Gymnasiebibliotekernes opgaver i en ny biblioteksstruktur Jakob Heide Petersen Biblioteksstyrelsen.

Præsentationer af emnet: "Gymnasiebibliotekernes opgaver i en ny biblioteksstruktur Jakob Heide Petersen Biblioteksstyrelsen."— Præsentationens transcript:

1 Gymnasiebibliotekernes opgaver i en ny biblioteksstruktur Jakob Heide Petersen Biblioteksstyrelsen

2 Indhold Udviklingstendenser - globalisering Biblioteksstyrelsens pejlemærker – OCLC og strategi for biblioteksudvikling Nye læringsformer og biblioteket Gymnasiebibliotekernes mulige opgaver Gymnasiebibliotekerne i det samarbejdende biblioteksvæsen Sammenfatning

3 Globaliseringens udfordringer og muligheder –Siden 1980 har vi hvert eneste år oprettet og nedlagt omkring 250.000 job i Danmark. Det svarer til ca. hvert 10. job –Ca. 600.000 danskere skifter job hvert år –Ca. 750.000 ufaglærte på det danske arbejdsmarked –Lande som Sverige og Finland udtager mere end dobbelt så mange højteknologiske patenter pr. indbygger som Danmark –Kun tre pct. af de danske virksomheder har et meget tæt samspil med videninstitutioner som f.eks. universiteterne www.globalisering.dk

4 Regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi Indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi 1.Verdens bedste folkeskole 2.Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 3.Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning 4.Mindst halvdelen af de unge skal have en videregående uddannelse 5.Uddannelser med globalt perspektiv 6.Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse 7.Universiteter i verdensklasse 8.Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning 9.Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 10.Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen 11.Stærkt samspil med andre lande og kulturer 12.Flere vækstiværksættere 13.Alle skal uddanne sig hele livet 14.Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien http://www.globalisation.dk/multimedia/Globaliseringsstrategi_pixi.pdf

5 Globalisering, informationskompetence og biblioteker? Øget konkurrencepres Viden, innovation og kreativitet som grundlag for velstand Livslang læring – ”lære at lære” ”De gymnasiale uddannelser skal uddanne til videre uddannelse” Ikke noget om biblioteker

6 Bibliotekernes formål Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse, [forskning] og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed.. Lov om Biblioteksvirksomhed §§ 1 og 13

7 Inspiration til biblioteksudvikling OCLC (Online Computer Library Center) pattern recognition scan 2003: –Biblioteker er for fokuserede på samlinger og materialer –Større fokus på brugeren –Stærkt fokus på begrebet ”infosphere” – det netværk af information, der omgiver brugeren –Bibliotekets services skal leveres til brugerens “infosphere” –Bibliotekerne bør fokusere mere på kollaborative teknologier http://www.oclc.org/reports/2003escan.htm

8 En brugers syn på sin “Infosphere” http://www.oclc.org/reports/2003escan.htm

9 Bibliotekets placering inden for brugerens “Infosphere” http://www.oclc.org/reports/2003escan.htm

10 Potentiel rolle for biblioteket inden for brugerens “Infosphere” http://www.oclc.org/reports/2003escan.htm

11 Lærebøger Udstillinger PDA Virtuelt læringsmiljø Campusnet Kursusforløb Personlige samlinger Pensumliste Bibliotek Brugernes webmiljø Informationsressourcer Bøger - katalog Digitaliseret materiale Tidsskrifter - Elsevier Musik Interurbanlån Tidsskrifter - Kluwer Tidsskrifter - Springer Virtuel reference Lorcan Dempsey, Keynote presentation at European Conference on Digital Libraries 2004

