Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Evs Tæthed i nybyggeri. evs Tætte bygninger - derfor En utæt klimaskærm giver dårlig styring af indeklimaet.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Evs Tæthed i nybyggeri. evs Tætte bygninger - derfor En utæt klimaskærm giver dårlig styring af indeklimaet."— Præsentationens transcript:

1 evs Tæthed i nybyggeri

2 evs Tætte bygninger - derfor En utæt klimaskærm giver dårlig styring af indeklimaet

3 evs Ved vindstille vil den thermiske effekt give varmetab i utætte konstruktioner Tætte bygninger - derfor

4 evs Tæthed og styring af indeklima – krav om ventilation Tætte bygninger - derfor

5 evs Krav om tæthed af klimaskærmen (Ydervæg, loft og tag) i nybyggeri. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Gennemsnit af måling ved over- og undertryk. BR stk. 4

6 evs For bygninger med høje rum (tårnhaller og bygninger med lille gulvareal og høj loftshøjde), hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 klimaskærm. For større bygninger kan luftskiftet evt. eftervises for et bygningsafsnit. BR stk. 4

7 evs Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation for tæthed. Min. 5% af byggetilladelser skal have krav om dokumentation for tæthed. (BR08 Kap. 1.5, stk.2) DS /EN Bygningers thermiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (blower-door). BR stk. 4

8 evs 50 Pa svarer til vindtrykket på en udsat facade, når det blæser m/s 1,5 l/s pr m2 er tættere end vi bygger i dag Stikprøver viser at typehuse og andre parcelhuse ligger med utætheder på 2,0 - 4,0 l/s pr m2 Etagebyggeri IKKE undersøgt…..

9 evs Skærpelse af tæthedskravet - ?

10 evs Blower-door Bygningen klargøres ved at alle ”autoriserede” huller = ventilationskanaler tapes til. Ventilationshuller i vinduer tapes IKKE til – Når kanalerne er lukket til, udskiftes en af yderdørene med testdøren

11 evs Blower-door Den har en fleksibel ramme. så den kan tilpasses de fleste døråbninger Ventilatoren i døren startes, og der pumpes luft ind/ud indtil der er skabt et overtryk / undertryk på 50 Pa

12 evs Blower-door Skematisk tegning

13 evs Blower-door Når bygningen er i undertryk vil det blæse ind af alle utætheder og dermed kan utætheder lokaliseres. Hvis årsagen til utætheden ikke umiddelbart kan findes, kan der anvendes thermografisk udstyr, der afslører temperaturforskelle. Efter ca. 10 min i undertryk, vil alle utætte områder være afkølet – og dermed synlige for udstyret.

14 Test med vindmåler Mens blower-door testen kører kan man finde utæthederne med en vindmåler Her er det en el-dåse, der Ikke er helt tæt. 0,45 m/s er dog ikke kritisk. Der er erfaring for at man består testen, selvom der er enkelte utætheder der giver op til 1,2 m/s

15 Test med vindmåler Installationen gennembryder dampspærren. Testen viser en målt luftstrøm på 3,40 m/s Resultatet er kritisk for den samlede test

16 Test med vindmåler Halogenspot. I det viste tilfælde blev der målt 4,13 m/s hvilket ikke er unormalt For at sikre en tæt løsning skal halogenspot monteres med en box, der giver plads til spot og kabel.

17 Fokus på tæthed

18 Det kan være ubehageligt at arbejde med isolering over hovedhøjde. Derfor er det bedst at vælge løsninger, der ikke indebærer arbejde i isolering når der skal laves installationer. Det er fx muligt at placere loftsdåser og trækning af kabler under dampspærren/dampbremsen, hvis man vælger en loftsopbygning, der nedefra består af 2 x 13 mm gipsplader og 25 mm spredt forskalling, dampspærre/dampbremse og spærkonstruktion med isolering mellem og over spærfødder.

