Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi 2006-2009 SNOMED CT projekter på Aalborg Universitet Anne Randorff Rasmussen, Aalborg Universitet, Trifork.

Præsentationer af emnet: "Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi 2006-2009 SNOMED CT projekter på Aalborg Universitet Anne Randorff Rasmussen, Aalborg Universitet, Trifork."— Præsentationens transcript:

1 Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi 2006-2009 SNOMED CT projekter på Aalborg Universitet Anne Randorff Rasmussen, Aalborg Universitet, Trifork Kirstine Hjære Rosenbeck, Aalborg Universitet, Region Nordjylland og CSC Scandihealth

2 Disposition Baggrund SNOMED CT og AAU Review af AAU’s SNOMED CT projekter Syntese Mapning SNOMED CT i SFI sammenhæng Sammenhæng mellem sekundær og primær anvendelse af data Klinisk anvendelighed HVAD HAR VI LÆRT?

3 Baggrund

4 Hvorfor beskæftige sig med SNOMED CT? ”SNOMED CT er ingen steder fuldt implementeret, og det er derfor småt med erfaringer vedrørende selve brugen af terminologien. Der findes i følge Sundhedsstyrelsen ingen relevante referencer. ” [Deloitte, 2007] SNOMED CT og AAU

5 Introduktion af ny sundhedsterminologi Mange interessenter Hvad og hvordan vi gør det bedst muligt Megen teori om SNOMED CT  ingen anvendelse Empirisk viden koblet til teorien Teoretiske studier Praktiske studier Projekter om SNOMED CT på Aalborg Universitet

6 SNOMED CT og AAU Handlingsrettet forskning egner sig godt til dette område pga fokus på udvikling/ændring indenfor et specifikt område Passer godt til den problemsorienterede tilgang der anvendes i kandidatprojekterne på AAU ”I den handlingsrettede forskning må der tages udgangspunkt i de handlende aktørers præmisser, problemer og de organisatoriske strukturer, disse er indlejret i. Den handlingsrettede forskning kræver at forskeren har stor indsigt i studiefeltet, dets aktører og de organisatoriske strukturer.” [Launsø L, 2005]

7 SNOMED CT og AAU Studerne Sundhedsteknologi og Sundhedsinformatik egner sig godt til denne forskning, fordi: ”Sundhedsteknologi er en tværfaglig disciplin, der kobler teknologien og det medicinske/kliniske......sundhedsteknologi defineres som teknologier i skæringspunktet mellem bioteknologi, elektronik/informatik og medicin.” [ www.sundtek.hst.aau.dk/]www.sundtek.hst.aau.dk/ ”Masterprogrammet i Sundhedsinformatik henvender sig til personer med en sundhedsfaglig baggrund............ Uddannelsen giver desuden tværfaglig, teoretisk og metodisk viden om informatik, medicoteknik, datalogi, organisation, kommunikation og kognition”. [ evu.aau.dk/uddannelser/sundhedsinformatik]

8 SNOMED CT og AAU ÅrTitelSemesterStudie 2006Integrering af SNOMED CT i EPJ9. semesterSundhedsteknologi 2007 Vurdering af SNOMED CT's anvendelighed - baseret på et klinisk eksperiment 10. semesterSundhedsteknologi 2008Metode til kvalificering af Sundhedsterminologien9. / 10. semesterSundhedsteknologi 2009 Standardiserad terminologi med hjälp av SNOMED CT1. årgangSundhedsinformatik Fra Klinisk database til overblik i patientbehandlingen10. semesterSundhedsteknologi Deling, genbrug og standardisering af Sundhedsfagligt Indhold - brobygning i det danske epj-landskab 10. semesterSundhedsteknologi Strukturering og standardisering af sygeplejefaglig dokumentation indenfor ernæringvha. SNOMED CT 10. semesterSundhedsteknologi

9 Placering af projekter

10 Review

11 Metode til review af projekter Tema/analysepunktIndhold Problemstilling  Problemstilling relateret til dokumentation?  Klinisk case?  Problemformulering? Metode  Brug af empiri?  Hvilken viden anvendt (klinisk)?  Hvilken viden anvendt (teknologi/standardisering)? Produkt/resultat Bidrag (syntese/diskussion/konklusion) Spørgsmål, der kunne konkretiseres i nye projektforslag