12 Biblioteksstyrelsens strategi ”Den første lange fase af biblioteksudviklingen [kan] ses som et fokus på at udnytte trykte materialer til at opfylde bibliotekernes formål. I anden fase udvides fokus til nye digitale materialer (i fast form) og specielt Internettet som ny materialeform. I tredje fase er materialerne blot ét redskab til at skabe læring, oplevelser og kulturel aktivitet. Fokus flyttes lidt væk fra samlingen og over på brugeren og på det netværk af information, der omgiver brugeren. Biblioteket ses i en bredere kontekst. Det hybride bibliotek er ikke kun en kobling mellem det fysiske og det digitale, men mellem biblioteket som både sted, service og kompetence.” http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={76D747A9-AE5A-40CB-B4A8- 1B16C84707A8}

13 Bibliotekernes tilbud til brugeren Oplysning –Digital informationsforsyning med udgangspunkt i brugerens behov på niveau med de bedste tjenester på Nettet –Bestilling og aflevering af fysiske materialer uafhængigt af tid og sted –Nye initiativer inden for læsning – læselyst, romanklubber… –Integration – biblioteket som port til det danske samfund –Informationskompetence – opmærksomhed og tværinstitutionelt samarbejde Uddannelse –Alle relevante undervisningsmaterialer tilgængelige via Nettet Kulturel aktivitet –Den danske kulturarv tilgængelig via Internettet –Digitale platforme hvor brugere skaber kulturel aktivitet –Biblioteker og børnekultur med en central plads i børns liv –Nye kulturtilbud og partnerskaber –Brugerinddragelse i alle aspekter af bibliotekernes tilbud Forskning –Registrering og formidling af forskning på niveau med de bedste i verden –Fri adgang til offentlig finansieret forskning –Understøttelse af e-science

14 Udvikling i uddannelse og læring Uddannelse  Læring Pensum og tavle  ”Infosphere” Individuel uddannelse  Kollektiv læring Instruktion  Assistance Specifikke færdigheder  meta-kompetencer Institutional læring  livslang læring Klasselokale  bibliotek? http://www.cic.uiuc.edu/programs/DEO/archive/BestPractice/New_Paradigm _for_Undergrad_Educ.pdf

15 Almen studieforberedelse ”Et organiseret samspil mellem en række gymnasiale fag, der dels skal sikre samarbejde og sammenhæng mellem fagene med henblik på almendannende formål, dels sikre progression i elevrollen fra folkeskoleelev over gymnasieelev til studerende med henblik på studieforberedende formål.“ http://udd.uvm.dk/200408/udd200408-04.htm?menuid=4515 Informationskompetence er bl.a. evnen til at identificere, udvælge og udnytte information som en del af en sammenhængende læreproces

16 Mulige indsatsområder for gymnasiebiblioteker Informationsforsyning –DanBib –Kørselsordning –DEFF-licenser Informationskompetence Læringsmiljøer –Fysiske i form af studiearbejdspladser –Digitale i form af netbaserede undervisningsforløb –Understøttelse af institutionens vidensproduktion

17 Status for gymnasiebibliotekerne i det samarbejdende biblioteksvæsen Deltagere i fælles tilbud –kørselsordningen - 59 –Abonnenter på DanBib - 61 –Abonnenter på Encyklopædien – 41 –Statistikindberetning? Udviklingsområder –Flere danske elektroniske produkter –Bedre muligheder for dokumentlevering –Planer om samarbejde om indscanning til undervisningsbrug (scanningsdepot) –Samarbejde om progression i informationskompetence –Projektsamarbejder og partnerskaber

18 Sammenfatning Samfundsmæssigt behov for livslang læring og informationskompetence Biblioteket som medspiller med andet og mere end materialer Mulighed for tæt integration med uddannelsesforløb Adgangen til materialer er dog fortsat vigtig Informationskompetence i samarbejde med andre institutioner?

19 Relevance, context and interaction ”…the future belongs not to those who merely navigate us through cyberspace, nor those who populate it with data. Rather it belongs to those who help us make sense of all the data that is available to us.” John J. Regazzi: The Battle for Mindshare