Afgasset biomasse på landbrugsarealer Det vil jeg tale om

Præsentationer af emnet: "Afgasset biomasse på landbrugsarealer Det vil jeg tale om"— Præsentationens transcript:

1 Lovgivningsmæssig ramme for udspredning af afgasset gylle på landbrugsarealer

2 Afgasset biomasse på landbrugsarealer Det vil jeg tale om
Baggrund Kategorisering af afgasset biomasse fra biogasanlæg Regulering ved godkendelse af anlæg Regulering ved udbringning

3 Baggrund Gældende regulering af biogasanlæg spredt på en række love og bekendtgørelse Regulering af jordbrugsmæssig anvendelse af afgasset biomasse er forskellig afhængig af, hvilket reglsæt der finder anvendelse. Ved regulering indenfor husdyrbrugslovens område mulighed for dels beskyttelsesniveau dels gennem konkrete vilkår Ved regulering udenfor husdyrbrugslovens område ikke mulighed for specifik regulering af natur- og miljøpåvirkningen afhængig af områdernes sårbarhed.

4 Baggrund ”Grøn Vækst” aftale med målsætning om anvendelse af 50 % af husdyrgødning til energiproduktion. Opgave for Naturstyrelsen i foråret 2010 (sammen med Helle Tegner Anker) ”Redegørelse af 28. juni 2010 vedr. regelafklaring og forenkling ved anvendelse af afgasset biomasse fra biogasanlæg ” Beskrivelse af gældende ret Forslag til ændringer af gældende ret Stor uenighed i embedsmandsudvalget om indholdet af gældende ret Forslag til ændringer af gældende ret endnu ikke implementeret, idet afventer ”Husdyrbrugs-udvalgets” endelig redegørelse.

5 Kategorisering af afgasset biomasse Afgasset biomasse
Faktisk betegnelse for de produkter der restere efter afgasningsprocessen i et biogasanlæg som er helt eller delvist baseret på husdyrgødning Sammensætningen vil variere afhængig af biogasanlægget Begrebet indgår i regulering gødskningsloven, gødskningsbekendtgørelserne, slambekendtgørelsen men har ikke fået en legal definition i disse regler.

6 Kategorisering af afgasset biomasse Gødning
I gødningsloven defineret som produkt der er bestemt til fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på deres indhold af plantenæringsstoffer Afgasset biomasse kan være omfattet af gødningsloven, afhængig af mængden af plantenæringsstoffer, Gødningsloven har dog ikke den store betydning, idet loven ikke regulerer anvendelsen af gødning, men kun opbevaring, produktion, køb og slag m.v.

7 Kategorisering af afgasset biomasse Husdyrgødning
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning m.v. (gødskningsloven) Afgasset biomasse henregnes ved § 12, stk. 3 til ”blandinger af husdyrgødning”, og ”anden organisk gødning end husdyrgødning”. Dog fortolkningstvivl om afgasset biomasse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen omfattet af ”forarbejdet husdyrgødning”.

8 Kategorisering af afgasset biomasse Affald
Affaldsbekendtgørelsen Er afgasningsprocessen alene baseret på husdyrgødning er den afgasset biomasse ikke affald Er afgasningsprocessen baseret på husdyrgødning og noget andet beror det på en konkret vurdering af om ”end og waste kriterierne er opfyldt”. Afgørende om der er et marked for afsætning af den afgassede biomassen Afgørende om den afgassede biomasse kan få negative indvirkning på menneske og miljø

9 Regulering ved godkendelse af anlæg Oversigt
Forudgående vurdering efter: VVM-reglerne Habitatbekendtgørelsen Konkret godkendelse efter: Miljøbeskyttelsesloven Husdyrbrugloven Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø

10 VVM-reglerne Retsgrundlaget
Vurdering af virkninger på miljøet (VVM). VVM-pligt ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet. Udelukker ikke etableringen af miljøskadelige anlæg i sidste ende, men sikrer inddragelsen af offentligheden og et miljømæssigt forsvarligt beslutningsgrundlag. EU-retligt grundlag i VVM-direktivet fra 1985 Gennemført i dansk ret ved planlovens §§ 11g-11i. Nærmere regler fastsat i VVM-bekendtgørelsen Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 10