12 Problemstillinger

13 Domæner og teknologier ProjektKlinisk områdeTeknologier Karkirurgi registrering, 2007aRegistreringer til kvalitetsmåling i karkirurgi afgrænset til præoperativt. Udgangspunkt: Karbase, KKDB for karkirurgi. Desuden inspiration fra klassifikationsvælger i GEPKA projektet Karkirurgi registrering, 2007aRegistreringer til kvalitetsmåling i karkirurgi afgrænset til præoperativt og operation. Karbase Urogynækologi dokumentation, 2008 Registrering til både kvalitetsmåling og brug i klinisk praksis indenfor urogynækologien afgrænset til Genital kolaps Cambio Cosmic (EPJ) og DugaBase, KKDB for urogynækologi, Odense Universitetshospital Ernærings dokumentation, 2009Dokumentation af ernæring i sygeplejen Ingen Karkirurgi visualisering, 2009Brug af kvalitetsdata fra karkirurgi i primær kontekst Karbase Hoftekirurgi standardplan, 2009Standardplejeplaner fra universitetssygehuset i Lund indenfor revision af hofteprotese Ingen SFI, 2009IngenUdgangspunkt: (EPJ-systemerne) SCS scandihealth Opus Notat, Region Hovedstaden. Cambio Cosmic, Odense Universitetshospital

14 Metoder Sociologiske metoder SCT mapningsstrategier Systemudviklings – og designmetoder Teknikker til brugerevaluering Informationsindsamling, litteratur

15 Informationsindsamling Lund

16 Resultater - Mapning ProjektAntal begreberDækningsgrad Kommentar vedrørende postkoordinerings omfang og type Karkirurgi registrering, 2007a 6192% Det er muligt for klinikeren at registrere finding site og procedure cite vha. Postkoordinering. Kun tilladte typer. Karkirurgi registrering, 2007b 17089% Postkoordinering foretaget i 20% af tilfældende. Kun tilladte typer Urogynækologi dokumentation, 2008 42256% Postkoordinering foretaget 36% af tilfældende, postkoordinering ved kombination foretaget i 26% af tilfældende Ernæring dokumentation, 2009 24473% Postkoordinering ved kombination foretaget i 52% af tilfældende Hoftekirurgi standardplan, 2009 11982% Postkoordinering foretaget i 8% af tilfældende. Ingen redegørelse for typer

17 ProjektNavnBeskrivelseStatus Karkirurgi registrering, 2007a - System til registrering af karkirurgiske kvalitetsdata vha SNOMED CT Implementeret Karkirurgi registrering, 2007b KARTAS System til registrering af karkirurgiske kvalitetsdata vha SNOMED CT Afprøvet Urogynækologi dokumentation, 2008 URODAP og tilhørende testmodul System der sammenkører EPJ og KKDB indenfor urogynækologi. SNOMED CT implementeret i systemet. Testmodulet er til kvalificering af SNOMED CT. Implementeret Ernæring dokumentation, 2009 NutriReg System til sygeplejesker til dokumentation af ernæring Afprøvet Karkirurgi visualisering, 2009 - System der kan visualisere, hvor på kroppen et karkirurgisk indgreb har fundet sted, ved hjælp at SNOMED CT trækrelationen procedure site Koncept SFI, 2009SFI-format og -system System til modellering, deling og genbrug af SFI Koncept Resultater - Systemer

18 Syntesen af det hele!!! Mapningsprocessen vanskliggøres af: Informationstyper, er det en navneord, tillægsord, udsagnsord. Dokumentationsniveau, fri tekst, eller mere struktureret, granuleringsniveau (på en måde så det hænger sammen med det der senere kommer om SFI.) Mapning kræver samarbejde mellem klinisk faglighed og indsigt i SNOMED CT. Uklarhed i klinisk dokumentation Behov for ny mapningsmetode, der løser fundne problemer. SNOMED CT i SFI sammenhæng Dokumentationsniveau (husk link til tidligere) Terminologi og informationsmodeller Klinisk anvendelighed Kan man gå til mere struktureret/ændret dokumentationspraksis? Ja, men Vurdering af snomed ct kompliceres af ændrede arbejdsgange og usability aspekter -> svært at adskille model og system i en evaluering. Sammenhæng mellem sekundær og primær anvendelse af data Projekterne fokusere på data-ind. Nødvendig med data ud for at kunne vurdere sammenhængen.

19 Syntese Mapning SNOMED CT i SFI sammenhæng Sammenhæng mellem sekundær og primær anvendelse af data Klinisk anvendelighed

20 Mapning

21 Faktorer der vanskeliggør mapningen: Variation af informationstyper Variation i dokumentationsniveau Uklarhed i klinisk dokumentation Tværfagligt samarbejde

22 Mapning Informationstyper Semantikken og entydigheden skal bevares uanset informationstype Problematikkerne varierer afhængig af de forskellige ordklasser Navneord, tillægsord, udsagnsord

23 Mapning Navneord (betegner begreber) ”Ukomplicerede begreber eksempelvis fund og anatomiske strukturer var lette at mappe til snomed ct ” [Hoftekirurgi standardplan, 2009]

