger ved skillevæg

15 Tæthed Ved energirenovering og efterisolering bør tæthed efterstræbes og der bør etableres et indvendigt tæthedsplan. I BR2010 stilles der ikke særskilte krav til tæthed ved energiforbedrende tiltag på eksisterende bygninger. BR2010-krav til nybyg er et luftskifte på maks. 1,5 l/s m2 opvarmet areal gennem utætheder ved trykprøvning med 50 Pa.

16 Manglende lufttæthed betyder tabt energi, når opvarmet indeluft forsvinder utilsigtet ud i det fri.
infiltration fra kold udeluft og øget opvarmningsbehov. Manglende lufttæthed kan føre til skader, når varm og fugtholdig indeluft trænger ud i en koldere konstruktion og kondenserer.

17 Kuldebroer En kuldebro er et område i en konstruktion, der er dårligere isoleret en den omkringliggende konstruktion. Kuldebro ved udmuret vinduesfals Kuldebroer vist ved termografering (blå farve)

18 Kuldebro og skimmel i vinduesfals
Spaceren i gl. energiruder virker også som en kuldebro Ved overfladetemperatur på under 16,5 o C vil der være risiko for overfladekondens, afhængig af luftens relative fugtighed RF.

19 Mørke aftegninger på loft er
kuldebroer, der kan skyldes manglende dampspærre og mindre isolering Udvendig efterisolering er effektiv til at eliminere kuldebroer og risiko for overfladekondens, og er som udgangspunkt ca. 30% mere effektiv end indvendig efterisolering, da varmetab gennem kuldebroer mindskes.

20 Effekten af kuldebroer forstærkes normalt ved en efterisolering, hvis området ved kuldebroen ikke kan efterisoleres. F.eks. ved indvendig efterisolering af ydervægge kan kuldebroer ved skillevægge, lofter, dæk og vinduesfalse blive koldere end før. Det skyldes at opvarmningen fra de omgivende og nu efterisolerede ydervægge er mindre end før. Fugtteknisk betyder det, at den relative fugtighed i området stiger. Illustration Bolius

21 Varmetab Varmetab gennem klimaskærmen afhænger af
konstruktionens isoleringsevne og tæthed. Isoleringsevnen er karakteriseret ved konstruktionens U-værdi. Isoleringsevnen afhænger af byggekomponenternes, primært isoleringens, varmeledningsevne (lambdaværdi) og tykkelse. Konstruktionens evne til at holde på varmen angives med dens U-værdi. U-værdien angiver, hvor stor en energimængde, målt i W/m2K, der transmitteres (tabes) til udeklimaet, når temperaturforskellen mellem den indvendige og udvendige overflade er 1o celcius mellem fladens to sider (f.eks. inde og ude)

22 Lambda > isolans > U-værdi
Materialernes varmeledningsevne er udtryk i en Lambda-værdi, angivet i W/mK. Lav Lambda-værdi = lille varmeledning = bedre isoleringsevne. Et materiales isolans er forholdet mellem dets tykkelse i meter / Lambda-værdi. Eksempel: Isolering 0,20 meter/ Lambda 0,037 W/mK = Isolans 5,4 Høj isolans = god isoleringsevne Materialets U-værdi beregnes ved at dividere Isolans op i 1. Eksempel: 1 / Isolans 5,4 = 0,19 W/m2K

23 BR2010 og krav til isoleringsevne
Mindste varmeisolering U-værdi i W/m2K Tilbygning Ombyg, vedligehold Rumtemperatur: +15o / +5o +15o Ydervægge mv 0,15 / 0,25 0,20 Skillevægge mod kolde rum 0,40 / 0,40 0,40 Etageadskillelse mod kolde rum Terrændæk 0,10 / 0,15 0,12 Terrændæk m. gulvvarme Loft og tagkonstruktioner 0,15 Vinduer og yderdøre 1,40 / 1,50 Ovenlysvinduer og –kupler 1,70 / 1,80 Yderdøre, porte, lemme, ovenlysvinduer 1,65