19 Plads til loftsdåsen – indenfor dampspærren Planlægning i byggeriet er vigtigt for tætheden

20 Plads til loftsdåsen – indenfor dampspærren Sådan kunne det se ud…..

21 Plads til kabler – indenfor dampspærren Trækning af kabler i bagmuren

22 Test med vindmåler Let byggeri Tilslutning ved vinduet er ofte utæt I det viste eksempel blev der målt en ”vind” på 2,2 m/s

23 Tætning ved vinduer – vanskeligt?

24 Tætning ved vinduer – er omhyggelighed nok ? Pas på de svage steder Afhængigt af falsenes udformning kan man i mange tilfælde vælge at anvende præfabrikerede elementer. Alternativt anvendes en løsning med folie og tape. MEN: Det kræver omhyggelighed

25 Vinduets egen tæthed Selve vinduet skal også være tæt nok…. Ny (kommende) europæisk standard for vinduer: Vinduesproducenten kan deklarere tætheder på grundlag af en trykprøvning ELLER oplyse, at tætheden ikke er bestemt. Herefter er det bygherrens ansvar at sikre, at ”mangler” bliver udbedret, hvis vinduet viser sig IKKE at være tæt, hvis deklarationen på vinduet mangler

26 Husk også at sikre muren – her er ingen dampspærre! Ved tungt byggeri er det almindeligt at al kabelføring foregår i hulmur. Gennemføringen fra hulmur til kontakter og eltavler giver utætheder. Testresultat: 3,67 m/s

27 Ikke noget krav, men en god idé… Der fræses riller til elinstallationer i bagmurens udvendige side Der ”lukkes” efter gennemførsel af kabler til eldåser

28 Pas på gennemførsler i mur / væg Gennemføring af friskluftsventil i væg. For at undgå træk bør lufthastighed i opholdszonen højst være 0,15 m/s Udluftningsventiler anbringes bedst oven over en radiator. Herved opnås at den varme opad- stigende luftstrøm fra radiatoren blandes med udeluften så træk undgås

29 Eksempler på utætheder Dækslet er som forventet koldt. Men der kommer også luft ind ved skyggelisten og ved samlingen mellem væg og loft.

30 Eksempler på utætheder Velisoleret loftslem; men der mangler tætning langs rammen

31 Eksempler på utætheder ”Koldt” vindue – samt utæthed ved skyggeliste

32 Undgå gennembrud af dampspærre Dampspærren placeres beskyttet i konstruktionen

33 Undgå revner i dampspærren Samlinger udføres forskudt for hjørnet

34 Undgå revner og brud i dampspærren Alle samlinger i dampspærren tapes

35 Tætning med fuge….. Tilslutning til tunge konstruktioner kan tætnes med fuge. Fugen skal være klemt. Løsningen er dog ikke optimal. Det er svært at få fuger og fugebånd, der kan holde tæt i bygningens levetid

36 Den svære…. På termografibilledet ses en stålskorsten som går igennem loft. Hvis der er tale om skorsten med tynd isolering – og til brændeovn kan temperaturen på udvendig side blive så høj, at skorstenen skal placeres i en ventileret skakt  Umuligt at opnå kravet til tæthed i huset!

37 Stålskorsten med mere isolering og lav overfladetemperatur Nedefra: Loftsring, to lag gipsplader, 25 mm forskalling, dampspærre/ bremse, tape på plade med hul til skorsten, bøsningsrør og tætning ml. bøsningsrør og skorsten med brandsikkert fugebånd Løsninger med tape og klæbemanchetter egner sig ikke til stålskorstenene da skorstenen bliver for varm

38 Gennembrydning af dampspærre Kan det ikke undgås at dampspærren skal gennembrydes– så findes der forskellige manchetter og forskellige typer af tape, der har stor holdbarhed Dampspærre og tape bør have dokumentation for bestået ældningstet / bestandighed (Gerne i min. 50 år) Dampspærre og tape skal passe til hinanden (egnethed)

39

40 Rørmanchetter Forskellige produkter! Det viste er et patenteret produkt fra Icopal til el og VVS

41 Fokus på tæthed Samlinger i huse med trækonstruktioner / let byggeri. En dampspærre bruges til at opnå tæthed i loftkonstruktioner og i træskeletvægge. Dampspærrer udføres traditionelt med klemte samlinger. Det er IKKE nok til at sikre tætheden. Derfor anbefales det, at samlinger tapes (det tyske Passiv Haus Institut og det svenske forsknings- og prøvningsinstitut SP) Danske erfaringer med tæthedsprøvning af huse bygget Med klemte samlinger understøtter de udenlandske anbefalinger.