24 Mapning Kronisk nyreinsuciens uden specikation  Chronic renal failure syndrome (90688005) Perkutan plastik på iliakaarterie  Percutaneous angioplasty of common iliac artery (233276004) [Karkirurgi registrering, 2007a] Nedsat appetit  Decrease in appetite (64379006) [Ernæring dokumentation, 2009] Vaginalt ar  Vaginal scar (289523000) [Urogynækologi dokumentation, 2008]

25 Mapning Tillægsord (beskrivende ord) Eksempel: Udtrykket: ”Tilladelig blødning” At noget er Tilladeligt er subjektivt Ikke kvantitativt, Kan alle problemer kvantificeres? Giver det mening at kvantificere alle problemer? Hvis tillægsord skal være anvendelige i en terminologi- sammenhæng Nødvendigt at forholde sig til definitioner af tillægsordene Hvad mener vi egentlig med tilladelig

26 Mapning Tillægsord Mapningsprocessen kan medføre en ændring af det i dag anvendte sprogbrug

27 Mapning Udsagnsord (handlinger, hændelse, tilstand) Handlinger dokumenteres oftest i et prospektivt sprog. Begreberne i SNOMED CT er oftest retrospektive, og benyttes til at dokumentere en handling, der er udført. Dette giver problemer i forhold til at genfinde den korrekte form af eksempelvis verber. [Ernæring dokumentation, 2009]

28 Retrospektiv dokumentation Jeg har observeret A Jeg har udført handling A Mapning Udsagnsord Når data skifter tid ABC Realtids dokumentation Jeg observerer B Jeg udfører handling B Prospektiv dokumentation Jeg skal/planlægger at observere C Jeg skal/planlægger at udføre handling C

29 Mapning Udsagnsord Når data skifter tid ABC Prospektiv  Realtid Realtid  Retrospektiv

30 Retrospektiv dokumentation ”Jeg har udført handling A” Handling A(procedure), Afsluttet(qualifier value) Mapning Tidsaspektet skal tænkes ind i formaliseringen og mapningen ABC Realtids dokumentation Jeg udfører handling B Handling B(procedure), påbegyndt/i gang(qualifier value) Prospektiv dokumentation Jeg skal/planlægger at udføre handling C Handling B(procedure), Planlagt(qualifier value)

31 Mapning Dokumentationsniveau Resultaterne afspejler informationsgrundlaget Fri tekst Standardplaner, højere strukturering

32 Mapning ProjektAntal begreberDækningsgrad Kommentar vedrørende postkoordinerings omfang og type Karkirurgi registrering, 2007a 6192% Det er muligt for klinikeren at registrere finding site og procedure cite vha. Postkoordinering. Kun tilladte typer. Karkirurgi registrering, 2007b 17089% Postkoordinering foretaget i 20% af tilfældende. Kun tilladte typer Urogynækologi dokumentation, 2008 42256% Postkoordinering foretaget 36% af tilfældende, postkoordinering ved kombination foretaget i 26% af tilfældende Ernæring dokumentation, 2009 24473% Postkoordinering ved kombination foretaget i 52% af tilfældende Hoftekirurgi standardplan, 2009 11982% Postkoordinering foretaget i 8% af tilfældende. Ingen redegørelse for typer ProjektAntal begreberDækningsgrad Kommentar vedrørende postkoordinerings omfang og type Karkirurgi registrering, 2007a 6192% Det er muligt for klinikeren at registrere finding site og procedure cite vha. Postkoordinering. Kun tilladte typer. Karkirurgi registrering, 2007b 17089% Postkoordinering foretaget i 20% af tilfældende. Kun tilladte typer Urogynækologi dokumentation, 2008 42256% Postkoordinering foretaget 36% af tilfældende, postkoordinering ved kombination foretaget i 26% af tilfældende Ernæring dokumentation, 2009 24473% Postkoordinering ved kombination foretaget i 52% af tilfældende Hoftekirurgi standardplan, 2009 11982% Postkoordinering foretaget i 8% af tilfældende. Ingen redegørelse for typer

33 Mapning Dokumentationsniveau Fri tekst eller høj strukturering? Granuleringsniveau ”Sondepleje med skift af plaster samt soignering omkring sonden, min 1 gang dagligt” [Ernæring dokumentation, 2009] ”Sondepleje med skift af plaster samt soignering omkring sonden, min 1 gang dagligt” [Ernæring dokumentation, 2009]

34 Mapning Uklarhed i klinisk dokumentation Klinisk dokumentation kan være præget en betydelig uklarhed. ’Klinisk jargon var udbredt i standardplejeplanerne. Det kan godt give mening indenfor en afgrænset organisatorisk enhed, men kan være tvetydig i en større sammenhæng’. [Fra Hoftekirurgi standardplan, 2009] Fx. forkortelser ”Kateter” (standardplanen)  ”Urinkateter” Konteksten er central

35 Mapning Tværfagligt samarbejde Mapning kræver... Klinisk faglighed Indsigt i SNOMED CT. ….... …..... SNOMED CT Concept.... ….... …..... SNOMED CT Concept....