11 VVM-reglerne Processen
Afgørelsen om VVM-pligt eller ej (screeningsafgørelser): Obligatorisk VVM-pligtige anlæg, jf. bkg. bilag 1 Screening af anlæg på bilag 2 Offentliggøre beskrivelse af hovedtrækkene af anlægget samt indkalde ideer og forslag til brug for VVM-redegørelsen (scoping). VVM-redegørelsen vedtages og offentliggørelse i form af kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg. VVM-tilladelse til etablering eller ændring af anlægget meddeles. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 11

12 VVM-reglerne Biogasanlæg og VVM-pligt (I)
Biogasanlæg betragtes i relation til VVM-reglerne som ”anlæg til bortskaffelse af affald” og dermed omfattet af bilag 1, pkt. 10 (dvs. obligatorisk VVM-pligt), hvis kapacitet > 100 tons/dag, jf. MAD : Sønderjyllands Amt anså i overensstemmelse med Naturklagenævnets hidtidige praksis et biogasanlæg for ikke VVM-pligtigt, da der i relation til affaldsreglerne alene var tale om nyttiggørelse. Naturklagenævnet ændrede praksis og hjemviste sagen, idet begrebet nyttiggørelse var udskilt fra bortskaffelse ved en ændring af affaldsdirektivet i 1991, uden at VVM-direktivet var ændret tilsvarende. NB: VVM-screening af anlæg kapacitet < 100 tons/dag, jf. bilag 2, pkt. 12 b. Spm. om affaldsbehandlingsanlæg, hvis alene behandler husdyrgødning, dvs. uden samtidig tilførsel af industrielle affaldsprodukter mv.? Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 12

13 VVM-reglerne Biogasanlæg og VVM-pligt (II)
Spm. om affaldsbehandlingsanlæg, hvis alene behandler husdyrgødning, dvs. uden samtidig tilførsel af industrielle affaldsprodukter mv.? Vejledning af 12. marts 2009 om VVM i planloven, pkt. 12 b: ”Gylle kan falde uden for begrebet affald, hvis det anvendes som gødning til jorden på bestemte arealer som led i en lovlig praksis for spredning, og hvis opbevaringen heraf alene sker med henblik på spredning”, EF-domstolens dom af 8. september 2005 (C-121/03 Kommissionen mod Spanien). Dyr, der er døde på bedriften og ikke er blevet slagtet med henblik på menneskelig ernæring, kan ifølge samme dom ikke falde uden for affaldsbegrebet. Selvstændige eller fælles biogasanlægsprojekt modtager sædvanligvis både gylle og selvdøde dyr til forgasning. Det betyder, at biogasanlægget og udsprednings-arealerne for den afgassede gylle betragtes som et affaldsbehandlingsanlægs-projekt efter VVM-direktivet.” I praksis formentlig altid affaldsbehandlingsanlæg, også fordi anvendelse i biogasanlæg ifølge affaldsdirektivet anses for en affaldsoperation. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 13

14 VVM-reglerne Hvordan håndteres anvendelsen af afgasset biomasse ved godkendelsen af anlægget? (I)
VVM-vejledningen pkt. 12 b: ”Den efterfølgende håndtering af afgasset gylle vil også skulle indgå i såvel afgørelsen om VVM-pligt og i tilfælde af VVM-pligt i selve VVM-redegørelsen. … Udspredningsarealerne vil ikke kunne give anledning til VVM-pligt, hvis udspredningsarealerne: er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning dog forudsat at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig – dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, eller er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug [dvs. ikke omfattet af nitratklasse 1-3, jf. bilag 3 til bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug]” Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 14