24 BR2010 og økonomi (rentabilitet)
Udskiftes hel bygningsdel eller tilbygges skal i BR2010 efterleves, uanset rentabilitet Renoveres eller ombygges eksist. bygningsdel, skal den leve op til lempeligere krav hvis rentabelt, dvs. > 1,33 Rentabelt når: besparelse pr. år x levetid investering > 1,33 Rentabilitet gælder kun den ekstra udgift , der påføres ved at skulle leve op til nugældende krav. Hvis det ikke er rentabelt, dvs. < 1,33 skal der isoleres så godt som muligt

25 Energibesparende tiltag
Fra BR2010: Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag År Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 20 Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg Fugetætningsarbejder 10

26 Fravigelse fra krav SBI-anvisning 230 stk. 7.4.2 stk. 3:
Ved ombygning/vedligehold kan det rent byggeteknisk vise sig kompliceret at opfylde kravene ….. For eksempel fordi pladsforhold gør arbejdet med at forbedre isoleringsevnen vanskeligt, eller fordi det vil kræve en større ombygning af bygningsdelen for at få plads til isoleringen. Det kan betyde, at arbejdet bliver meget dyrt at gennemføre, eller at løsningen ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. I så fald er der ikke krav om at udføre arbejdet. Til gengæld kan der være en anden løsning, som i sig selv er rentabel, og som øger bygningsdelens isoleringsevne, selv om det ikke rækker til at opfylde kravene…... I så fald er der krav om, at den pågældende løsning gennemføres, da det er bedre end at gøre ingenting.

27

28

29 Isolering og temperaturer
Isoleringstykkelser og overfladetemperaturer ved indvendig efterisolering af ældre ydermure. Tabel viser sammenhæng imellem tykkelse af efterisolering og temperaturen på den indvendige overflade af massive fuldstensmur ved udetemperatur på 0 o C og indetemperatur på 20 o C. Information fra BYG-ERFA, Erfaringsblad Isolering (mm) Temperatur (o C) 15,9 25 18,0 50 18,7 75 19,0 100 19,2 125 19,4 Ved temperatur på indvendig overflade på mindre end 16,5 grader vil der være risiko for overfladekondens, afhængig af fugtindholdet i luften (RF).

30 Vinduer og Eref Eref er et udtryk for vinduets varmetilskud
til energibalancen i opvarmningssæsonen. Opvarmningssæson i DK er fastsat til perioden 24. september til 13. maj. Eref er forholdet imellem tilført varmetilskud fra solindfald og mistet varmetab gennem vinduet. Eref beregnes for standardvindue 1230 x 1480 mm

31 Vinduer Tjek www.energivinduer.dk Krav jf. Mærke U-værdi E ref BR 2010
C 1,4 W/m2K - 33 kWh/m2 år BR 2015 B 1,1 W/m2K - 17 kWh/m2 år BR 2020 A 0,8 W/m2K 0 kWh/m2 år Tjek

32 Ovenlysvinduer (tagvinduer)
Krav jf. Mærke U-værdi E ref BR 2010 C 1,7 W/m2K - 10 kWh/m2 år BR 2015 B 1,4 W/m2K 0 kWh/m2 år BR 2020 A W/m2K +10 kWh/m2 år Udvendig solafskærmning mod varmestråling. Indvendig solafskærmning mod generende lys.

33 Energivejleder 2 E2 Template 1.0 KV

34 Energivejleder 2 E2 Template 1.0 KV

35 Energivejleder 2 E2 Template 1.0 KV

36 Anbefalinger Forslag til energiforbedring og byggetekniske løsninger skal altid være tilpasset de aktuelle forhold, konsekvenser ved udførelse skal være vurderet og alle risici samt følgearbejder identificeret og kapitaliseret. Vær opmærksom på bygningens fugt- og varmebalance. Er der nogle konstruktioner hvor ”sundhedstilstanden” er betinget af varmetilskud indefra, vil isolering medføre et højere fugtniveau? Fasthold intentionerne i projektet. Er der projekteret med tæt dampspærre, så skal alle fag sikre tætheden ifm arbejderne på klimaskærmen.

37 Vælg robuste løsninger, så mindre udførelsesfejl ikke medfører betydelige fugtskader, og således at mindre ændringer i den forudsatte brug af bygningen ikke giver anledning til fugtproblemer (kondens). Gå ikke på kompromis med kvaliteten af anvendte produkter og med udførelsen. Vær opmærksom på at øget tætning af en bygning altid medfører ændrede krav til ventilation. Tætning og ventilation følges ad.

38

39