36 Mapning Faktorer der vanskeliggør mapningen: Variation af informationstyper Variation i dokumentationsniveau Uklarhed i klinisk dokumentation Tværfagligt samarbejde Behov for en mapningsmetode, der ’løser’ fundne problemer!

37 Ny tilgang til mapning

38 SNOMED CT i SFI sammenhæng Alle informationer kan ikke dokumenteres på samme niveau ”... For at tilgodese klinisk praksis kan det konkluderes, at dokumentationen skal foregå på to niveauer. De faktuelle data er det muligt at dokumentere i en højt struktureret form, mens data afspejlende empati og nærvær dokumenteres i en lavere struktureringsgrad. ” [Ernæring dokumentation, 2009] Er det rigtigt, at for at implementere SNOMED CT, så skal vi ”oversætte” al dokumentation?

39 SNOMED CT i SFI sammenhæng ”Det, at terminologiprojekter kan være så forskelligartede, gør at det er uhensigtsmæssigt at tale om "indførelse af Sundhedsterminologien", for hvad er det? overskueligheden øges, hvis udgangspunktet er, hvilken grad af struktur, standardisering og klassifikation der ønskes i EPJ- applikationerne, Sundhedsterminologien er blot et af flere midler til at nå disse mål” [SFI, 2009] Tekstkodning Struktur Anamnese Allergi Tidligere dispositioner Objektiv undersøgelse Almen Tilstand Ernæringstilstand Psykisk Målte værdier Klassifikation Kombination

40 SNOMED CT i SFI sammenhæng Model Applikation Behov

41 Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse SNOMED CT har et potentiale fordi ”Det er muligt at anvende formaliserede skemaer til dokumentering og registrering i én proces... Minimeres redundans mellem EPJ og Dugabase” [Urogynækologi dokumentation, 2008] ”SNOMED CT er rigere end de i dag anvendte klassifikationer, men stadig indeholder en struktur, der gør det muligt at sammenligne begreberne” [Karkirurgi registrering,2007b] ”Sygeplejerskene kommenterede at generelt gav struktureringen et godt overblik, og det virkede overskueligt at dokumentere” ”Det bliver muligt at genfinde og genbruge data for andre aktører og i andre sammenhænge, end hvor den primære registrering har fundet sted” [Ernæring dokumentation, 2009]

42 Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse Det er dog nødvendigt at forholde sig kritisk til dette potentiale Hvad er sammenligneligheden af begreberne? SNOMED CT er jo ikke et klassifikationssystem

43 Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse Pneumonia Pneumonitis Inflammatory disorder of lower respiratory tract Disorder of lower respiratory system Disorder of respiratory system Respiratory finding Lower respiratory tract finding Inflammatory disorder of the respiratory tract Inflammatory disorder of the respiratory system Inflammation of specific body systems Inflammation of specific body structures or tissue Disorder of lung Disorder of thorax Finding of region of thorax Lung finding Inflammation of specific body organs Lung consolidation Lung

44 Sammenhæng mellem primær og sekundær anvendelse

45 Klinisk anvendelighed af SNOMED CT To projekter med implementering og afprøvning af egentlige SNOMED CT baserede applikationer Usability problematikker [Testpersonerne havde]... ”Svært ved at adskille afprøvningen af formaliseringen med afprøvningen af brugergrænsefladen” [Ernæring dokumentation, 2009] ”SNOMED CT muliggør udviklingen af fleksible og overskuelige brugergrænseflader... Et stort arbejde i at undersøge hvilke tekniske løsninger, der håndterer disse muligheder bedst” [Karkirurgi registrering, 2007b] Ændringer i arbejdsgange ”at ændre dokumentationen.... Fra udelukkende at bestå af fritekst til højt strukturerede felter...kræver vaneændringer” [Ernæring dokumentation, 2009]

46 Det har vi lært Problem at mapning er afhængig af formaliseringsprocessen SNOMED CT og SFI, det er ikke enten - eller Ukendt forhold mellem terminologi og informationsmodeller Fokus på dataanvendelse, hvis behovene i primær og sekundær kontekst skal understøttes Klinisk anvendelighed af SNOMED CT forudsætter fokus på de udviklede informationssystemer

47 Kirstine Hjære Rosenbeck (kirse@hst.aau.dk)kirse@hst.aau.dk Anne Randorff Rasmussen (arra@hst.aau.dk)arra@hst.aau.dk Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Ø Projekterne og præsentation kan findes på følgende hjemmeside: www.hst.aau.dk/~arra www.hst.aau.dk/~arra Tak for opmærksomheden