15 VVM-reglerne Hvordan håndteres anvendelsen af afgasset biomasse ved godkendelsen af anlægget? (II)
Screening af udspredningsarealer i tilknytning til selve anlægget forudsætter antageligvis i praksis, at det er muligt i projektbeskrivelsen af konkretisere den efterfølgende anvendelse af den afgassede biomasse. MAD : Biogasanlægget modtog gylle fra tre gårde samt industriaffald. Gyllen fra to gårde blev ledt til anlægget via rørledninger og bl.a. ledt tilbage til den ene ejendom ad samme vej og opbevaret hos landmænd i området. Kommunen foretog en konkret vurdering af nitrat for alle jordarealer, men ikke ift. de tilførte affaldsprodukter, da disse kunne udbringes uden tilladelse iht. slambekendtgørelsen. Naturklagenævnet ophævede kommunens afgørelse om ikke VVM-pligt, idet nævnet ikke kunne tiltræde kommunens vurdering af, at der ikke skulle ske en konkret vurdering af påvirkningen af Natura 2000-området, selvom grænseværdierne i slambekendtgørelsens bilag 2 var overholdt (sammenlign med vejledningens 4. pkt. ad arealer, der umiddelbart kan anvendes til udspredning). Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 15

16 VVM-reglerne Hvordan håndteres anvendelsen af afgasset biomasse ved godkendelsen af anlægget? (III)
Hvornår anses arealer for godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse? MAD : ”Den påklagede afgørelse af 11. marts 2009 indeholdt ikke oplysninger om, at de ansøgte 14,5 ha var godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller godkendt til at modtage husdyrgødning på baggrund af en tidligere VVM-vurdering. I øvrigt er forholdet mellem slambekendtgørelsen og VVM-reglerne ikke særskilt behandlet i VVM-vejledningen, som tilfældet er med husdyrbrugsbekendtgørelsen og biogasanlæg, der modtager husdyrgødning, som er myndighedsbehandlet efter anden lovgivning. […] [VVM-vejledningens pkt. 12 b] kan ikke tolkes således, at en ansøgning om gentilplantning med skov slet ikke skal vurderes i henhold til VVM-reglerne, eller således at anlægsbegrebet i forhold til biogasanlæg og/eller rensningsanlæg altid skal forstås sådan, at udspredningsarealerne er en del af anlægget/projektet. Det beror på en vurdering af oplysningerne i den enkelte sag.” Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 16

17 Habitatbekendtgørelsen (I)
Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter: Før anlægget miljøgodkendes mv., skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1 (foreløbig vurdering). Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område (konsekvensvurdering), jf. § 7, stk. 2, 1. pkt. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt. Dvs. ikke blot procedureforskrift (i modsætning til f.eks. VVM), men reel indholdsmæssig begrænsning af, hvad der kan godkendes. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 17

18 Habitatbekendtgørelsen (II)
Habitatbekendtgørelsens projektbegreb er bredere end VVM-bekendtgørelsens. Derfor heller ikke i sig selv afgørende, om anlægget anses for et affaldsbehandlingsanlæg mv. Den foreløbige vurdering og konsekvensvurdering for et biogasanlæg må antageligvis også omfatte udbringningsarealerne i det omfang, disse kan afgrænses på forhånd. Se dog MAD , hvor den foreløbige vurdering alene forholdt sig til risikoen for udslip fra selve anlægget til det nærliggende Natura 2000-område. Asger Janfelt, Advokatfirmaet Energi & Miljø 18

19 Husdyrbrug skal godkendes efter husdyrbrugsloven
Miljøgodkendelse (I) Biogasanlæg skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 Kun anlæg, hvor tilførelseskapaciteten er på 30 tons pr. dag eller over Godkendelsespligten gælder også anlæg på husdyrbrug (gårdanlæg), der er omfattet af husdyrbrugsloven Anlæg, hvor tilførelseskapaciteten er mindre end 30 tons pr. dag, kan mødes med konkrete påbud efter mbl. § 42 Husdyrbrug skal godkendes efter husdyrbrugsloven

20 Miljøgodkendelse (II)
Miljøgodkendelse af biogasanlæg efter godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 punkt K213 Godkendelse skal indeholde vilkår – som er standardvilkår efter samlebekendtgørelsens bilag 5 Krav til opbevaring af biomasse og væskefrationen Krav vedr. lugt, støv og fluegener Krav vedr. emission og imission Arealanvendelsen i forhold til afgasset biomasse reguleres ikke af miljøgodkendelsen men af de krav der fremgår af slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen

21 Miljøgodkendelse (III)
Om transportvilkår mv.: MAD : Oprindelig miljøgodkendelse i 2006 som anlæg med højteknologisk del, hvorved den afgassede gylle blev delt i en vandig opløsning (ammoniakkoncentrat) og en kompostfraktion. Søgte og fik i 2008 supplerende miljøgodkendelse for øget transport. For Miljøklagenævnet blev det oplyst, at den højteknologiske del nu var fjernet, således at blot blev kørt afgasset gylle bort. Nævnet hjemviste den supplerende miljøgodkendelse til fornyet behandling, så regionskommunen kunne vurdere, om vilkårene burde ændres som følge heraf, uanset at retsbeskyttelsesperioden endnu ikke var udløbet. Nævnet opfordrede desuden regionskommunen til at overveje eventuelle vilkår for antallet af store transporter og til sikring mod ”tomme” store transporter samt øget lagerkapacitet for rågylle for at undgå udvidet weekendkørsel.

22 Miljøgodkendelse (IV)
Om præcision af lugtvilkår: MAD : Godkendelse bl.a. med vilkår om, at biogasanlægget ikke måtte give anledning til væsentlige lugtgener uden for virksomhedens areal, og at virksomheden bl.a. ellers skulle træffe foranstaltninger, der effektivt fjernede disse gener. Miljøstyrelsens lugtvejledning og tilhørende administrativ praksis forudsætter en lugtgrænse på 5 LE/m3 i byområder og 10 LE/m3 andre steder. Henset til omgivelserne til Skovhøjgård Natur- og Miljøklagenævnet anså imidlertid vilkåret for tilstrækkeligt operationelt for at sikre acceptable forhold for omboende, idet kommunen havde forbeholdt sig ret til at meddele vilkår om lugt med henblik på begrænsning af eventuelle lugtgener.

23 Miljøgodkendelse (V) Vilkår om håndtering af restprodukter?
Nej, jf. MAD : ”(S)pørgsmålet om håndteringen af produkter og affaldsstoffer, efter at disse har forladt det omhandlede anlæg, (kan) ikke … reguleres i en miljøgodkendelse som den foreliggende. Udbringning af afgasset biomasse på landbrugsarealer er imidlertid reguleret af bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. og af - indirekte - afbekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Affald, der skal anvendes til jordbrugsformål eller tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal overholde grænseværdierne for bl.a. tungmetaller i slambekendtgørelsens bilag 2, og må ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøfarlige stoffer. Det er således i disse regelsæt, at kravene til kvaliteten af de restprodukter, som efterfølgende udbringes på markerne er søgt tilgodeset.”

24 Miljøgodkendelse (VI)
Husdyrbrug skal godkendes efter lov om godkendelse af husdyrbrug Biogasanlæg på husdyrbrug betragtes som aktiviteter, der ikke er omfattet af godkendelsesordningen i lov om godkendelse af husdyrbrug Ikke godkendelsespligtige aktiviteter (biaktiviteter) i form af biogasanlæg skal dog indgå i den samlede vurdering i forbindelse med godkendelse af husdyrbruget, hvis godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven, og afgørelse træffes samtidig.

25 Afsluttende bemærkninger
Ved godkendelsen af selve biogasanlægget vurderes påvirkningen fra udbringningen af restprodukterne primært som led i VVM-vurderingen og habitatkonsekvens-vurderingen. Generelle retningslinjer i VVM-vejledningens pkt. 12 b, men omfatter ikke udbringning efter slambekendtgørelsen Miljøgodkendelsen kan kun indeholde vilkår vedrørende selve anlægget og ikke for den efterfølgende anvendelse af restprodukterne.

26 Regulering ved udbringning Konkret og generel regulering
Regulering ved udbringning – to muligheder Via konkret regulering (vilkår) i forbindelse med godkendelse eller tilladelser til biogasanlæg eller husdyrbrug - giver til dels mulighed for at inddrage sårbare natur- og miljøinteresser Via generelle regler i medfør af miljøbeskyttelsesloven og gødskningsloven – giver kun begrænset mulighed for inddrage sårbare natur- og miljøinteresser.