42 Fokus på tæthed Træskeletvægge I træskeletvægge er der flere muligheder for at sikre tætheden. Her kan man fx placere dampspærren inde i isoleringen, uden det giver arbejdsmiljøproblemer. Let ydervæg med to lag gipsplader, lægter med isolering imellem, føringsmulighed for elkabler, dampspærre/ dampbremse med tapede overlæg som er placeret inde i konstruktionen, så man kan trække elkabler uden at ødelægge tætheden.

43 Fokus på tæthed Til venstre: tæt samling. Nederst: betydelig lækage, da luften strømmer ind imellem rem og bagvæg Dampspærre / bremse klæbes ovenpå bagvæggen, bukkes op og tapes på dampspærre/bremse i loftskonstruktionen Samling ml. væg og loft i tungt byggeri

44 Fokus på tæthed Lækage ved fodrem er et typisk problem, der giver fodkulde og træk. Fundamentsdetalje ved fodrem. Membranen føres fra fodremmen ned langs fundamentet og ud på gulvet, hvor den klæbes fast.

45 Fokus på tæthed Tæthed ved skunkvægge. I bygninger med udnyttet tagetage er det ofte vanskeligt at opnå en tilstrækkelig tæthed nederst ved skunkvæggen. hvor skunk og loftskonstruktion mødes Lodret snit på tværs af huset ved skunkvæg Lodret snit på langs af huset Ved skunkvæggen. Dampspærre / bremse Tapes til plade mellem spærfalderne

46 Tæthed kan opnås….opsamling •Det handler om at være omhyggelig gennem hele byggeprocessen •Dampspærren bygges ind i konstruktionen •Flest muligt installationer indenfor dampspærren •Tape omkring gennemføringer udføres på flanger eller fast underlag •Fugeløsninger kun i nødstilfælde. Skal altid klemmes •Robuste materialer, der ikke beskadiges under byggeriet •Tænk forud – hav fokus på sammenbygning af konstruktioner

47 Tæthed – ikke kun et spørgsmål om energi •Utætte konstruktioner betyder: • Stor risiko for fugtskader –Indeluft, der passerer ud gennem en isoleret konstruktion, afsætter kondens undervejs. På sigt kan det føre til alvorlige fugt- og svampeskader • Dårlig bolig komfort –Utætheder ved el-dåser, vinduer og fodrem giver træk-gener og fornemmelse af kolde ydervægge. Især når det blæser. • Dårlig varmeøkonomi –Bygningen bruger mere energi end beregnet

48 Utætte huse = dårlig varmeøkonomi Konsekvenser af utætte bygninger: •På dage med blæst udskiftes luften unødvendigt hurtigt •Frisk luft, der ikke passerer et varmegenvindingsanlæg giver dårlig varmeøkonomi • Når der trækkes falsk luft ind i rummet, fungerer ventilationsanlægget ikke optimalt •Træk-gener får os til at skrue højere op for varmen

49 Tæthed og varmeøkonomi q i =0,04+0,06*q kWh/m2 pr år ~ 1300 kroner for et 180 m2 hus (Afhængigt af opvarmningskilde)

50 Utætte huse = dårlig varmeøkonomi Med utætte konstruktioner er energiforbruget % højere end beregnet. Kan der dokumenteres en tæthed (f.eks. 1,2 l / s pr. m2 kan dette bruges i beregningen af energirammen. (evt. typehuse / specifikationer) Ved Lavenergi Klasse 1 eller 2 er det en stor fordel med en lav værdi – f.eks. 0,5 l. / s pr. m2

51 evs Tæthedskravet kan overholdes, når projekterende og håndværkere har fokus på tæthed. Tæthed i nybyggeri. Kursus i energibesparelser, januar-marts 2008

52 evs


Download ppt "Evs Tæthed i nybyggeri. evs Tætte bygninger - derfor En utæt klimaskærm giver dårlig styring af indeklimaet."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google