Sprog og identitet - fra interesse i sprog til en identitet som forsker Pia Quist Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut afd. for Dialektforskning.

Præsentationer af emnet: "Sprog og identitet - fra interesse i sprog til en identitet som forsker Pia Quist Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut afd. for Dialektforskning."— Præsentationens transcript:

1 Sprog og identitet - fra interesse i sprog til en identitet som forsker Pia Quist Københavns Universitet Nordisk Forskningsinstitut afd. for Dialektforskning

2 Tre omveje og et vejkryds 1.Hvad er forskning? 2.Hvordan sprogvidenskaben vagte min nysgerrighed: (om)veje til en forskerkarriere 3.En hverdag som forsker 4.Vejkryds: fortsæt herfra

3 Hvad er forskning? Tal sammen 2 og 2 om - hvad forskning er - og hvorfor vi skal forske

4 Hvad er forskning? At skabe ny viden Observere og fortolke for at vide noget vi ikke vidste i forvejen

5 Hvorfor skal vi forske? For at blive klogere  Alene med det formål at blive klogere Vi skal hele tiden stræbe efter en sandere forståelse af os selv, samfundet, verden og universet  Alene med det formål at opnå sandere forståelse K. W. Humbolt (1767 – 1835)

6 Sprog og identitet Hvordan sprogvidenskaben vagte min nysgerrighed: (om)veje til en forskerkarriere Dansk Samfundsfag

7 Sprog og identitet Hvordan sprogvidenskaben vagte min nysgerrighed: (om)vejen til en forskerkarriere DanskA Perfect Match Samfundsfag

8 Sprog og identitet Hvordan sprogvidenskaben vagte min nysgerrighed: (om)vejen til en forskerkarriere DanskA Perfect Match Samfundsfag Sociolingvistik  sprog og samfund, sprog og identitet

9 Sociolingvistik Hvorfor taler vi forskelligt? Hvad betyder det, at vi taler forskelligt? Hvorfor forandrer sprog sig? Hvordan skaber vi sociale relationer og sociale sammenhænge med sprog? Erkendelsesinteresse  Hvad vil man bidrage med viden til?  Tager tid at finde og forstå sin grundlæggende erkendelsesinteresse

10 1. omvej: Speciale Forskningsprojekt: Køgeprojektet, Københavns Universitet Sprog blandt folkeskoleelever i Køge kommune. Særlig fokus på tosprogede. Undren: Hvorfor er eleverne i den samme klasse ikke lige gode til dansk? Tosprogethed og sprogtilegnelse

11 2. omvej: Dialekt-projekt Nye dialekter i Stockholm Undren: Har vi mon det samme i København? Dialektforskning og sproglig variation i storbyen

12 Tosprogethed og sprogtilegnelse Dialektforskning og sproglig variation i storbyen Fik erfaring med sociolingvistiske metoder: Etnografi, interview, trækanalyse

13 3. (om)vej: Ph.d.-projekt Undren: Hvordan kan vi beskrive sprog i København uden at udelukke mangfoldigheden af beskrivelsen? Etnografi i to 1. g.-klasser på Nørrebro

14 Nu skal I observere! Fire københavnere Lyt Tag noter Tal sammen om hvilke sproglige forskelle i hører og hvad de eventuelt betyder

15 Sproglig variation Deskriptiv (at beskrive for at forstå) Normativ (at bedømme, holdning)

16 Sproglig variation Sociolingvistikkens grundantagelse:  Sprogforandring er tæt forbundet med variation  Variation er indlejret i social praksis  Variation er forbundet med brug Vi har variation og forandring i dansk, fordi dansk bruges af forskellige mennesker Variation er et tegn på et levende sprog

17 Eksempel på en uge: Lørdag: Hjem fra Karlsruhe Søndag: Forskerspirer Mandag: kl. 11. Velux-møde Tirsdag: Kl. 10. Ph.d.-vejledning med Kristine (husk at læse kapitel) Onsdag: kl. 13. Forskningsudvalgsmøde Torsdag: Deadline på peer review Fredag: kl. 8-10. Undervisning. 10-12. Foredrag i Lingvistkredsen. 12-13. frokost med bedømmelsesudvalg. 13-16. Ph.d.forsvar En hverdag som forsker

18 Forskning - dataindsamling og analyse - skrivning (videnskabelig og anden formidling) Undervisning og vejleding Administration - møder (afd.møde, institutmøde, udvalgsmøder, undervisningsmøder, ansøgningsmøder m.m.) Forskningsansøgninger Forskningsnetværk - konferencer, seminarer, workshops, foredrag, studiekredse

19 Konklusion: Hverdagen som forsker er: Varieret og spændende …men også… Meget travl! En hverdag som forsker

20 Vejkryds Fortsæt selv herfra Mine bedste råd: Det er ikke altid de ”klogeste” der bliver forskere. Man skal kunne lidt af det hele. Og det man ikke kan nu, kan man lære. Stol på din selv og tro på det!