27 Husdyrgødningsbekendtgørelse
Generel regulering ved udbringning Slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen Udbringningskrav både fastsat i slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelse Regulere opbevaring og anvendelse af husdyrgødning En vid afgrænsning af afgasset biomasse i husdyrgødningsbekendtgørelsen sikre, at kvælstof der afsættes til og modtages fra biogasanlæg er undergivet gødskningslovens anvendelse Slambekendtgørelsen Regulere anvendelsen af affald til jordbrugsformål, herunder som udgangspunkt afgasset biomasse Afgasset biomasse med mere end 75 % husdyrgødning dog omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. slambekendtgørelsen§ 10 Ikke afklaret om slambekendtgørelsens regler hermed fult ud er erstattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen

28 Generel regulering ved udbringning Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Husdyrgødningsbekendtgørelsen regulerer afgasset biomasse med mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbases før afgasning Krav til opbevaring – afhængig om fast eller flydende Krav til anvendelsen – kan kun tilføres afgrøder, og afgrøderne skal have en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium Forbud mod udbringning på lørdag, søndag og helligedage 200 m. fra byzone samt årstidsmæssige forbudstider Krav om slangeudbringning eller nedfældning ved flydende husdyrgødning samt særlige regler om udbringning på ubevoksede arealer m.v. Harmonikrav – højst en husdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder per hektar per planperiode. (afgasset biomasse afregnes til dyreenheder – 100 kg. Totalkvælstof svarer til 1 dyreenhed)

29 Generel regulering ved udbringning Slambekendtgørelsen
Slambekendtgørelsen regulerer afgasset biomasse med mindre end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbases før afgasning Krav om overholdelse af bekendtgørelsens grænseværdier Krav om prøveudtagninger og analyser Krav om anmeldelse Forbud mod udbringning på lørdag, søndag og helligedage 200 m. fra byzone samt årstidsmæssige forbudstider Samlet tilførelse af næringsstoffer må ikke overstige 170 kg. kvælstof og 30 kg. fosfor per hektar pr år samt maksimalt 7 tons tørstof pr. år. Der må ikke opbevares større mængder end brugeren selv kan anvende i indeværende og kommende vækstsæson

30 Miljøbeskyttelseslovens § 19 kræver tilladelse ved forurening af jord
Generel regulering ved udbringning Tilladelse til forurening af jord, jf. mbl § 19 Miljøbeskyttelseslovens § 19 kræver tilladelse ved forurening af jord Ikke krav om tilladelse efter mbl § 19 ved udbringning af husdyrgødning Næppe krav om tilladelse efter mbl § 19 ved udbringning af afgasset biomasse (lapsus, at ikke med i bilag 1 til slambekendtgørelsen) - i hvert fald, når afgasset biomasse har et indhold på mere end 75 % husdyrgødning NB Landbrugsarealer kan potentielt øvrigt forureningskortlægges efter jordforureningslovens – også selvom udlægning det afgasset biomasse er lovligt smh m. Højesterets Dom U E erhvervede i 1996 en ejendom, hvorpå der i 1992 lovligt var blevet udlagt 500 tons affaldsforbrændingsslagger. I 2004 traf det daværende Frederiksborg Amt (nu Region Hovedstaden), F, beslutning om at kortlægge dele af ejendommen som forurenet svarende til vidensniveau 2. E anlagde sag ved domstolene mod F med påstand om bl.a., at beslutningen om kortlægning var ugyldig, men fik ikke medhold af landsretten. Højesteret udtalte, at slagger fra affaldsforbrænding, der indgår som en del af jordmediet, må betragtes som en jordforurening, og at sådanne slagger er omfattet af jordforureningsloven, uanset om de er udlagt i et særskilt lag eller er blandet med jorden. Kortlægningen af arealet efter jordforureningslovens § 5 forudsatte ikke, at forureningen ved den aktuelle anvendelse af ejendommen og den aktuelle placering af den forurenede jord kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø, idet der også kan lægges vægt på risici, som kan opstå ved en ændret anvendelse af ejendommen eller ved flytning af den forurenede jord. Det forhold, at slaggerne i sin tid var udlagt lovligt, er uden betydning for adgangen til at kortlægge et areal efter lovens § 5. Højesteret tiltrådte herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte F's vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige risici ved de udlagte slagger, hvorfor F's beslutning om kortlægning var gyldig.

31 Generel regulering ved udbringning VVM pligt ved udbringning
Udbringning af husdyrgødning eller afgasset biomasse fra biogasanlæg kan ikke i sig selv antages at udgøre et projekt omfattet af direktivets bilag 1 eller bilag 2 Bilag 1 omfatter kun anlæg Bilag 2 Arealer til opbevaring af slam – modsætningsslutning ikke udbringningsarealer

32 Generel regulering ved udbringning Anmeldeordning efter slambekendtgørelsen
Ikke anmeldeordning ved udbringning af husdyrdødning og afgasset biomasse med mere end 75 % indhold af husdyrgødning Anmeldeordning ved udbringelse af afgasset biomasse med mindre end 75 % indhold af husdyrgødning Anmeldelse til modtagerkommunen efter slambekendtgørelsens § 13, stk. 4 (ikke tilladelseskrav) Anmeldelsen er blot information til kommunen – således at kommunen kan udøve tilsynsbeføjelser. Kommune kan f. eks. efter § 32 kan nedlægge forbud eller påbud – hvis der efter en konkret vurdering foreligger en risiko for forurening. Der kan ikke nedlægges forbud mod udbringning af slam, der overholder grænseværdierne, med henvisning til område med særlige drikkevandsinteresser, jf. udtalelse fra Statsforvaltnignen.

33 Generel regulering ved udbringning Anmeldeordning i forhold til Natura 2000
Natura Anmeldeordning i naturbeskyttelseslovens § 19 b for projekter som ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning i forhold til Natura 2000 områder Udbringning af husdyrgødning og afgasset biomassa kræver ikke tilladelse efter anden lovgivning Anmeldelsespligt efter naturbeskyttelseslovens § 19b i forhold til væsentlig ændring i anvendelse af husdyrgødning, f. eks. også ændring af gødskningspraksis fra handsgødning til husdyrgødning og måske også fra husdyrgødning til afgasset biomasse Gælder dog kun, hvis den ændrede anvendelse af husdyrgødning reelt kan påvirke et Natura 2000 område Såfremt det efter anmeldelse viser sig negative konsekvenser for Natura 2000 område så kan myndighederne gribe ind med påbud/aftale efter naturbeskyttelseslovens kapitel 2a i overensstemmelse med Natura 2000 plan

34 Generel regulering ved udbringning Beskyttelses af Natura 2000
Natura 2000 beskyttelse Efter naturbeskyttelseslovens kap. 2 a kan der indgås aftale eller udstede påbud om drift og foranstaltninger til beskyttelses af Natura 2000 område HVIS det ske i overensstemmelse med Natura 2000 plan Påbud kan kun udstede mod fuldstændig erstatning Udbringning af afgasset biomasse i Natura 2000 områder begrænses eller forbydes med hjemmel i de angivne aftale og påbudsbestemmelser, men det sker mod erstatning.

35 Miljømålsloven og vandforsyningsloven
Generel regulering ved udbringning Beskyttelses af drikkevandsressourcer Miljømålsloven og vandforsyningsloven Hjemmel til at der kan indgås aftaler med dyrkningsrestriktioner eller udstedes påbud til beskyttelse af drikkevandsressourcer, HVIS der foreligger en indsatsplan Påbud kan kun udstedes mod fuldstændig erstatning Udbringning af afgasset biomasse i områder omfattet af indsatsplan kan begrænses eller forbydes med hjemmel i de angivne aftale og påbudsbestemmelser, men det sker mod erstatning

36 Kontaktinfo: Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph. d
Tlf.: Mobil: Asger Janfelt Advokat Mobil: Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 36